GørdinG SoGneblad GørdinG SoGneblad - Gørding.dk

FortÆl en god historie
I den kommende tid vil vi gerne bringe nogle af de gode fortællinger om Gørding og Gørding-borgere, som
vi ved, findes derude. Derfor opfordrer vi jer til enten selv at skrive og aflevere jeres historie eller give os
forslag til, hvad eller hvem, I mener, der bør skrives om.
Den, der kommer med den bedste fortælling i år, vil blive præmieret
her bringer vi det første bidrag.
For 18 år siden sagde jeg definitivt farvel til
Gørding med et lettelsens suk. ”Endelig fri!”
Hvis nogen på det tidspunkt havde forudsagt,
at jeg senere skulle vende tilbage, bygge hus
og arbejde som lærer på min egen gamle skole,
ville jeg have grinet hånligt ad dem.
”Aldrig, aldrig, aldrig.”
af Trine Ramsing
Ja, okay, jeg tog fejl…
Som 19-årig følte jeg, at byen var ved at kvæle mig.
Det, at alle kendte alle og dermed også mig, gik mig
på nerverne. Den altid tilstedeværende fornemmelse
af, at hvert eneste trin (og ikke mindst fejltrin)
blev opsnappet og registreret, var klaustrofobisk
nagende. Jeg havde brug for at komme et sted hen,
hvor jeg ikke var ”Ramsings den ældste”, og hvor
ingen forventede noget specielt af mig, fordi jeg nu
var den, jeg var. Jeg havde brug for at bryde ud af
det, jeg oplevede som den lille bys begrænsninger.
nye byer, nyt perspektiv
Gennem de følgende 13 år boede kæresten og jeg i
Århus, Herning, Odder og endelig i en lille landsby
syd for Ribe. Vi fik uddannelser, arbejde, papir på
hinanden og børn. Og på et tidspunkt undervejs
ændrede vores prioriteringer sig. Punkt et på listen
blev at sikre, at vores børn skulle vokse op i nærheden
af deres bedsteforældre og have så tryg en
hverdag som muligt.
Pludselig så jeg på min barndomsby med andre
øjne. Skubbede jeg de sidste teenage-års vrantne
udlængsel til side, dukkede mange, anderledes posi-
Fra minus til plus
tive erindringer frem. Som skoletiden, hvor specielt
Ester og Inge-Lises indflydelse var med til at forme
mig som den lærer, jeg er i dag, og hvor de fleste af
mine stadigt eksisterende venskaber blev grundlagt.
De utallige timer i hallen, hvor jeg sammen med
Laila med forskellige grader af succes afprøvede
stort set samtlige tilbud – selv billard. Eftermiddage
hos veninder og aftener i klubben, hvor vi råhyggede
med bordtennis, flipperspil og film.
ekstra bonus
Når jeg gør status over de fem år, vi nu har boet her,
så bliver det tydeligt, hvor godt vi har det. Vores
børn trives i skolen og cykler med glæde i hallen til
de forskellige aktiviteter, de går til eller til kammerater,
når de har legeaftaler. De kan nemt smutte
op til mormor og morfar, når de har lyst til det. Og
vi kan cykle hjem til farmor og farfar i Bramming.
Oven i købet var jeg så heldig at blive ansat på Gørding
skole, da vi flyttede her til. Det er en fantastisk
arbejdsplads. Dels fordi arbejdet med børn og unge
giver mange gode oplevelser, og dels fordi jeg har
omsorgsfulde og dygtige kolleger, hvis engagement
er inspirerende og gør det rart at møde på arbejde
hver dag.
Også i byen er der gang i spændende tiltag. Her er
mange ildsjæle, som brænder for byen og ønsker at
udvikle den. Det føles godt at være en del af.
Jeg ser ikke længere en lille by med begrænsninger.
Jeg ser en lille by med muligheder.
...bladet for alle i lokalsamfundet 3