Kampsport integration - kamp & kultur

More documents

Recommendations

Info

gens Japan er man ved at glemme vigtigheden af hilseritualet, i hvert fald tillægges det ikke samme betydning som tidligere. Hilseritualet er naturligvis i brug ved ceremonielle lejligheder, men i dagligdagen udtyndes ritualet. Den japanske ungdom er mere optaget (og opvokset) med baseball, mens den japanske kampsport opfattes som noget gammeldags og forhistorisk. At japanerne sidder på knæ før træning er i virkeligheden mere udtryk for, at de slapper af sådan, men det kan vi som stivbenede og fodboldspillende folk have svært ved at forstå. Derfor er hilseritualerne på paradoksal vis i de danske kampsportsklubber mere ”japanske” end de er det i de japanske kampsportsklubber. Gradueringen i kampsport er endnu et japansk ritual. Dette markerer som mange andre ritualer en overgang. Er man ny i kampsporten, er der mulighed for at blive gradueret ca. hver halve år, hvilket markerer at man går fra en sværhedsgrad til en højere. At få en ny farve på sit bælte er det konkrete og synlige symbol på, at man har forbedret sig. På den måde bliver man noget – og uanset etnisk baggrund giver det både identitet og stolthed, hvilket igen giver mod på tilværelsen. Ritualerne er guld værd i integrationsøjemed, fordi de binder os sammen om noget, vi kender – og noget vi bare gør sammen. Og så er ritualerne hverken danske eller tyrkiske, somaliske, irakiske… Men noget mere eksotisk og anderledes – noget fælles tredje for eksempel… ”Japanske”. Ære og vold…. Bushido, samuariernes æreskodeks, blev dannet gennem praksis og ikke gennem moralske forskrifter eller bøger. Derfor er det tankevækkende, at mange unge i dag har et romantisk forhold til den japanske kampsports æreskodeks - og at dette i høj grad er skabt gennem forherligelse af den amerikanske filmindustri. Mange etniske unge er især optaget af kampsportens dyrkelse af ære, mod og tapperhed, fordi det ligger tættere på deres oprindelige kultur end den danske kulturs ”blødsødne” pædagogiske værdier. En randbemærkning kunne i denne sammenhæng være, at samuraierne i virkeligheden ønskede at bevare det hierarkiske feudalsamfund og forhindre moderniseringen af Japan – og at dette mislykkedes totalt for dem. Ordet samurai betyder FOCUS - TIDSSKRIFT FOR IDRÆT / NR. 4 2004 ❘ 28. årgang ❘ 45
’den, som tjener’, og samuraierne var hverken frie eller medfølende, de tjente deres fyrste og var frygtet af resten af befolkningen. I dagens Danmark kæmper de etniske unge, som ikke kan (eller vil) indordne sig under samfundets grundlæggende spilleregler, ligeledes en på forhånd tabt kamp samtidig med, at de er frygtede af resten af befolkningen. Kan man ikke forstå de spilleregler, som er i samfundet, bliver man nemt utilsigtet (eller tilsigtet) provokerende. Desuden er det også sådan, at når man er provokerende, så bliver man også nemt selv provokeret, fordi man ikke forstår, hvad der foregår omkring en. Den uheldige og nærliggende løsning er så at banke alle dem, som provokerer en. Desværre er det blevet devisen for mange unge voldsudøvere - uanset etnisk herkomst. Kan man ikke sikkert aflæse de kulturelle koder og gøre sig forståelig, så må man forsvare sig… 46 ❘ DET IDRÆTSLIGE KULTURMØDE Problematikken er en ond spiral, hvis centrum grundlæggende drejer sig om, at man ikke har opdaget, at det er én selv som provokerer og skaber problemer – og det igen hænger sammen med ens attitude. Der er heller ingen tvivl hos undertegnede om, at enkelte kampsportsklubber, forherliger massemediernes voldsdyrkelse. Især de nye amerikaniserede fortolkninger af japanske kampsport som f.eks. ultimate fighting, spiller netop på de unges fascination af at kunne begå sig godt i gadeslagsmål. Derfor er det ikke uforståeligt, at kritikere af kampsport vil hævde, at det er udtryk for et civilisationstab at tillade kampsportsteknikker i et oplyst og demokratisk samfund. De vil måske endda hævde, at kampsport burde forbydes, fordi det er umoralsk at give unge mulighed for at forbedre deres færdigheder i at slås. Men at forbyde forskellige kampsportsgrene vil blot få dem til at gå under jorden. David Fin- chers aktionsprægede, men samtidig filosofiske film ”Fight Club” omhandler fornuftige mænds dannelse af et underjordisk broderskab, hvor de i ly af nattens mørke dyrker slagsmål i en sådan grad at blodet sprøjter om kap med de løse tænder. Kampen bliver deres sandhed, mens en totalitær vej mod vold og selvdestruktion aftegner sig. …..eller pædagogik? Virkeligheden for mange etniske unge er, at træning i kampsport er ensbetydende med, at usikkerheden ved at færdes i nabolaget forsvinder. Uanset om man opfatter det som noget positivt eller ej, så er de etniske unge særligt motiverede for at lære at forsvare sig selv (- og for kampsport). Kampsporten kan derfor blive et pædagogisk og integrationsfremmende værktøj, hvis motivationen anvendes konstruktivt sådan, at den hjælper med til at starte en god spiral
Page 1: Kampsport og integration ■ AF MAR

Kampsport integration - kamp & kultur

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?