NR. 2 · juNi 2011 · 35. ÅRGANG - DcH Hjørring

STEDET MAN ikkE ViL HjEM FRA...
Vi fik hurtigt lært, at kontakt – ikke
tænder lyset, men gør, at hund og fører
får en følelse af at være et par. At hunden
nu er klar til at få indlært en kommando,
da den nu lytter til sin fører.
Af de 7 øvelser vi skulle lære var blandt
andet ”DÆK”. Og det har ikke noget
med bilen at gøre, men når hunden bliver
liggende på maven, indtil den får
andet at vide.
Efterfølgende lærte vi kommandoerne
sit, kik, spring, apport og den svære
lineføring. Men hvor er det skønt, når
det det først er lært, og hunden går ved
siden af sin fører, uden at trække, og
husker at dreje til venstre, når føreren
drejer til venstre. Man bliver et par –
fuldstændig.
Hele indlæringen skete i et tempo, hvor
vi alle kunne være med, og med en så
stor hjælp fra vores træner og assistenter,
at alle følte sig godt hjulpet.
Når man bagefter tænker tilbage på de
første gange, hvor man lørdag og søndag
morgen mødte ind på pladsen kl.
0845 – noget tidligt – men så var man
i gang.
Og det var ikke sne der manglede de
første mange gange. Men vi kom gladelig
igen og igen, for i klubben blev
man mødt med ros og fik at vide, at det
hund og ejer gjorde var super flot, og at
man havde den dejligste hund.
Det tror jeg nok de siger til alle – og
heldigvis.
Det sammenhold man hurtigt får på
holdet med de andre hundeejere, som i
alder spænder fra 11 år til – ja over 60,
og i profession er alt fra skoleelev til
fuldtids pensionist, fik hurtig stor betydning
for mig.
Vi havde vores hundehvalpe at tale om,
men snart blev det til meget mere.
Og på vores hold, fik vi hurtigt lyst
til at træne mere på fri aftener og i fri
weekender, og det gør man jo ikke,
hvis man ikke kan sammen, og har det
godt. Rundstykker og kaffe i klubhuset
bagefter træningen samtidig med gennemgang
af dagens træning og næste
uges lektie er en selvfølge.
På blot de godt 3 mdr. blev hund
og ejer et fasttømret par, og rigtige
dygtiiiiiiiiiiiig – det er det nye ord man
SPORET JUNI 2011 11