esplanaden - Brøndby Strand

Af Børge Remby
Dav mand - må jeg klappe
dine hunde - hvor gamle
er de - bider de - er de
svære at holde?
Disse spørgsmål plus adskilligt
flere, affyret i skarpt trav uden
ophold, blev stillet mig en formiddag,
hvor hundene og jeg foretog
et af dagens luftningsritualer.
Spørgeren var en lille purk
på 7-8 år, vil jeg tro. Jeg havde
kun kunnet nå at nikke bekræftende
som svar på de enkelte
spørgsmål og syntes, at nu var
det min tur til at fortsætte samtalen.
Men knægten var mig for
hurtig, for hans næste bemærkning
blev fyret af så hurtigt, at
benene næsten blev skudt væk
under mig, idet han sagde:
„Sig mig mand - er du sådan
rigtig gammel?“. „Nå, jeg må
over til Jens“. Og væk var han.
Der stod så jeg og har sikkert
set temmelig frustreret ud, for det
må indrømmes, at hans spørgsmål
havde givet stof til eftertanke.
Hvad vil det egentlig sige at
være gammel? Er det udseendet,
det kommer an på?
Så forstår jeg ham den lille - det
han så, var jo en person, let krumbøjet,
støttende sig til en stok og
en strikhue trukket ned over ørerne.
Var det det, der for ham kendetegnede
en gammel mand?
Tankerne snurrede rundt i hovedet
på mig. Hvordan definerer
man egentlig det at være gammel.
Lufteturen blev fortsat i dybe
tanker, og vel hjemkommen
greb jeg til det kneb, jeg gennem
April 2003
Gammel
- hvornår?
mange år så ofte havde anvendt
for at finde et udgangspunkt for
en diskussion - de kære gamle
bøger blev spurgt til råds. Det
første svar var, at ordet gammel i
sin grundbetydning kan tolkes
som „den, der har levet i mange
vintre“. Vel nok en meget sigende
definition i forhold til mine
snart fire snese år, men kunne jeg
bruge den til noget? Egentlig ikke
- for til trods for udseendet,
gangformen og næsten stokdøv
følte jeg mig jo ikke gammel.
En videre søgen flere andre steder
gav ikke yderligere definitioner
af problemet „at være gammel“.
Så det er nok ikke noget,
man taler om? Jeg kan ikke besvare
spørgsmålet, men måske
bidrage til diskussionen med
nogle af mine egne betragtninger.
Fordi du har mange vintre bag
dig, er du ikke derfor gammel,
sådan som ordet tolkes i dag.
At man for eksempel ikke længere
kan få lov at fungere på arbejdsmarkedet,
hvad mange jo
vitterligt ikke kan, har som udgangsårsag
en misforstet egoisme
på visse befolkningsgruppers
vegne - der skal være plads til de
nye generationer og folk, der har
søgt ly i Danmark.
De kommer bare ikke, for markedets
muligheder er for uinteresessant
for dem eller for afvigende
fra vedkommendes kulturmønster,
så tilpasningen bliver
for svær. Hvem siger det skal være
let? En anden hovedårsag er
den, at man (hvem det så er?)
gerne vil sikre sig, at så mange
som muligt får lov til at nyde et
godt og langt otium, altså
er „gammel“ i ordets dårligste
betydning, men ikke
så forfærdelig mange opnår
den glæde at komme til
virkelig at nyde et sådant
„tvungent“ otium.
Lad dog os med de „mange
vintre på bagen“ selv
beslutte, finde ud af, hvornår
vi har fået nok af bøvlet.
Med andre ord - lad
dog være med at gøre folk
gamle før de selv føler sig
gamle. Lad de per definition
fastsatte aldersgrænser
udgå af kriteriet for at være
gammel. Men det må også
forventes, at vi, der er kommet
op i årene, lever op til præmisserne
for det levende og pulserende
liv. En af de ting, der formodentlig
er medvirkende til indstillingen
over for ældre, er nok disses
ofte negative bedreviden, der
bedst kan illustreres ved ordene:
„Næh ser I, da jeg var ung...“.
Der er, husk på det, som oftest
mere end en løsning på et problem.
Men: „Du er ikke ældre
end du selv føler dig“.
Undskyld - nu går jeg en tur
med hundene.
11