Vilsted Kirke - Ranum-Malle-Vilsted Sogne

Vilsted Kirke
Allerede på afstand ses Vilsted Kirkes særprægede tårn og det fine våbenhus i rokokostil.
Kirkens alder kan som andre romanske kirker ikke vides med nøjagtighed; men at den
stammer fra den store kirkebygningstid i årerne 1150-1250, derom hersker ingen tvivl.
Måske har Vitskøl Klosters oprettelse i 1158 fremskyndet kirkebyggeriet på disse egne.
Man byggede kirkerne solidt i Valdemarernes tid. Rundt på mankerne lå der store
mængder af sten, der i istiden var ført hertil fra det høje Nord, og som bønderne så har
slæbt sammen med deres heste- og studeforspand. Træ fandtes der vel nok af i de
udbredte skove.
Der kan ikke gives nogen rigtig forklaring på, man med den tids primitive redskaber har
kunnet tilhugge de pæne granitkvadre, som er anvendt til de kirker, der stammer fra den
tid. der må sikkert være sket en endog meget kraftig vækkelse i befolkningen, når man har
gjort en sådan indsats i kirkebyggeri, der er bevaret helt til vores dage, og med god
veligeholdelse synes uforgængeligt.- Man må jo huske på, at en del af befolkningen
dengang levede i simple jordhytter.
Vilsted kirke er bygget i pæn tilhuggede granitblokker, der stråler i mange farver, og med
rundbuede vinduer og sokkel med skråkanter.
I sydmuren findes to
Kvadre, der er hugget i
skaktavl,
1

og i nordmuren er kvindedøren tilmuret i kirkemurens halve
tykkelse,
mens våbenhuset er tilbygget senere over
mandsdøren.
Det opspaltede tårn er nok opført sammen med
våbenhuset i den senere middelalder. Der skal kun
findes et tårn mage til her i landet; men tårnet gør
indteyk af at være for lille til den ret store kirkebygning;
man se straks, at det er af yngere dato end kirken.
Tårnet er bygget af munkesten og er hvidkalket.
Kirkens klokker, der hænger i tårnet, er støbt år 1850 hos Gamst og Lund i København.
2

Kirkens indre er karkteristisk med de fine mægtige hvælvinger, der spænder over det store
rum, og som vel nok engang har alføst et bjælkeloft.
Alteret er af granit og er med tiden blevet
bekældt med træ. På alterbordet står to
ikke særligt store metalstager og en
syvarmet, meget smugt lysestage, en
sølvkalk med inskription ”Jesus” med
årstallet 1656 og en messingvinkande med
tilhørende buddike.
Over alteret hænger et stort krucifiks pyntet med de fire
evangelistsymboler, forestillende den lidende Kristus med
hovedet bøjet i døden. Det er fra stenalderen, ca. 1476, og det
hang i mange år på vestvæggen for senere at havne på
kirkeloftet, hvorfra det i en meget forfalden tilstand hentes frem
og blev smukt repareret og ophængt igen ved
kirkenstaurungen 1934.
Kirkens ælgamle altertavle, forestillede et gyldent kors i
madten af en mægtig egetræsmalet tavle, blev i 1894
kasseret og erstattet af den smukke altertavle ”Jesus i
Getsemane” malet af A.Dorph. Den hænger nu på
nordvæggen.
3

Døbefonten menes at være lige så gammel som kirken; den er uden prydelse; men på
dåbsbækkenet er bebudelsen fremstillet og omkranset af munkebogstaver, der kan tydes
som ”Hil dig, Maria, kyske Jomfru”
Kirken har en af de smukke prædikestole fra Kristian den Fjerdes dage. Efter en
restaurering foretsget af den daværende kirkeejer står årstallet 1729 opført, men det
menes at den er hundrede år ældre.
Kirkeejeren juristråd Joakim
Poulsen og madame Karen Benzon
til Vår har fået opført deres adelige
våbenmærker på prædikestolen og
forbogstaverne på deres navne
(juristråden blev adlet 1718).
Prædikestolen er smykket med
udskårne hoveder, foroven engle, i
midten mennesker og forneden
djævlehoveder. Foroven i højre side står som inskription ” Salige ere de, som hører Guds
Ord og bevarer det” Forneden står; ” Saa elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den
enbaarne,at hver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have eviget Liv”
To pragtfulde lysekroner smykker kirkeskibet; den ene belev skaffet til veje i 1913 ved en
indsamling ved sognebeborene, og den anden er skænket til kirken af fru. Maren
Sørensen, Janumgård.
Kirkestolene blev fornyet i 1894: nogle af de gamle stolestader med døre bar årstallet
1584 og andre 1635. Disse endestykker findes nu på nationalmuseet.
Samtidig optoges der i korgulvet og midtergang en del ligsten, hvoraf mange ved
mangeårigt slid var ulæslige. De fik plads som fortovssten uden for våbenhusdøren. Det
menes, at det er ligsten over præster fra 16-1700- årene.
4

Først i tyverne i dette århundrede fandt man ved en udgravning til varmeapparat ca.1
meter nede først et kalklag og derefter benstumper, så atter et lag kalk og benstumper;
dette beviser, at der har været mange begravelser i selve kirken. Kirken skal en gang have
haft en korsarm mod syd; ved gravkastning er man flere gange stødt på grundstenene, der
lå ca. 1 meter nede i jorden. Der vides intet om, hvornår den er nedbrudt. På kirkegården
er ved regulering fjernet flere gamle begravelser, blandt andet stenene fra den
Lüttichauske familiebegravelse, familien Ingerslev, familien HansenHolckauminde og
mindet over pastor Hvass og han hustrus grav.
Ved siden af våbenhuset ligger en meget smuk poleret sten over herredsfoged Fr.
Vestenholtz, død i Vilsted 51 år gammel 1830. Han var søn af den kendte landøkonom
provst Vestenholtz, Sejeslev på Mors.
5

