Sex/enkelte sider

Siden rock’n’rollen stak sit beskidte fjæs frem i USA i starten af 50’erne, har genren
været kontroversiel, udskældt og grænseoverskridende. Fra Elvis Presley over Black
Sabbath til Marilyn Manson er rocken blevet angrebet af såvel det kristne højre som
den kulturradikale venstrefløj og beskyldt for alt mellem Himmel og Jord. Bedre
reklame kan selvfølgelig ikke købes for penge, men det er dog aldrig lykkedes de
moralske frontkæmpere at undertrykke rockens ytringsfrihed og udbredelse.
Tværtimod har fløjene kun formået at forstærke musikkens tillokkende image som
fræk, subversiv og provokerende.
Det kontroversielle kan knyttes til tre felter: For det første har musikken over
flere omgange nedbrudt raceskellene mellem sort og hvid, selvom det her i starten
af et nyt årtusinde kan konstateres, at der er opstået en (race)barriere
mellem rock’n’roll og hiphop. Et skel f.eks. en Eminem dog snildt overskrider.
På den elektroniske scene derimod – herunder genrer som house og dance
– spiller race ingen rolle. For det andet har rocken og dens aflæggere spillet en
rolle i opløsningen af tidligere tiders strikte seksualmoral. Hvilket betragtes som
en trussel af dem, der betragter kønsdriften som noget, der under ingen omstændigheder
bør udspille sig udenfor ægtesengen. Og så har rocken givet mange seksuelle minoriteter
både frirum og stemme. Endelig har mange rockmusikere levet livet farligt med rigelige
mængder af sprut, narko, sex, fart på og tvivlsomme bekendtskaber, lige på kanten af loven.
Nogle bukkede under, når pludselig adgang til cool cash medførte et umådeholdent forbrug,
andre omkom i trafikulykker, mens nogle døde for egen hånd eller blev gement myrdet,
hvorfor rocken har sin portion afdøde ikoner.
Den danske scene har med få undtagelser lagt sig op ad den udenlandske og slavisk fulgt
internationale trends, men er sjældent gået til helt samme yderligheder. Den minoritet, der
har valgt at synge på dansk, klarer sig som regel bedst i sammenligningen med de massivt
inflydelsesrige, udenlandske forbilleder.
Der er på engelsk skrevet kilometervis af bøger om såvel rockens historie som dens ånd,
udøvere og mange undergenrer. Sådanne værker findes næsten ikke på dansk.
Klaus Lynggaard