Kompendium i Neuroanatomi - Ronni Mikkelsen hjemmeside

stud.med. Ronni Mikkelsen | Kompendium i Neuroanatomi | www.ronnimikkelsen.dk
07-02-2007 | Side 1 af 14
Kompendium i Neuroanatomi
Skrevet af: Stud.med. Ronni Mikkelsen

stud.med. Ronni Mikkelsen | Kompendium i Neuroanatomi | www.ronnimikkelsen.dk
Hjernenerver
Navn
n. -
Nr.(branchiebue) Somatisk Afferent(SA) Somatisk Efferent(SE) Visceral Affernet(VA) Visceral Efferent(VE)
Olfactorius I Lugt(specialsans)
Opticus II Syn(specialsans)
Oculomotorius III
evt. proprioceptivitet fra egne
muskler
m. rectus bulbi med./sup./inf.
m. obliquus inf.
m. levator palpebrae superioris
Trochlearis
(krydset)
IV m. obliquus sup.
Ansigtet
Tyggemusklerne
Forreste del af skalpen
m. tensor veli palatini
Trigeminus V (1.)
Forreste 2/3 af tungen
m. tensor tympani
Cavum nasi og nasopharynx m. mylohyoideus
Cavum Oris
venter ant. m. digastricus
Abducens VI m. rectus bulbi lat.
Mimiske ansigtsmuskler
Facialis VII(2.) Lille område ved det ydre øre
m. stapedius
m. stylohyoideus
venter post. m. digastricus
Smag: Forreste 2/3 af
tungen(CT 1 gl. lacrimalis(PM
)
2 )
næsen og svælgets kirtler(PM)
gl. submandibularis(CT)
gl. sublinualis(CT)
Vestibulococlearis VIII
Glossopharyngeus IX (3.)
Vagus X (4. og 6.)
Accesorius XI
Hypoglossus XII
07-02-2007 | Side 2 af 14
Lyd – Cortiske organ
Ligevægt – vestibulære organ
bagerste 1/3 af tungen
Oropharynx
Cavitas tympanica
Meatus acusticus externus
Hypopharynx og luftvejene
1 CT = Chorda tympani(gren fra n. facialis)
2 PM= n. petrosus major (gren fra n. facialis)
3 C1/2 henviser til r. ventralis fra nn. spinales C1 og C2, som udgår fra plexus cervicales
m. stylopharyngeus
Pharynx constrictorer
Ganemuskler (ikke m. tensor
tympani)
Larynxmusklerne
m. sternocleidomastoideus
m. trapezius
Alle tungens muskler(p. 143-IO)
m. geniohyoideus (C1/2) 3
m. thyrohyoideus(C/2)
Smag: bagerste 1/3 af tungen
Glomus caroticum
Sinus caroticus
Smag: epiglotten
gl. parotidea
Hjerte og lunger
Muskler og kirtler i relation til
pharynx
Tractus digestorius til flexura coli
sin.

stud.med. Ronni Mikkelsen | Kompendium i Neuroanatomi | www.ronnimikkelsen.dk
Navn
n. -
07-02-2007 | Side 3 af 14
Nr.(branchiebue) SA ganglie VA ganglie
Parasympatisk
ganglie
Olfactorius I Bulbus olfactorius 4
Opticus II Chiasma opticum
Apparente udspring Perforerer Dura Forlader kraniet
Omkring lamina
cribrosa
Ved processus
clinoideus ant.
Oculomotorius III Ciliare(pre) 5 Fossa interpeduncularis Tentorium vinklen
Trochlearis IV
Trigeminus V (1.) Semilunare 6
Abducens VI
Facialis VII(2.) Geniculi Geniculi
Vestibulococlearis VIII
Glossopharyngeus IX (3.)
cochleare
vestibulare
Superior og
inf.
Pterygopatatina(post)
Oticum(post)
Submandibulare(post)
Pterygopalatina(præ)
Submandibulare(præ)
Bag på hjernestammen under
colliculus inf.
Anterolateralt, midt på
forfladen af pons
Undersiden af pons, i
midtlinien
Overkanten af medulla
oblongata (cerebellopontine
vinkel)
Overkanten af medulla
oblongata (cerebellopontine
vinkel)
evt. kun det inf. Oticum(præ) Sulcus retroolivaris
Vagus X (4. og 6.) superior inferior(nodosum) Sulcus retroolivaris
Accesorius XI Sulcus retroolivaris
Hypoglossus XII
mellem pyramis og oliva på
medulla oblongata
bag III, ved processus
clinoideus post.
Cavum trigeminale
På clivus
Meatus acusticus
internus
Meatus acusticus
internus
Egen duraskede i
foramen jugulare
Fælles duraskede med
XI i foramen jugulare
Fælles duraskede med
X i foramen jugulare
Lamina cribrosa
Canalis opticus
Fissura orbitalis
sup.
Fissura orbitalis
sup.
V1: fissura orbitalis
sup.
V2: Foramen
rotundum
V3: Foramen ovale
Fissura orbitalis
sup.
foramen
stylomastoideum
Meatus acusticus
internus
Foramen jugulare
Foramen jugulare
Foramen jugulare
Canalis n.
hypoglossus
4 Den egentlige n. olfactorius er altså kun de små hår på undersiden af bulbus, som ikke må forveksles med tractus olfactorius
5 De postganglionære fibre forløber i nn. ciliare breve
6 Dette gælder kun fibrerne til den spinale og pontine sensoriske trigeminus kerne. Fibrene til mesencephale kerner har ikke trofisk centrum i gang. seminulare, men har deres
nervecellelegemer lige udenfor kerne i mesencephalon.

