Fortællinger fra besættelsen - Historie-nu.dk

www.historie-nu.dk www.historie-nu.dk - - side side 2
2
nok særligt set i lyset af historieskrivningens udvikling siden Ninka skrev
sine artikler i midten af 1980’erne.
Elleve modstandsfolk fortæller
Om lidt er de borte rummer i alt elleve interviews med forskellige
modstandsmænd. Fællesnævneren for de medvirkende er deres centrale
rolle i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt, men for de
flestes vedkommende ophører ligheden også her. Der er tale om meget
forskellige folk, både hvad angår profession, personlige egenskaber og
holdninger.
Interviewene har alle samme opbygning, som i øvrigt fungerer
udmærket: Der indledes med en introduktion af den pågældende
modstandsmand. Her får man livshistorien op til krigen. Denne indledning
virker til tider lige lang nok, men der er ingen tvivl om at forfatteren helt
bevidst har givet denne del meget plads; hun har villet fortælle
modstandsfolkenes personlige historier, og har derfor fundet denne
indføring i deres liv op til besættelsen og modstandskampen nødvendig.
Og den giver da også en i det store hele udmærket forståelse for de
overvejelser og personlige bevæggrunde der lå bag vedkommendes
’karriere’ indenfor modstandsbevægelsen. Vigtigst forstår man her at der
ikke var tale om nogen organiseret ’indmeldelse’ i modstandskampen,
men at de unge mænds modstand udsprang af en trang til at handle, og
en fornemmelse af at det var nødvendigt at ’gøre noget’ - bare et eller
andet. Dette ’et eller andet’ betød, forstår man, at der somme tider blev
foretaget knapt så gennemtænkte handlinger.
Efter de indledende introduktioner fortælles der om en eller flere
konkrete begivenheder vedkommende modstandsmand oplevede under
krigen. Dette afsnit af interviewene er i de fleste tilfælde det mest
interessante; her præsenteres man for modige – og til tider ifølge eget
udsagn dumdristige – handlinger, udført af de meget unge mænd.
Samtidig med at man føler frygten hos de unge modstandsmænd,
fornemmer man desuden en dybfølt respekt mændene imellem.
Lovprisningerne af ’kollegaerne’ er dog nok vokset i de 40 år der
dengang var gået efter at handlingerne havde fundet sted. Der hersker
en vis nostalgi i mange af interviewene, som man nødvendigvis må bære
over med. Årenes slid bevirker også at nogle af de historier, som i øvrigt
snarere har karakter af anekdoter, gentages hos flere af mændene. –
Men at samme historie går igen hos flere kilder, gør den naturligvis ikke
mere sandfærdig – endsige mindre præget af venskabelig nostalgi!
Den stedvise nostalgi til trods efterlader beretningerne fra forskellige
sabotageaktioner, våbennedkastninger og ikke mindst Jørgen Kielers
ophold i kz-lejren Porta Westphalica et sug i maven hos læseren, der
næppe kan overgås af nogen krimi.
Buhl – den skiderik
Modstandsfolkenes historier afslører dog også at modstandskampen var
andet og mere end kampen mod den tyske besættelsesmagt. Gentagne
gange understreger de medvirkende modstandsfolk at de naturligvis først
og fremmest kæmpede imod besættelsesmagten, men at man også
oplevede konflikter internt i bevægelsen. Blandt andet påstås det flere
gange, bl.a. af Toldstrup selv, at officeren Bennike ville have ham
likvideret. De to mænd stod på det tidspunkt for nedkastningerne af
våben i Jylland, men havde svære samarbejdsproblemer. Hvorvidt denne