Bolbro Sogn 2 - Bolbro Kirke

10
Kirke og Sognehus
Livets træ
På Bibelens første sider fortælles der om Livets Træ, som
vokser midt i Edens have, og om træet til kundskab om godt og
ondt. Det træ, som Adam og Eva ikke måtte spise af. Adam og
Eva er fællesnævnere for mennesker til enhver tid. De var skabt
af kærlighed til kærlighed. Skabelsen er den gode begyndelse.
Så indtraf syndefaldet. Adam og Eva ville ikke finde sig i
begrænsningen. De ville ikke nøjes med at tage imod livet som
Guds gode gave og opgave. De ønskede selv at være Gud. De
spiste af Kundskabens Træ. Synden kom ind i verden. Syndefaldet
er menneskets overskridelse af de gode og nødvendige grænser.
Når mennesket selv vil tilrane sig magten og æren ved at
guddommeliggøre sig selv, mistes den sande menneskelighed.
Adam og Eva mistede Paradiset. Jorden blev øde, og med møje
skulle de skaffe sig føden alle deres dage. Livet blev slidsomt og
til sidst dødens bytte: ”Ja, jord er du, og til jord skal du blive.”
Synden sidder vi fast i. Det hjælper ikke med noget moralsk
oprustning eller psykologhjælp. Fordi vi ikke selv kan ophæve
synden, sendte Gud sin Søn til verden. Således elskede Gud
verden, at han gav sin Søn. Vejen til Paradis blev åben på ny.
Kristus døde og opstod til frelse for os. Det er det, vi har fejret
i påsken. Korset vidner om Jesu selvhengivende kærlighed.
Kærligheden, hjertegløden
Stærkere var her end døden;
Heller giver du end tager,
Ene derfor dig behager
Korsets død i vores sted.
(Den Danske Salmebog nr. 192, 3. strofe).
Kristen tro går ud på: Den, der mister sit liv, skal vinde det.
Ud af kærligheden vokser livet. Jesu kors er livstræet. Nu vokser
Livets Træ midt i dødens verden og minder os om, at uretten,
ondskaben og døden har ikke det sidste ord. Det har livet,
retfærdigheden og kærligheden. Som kristne er vi med i en
historie, der ender godt.
I Johannesevangeliet bruger Jesus træet som billede på sig
selv: ”Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og
jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet
intet gøre.”
Troen på Kristus er et livsfællesskab. I dåben stiftes
livsfællesskabet i tid og evighed med Kristus. At være kristen er
at høre Kristus til. Vintræ og grene og frugt hører sammen.
Helligånden skaber troen og fremvirker frugterne: Kærlighed,
glæde, fred tålmodighed, hjælpsomhed, gavmildhed, troskab,
mildhed og selvbeherskelse. Det er de frugter, som skaber
Paradis og får mennesker til at lyse og leve. De vidner om Guds
virkelighed.
Det drejer sig om at blive i troens livsfællesskab med Kristus.
I denne tro er glæden fuldkommen:
Glæden er den, at vor Herre alene
ved, hvor i verden han bedst får os brugt.
Glæden er den, at vi vokser som grene,
næres af stammen og bærer dens frugt.
(Den Danske Salmebog nr. 368, 5. strofe).
Hans Jørgen Jeppesen
Bolbro Sogn nr. 2 2013