Malling Skole - 2009.indd

Recommendations

Info

24 at alle børn skulle udmeldes efter 3. klasse, hvorefter de skulle genvisiteres til en plads enten i en særlig storbørnsgruppe på fritidshjemmet, eller til en plads i fritidsklubben. Desværre var der også en stor gruppe børn, der blev afvist på grund af pladsmangel, og det blev begyndelsen på en årelang konflikt mellem forvaltningen og forældrene i Malling, en konflikt der virkelig kom til at fylde meget i de efterfølgende år. Som tiden gik, oplevede vi, at der løbende blev stillet krav til os om at udvikle og udbygge samarbejdet mellem lærere og pædagoger, noget der både virker oplagt og helt naturligt, men kulturen de to faggruppers imellem er meget forskellig, og det er gruppernes arbejdsopgaver for så vidt også, så det var ikke altid så enkelt at føre intentionerne ud i livet. I de første år var det mest omkring de store fællesarrangementer skolefest og featureuger, der blev samarbejdet, og det gav en masse gode erfaringer, der kunne bygges videre på. Jeg syntes egentlig vi nåede gan- ske langt med at opdyrke og udvikle det tværfaglige samarbejde. Børnetallet i skolefritidsordningen steg fort- sat, og vi søgte løbende at skaffe plads ved at tænke kreativt i udnyttelsen af de eksisterende rammer på skolen. Pladsproblemer var ikke et særskilt problem for Malling Skole. Det var en generel tendens over hele kommunen, og på et tidspunkt besluttede Byrådet, at den fremtidige udbygning af skolefritidsordningerne skulle ske i fælleslokaler. Lokaler der var bygget så store, at de kunne indrettes til såvel undervisning og til fritidsformål, og det blev da også med to nybyggede- og to ombyggede fælleslokaler, vi fik gennemført den tredje udvidelse af skolefritidsordningen i de 16 år, jeg var på Malling Skole. Da jeg valgte at forlade min stilling som fritidshjemsleder i det nordlige Århus, var det fordi jeg havde et ønske om at være med til at præge det nye pædagogiske tilbud i kommunen, og det føler jeg i høj grad jeg fik mulighed for. Jeg har tidligere nævnt, at det var det min faste overbevisning, at SFO-erne med tiden ville blive det fremtidige tilbud til de mindste skolebørn, og sådan kom det som bekendt også til at gå, men jeg må erkende, at sammenlægningen mellem fritidshjem og SFO kom 10 år senere end jeg havde forventet. Selv om det kunne have været spændende, at være en del af den sammenlægningsproces vurderede jeg, at jeg i en alder af 61 år næppe ville have det overskud, jeg følte, der skulle til, og jeg valgte derfor at gå på efterløn. Mine 16 år på Malling Skole har været fantastiske – de har været travle. Man har i den grad skullet være det man med et moderne begreb kalder for omstillingsparat, men det har været en inspiration hver dag at skulle møde på arbejde med gode kollegaer, både pædagoger, lærere og servicepersonale. Samarbejdet i skolens ledelsesteam har både i medgang og i modgang været mig til stor glæde, og ikke mindst har mødet med de mange hundrede børn og søde og engagerede forældre været det hele værd. Jeg vil ønske alle på og omkring Malling Skole et stort tillykke med de 50 år, og alt mulig held og lykke fremover. Jeg er sikker på, at der er nok at tage fat på.
Fritid nu også i skolen Fritiden bliver ikke mindre væsentligt for børn, selv om den foregår i skolen Af Bendt Kjærgaard, SFO leder Jeg vil i dette indlæg til jubilæumsskriftet prøve at stille skarpt, på betydningen af børns frie tid I dag og for 50 år siden. Da jeg startede i skole efter sommerferien 1959, var det for at gå i 3. kl. på Hurup (Thy) skole. Det jeg husker bedst fra skolen, er nok fru Christiansen, som var min klasselærer, sød lærerinde. Men for mig som for alle (mange andre), glædede jeg mig, til jeg fik fri fra skole. For Store rollespilsdag mig var der et meget skarpt skel mellem skoletid og fritid. Når jeg var i skole, skulle jeg gøre det som læreren sagde, sådan var det, sådan er det jo også i dag. Mens jeg selv bestemte når jeg havde fri. Når skoletiden var forbi, var det hjem, smide tasken inden for døren, få sagt daw til mor, (som var hjemme). Så var det ud sammen med kammeraterne, hvor vi selv kunne finde på, lege i skoven, spille boldt, lege Zorro i anlægget, fægte med spidse pinde, køre sæbekassebil, ned af de stejle- 25
Page 1: 1959 1959 1959 1959 - - - - 2009 20
Page 4 and 5: 4 Tak til - Alle der har bidraget m
Page 6 and 7: 6 og 9. klasse. Der var 7 års unde
Page 8 and 9: 8 folkeskole, jeg forlod i 1979”.
Page 10 and 11: 10 Jeg har udvalgt nogle enkelte
Page 12 and 13: 12 ”Malling Skoles supermarked”
Page 14 and 15: 14 tumler rundt, som om det var i g
Page 16 and 17: 16 En ildsjæl og MSI linien Af tid
Page 18 and 19: 18 kalet, og drengene blev som udga
Page 20 and 21: 20 Skoleskift i 12 års alderen Af
Page 22 and 23: 22 det da også besluttet, at der i
Page 26 and 27: 26 ste bakker, for at opdage at vi
Page 28 and 29: 28 Tanker fra en lærer anno 2009 A
Page 30 and 31: 30 Ode til elever anno 2009 Mette M
Page 32: 32 Malling Skole runder et skarp hj
Page 35 and 36: ”Håndholdt” plan for skoleåre
Page 37 and 38: Sibelius Sibelius Sibelius PRINTED
Page 39 and 40: Elevforeningen ved Malling Skole I
Page 41: Den Den Den gamle gamle gamle skole

Malling Skole - 2009.indd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?