MAR - DcH Hjørring

GRETHE VEGGERBY HANSEN
- Månedens side 9 træner
Alder: 60 år
Højde & Vægt: Hhv. ”ikke høj nok” og ”høj nok”
Stjernetegn Tyr
Civilstand: Gift
Stilling: Bogholder
Fritidsinteresser: Får og hunde - at læse (både fagligt
og anden litteratur)
Favorittøj: Cowboybukser
År som træner: 1 ½ år
Idol i HcH: Dorte Nielsen
Grethe Veggerby er et af klubbens nye ansigter – som træner. Som hundefører har hun været
med i HcH siden 2000, og hun har haft hund siden 1981. Grethe er et af de mennesker, der satte
sit præg på min egen uddannelse til træner – på godt og sjovt!!!!
Som træner er Grethe meget energisk og omhyggelig. Hun har også nogle ambitioner for sit hold,
og hendes hundeførere skal lave deres ”hjemmearbejde”, ellers er det ikke tilfredsstillende!!
Efter at have arbejdet med mange forskellige hunde, herunder hendes egne 8 - af forskellig race,
herunder også en ægte rundkørsel - har Grethe mange erfaringer at øse af, og man går ikke forgæves,
hvis man har brug for et godt råd.
Mange – undertegnede selv iberegnet – har nok for vane at være lidt ”diktatorisk” i svarene,
når en hundefører spørger, hvad vedkommende skal gøre ved et eller andet problem. Det gør
Grethe ikke. Jeg tror aldrig, jeg har overhørt hende give en ”ordre”. Tværtimod sige hun: ”Har
du prøvet at…..?” i stedet. – Noget der i øvrigt inviterer mere til dialog om problemet, end en
ordre gør!!!
Som hundefører er Grethe knap så diplomatisk! Hun ved nøjagtigt hvad hun vil og ikke vil, og
det har ført til en del godmodigt drilleri af os begge to, fordi…..:
Grethe gik på DKK’s elitehold, da jeg var aspirant, og på et tidspunkt blandede jeg mig i hendes
træning, fordi jeg havde en idé til, hvordan hun kunne gøre. Grethe lyttede venligt – som altid
– til mit forslag og min forklaring, hvorefter hun sagde ”Nej. Det vil jeg ikke!”. Afslaget blev begrundet,
men jeg blev nok alligevel en anelse betuttet over den kategoriske afvisning – jeg syntes
jo selv min idé var glimrende!!! – så jeg sagde bare ”Okay”, og gik hen til en anden. – Det har
jeg hørt meget for siden, og Grethe har også fået et par bemærkninger med på vejen, såsom at
elitehundeførere også er noget så stædige og egenrådige!!
Men i øvrigt var det af stor værdi, at være aspirant på eliteholdet, for de ”gamle” rødder i faget
– herunder selvsagt Grethe – var gode til at give idéer og erfaringer videre, forklare hvorfor de
gjorde tingene på en bestemt måde, hvordan øvelserne var indlært fra starten osv.
For tiden er det nu ikke så meget lydigheden der optager Grethe som hundefører. Hun har kastet
sig over hyrdning med sine border collier – hvilket også fremgik af hendes artikel i forrige
nummer af Sporet – og har vist fundet den helt rigtige hobby for sig selv og sine hunde. Vi må
bare håbe, at der bliver ved at være plads til noget lydighedstræning af hundeførere, for hun kan
nogen ting som træner, der er af uvurderlig værdi for hundeførerne.
Skrevet af Dorte Nielsen
SPORET MARTS 2007 9