Ikke-nominative subjekter i det danske sprogs historie

More documents

Recommendations

Info

3 Konklusion Jeg har vist hvordan ikke-nominative subjekter i gammel- og middeldansk opfylder tests som sætningsposition, refleksivering og konjunktionreducering. I gammel- og middeldansk optræ- der ikke-nominative subjekter i samme positioner som nominative subjekter i hovedsætninger, bisætninger og i sætninger hvor et andet led end subjektet er blevet topikaliseret. Refleksivpro- nominer kan bindes af ikke-nominative subjekter ligesom de bindes af nominativsubjekter, og et ikke-nominativ subjekt kan reduceres i en konjungeret sætning ligesom nominativsubjekter kan. Jeg har stadigvæk ikke fundet eksempler på ikke-nominative subjekter i NcI-infinitiver, klitisering eller eksempler der viser kontrol. Fordi pronominer ikke er tunge nok til at undergå ekstraponering har jeg ikke fundet eksempler på “Heavy Subject Shift”. En test, AcI-infinitiver, viser sig ikke at være velegnet for gammel- og middeldansk. Det er fordi mindst et af AcI verberne, lade, tillader topikalisering af objektet i bisætningen. 4 Det større perspektiv Jeg har her vist hvordan tingene så ud i de ældre trin af det danske sprog. Dette er kun en del af et større projekt, som ikke alene vil prøve at etablere hvordan det var dengang, men også undersøge hvordan de forandringer foregik der efterfølgende fandt sted og som ledte til det nutidige danske system hvor man udelukkende finder nominativsubjekter. Hypothesen er at sproget i to trin bevæger sig fra et sprog med ikke-nominative subjekter og nominativobjekter til et sprog hvor subjekter udelukkende er nominative og objekter ikke- nominativ, se (16) nedenfor. Gammeldansk befinder sig i overgangen fra det første trin til det andet trin, mens middeldansk befinder sig på det andet trin i forandringen, hvor både subjekt og objekt er ikke-nominative. Efter 1500 begynder dansk så at bevæge sig fra det andet trin over til det tredje og sidste, hvor verber der før havde ikke-nominative subjekter nu har nominativsubjekter. (16) DAT-NOM ¦ § DAT-AKK ¦ § NOM-AKK TRIN SUBJEKT OBJEKT KONGRUENS a. IKKE-NOM - NOM: ikke-nominativ nominativ med objekt b. IKKE-NOM - IKKE-NOM: ikke-nominativ ikke-nominativ ingen kongruens c. NOM - IKKE-NOM: nominativ ikke-nominativ med subjekt 7 Det er ikke kun dansk der har udviklet sig på denne måde, også engelsk har gennemgået denne forandring (se fx. Allen 1995): (17) a. wife word wel licodon den.DAT dame de.NOM ord godt kunne.lide.3PL ’damen kunne godt lide ordene’ (oldengelsk 900) 12 b. She likes them hun.NOM kan.lide.3SG dem.ACC ’Hun kan godt lide dem’ ¤ am ¤ a Moderne færøsk befinder sig midt imellem det andet trin og det tredje trin. Færinger født efter 1960 har udelukkende nominativsubjekter, mens ældre færinger stadigvæk har dativsubjekter: (18) a. ...av tí at mær dámar væl hesar bátarnar ...af det at mig.DAT kan.lide.3SG godt disse.AKK.PL både.AKK.PL ’...fordi jeg godt kan lide disse både’ (færøsk, ældre generationer) b. ...av tí at eg dámi væl hesar bátarnar ...af det at jeg.NOM kan.lide.1SG godt disseAKK.PL både.AKK.PL ’...fordi jeg godt kan lide disse både’ (færøsk, yngre generationer) Moderne islandsk befinder sig stadigvæk på det første trin og viser ingen tendenser til forandring: (19) a. ...af a honum líka bátar ...af det at ham.DAT kan.lide.3PL disse.NOM både.NOM ’...fordi han godt kan lide disse både’ (islandsk) b. ...