CFBUs koncept for en systematisk vidensindsamling - Center for ...

More documents

Recommendations

Info

Formålet med en systematisk forskningsoversigt er altså at gennemsøge al litteratur om emnet og med klart definerede kriterier vurdere undersøgelsernes evidens for derefter at give en samlet vurdering af effekten af en specifik indsats. Fremgangsmåden – overordnet: Der defineres et spørgsmål, som søges afklaret i eksisterende studier. Der etableres en styregruppe for arbejdet med oversigten. Der udarbejdes en protokol over fremgangsmåden i arbejdet med oversigten – herunder problemdefinition, søgekriterier, søgeord og opgørelse over relevante søgemaskiner, inklusionskriterier (altså hvilke studier, der inkluderes hhv. ekskluderes af oversigten), kvalitetskriterier (efter hvilke kriterier kvaliteten i studierne vil blive vurderet, og hvordan det får betydning i syntetiseringen af studierne). Litteratursøgning . Første sortering af litteratur – efter gennemlæsning af abstracts/vurdering af studiets relevans i fht. oversigtens spørgsmål. Anden sortering af litteratur – efter metodisk kvalitet. Evt. får hvert enkelt studie en score, som får betydning for, hvor stor vægt studiet får i syntesen. Der laves et dataark over hvert studie, hvor der redegøres for formål, metode og konklusioner. Syntetisering af studierne – studierne integreres og der udarbejdes en konklusion på baggrund af alle studierne (hvis der eksempelvis er mange studier, der viser, at lektiehjælps-caféer har en positiv effekt, vil alle studierne tilsammen kunne give en konklusion med større evidens). Formidling af resultatet. Forskellige tilgange til systematiske oversigter og evidens: Der findes forskellige metoder, holdninger og måder at udføre systematiske forskningsoversigter – og forskellige organisationer repræsenterer disse metoder. Nogle af de mest anerkendte metoder er udviklet af Cochrane Institution, som laver forskningsoversigter indenfor det medicinske område, og Campbell, som laver oversigter indenfor det samfundsvidenskabelige område. I Danmark er SFI Campbell den institution, som nok arbejder mest gennemgående med metoden. SFI Campbells oversigter vil som regel have formålet at undersøge effekten af en indsats. Det er derfor udelukkende kvantitative studier, de inddrager i deres oversigter. Når SFI Campbell laver systematiske forskningsoversigter, sorterer de publikationer med baggrund i evidenshierarkiet/stigen. Kun publikationer, som formidler forskningsresultater, der er frembragt med metoder, som ligger højest i evidenshierarkiet, inkluderes i deres oversigter. Evidenshierarkiet – frit efter SFI Campbell: Systematiske forskningsoversigter over lodtrækningsforsøg (RCT) Lodtrækningsforsøg og mikroøkonometri Dataindsamlingsdesign, der eksplicit renser for andre mulige årsager Før- og eftermålinger Eftermålinger 2
Ingen standardiserede målinger (herunder kvalitative studier) Evidenshierarki versus evidenstypologi: Fokuseringen på de kvantitative undersøgelser og tiltroen til evidenshierarkiet bliver efterhånden nuanceret flere steder fra af flere årsager. For det første er evidenshierarkiet udarbejdet i en medicinsk kontekst, hvorimod samfundsvidenskaberne arbejder i en kontekst, hvor det kan argumenteres for, at eksempelvis kvalitative studier og casestudier også kan have relevans. Petticrew og Roberts (2006) argumenterer blandt andre for, at i samfundsvidenskaberne er konteksten ofte afgørende – altså hvornår, hvorfor og hvordan virker indsatsen. Derfor vil RTCer ikke altid være den eneste rigtige fremgangsmåde. Hvis konteksten ikke er inddraget, er det ikke sikkert, de er til så stor nytte. Yderligere kan der være behov for mere kvalitativ viden om proces og kontekst. For det andet argumenteres der for, at systematiske oversigter også kan beskæftige sig med andet end effektmålinger. Forskningsoversigter kan også belyse andre typer af spørgsmål, som i højere grad handler om eksempelvis begrebsafklaringer, processer, eller oplevelser af indsatser. Her vil det også være relevant at inddrage andre studier end RCTer. I nogle kredse argumenteres der derfor for, at man i stedet for at arbejde med et evidenshierarki, bør arbejde med en evidenstypologi, hvor studiers/metoders evidens vurderes i fht. formålet med studiet. Endelig påpeger Petticrew og Roberts, at der kan være en risiko for, at relevant viden bliver afvist og sorteret fra, hvis man er for skrap med inklusionskravene og kun inkluderer studier, som lever op til kravene hos f.eks. Cochrane og Campbell. Petticrew og Roberts s.131: ”If reviewers were only interested in perfect studies they would have nothing to review”. Et eksempel på en evidenstypologi er udarbejdet af Olaf Rieper, AKF: Evalueringens formål Indsatsens karakter Kontekstens karakter Forhåndsviden om årsag - virkning RCT Forløbsundersøgelser Stop/go Stop/go Enkel ”teknisk” Lavt differentieret Hypoteser om specifikke virkninger Tilpasning Casestudier Forståelse Tilpasning Veldefineret Kompleks Moderat differentieret Modelleres statistisk Højt differentieret Lille viden 3
Page 1: CFBUs koncept for systematisk viden
Page 5 and 6: Det kan også være første skridt
Page 7 and 8: 4. overordnet vurdering: sammenstil

CFBUs koncept for en systematisk vidensindsamling - Center for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?