Download (pdf) - Center for boligsocial udvikling
Download (pdf) - Center for boligsocial udvikling
Download (pdf) - Center for boligsocial udvikling
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
de udsatte områder som i de øvrige byområder<br />
– uanset om det er de trygge eller de<br />
utrygge beboere, man spørger. Det tyder på,<br />
at der reelt er tale om et højere problemniveau<br />
i de udsatte områder, som ikke kun<br />
skyldes, at de utrygge beboere i højere grad<br />
fokuserer på problemerne. Det bekræftes<br />
også af, at antallet af personer, der har været<br />
udsat <strong>for</strong> kriminalitet, som tidligere vist,<br />
er langt højere i de udsatte områder end i<br />
andre byområder.<br />
Samtidig er oplevelsen af, at kriminalitet udgør<br />
et problem i boligområdet tæt <strong>for</strong>bundet<br />
med utryghed. Blandt dem, der oplever<br />
problemer med vold og røverier i deres<br />
nabolag, er næsten halvdelen utrygge ved<br />
at gå ud om aftenen. Også beboere, der oplever<br />
hærværk, tyverier mv. som et problem<br />
i boligområdet, er i højere grad end andre<br />
utrygge ved at bevæge sig ud om aftenen.<br />
Nedenstående figur viser, hvilke nabolagsproblemer,<br />
der er mest <strong>for</strong>ekommende i de<br />
udsatte boligområder sammenlignet med<br />
andre boligområder, samt hvorvidt nabolagsproblemerne<br />
er <strong>for</strong>bundet med utryghed.<br />
Hvor er problemet størst?<br />
Problemet<br />
opleves som størst<br />
i udsatte<br />
boligområder<br />
Problemet opleves<br />
som lige stort i<br />
udsatte og ikke-<br />
udsatte byområder<br />
Beboere, der har været udsat <strong>for</strong> kriminalitet<br />
Ca. 50 % flere respondenter i udsatte boligområder<br />
har været udsat <strong>for</strong> kriminalitet<br />
end i andre byområder, hvilket kunne tænkes<br />
at <strong>for</strong>klare den <strong>for</strong>højede utryghed i udsatte<br />
boligområder. Vi har der<strong>for</strong> undersøgt om<br />
de respondenter, der angiver at have været<br />
udsat <strong>for</strong> kriminalitet inden <strong>for</strong> det seneste<br />
år, er mere utrygge end respondenter, der<br />
ikke har været udsat.<br />
Ser vi først på alle, der har været udsat <strong>for</strong><br />
kriminalitet, viser det sig imidlertid, at disse<br />
personer gennemgående ikke er mere utrygge<br />
end gennemsnittet. Heller ikke når man<br />
underopdeler respondenterne efter, hvilken<br />
type af kriminalitet, de har været udsat <strong>for</strong><br />
(hærværk, indbrud, tyveri og overfald/vold/<br />
trusler).<br />
Det er ved nærmere eftertanke ikke så<br />
overraskende. Ser man oversigten over<br />
<strong>for</strong>delingen af kriminaliteten på side 19 er<br />
det oplagt, at størstedelen af den faktisk<br />
<strong>for</strong>ekommende kriminalitet ikke kan antages<br />
at påvirke den enkeltes tryghed ved at færdes<br />
ude i sit boligområde om aftenen, hvilket<br />
stemmer overens med tidligere tryghedsundersøgelser<br />
(Balvig, Holmberg og Nielsen<br />
2011:135).<br />
Er fænomenet utryghedsskabende?<br />
Utryghedsskabende Ikke utryghedsskabende<br />
Vold/truende adfærd<br />
Røverier<br />
Tyverier<br />
Hærværk<br />
Unge i grupper<br />
Hunde*<br />
Alkoholikere/narkomaner på gaden*<br />
Tilråb<br />
Scooter/knallertkørsel<br />
Affald<br />
Indbrud Grafitti<br />
* ”Hunde” og ”Alkoholikere/narkomaner på gaden” opfattes kun som utryghedsskabende blandt beboere i<br />
de udsatte områder, men ikke i de øvrige byområder.<br />
36 Trygheden i danske byområder - Hvad skaber utrygheden?
Change language