Nr. 3 INDHOLD - Vestervig Kirke

Om at tænke sig om
De nyligt afholdte ’Danske Kirkedage’ i Aalborg havde sloganet: ”Menneske, hvor er du?” (1. Mosebog kapitel 3: »Adam;
Hvor er du?«; Adam betyder menneske.)” Et slogan, som arrangørerne kundgjorde, er et opråb, der har lydt til alle tider -
og at dette Guds kald stadig lyder til os. Endvidere syntes de – at sloganet ville se godt ud på siden af en bus.
Jeg skal medgive, at sloganet er enkelt og entydigt – men vel ikke helt gennemtænkt som et slogan for en kristen kirke.
Første gang mennesket hørte Gud kalde sådan var, da Adam og Eva havde spist af den forbudne frugt på Kundskabens
træ i Edens Have. Og da det syndige menneske gav sig til kende over for Gud, blev det prompte straffet af ham.
”I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord
skal du blive”. Se det var en straf – og ingen velsignelse – en bortvisning fra Guds ‘verden’ - fra Guds rige. Fra Lyset ud i
mørket - fra livet over til døden.
Det var så starten på et langt og stormfuldt forhold mellem mennesket og Gud. ”Menneske hvor er du” er den straffende
Guds ord til sit skaberværk – og selv om komitéen bag kirkedagene mener, at det er et godt blikfang, så er og bliver det
aldrig den nærværende Guds ord til os! Der er noget ’goddag mand økseskaft’ over kirkedagenes slogan – som jo kan
vendes og drejes i alle mulige retninger – men aldrig unddrage sig fra at være Guds dømmende tiltale til mennesket for
dets synd. For her mangler ordene: ”Af jorden skal du igen opstå”.
Men her endte det jo ikke, for Guds Ord blev kød ved Jesus Kristus, den korsfæstede, og den, der ser den korsfæstede,
ser Gud i et liv, der går til grunde. Og det for dine og mine synders forladelse. Så Gud være lovet for påskemorgen. Da
var det fuldbragt, og grænsen mellem Guds verden og menneskets verden blev fra Guds side definitivt nedbrudt. Mørke
blev til lys. Straf og velsignelse vendt til tilgivelse og velsignelse. Død og mørke til liv og lys. Da forstummede Guds kalden:
”Menneske hvor er du?”. Som Grundtvig skrev i sin salme Op dog, Zion! ser du ej: ’Korset vel for øje står - troens ord med
sandheds Ånd os ledsager hånd i hånd - gå, som under grønne lind, til vor Herres glæde ind.’
Frygt derfor ikke – men tro kun på Guds nærvær i dit liv.
Claus Nybo
3