stud.med. Ronni Mikkelsen | Kompendium i Neuroanatomi | www.ronnimikkelsen.dk
Navn
n. -
Nr.(branchiebue) SE-Kerne7 SA-Kerne VE-Kerne VA-Kerne
Opticus II ”corpus geniculatum laterale”
Oculomotorius III Nuc. N. III Edinger-Westphal
Trochlearis IV nuc. N. IV
Trigeminus V (1.) nuc. Motorius n. V(beliggende i pons) Trigeminale:
- Kontralateral
nuc. Spinalis n. V – Smerte/temp.
nuc. Pontinus n. V(Principalis) - Mekanorecptorer
nuc. Mesencephalicus n. V – Proprioceptivitet
Abducens VI Nuc. N. VI
Facialis VII(2.) Nuc. N. VII 8
- øvre(øjne og op): Bilateral
- nedre(under øjnene): Kontralateral
Trigeminale nuc. Salivatorius sup. Tractus nuc. solitarii
Vestibulococlearis VIII Cochlearis
Vestibularis
Glossopharyngeus IX (3.) nuc. Ambiguus
- bilateral
Trigeminale(se n. V) nuc. Salivatorius inf. Tractus nuc. solitarii
Vagus X (4. og 6.) nuc. Ambiguus
- bilateral
Trigemnale(se n. V) nuc. Dorsalis n. X Tractus nuc. solitarii
Accesorius XI nuc. Ambiguus el. nuc. N. XI
Spinale fibre fra Cervical segmenter
- kontralateral
Hypoglossus XII nuc. N. XII
- Kontralateral
Det skal i denne forbindelse huskes, at alle hjernenerver, fra deres udspring, kun fører parasympatiske fibre. Sympaticus kommer som bekendt kun fra
T1-L2. Desuden er det vær at huske, at det kun er i hovedet, at man har parasympatiske ganglier.
7 Der henvises til, om fibrene fra cortex til kernen er krydsede eller ej.
8 Facialis er speciel, da den del af kernen som styrer området fra øjnene og kranielt herfor, modtager fibre fra begge hjernehemisfærer. Den del som styrer det der ligger under, modtager
kun fra den modsidige hemisfære. Dette gør at man kan kende forskel på perifer(hvor hele siden af ansigtet er lammet) og en central(hvor kun modsatte mund er slem afficeret)
07-02-2007 | Side 4 af 14

