SKI-cam-PISTEN - Dansk Camping Skiklub

højfjeldet, hvor løjpen er, blæste det
pludselig meget op, og af en eller anden
grund, har Dorte og jeg altid vinden
imod, uanset hvilken vej vi løber
(dejligt, at det altid blæser fra westen i
Hirtshals).
Om aftenen havde Dorte inviteret alle
28 pers. til reje-party i pejsestuen, 4
kg rejer ”mæ tebehør” (de var sorte,
men det kunne man ikke se på dem).
Harald Rekdal konstaterede pludselig
med skræk i stemmen, at han og Ellen
var de eneste norske i en dansk
kronkoloni (Nico og de ”nye Johannesens”
var lige kørt hjem). Han overlevede
dog, men ikke uden diverse verbale
overgreb.
Tirsdag d. 2. -dagen hvor Dorte blev
væk! Overskyet, stille sne og ÷3°C.
Også dagen, hvor alle tog hjem. Om
eftermiddagen var vi kun 3 par tilbage,
2 fra det faste Vrådal-gæng og os.
Pisten var fin, og næsten mennesketom.
Dorte tog på langrend i samme
område som tidligere. Der skulle ifølge
det kort vi havde fået, være lavet
en rundløjpe mere, på den anden side
af vejen. Men da Dorte forsøgte at
følge den, endte hun helt nede bag
Vrådal Hotel, 5-6 km fra bilen.
Vi har den aftale, at begge har mobiltelefon
med, når vi er hver for sig
og alene. Pludselig ringede min, og
en lille stemme sagde: ”jeg er blevet
væk”. Inden vi kunne få sat en redningsaktion
i gang, havde hun fået
organiseret en behjertet dansker, der
kørte hende op til bilen, så vi kunne
afblæse vores bestræbelser.
Jeg havde ellers turens første og
største styrt, som ikke fik lov at foregå
i stilhed. En ung ”west-jyje”, som havde
set det, råbte ”frispark”, så det
gjaldede i fjeldene, hvorpå han hvi-
skede til mig, ”Dem du er sammen
med, har set det”!
Kirsten ville bagefter vide, hvorfor jeg
pludseligt havde hvidt tøj? Jeg kunne
kun svare, at jeg mente at den farve
stod bedre til min blå næse.
Om aftenen var der så ”slatte fest”.
Axel ville have drukket op af ”Sorte
svin”, for ellers var han sikker på, at
rationen blev skåret ned næste gang.
Onsdag d. 3. var så hjemrejsedag for
os. Som alle andre (næsten) ældre
ægtepar har vi fået nogle traditioner.
Når vi ankommer til campingvognen
skal den stå på (modnede) sild og
snaps, uanset tidspunktet. Når vi så
på hjemrejsen ankommer til færgen,
skal den stå på dåsebøf og ”potetmos
med græsløk”, samt et glas rødvin.
Tro det eller lad være; begge dele
smager formidabelt til lejligheden.
Men ellers var hjemrejsedagen den
dag, hvor det tonsede ned med sne
fra morgenstunden af. Længere mod
syd blev det til store våde klatter, og
vejene var spejlglatte, så vi tog den
med ro.
Den megen våde sne resulterede også
i nogen dramatik, da flere træer ikke
kunne klare vægten, og knækkede
ud over vejbanen, og på et tidspunkt
kørte vi i zig-zag, for ikke at komme
ind under de mest faretruende, der
stadig hang ud over vejen.
Trods næsten vindstille gik der nogle
voldsomme dønninger på Skagerak,
så jeg tilbragte sejlturen på ryggen.
Hjemme til midnat. Dorte i skole næste
morgen, jeg 2 fridage mere til
brændehugning.
Hans Jørgen, Hærs’hals.
Marts 2001 Side 7