NYHED! Hundefoder i topklasse hos Brasholt i <strong>Hjørring</strong> SUPER PREMIUM NUTRA NUGGETS www.nutranuggets.dk Optimal kvalitet + Optimal ernæring = Til den rigtige pris NUTRA NUGGETS er Super Premium produkter der dækker alle aktivitetsniveauer og livsfaser. Hunde og katte fortjener det ultimative foder, men til det vi mener, at det skal koste. Og vi holder hvad vi lover … Garanti for kvalitet!
NYT FRA BESTYRELSEN Så kom foråret endelig, og vi kan nu se frem mod mange dejlige lyse sommeraftener. Konkurrencesæsonen er for længst skudt i gang, og I gør det rigtig godt derude, hvilket jo er rigtig dejligt - vi skulle jo gerne have en god håndfuld hundeførere med til DM igen i år. Den 4. april afholdt vi vores årlige kredskonkurrence, som for første gang var udbudt på landsplan. Det var en rigtig dejlig dag, hvor også vejrguderne var med os – Tak til alle de frivillige hjælpere der gav en hånd med, uden jer ville det ikke være muligt. Den nye on-line tilmelding på landsplan fungerer super godt, og letter Elkes arbejde meget, - vi vil gerne opfordre dem, der ikke allerede er bruger af den til at prøve det. Der har netop været afholdt DM i Nordisk, hvor flere hundeførere fra <strong>Hjørring</strong> opnåede rigtig flotte resultater. I runderingsgruppen gik de 3 første placeringer til <strong>Hjørring</strong> – der skal derfor lyde et stort tillykke til Claus Sandager, Rene Bertelsen og Anette Hjalf – pøj pøj når I til september drager til Finland. I bestyrelsen har vi afholdt flere møder, med henblik på at få ønsket om en tilbygning til det eksisterende klubhus til at gå i opfyldelse. Vi arbejder blandt andet med ideer til, hvordan vi kan få finansieret den ønskede tilbygning, så har du et forslag til, hvordan vi kan skaffe nogle midler, må du meget gerne henvende dig til bestyrelsen. Vi håber snart at kunne præsentere klubbens medlemmer for projektet. På vores hjemmeside bliver der arbejdet på at få lavet en form for nyhedsbrev, som man via hjemmesiden får mulighed for at tilmelde sig – dermed modtager man mails med informationer om arrangementer m.v. SPORET FEBRUAR 2009 Vi har igen i år påtaget os at hjælpe med dyrskuet, som tovholder har vi Gitte Gerth, og vi er sikre på, at hun nok skal skaffe alle hjælperne og holde styr på tropperne. På landsmødet blev John Bermann genvalgt til politisk formand, ligeledes blev Allan Iversen genvalgt til formand for landskonkurrenceudvalget, og Sanna Iversen fortsætter også sit arbejde som medlem af Nordisk udvalg. Ligeledes på kredsplan bidrager vores medlemmer, her har vi blandt andet Lars Christensen som formand for dommerudvalget samt mange dommere og kredsinstruktører, - det er bare så skønt, at vores medlemmer bidrager til, at vores dejlige forening Danmarks civile Hundeførerforening fungerer og udvikler sig. Men for at vi kan bidrage med noget på lands- og kredsplan, skal vi jo have en lokalforening, der fungerer, - og det har vi, takket være alle dem der yder et stykke frivilligt arbejde i klubben – uden jer ingen klub. Vi er igen i år inviteret til overrækkelse af <strong>Hjørring</strong> idrætspris, hvor der fra vores forening skal hædres Olav Larsen, Hans Jørgen Bæk, Grethe Munk og Camilla Meng Christensen, som alle i 2008 blev Danmarksmestre, ligeledes skal John Bermann hædres for sin mangeårige ledergerning. Til sidst vil vi håbe, at I og jeres familier får en rigtig dejlig sommer i selskab med menneskets bedste ven. Bestyrelsen i HCH 3