stud.med. Ronni Mikkelsen | Kompendium i Neuroanatomi | www.ronnimikkelsen.dk
Ascenderende(sensoriske) baner i CNS
Sensorisk kan opdeles i:
o Smerte/temperatur (inc. Rudimentær følesans)
o Taktile (alm. Følesans)
o Proprioceptivitet
Trofiske centre:
Sans 1. trofiske center 2. trofiske center 3. trofiske center Endestation 9
Krop: Taktil Spinalganglie nuc. Cuneatus(arm) og gracilis(ben) VPL(thalamus) SI(1,3) – krop
Krop: Proprioceptiv Spinalganglie nuc. Cuneatus(arm) og gracilis(ben) VPL(thalamus) SI(2) – krop
Krop: Smerte/temperatur Spinalganglie cornu dorsalis(primært RL II) VPL(thalamus) SI(1,3) – krop
Ansigt: Smerte/temperatur gang. seminulare nuc. Spinalis n. V VPM(thalamus) SI(1,3) – ansigt
Ansigt: Taktil gang. seminulare nuc. Pontinus n. V VPM(thalamus) SI(1,3) – ansigt
Ansigt: Proprioceptiv - nuc. Mesencephalicus n. V VPM(thalamus) SI(2) – ansigt
Forløb(vises bedst ved tegninger, se bøger) 10 :
Smerte/temperatur: Tractus spinothalamicus/anterolaterale tract
- Krop: perifer receptor → spinalganglie → synapse i dorsalhornet 11 → kryder over i commisura alba ant. → ascenderer i funiculus ant. som
tractus spinothalamicus → Medulla oblongata: Ligger dorsalt for pyramiden og lige medialt for den spinale trigeminus kerne → forenes med fibre fra
ansigtet(nuc. Spinalis n. V) → Pons: Ligger først anterolateralt, men i mesenephalon ligger den mere dorsolateralt for lemniscus mediale → synapser i
VPL → sender fibre til primær og sekundær sensorisk cortex
07-02-2007 | Side 5 af 14
- Ansigt: perifer receptor → gang. semilunare → r. sensoria n. V → tractus spinalis n. V → nuc. Spinalis n. V → Pons: Krydser over og mødes med
tractus spinothalamicus på modsatte side og følger denne → synapser i VPM → sender fibre til primær og sekundær sensorisk cortex
Taktil/proprioceptiv: Lemniscus mediale systemet
- Krop: perifer receptor → spinalganglie → ascenderer i funiculus posterior → synapser i nuc. Cuneatus et gracilis → kryder over i decussatio
lemniscus mediale → ligger helt medialt i medulla oblongata → forenes med fibre fra ansigtet(i både pons og mesencephalon) → ligger
anterolateralt i pons og mesencephalon → synapser i VPL → sender fibre til primær og sekundær sensorisk cortex
- Ansigt: perifer receptor → gang. semilunare → r. sensoria n. V → trigeminus kerner → krydser over og mødes med lemniscus mediale og følger
denne → synapser i VPM → sender fibre til primær og sekundær sensorisk cortex
9 Alt sensorik ender i SI(primær sensorisk cortex, gyrus postcentralis), men proprioceptiv sans overvejede i Broodmanns Area 2, mens resten primært i de andre.
10 Fra ansigtet: Alt sensorik går igennem n. tigeminus(V). Forskellige dele af sanserne går til forskellige af dennes kerner(jf. skema over hjernenerver).
11 Primært Rexeds Lamina II, og herfra synapse til andre laminae. Lamina II sender ikke selv fibre videre.

stud.med. Ronni Mikkelsen | Kompendium i Neuroanatomi | www.ronnimikkelsen.dk
Descenderende(motoriske) Baner i CNS
Navn Tractus Corticospinalis
07-02-2007 | Side 6 af 14
Tractus
rubrospinalis 12
Tractus vestibulospinalis Tractus reticuluspinalis
Underdeling Ventralis Lateralis - Medialis Lateralis Medialis Lateralis %
Udspring
Overkrydsning
Forløb i
medulla
spinalis
Endeområde
Muskulær
funktion
MI 13 (4)
SI (3,1,2)
SMA/PMA(6)
Parital association(5)
På samme
niveau som
den virker
Funiculus
anterior
Decussatio
pyramideum
Funiculus lateralis
-Fibre fra lobus paritale:
Baghorn(RL I-VI)
-Fibre fra lobus frontalis: Forhorn og
interneuroner (RL VII-IX)
Ryggens og
bugens
muskler
Primært den mest
distal
muskulatur(fingre)
Nuc. Ruber
I niveau med
colliculus inferior
Funiculus
lateralis
Samme som
tractus
corticospinalis
lateralis
= alternativ rute
Alt. Rute for
tractus
corticospinalis
Mediale
vestibulære
kerner
laterale vestibulære
kerner
Formatio reticularis
i pons
formatio reticularis i
medulla oblongata
Bilateral Ukrydset Ukrydset/bilaterale Ukrydset/bilateral
funiculus
anterior
Medialt i
forhornet
Hovedets
muskler
ant. I funiculus
lateralis
Lat. I funiculus
anterior
Ant. I funiculus lateralis
Medialt i forhornet Medialt i forhornet Medialt i forhornet
I proximale
ekstremitetsmuskler
Ekstrensormuskler
Aksiale muskulatur
Proximale
ekstremitetsmuskulatur
Tractus
Tectospinalis
Colliculus
superior
Colliculus
inferior
Funiculus
anterior
Medialt i
forhornet
Halsens
muskler
12 Nuc. Ruber påvirker formentligt mere cortext end den påvirker medulla spinalis direkte. Dette gør den ved sine forbindelser til oliva inf. → cerebellum → cortex → medulla spinalis
13 MI = primært motorisk cortex i gyrus precentralis, SMA/PMA er den suplementære og præ motoriske cortex i lobus frontalis.