I kirken hænger på nordvæggen et stort
ciptifium over pastor Hvass og hans
hustruer. Indskriften lyder således;
Hisset lever og mættes af Guds Ansigts
Beskuelse i uforkrænkelig Glæde de
dyrebare
Sjæle, der fordum borde i bøstfældige
Hytter, hvoraf de nedbrudte Levninger
bevares her til en ny og helig Bygning i
Opstandelsen for den himmelsalige,
velædle Madame Ida Amalie Hvass, født
paa Nislevgaard i Fyhn den 13. Juni 1758
af de brave Forældre Hr. Kristian barfod og
Madame Johanne Kirstine Gjøe, gift med
velæværdige Hr. Thomas Erik Hvass,
Sognepræst for Vilsted og Vindblæs
Menighed den 13. Juli 1775, død den 14
Luni 1784 uden Livsarvinger, og bemeldte
Mands anden dyderige Ægtefælle Madame Anne Mette Hvass, født på Samsø 6.
December 1761 af de salige Forældre Hr. Sørensen Lassen og Madame Johanne Kirstine
Blichfeldt, Gift den 23. Maj 1788, død den 11. Oktober 1789 efterladende sin ømme Mand
til Kærlighedens Pant sin eneste Søn. Med disse samledes den 76 aarige Olding Thomas
Eriksen Hvass (tredje Gang gift med Jomfru Marie Kjerstine Møller den 21. April 1790),
død den 26.

I tårnet står to gravstene, der har følgende indskrifter. På
den ene står; ” Herunder hviler erlig og nu salige Peder
Selgensen, fordumHerredsfoged, som boede i Vilsted og
hensov i Herren Anno 16.. den …… Gud give dennem en
ærefuld Opstandels, Amen”
Denne sten har herredsfogen sikkert opstillet inden sin død,
og der er ikke efterladt nogen, der har villet sætte dødsår og
–dag på stenen.
På den anden sten læses; ” Her ligger begravet ærlig
og gudsfrygtig Kvinde Anne Lauridsdatter Trane, som
hensov i Herren den 4de Dag i Mattij Anno Domini
1596. Gud give hinder med alle Christne en glædlig
Opstandelse på Dommedag til det evige Liv, Amen”
7

I den sene middelalder hørte både Vilsted og Vindblæs kirker under Krastrup og Vaar.
Herremanden Bernt Due til Krsatrup have ejet Vilsted krike til sin død 1699, derefter hans
søn oberst Mandrup Due, der faldt i den store nordiske krig 1710, og dennes søn Albert
Kristian Due ejede kirken fra 1710 til 1725. Han solgte kirken til grev Christian Rantzau,
der straks afhændede Vilsted kirke til juristråd Joakim Poulsen på Vaar; denne lod
foretage en del restaureringer blandt andet af prædikestolen 1729.
Næste ejer var juristråd Markus Pauli Marcussen til Krastrup.
Han har ladt opsætte vindfløjen, der bærer årstallet 1773. Han afhændede kirken til
kammerherre John Casper de Mylius til Bjørnsholm og dennes søn kammerjunker
Sigsmund Volff de Mylius til Nørlund. Derefter var godsejer Frederik Skytte til Sundshvile
ved København ejer en kort tid, til han 1861 afhændede kirken til købmand Ivar Christian
vibroe i Nibe. Vibroe lod allerede sommeren 1861 foretage en hovedreparation med helt
nyt tømmer, spær og lægter.
Spiret på tårnet blev nedtaget, fik nyt tømmer og blev
beklædt med zinkplader.Kirken blev malet indvendig.
Derblev anskaffet nyt alterklæde, og prædikestolen blev
beklædt med fløjl og frynser.Denne reparation kostede
742 rigsdaler. I 1885 blev hele skivets nordre side omsat
med to nye blyindfattede vinduer. Hvælvingerne blev
repareret, og der blev brolagt omkring kirken. Dette
arbejde kostede 5000 kr. og det blev ledt af arkitekt Uldall
fra Randers.
8

Kirken gik i 1901 fra privat eje over til de nyoprettede menighedsråd; på dette tidspunkt var
kirken i ret god stand, og først i 1934 skred meninhedsrådet til at lade foretage en meget
omfattende hovedreparation, der blev udført af kgl. bygningsinspektør Packness, Aalborg,
efter Nationalmuseets forslag. Hele taget blev fornyet med tømmer og nye tagsten lagt op.
Arbejdet udføres under ledelse af arkitekt Vindfeld Broson, Aars, og alle byen
håndværkere medvirkede. I kirkens indre blev prædikestolen istansat og den gamle
staffering fra 1729 draget frem. Det gamle krucefiks fra 1475 blev fundet frem fra loftet og
repareret med manglende dele, malet og forgyldt med de gamle farver. Kirkestolene,
dørene og alterskranken blev malet i grålige toner. Detsuden kom der to nye døre og en
ny alterdug blev skænket og broderet og sognepræstens hustru, fru Atsa Talleruphuus. En
gammel altertavle på loftet blev repareret af sognepræst J. Talleruphuus og ophængt på
vestvæggen. Denne hele udgift androg ca. 9000 kroner. Kirken var lukket sommeren
igennem. den 25. november togs den atter i brug ved en festgudstjeneste, hvor foruden
sognepræsten provst Vestergaard, Løgstør, prædikede.
Vilsted gamle præstegård. – Længen til højre er en bygning, pastor Smitt lod opføre i 1852, og som blev nedrevet i 1919
for at gøre plads for den nye præstegård
Bindingsværkslængen er opført i pastor Hvass´ tid.
9