Musik og bevægelse - Dansk Pædagogisk-Historisk Forening

More documents

Recommendations

Info

jeg, at da Søren Hedegaard udkom med sin cd og bog “Trommeleg” i 1995, var Bernhard begejstret. Han var også begejstret for teatergruppe “Batida”, men de er jo også alle sammen elever af Bernhard, og de ER DYGTIGE. Når jeg tænker tilbage nu, efter al det jeg har lært i mellemtiden, forstår jeg godt Bernhard. Det er lettere for læreren at fastholde børnene i en rundkredsleg, men kedeligt for børnene ikke at få lov at eksperimentere med krop og stemme. Men Bernhards kritik gjaldt de større børn som kunne tromme og improvisere. Min leg med mindre børn nød kun godt af mine understøttende rytmer på trommen eller marimbaen. Min tid på Den Lille Skole var ellers meget fin, jeg havde mange vellykkede timer, og dyrkede f.eks. pantomime med børnene: Et barn sidder ved marimbaen spiller og fortæller historien, kammeraterne udfører den i mime. Tit havde jeg besøg af børn fra de større klasser som ville være med i de mindste klasser til pantomime. Historierne var tit om aktuelle begivenheder, feks. da den første mand landede på månen. Der blev fløjet med raketter, og vi sad på månen og blev forvandlet til grønne alpeoste. Når fortælleren ikke kunne finde på mere, blev der sagt slut, og en ny fortæller kunne overtage. 26 Vi havde mange liggende bevægelser fra den ene ende af salen til den anden. Her indgik talrækken, da man kunne tælle hvor mange målerlarve-tag man kunne få, dvs. op på knæ ned på hele maven! Faktisk opstod det fordi der var en lille grøn larve på gulvet til en af timerne. Børnene kunne lide det. Jeg kunne holde en calypsorytme, og så kunne jeg lytte til børnene, og få alle med, så helt hen i vejret har det nok ikke været, og mit traume forsvandt lidt efter lidt. I en sen alder fik jeg sagt til Bernhard hvordan jeg havde haft det, men dog var kommet videre i livet og havde brugt alle hans melodier og tekster og skabt livsglæde omkring mig med METTE SYNG SANG, og de SYV PORTE (som han havde skrevet sammen med Sven Mølle Kristensen). Disse blev flittigt brugt dengang i institutionerne, og gør det stadig mange steder. Bernhard svarede: “Har jeg virkelig sagt det?” Det var som om han slet ikke var klar over hvilken autoritet og “magt” han havde haft. I 1977 valgte jeg at forlade Den Lille Skole. Jeg havde da haft en klasse fra første til syvende + alle de andre klassetrin, i rytmik. På skolen var der store diskussioner om marxistisk pædagogik, det var ikke lige mig, så jeg fandt det naturligt at stoppe efter 7 år. De næste par år blev med vikariater rundt omkring, bl.a. i en vuggestue for at følge op på det jeg lærte hos Birte Servais Bentsen om børnemotorik. Gøsselgymnastikuddannelse I 1976 besluttede nogle af Astrid Gøssels gamle elever at nedsætte en arbejdsgruppe for at starte en slags uddannelse, og der blev etableret et treårigt kursus, (én
Rytmik på Den Lille Skole på Gammelmosevej 1977, her ‘rammelegen’: Den i midten bestemmer når instrumenterne skal være stille eller spille højt alt efter hvor højt hun hopper eller står helt stille. eftermiddag om ugen) hovedsageligt lagt an på pædagoger, som allerede i deres uddannelse havde stiftet bekendtskab med gøsselgymnastikken. (fra “Bogen om Gøssel” om videreuddannelse s.114) Der var stor tilslutning, idet 70 personer søgte det første kursus, som blev oprettet under fritidsloven, med lokale på Frøbelseminariet mandage om eftermiddagen. I mange år havde kurset til huse der, takket være Rigmor Bornemann, der både var rytmiklærer på Frøbelseminariet og på Gøsselkurset. Foruden Rigmor var de andre lærere: Lise Ahlmann, Inger Barker Jørgensen, Per Hald, Kirsten Høst, Lis Holm og Lotte Kærså. Kurset hed og hedder stadig: ”Kursus i Gøsselgymnastik, teori og praksis.” Det blev etableret under lov om fritidsundervisning og omfatter 3 års vinterundervisning à 72 timer i: Motorisk udvikling, teoretisk/praktisk – institutionsindretning – observationer af børns bevægelsesmønstre – metodik i bevægelseslege, indendørs og udendørs – trommeundervisning – marimbaspil og spil på andre rytmeinstrumenter. Kursisterne skiftes til at stå for opvarmning, hvilket vil sige at lede et forløb for medkursisterne. Sidste år afleveres en synopse over et emne man vælger, som fremlægges med medstuderende som opponenter og lærere som runder af med en udtalelse. 27
Page 1 and 2: Musik og bevægelse - en helhed Mar
Page 3 and 4: MUSIK OG BEVÆGELSE - EN HELHED om
Page 5 and 6: Født ind i en urolig verden “Du
Page 7 and 8: 4.H - året før de boglige og de i
Page 9 and 10: Barneplejerske-elev Min mor havde e
Page 11 and 12: halvt år i huset, forpraktik i en
Page 13 and 14: formiddagen - og, som sagt, på sem
Page 15 and 16: jeg tror man i dag ville kalde det
Page 17 and 18: Jeg sagde op efter 1 1 ⁄2 år i S
Page 19 and 20: Mødre og børn til musik og bevæg
Page 21 and 22: Der var måtter så forældrene til
Page 23 and 24: som udtrykte den samme glæde som b
Page 25: Der synges i en rundkreds, og nogle
Page 29 and 30: Her startede mit samarbejde med Eri
Page 31 and 32: jeg nød at være sammen med dem og
Page 33: I dette småskrift fortæller pæda

Musik og bevægelse - Dansk Pædagogisk-Historisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?