stud.med. Ronni Mikkelsen | Kompendium i Neuroanatomi | www.ronnimikkelsen.dk
Pareser – Overskæring af motoriske baner
Perifer(lower moter syndrome)
o Nedsatte reflekser
o Nedsat kraft
o Nedsat tonus
o Udtalt atrofi
o Spontane små træk i muskelfibre (fasiculationer)
Central(upper moter syndrome)
o Hyperaktive reflekser
o Nedsat kraft
o Øget tonus(foldeknivs syndrom)
o Lille atrofi
o Babinskis tegn
Ventrikelsystemet
Lag/rum man gennemborer når man laver en lumbalpunktur
1. Hud
2. Subcutis
3. Udspring/insertion af rygmuskler omkring processus spinosus
4. lig. supraspinale
5. lig. interspinale
6. Epidural rummet(virtuelt)
7. Dura mater
8. Subduralrummet(virtuelt)
9. Arachnoidea
10. Cisterna lumbalis(dvs. cerebrospinal væske, hvorfra prøven tages)
07-02-2007 | Side 7 af 14
Ventriculus tertius
• Forvæg
o Collumna fornicis
o Commisura ant.
o Lamina terminalis
• Bagvæg
o Commisura post. et habenulare
o Recessus pineale
o Ovegår i aqueductus cerebrii
• Loft
o Thela choroidea
• Gulv
o Chiasma opticum
o Infundibulum
o Tuber cinerum
o Corpus mamillare
o (recessus opticus et infundibularis)
• Lateral væg
o Thamalus
o Hypothalamus

stud.med. Ronni Mikkelsen | Kompendium i Neuroanatomi | www.ronnimikkelsen.dk
Cerebellum
Cerebellums hemisfærer styrer og modtager fibre fra sammen side, modsat cortex som er kontralateral.
Cerebellum del Afferent Indgang Efferent kerne Udgang Efferent Overkrydsninger
Vestibulocerebellum Nucc. Vestibulare Pedunculus % Pedunculus Nucc. Vestibulare Nej
Direkte fra det cerebellaris inf.
cerebellaris inf.
Spinocerebelllum
vestibulære organ
tractus spinocerebellaris Pedunculus nuc. Festigii Pedunculus Formatio reticularis Nej
ventralis
cerebellaris sup.
cerebellaris inf. Nucc. Vestibulares
Tractus
Pedunculus
spinocerebellaris
dorsalis.
cerebellaris inf.
Intermediære zonen Pontine kerne Pedunculus nuc.
Pedunculus Nuc. Ruber Krydser efter Pedunculus
cerebellaris med. Interpositorius cerebellaris Sup. Thalamus(VL(VA)) cerebellaris sup.
Tractus
Pedunculus
→ MI(cortex)
spinocerebellaris vent. cerebellaris sup.
Tractus
Pedunculus
spinocerebellaris dors. cerebellaris inf.
14
Pontocerebellum Pontine kerner Pedunculus Nuc. Dentatus Pedunculus Thalamus(VL(VA)) Krydser efter Pedunculus
cerebellaris med.
cerebellaris sup. → MI(cortex) cerebellaris sup. 15
Tractus Spinocerebellaris ventralis: Kommer fra RL VII, og krydser 2 gange. Desuden findes tractus spinocerebellaris rostalis fra overekstremiteten.
Skal informere om den motoriske aktivitet i segmentet.
Tractus Spinocerebellaris dorsalis: Kommer fra Clarkeys søjle(T1-L2) samt fra nuc. Cuneatus externus. Krydser ikke. Skal informere om den sensoriske
aktivitet i segmentet.
NB. oliva inf. Og formatio reticularis sender også fibre til cerebellum via pedunculus cerebellaris inf.
14 Herefter når fibrene cortex og nuc. ruber. Disses baner krydser før de når medulla spinalis, og derfor krydser signalet i alt 2 gange.
15 Herefter når fibrene cortex. Dennes fibre krydser før de når medulla spinalis, og derfor krydser signalet i alt 2 gange.
07-02-2007 | Side 8 af 14

