Nr. 31 - December 2009 - Serup Siden

Jagt på vildsvin i de Svenske skove, mere spændene kan
det ikke blive.
højtid for og finde kantareller og hvem der har smagt
disse flotte gule svampe kan vel kun give mig ret i at
de er en omvej værd at gå for. Jeg finder dem, de står
flotte og friske der i skovbunden. Jeg får plukket en lille
posefuld, i rygsækken med dem og så videre tilbage
mod gården, undervejs møder jeg endnu en lille buk,
en spidsbuk der tydeligt nervøs går på må og få, det er
tydeligt han er klar over brunsten er på sit højeste og
der er øretæver i luften fra de ældre bukke, hvis han
prøver på noget. Dagen går med og få pelset og forlagt
bukken, kantarellerne skal renses til senere brug,
og så skal der også lige være tid til en ”morfar”.
Næste morgen har jeg et vildsvin for, det er tydelig vis
en drægtig so, så den får lov og rode videre i skovbunden.
Dagene går og giver flere spændene oplevelser,
jeg har set flere bukke hvoraf den ene også var en
rigtig flot buk, den havde desværre ikke tid og vente på
mig i sin søgen i skoven, og forsvandt næsten lige så
hurtigt som jeg så den.
Næst sidste aften ser jeg ham igen, han har travlt i
en lille lysning i skoven, med og feje og markere sit
territorium og ænser mig ikke mens jeg ganske sagte
purscher mig ind på ham. Han falder på stedet for en
god kugle, og da hen er brækket og hængt op i et træ
er der stadig tid til en pursch i skoven.
Jeg søger ned mod et lille moseområde hvor jeg ved
at vildsvinene gerne vil boltre sig.
Og de var der allerede – længe før jeg var ude ved
kanten af mosen kunne jeg høre dem, de gryntede og
smaskede rundt i det plumrede vand små sloges. Der
var syv af dem, alle ung grise, under et år og en vægt
på omkring 60 kg. Perfekte ”madgrise” som Svenskerne
kalder dem i den størrelse.
LOKAL HOBBY
En af dem var trukket lidt væk fra de andre, jeg fandt
den i trådkorset og skuddet var let. Den sprang fra
stedet, men efter 30 meter kunne den ikke mere, den
snublede spjættede lidt rundt, men for den var det slut,
mens resten af flokken forsvandt dybt ind i skoven.
Den sidste dag af min jagt tur gik med og pelse og
slagte, og så var der jo lige lidt kantareller også.
Fra den ene vildsvinebov skar jeg nogle ganske tynde
strimler fra, krydrede det let og brunede det på en pande
sammen med lidt bacon og de friske kantareller,
godt med piskefløde i og lad det simre lidt.
Sammen med ristet brød og et glas iskold hvidvin kan
en ferie som denne ikke sluttes bedre.
Og så var der jo lige kørt lidt mere ind af oplevelser
som er svære og beskrive. F. eks tjur-kokken der stolt
spankulerede rundt i skoven, grævlingen der var så
optaget ved et kirsebærtræ og ikke ænsede mig på
kun et par meters afstand, det gamle Tranepar der
gennem alle årene har holdt til ved mosen, og så var
der jo lige elgene, disse store ”klodsede” dyr, der dog
let og elegant bevæger sig rundt i det stenede og kuperede
terræn, jo det var der det hele, og man glemmer
det aldrig.
Henrik Jensen
33