*af a honum / hann líkar báta ...af det at ham.DAT / han.NOM kan.lide.3SG disse.AKK både.AKK £ ¤ ví £ ¤ ví Det er muligt at sønderjysk har bevaret ikke-nominative subjekter med verbet tykkes. I Jysk Ordbog har jeg fundet eksempler som (20): ¤ essir ¤ essa (20) a. Wad tükker dey? hvad synes dig ’Hvad synes du?’ b. Me tükkers wy schul older versöm e Guystiennest Mig synes vi skal aldrig forsømme en gudstjeneste ’Jeg synes at vi aldrig skal forsømme en gudstjeneste’ Dette kræver en nærmere undersøgelse, eksemplerne er ikke mange og viser ikke på hvilket trin sønderjysk befinder sig. 12 Beowulf 936 8
Kildeartikler ASC = Astree Siunge-Choer. Udgave: Terkelsen, Søren.: Astree Siunge-Choer, I-III. København 1648-1654. Flor1509 = Flores og Blanseflor, Ghemen-tryk. Udgave: Brandt, C.J. (red.): Romantisk Digtning fra Middelalderen 2, s. 292-347 i uddrag. København 1870. Runev = Runevers i Codex Runicus AM28,8. Udgave: Brøndum-Nielsen, J. (red.): Danske Sprogtekster I, s. 14. 2. ændrede udgave. København 1932. SjT(Holm) = Sjælens Trøst efter Cod.Holm.A109. Udgave: Nielsen, N. (red.): Sjælens Trøst (“Siæla Trøst“), s. 25-130. København 1937-1952. SjT(Upps) = Sjælens Trøst efter Cod.Upps.C529. Udgave: Nielsen, N. (red.): Sjælens Trøst (“Siæla Trøst“), s. 3-24. København 1937-1952. SkL.HolmB74 = Skånske lov i Cod.Holm.B74 Suso = Henrik Susos Gudelig Visdoms Bog, AM783,4 (Grinderslevhåndskriftet). Udgave: Brandt, C.J. (red.): Henrik Susos gudelige Visdoms Bog. København 1865 (= 1.del af Dansk Klosterlæsning fra Middelalderen. 1 København 1865). SøndEv = Tillæg til Søndags-Evangelier, GkS1390,4. Udgave: Brandt, C.J. (red.): Kirkeårets Söndags-Evangelier med Udlæggelse, fra Advent til Langfredag. København 1865 (= 3.del af Dansk Klosterlæsning fra Middelalderen 1. København 1865). 9 Litteratur Allen, Cynthia (1995): Case Marking and Reanalysis. Grammatical Relations from Old to Early Modern English. OUP, Oxford. Andrews, Avery (1976): The VP Complement Analysis in Modern Icelandic. I: Proceedings of NELS 6. s. 1–21. Brøndum-Nielsen, Johannes (1965): Gammeldansk Grammatik. Bd. V: Pronominer, Akade- misk Forlag, København. Jørgensen, Henrik (2000): Studien zur Morphologie und Syntax der festlandskandinavischen Personalpronomina. Aarhus University Press, Århus. Mikkelsen, Kristian (1911): Dansk Ordföjningslære. Lehman & Stage, København. Genudgi- Sigur vet 1975 af Hans Reitzels Forlag, København. £ sson, Halldór Ármann (1989): Verbal Syntax and Case in Icelandic. PhD afhandling, Lunds Universitet. Thráinsson, Höskuldur (1979): On Complementation in Icelandic. Garland Publishing, New York. Gunnar Hrafn Hrafnbjargarson Institut for Nordisk Sprog og Litteratur Aarhus Universitet Niels Juels Gade 84 8200 Århus N http://www.hum.au.dk/nordisk/norhrafn 10
Page 1 and 2: Ikke-nominative subjekter i det dan
Page 3: 2.2 Refleksivering På moderne skan

Ikke-nominative subjekter i det danske sprogs historie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?