stud.med. Ronni Mikkelsen | Kompendium i Neuroanatomi | www.ronnimikkelsen.dk
Basalganglier
Skematisk tegning af de baner i basalganglierne: (nb. % = GABA(Gamma-amonibutansyre), + = Glutamat) (Nuc. PedunculusPontius(PPN) er ikke med i
basalganglierne, da den er del af formatio reticularis). Forbindelse mellem cortex og striatum er i corona radiata, og forbindelsen mellem pallidum og thalamus ligger i
capsula interna.
+
Striatum
+ %
07-02-2007 | Side 9 af 14
Cortex(SMA/PMA)
+
Dopamin
+
GPe
%
GPi
%
+
Thalamus(MD)
Thalamus(VA/VL)
% %
+
Substantia Nigra
% +
+
Nuc. Subthalamicus
% %
% PPN el. colliculus sup.

stud.med. Ronni Mikkelsen | Kompendium i Neuroanatomi | www.ronnimikkelsen.dk
Thalamus’ Forbindelser
Nb. Thalamus sender fibre til cortex lamina 4, og modtager fibre fra lamina 6. Der kommer langt flere fibre til thalamus fra cortex end der går fra
thalamus til cortex. Man bør også forstå, at thalamus’ kerner kan underdeles i mange små, som har deres helt specifikke endeområde i en del af cortex.
Kerne Afferent-struktur Afferent forbindelse Efferent(BA 16 ) Type
Anterior(A) Corpus mammilare
Tractus mamillothalamicus Gyrus ginguli Limbisk
Hippocampus
Fornix
Ventralis PosteroLateralis(VPL) Tractus spinothalamicus
Gyrus postcentralis(SI-3,1,2) Sensorisk
Ventralis PosteroMedialis(VPM) Lemniscus medialis (bagstrengs banen)
Ventralis Lateralis (VL)
Basalganglierne
PMA(6)
Motorisk
Ventralis Anterior (VA)
Cerebellum
SMA(6)
Gyrus precentralis(MI-4)
Medialis Dorsalis (MD) Amygdala
Præfrontal cortex
Limbisk
Hypothalamus
Gyrus ginguli
Corpus Geniculatum Lat.(CGL) Retina Tractus opticus Area striata (17) Syn
Corpus Geniculatum Med.(CGM) Colliculus inf. Brachium colliculus inf. planum temporale(41) Lyd
Pulvinar Pretektale kerne
Parital associations cortex(5,7) Association
Colliculus superior
De andre kerne i thalamus
Temporal associations cortex
Lateralis Posterior(LP)
Lateralis Dorsalis(LD)
? Parital associations cortex(5,7) Association
Intralaminære Andre Thalamus kerne Striatum Motorisk
16 BA = Brodmanns Area, som er en måde at inde den menneskelige hjerne på ud fra histologiske karakteristika over hjernen.
07-02-2007 | Side 10 af 14

stud.med. Ronni Mikkelsen | Kompendium i Neuroanatomi | www.ronnimikkelsen.dk
Hypothalamus’ forbindelser
Vigtigste funktion er at opretholde homeostasen(kroppens livsvigtige ligevægt). Kommunikere med mange strukturer, men vigtigst er dog at den styrer
hypofysen via releasing hormones.
Har eget endokrine system – magnocellulære neuroendokrine system
- nuc. Paraventricularis og nuc. Supraopticus, som sender stoffer via aterograd axonal transport til blodet, og frisætter den
selv. Forbindelsen går i tractus hypothalamohypophysialis, og fører stofferne ned i neurohypofysen, og det er herfra at de frigives til
blodet. Stofferne er ADH(anti diuretisk hormon) og Oxcitocin.
Desuden reguleres sekretionen af stoffer fra hypofysen af det parvocellulære neuroendokrine system.
Struktur Afferent Efferent Forbindelse Funktion
1 Medulla
spinalis
07-02-2007 | Side 11 af 14
+ + Fasiculus logitudinalis dorsalis
Fasiculus medialis telencephalis
Information om
sensorisk(temperatur og
væskebalance)
2 Corpus pineale + + Stria medullaris thalami Kroppens indre ur(via nuc.
Habenula
Suprachiasmaticus)
3 Septum + + Direkte via ”basal forbrain”
pellicidum
Præfrontal
cortex
Fasiculus medialis telencephalis
4 Amygdala + + Stria terminalis
Direkte ind via ”basal forbrain”
”Farvning” af sensoriske indtryk
5 Hippocampus + + Fornix Hukommelse
6 Bulbus
olfactorius
+ % Forbindelse direkte fra tractus olfactorius og indirekte via amygdala Lugt
7 Retina + % Tractus opticus Syn – bla. videreformidling til
corpus pineale
8 Endokrine + Neurohypofysen Undersøger blodet via et ”bart område” på eminentia mediana. Regulrere Information om og regulering af
system
Adenohypofysen herefter blodet indhold af hormoner via adeno- og neurohypofysen. - stoffer i blodet
Karsystemet
- blodets osmolaritet

