Hanstedgaard side 22-23-24-25-26-27.qxd - InfoLand

Anders Kruuses stuehus
I 1789 fuldførtes byggeriet af en ny hovedbygning på
Hanstedgaard. Efter Otto Norns mening var det den berømte
Horsens-bygmester Anders Kruuse, der stod for opførelsen
af bygningen, der har lighedspunkter med
Serridslevgaard, som man ved med sikkerhed er Kruuses
værk. Andre af Anders Kruuses huse kan ses i Horsens i
Fugholm og på Nørregade. Årstallet kan ses på en sandstensplade
over døren, hvor også det latinske valgsprog:
”Virtus in actione consistit” og årstallet MDCCLXXXIX
kan læses.
Oversat til dansk betyder det ”Styrke består i handling”.
Næste gang man kommer til Hanstedgaard for at købe kartofler,
kan man prøve at gå hen imod trappen, så kan man
se inskriptionen. Brandtaxationen fra 1796 beskriver stuehuset
således: ”Stuehuset vesten i gården løber i sønder og
nord med enderne, alt grundmur med stentag (tegltag), 1
etage høj, med kælder under, 15 fag lang, 16 alen dyb, indrettet
til værelser med gipsede lofter, trægulv og -døre, taxeret
til 2500 rigsdaler.”
Der var i bygningen en stor, herskabelig lejlighed på 13
værelser og stuer, men hertil kom to mindre fløje vinkelret
på hovedbygningen, bygget i bindingsværk af egetømmer
og mursten, også med tegltage. Måske var det de oprindelige
bindingsværksbygninger fra Anders Thonboe Jensens
og Døve Dorthes tid. Den sydlige fløj var indrettet til
værelser, den nordlige var indrettet med kamre til tjenestefolk,
bryggers og køkken. Alt i alt et beskedent byggeri for
et gods af den størrelse.
I haven var anlagt et bassin til åkander og guldfisk
omkranset med sten. Det husker jeg tydeligt fra fru Haves
tid, fordi Arne Juel Sørensen forgæves forsøgte at få gæsterne
til at springe over det, når vi gik en havetur efter en
bedre middag.
Hovedbygningen blev restaureret i 1875, og ved samme
lejlighed blev de gamle sidefløje nyopbyggede.
Samtidig med byggeriet fra 1789 blev der anlagt et
smukt haveanlæg i romantisk stil (det var jo romantikkens
tidsalder, Øhlenschläger blev født i 1779) med to lindealleer
vinkelret på hinanden og en udsigtshøj, hvorfra man
kunne se ud over engene. Udsigten blev desværre ca. 100
år senere ødelagt af den jyske længdebane, der passerede
ganske tæt forbi haven.
Desuden plantedes henved 100 frugttræer og indrettet
en stor nyttehave. Foran hovedbygningen blev der samtidig
plantet 8 lindetræer i en stor halvbue, så avlsbygningerne
på denne måde var afskærmet fra beboelsen. De sidste 4
træer stod der endnu i 1970. Måske er det ikke helt korrekt,
at det var lindetræer, som Norn skriver. For da de blev fældet
i foråret 1971, havde de på magisk vis forvandlet sig til
elmetræer.
Det ene af træerne var en kæmpe. Stadsgartner Aage
Eriksen vurderede, at træet var 190 år gammelt. Det var
ganske hult, hvad man kan se af billedet med den lille gårdhund.
Tværmålet var 1,50 meter, og omkredsen ved roden
var 5,50 meter.
Det var et mirakel, at det ikke for længst var blevet fældet
af en efterårsstorm.
Gårdhunden Vaks undersøger det hule træ.
Gersdorffslund
I værket ”Beskrivelse af Agerdyrkningens Tilstand i
Danmark” fra 1808 af professor Begtrup fortælles om et
skovanlæg ved Hanstedgaard. Det blev anlagt i 1786, fordi
der ikke var skov i nærheden af gården. Man havde i
Danmark delvis på grund af krigene drevet rovdrift på skovene,
så i 1805 kom fredsskovsforordningen, der bestemte,
at skov, der var tinglyst som fredskov, aldrig måtte ryddes.
Først efter den tid kom Hansted skov igen til kræfter.
Marts - april - maj 2007 25