klik her - Lillerød Kirke

Præstetanker
Flydende grænser i Lillerød Kirke-by
Af Carsten Mulnæs
Dette er ikke en reklame – du sidder med et
medlemsblad i hånden. Det er fra Folkekirken,
og skribenten er sognepræst. Lillerød Kirke er
en sognekirke med 3 sognepræster, og ordvalget
fortæller meget om, hvad det vil sige at
være kirke her i Lillerød. Tit omtales »kirke«
og »folk«, som om de var to forskellige grupper
i samfundet. Det er vel derfor, at der fra
tid til anden opstår debat om at skille stat og
kirke. I Danmark er det bare ikke så enkelt.
For det første er Folkekirken ikke så økonomisk
privilegeret et trossamfund, som journalister
og politikere fra tid til anden gør det til.
Din kirkeskat er ikke fradragsberettiget, hvilket
medlemsbidraget til andre trossamfund er. Og
dén betaler hele sognets kulturklenodie af en
middelalderbygning, hele sognets begravelsesplads,
hele sognets civilregistrering osv. Det
statstilskud, som Folkekirken modtager fra
staten, ville for en lidt større regnemaskine –
end den mange bruger – vise sig at være mindre
end de ydelser, Folke-kirken giver staten.
Derfor er det også, at vores grundlov (§ 4)
fastslår, at det er den evangelisk-lutherske
kirke, der er Den Danske Folkekirke, og som
sådan understøttes af staten. Det er folket selv
– dig – der gennem dit medlemskab har valgt,
at det er den evangelisk-lutherske kirke, der
skal være folkets kirke. Det er ikke en politisk
beslutning, at en folkekirke skal tilhøre en bestemt
konfession. Men når nu folket har valgt
at tilslutte sig den evangelisk-lutherske kirke,
følger det naturligt, at politikerne anerkender
folkets vilje, og støtter op om denne centrale
institution i vores samfund.
Mere interessant er det imidlertid, at sogn og
kirke er så sammenvævet med hinanden, at
det ikke er til at trække en grænse mellem
kirke og folk i Danmark. Vi er et kirkefolk!
Lillerød er en kirke-by. Der findes kun en strand,
fordi der både er land og hav, og kirken har
selvfølgelig også konturer formet af traditioner,
ritualer og teologi. Der er ikke nogen klar
grænse mellem vand og land på en strand.
Den er i flere betydninger ‘flydende’. Sådan
er der heller ikke nogen klar grænse mellem
folket og en kirke, hvor 82% i Lillerød har
valgt at være medlem.
Hvad er kirken så for noget? Den er mere end
et hus. Kirken er hele tiden i gang med at blive
til. Den er der kun, når mennesker søger den.
Det er en central luthersk tanke, at vi ikke har
‘kirke-præster’ men sognepræster. Kirken er
der ikke uafhængigt af, om folk vil bruge den.
Ordet sogn kommer af at søge. Hver gang
folk søger kirken, bliver kirken til. Når folk søger
præsten – bliver præsten til som præst.
Derfor er ingen i en luthersk kirke præst – uden
at en menighed har bedt én om at være det.
I dette kirkeblad står der ikke om mange aktiviteter
ud over gudstjenesten – vi kan alle lide
at holde sommer i det fri ved både skov og
strand. Men hver eneste søndag kalder sognets
kirke på folket for at indbyde folket til
dets egen gudstjeneste.
Til efteråret kommer et kirkeblad, der fortæller
om nye aktiviteter for børn og babyer, musikarbejde
for unge, foredrag og studiekredse for
voksne og møder for ældre og andre interesserede.
Lillerød Kirke har det hele. Det er ikke
for sjov. Det er, fordi kirken er sognets kirke.
Når vi søger hinanden omkring gode ord,
smukke toner og glade begivenheder, bliver
kirken til. Allermest mærker vi måske, at kirken
er vores kirke, når vi samles om de begivenheder,
der ikke er glade i kirke og på kirkegård.
Fordi kirken rummer det hele. Det er Guds
ord, der bærer både folket og kirken.
Og derfor har vi en folkekirke.
God sommer!