stud.med. Ronni Mikkelsen | Kompendium i Neuroanatomi | www.ronnimikkelsen.dk
Cortex Cerebri
Lag i Neocortex
Lag
nummer
Navn Karakteristika Primære funktion
1 Lamina molecularis Celleudløbere(dendritter fra ned lag og aksoner fra Det modulerende lag. Bla. raphe kernerne og intralaminære thalamus
modulerende systemer)
kerner
2 Lamina granularis Små neuroner som skal modtage fibre Modtager fibre fra andre områder af cortex(commisurer og
externa
asociationer)
3 Lamina pyramidalis
externa
Store neuroner(projektions neuroner) Sender commisurer og associations fibre til andre områder af cortex
4 Lamina granularis Små neuroner som skal modtage fibre Modtager fra lavere områder af CNS(bla. thalamus). Sensorik, meget
interna
udviklet i areas striata(BA 17)
5 Lamina pyramidalis Megte store projektions neuroner Sender aksoner ned til lavere områder af CNS. Dvs. udtalt i motoriske
interna
områder, udtalt i MI(BA 4)
6 lamina multiformis Små projektions neuroner Sender efferenter til Thalamus
Commisurforbindelser
- Fibre som forbinder homologe områder i de to hemisfærer.
1. Corpus callosum
2. Commisura anterior
3. Commisura posterior
4. Commisura habenulare
5. Commisura hippocampi
07-02-2007 | Side 12 af 14
Associations forbindelser
- Fibre som forbinder forskellige områder indenfor samme
hemisfære.
1. Fibrae arcuatae
2. Cingulum
3. Fasiculus longitudinalis superior (Fasiculus arcuatus)
4. Fasiculus occipitofrontalis superior
5. Fasiculus occipitofrontalis inferior
6. Fasiculus uncinatus

stud.med. Ronni Mikkelsen | Kompendium i Neuroanatomi | www.ronnimikkelsen.dk
Hippocampuformationens forbindelser
Hipocampus bruges ved indlæring af deklarativ information(dvs. faktuelle ting). Forbindelser er lettest at vise på en skematisk tegning:
Gyrus Dentatus Hippocampus
Subiculum
Fornix
07-02-2007 | Side 13 af 14
Amygdala
Corpus mammilare
Ventral Striatum
Hypothalamus(VM)
Septum Kerner Monoaminerge system
Area Enthorinalis
Associations Cortex
Nuc. ant. Thalami
Gyrus Parahippocampalis
Gyrus Cinguli

stud.med. Ronni Mikkelsen | Kompendium i Neuroanatomi | www.ronnimikkelsen.dk
Amygdalas forbindelser
NB. Amygdala består overordnet af en kortikomedial kerne(som tager sig af: Lugt, hypothalamus og hjernestammen) og en basolateral kerne(Som står i
forbindelse med thalamus og neocortex). Den basolaterale modtager igennem associationer alt sanseinformation fra kroppen. Forbindelser til amygdala
er ofte reciprokke, dvs. at den virker tilbage på det som den modtager fra.
Amygdala har til opgave at farve de indtryk som hjernen modtager.
Struktur Afferent Efferent Kerne 17 Funktion
Associations cortex
Gyrus ginguli
Præfrontal cortex
07-02-2007 | Side 14 af 14
+ + BL Højere funktioner
Indeholder alle sanseinformationer
Lugtelappen + % KM Lugt
PAG
Hjernestammen
Formatio reticularis
+ + KM Kroppens sensorik
”Frygt refleks”
Hypothalamus + +(Via stria terminalis/direkte) KM
Thalamus + +(MD) BL
Septumkerne + +(Via stria terminalis) KM
Hipocampus % + KM Hukommelses farvning
nuc. Basilaris % + BL Motivation
Ventral striatum % + BL Følelsesmæssig påvirkning af bevægelser/tanker
17 BL = Basolateral og KM = cortico medial