Nummer 1 Marts 2012.pdf - Jungshoved
Nummer 1 Marts 2012.pdf - Jungshoved
Nummer 1 Marts 2012.pdf - Jungshoved
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
lægge sig på vandet. Bogfinkens fjerdragt<br />
er ikke særlig vandskyende, og<br />
fuglen bliver derfor for tung til at lette<br />
igen og drukner. Hvorfor den lægger<br />
sig på vandet så tæt ved land, er uforståeligt,<br />
men det viser, hvor kritisk<br />
det er at krydse havområder. Vandfugle<br />
er ikke lige så prisgivet på land,<br />
men undgår det helst under trækket,<br />
da de er mere truet under en evt. rast<br />
på landjorden. Når man som sagt<br />
sidder ved et træksted ved kysten,<br />
hvor fuglene skal ind over land, kan<br />
man også se forskellen og respekten<br />
for fremmed landskab. Landfugle går<br />
ned i højde, og vandfugle stiger.<br />
Om foråret kan man ved Roneklint se<br />
følgende fuglearter (kun de mest al-<br />
44<br />
mindeligt forekommende nævnt) på<br />
træk i følgende tidsrum.<br />
<strong>Marts</strong>: grågås, musvåge, trane, sanglærke.<br />
April: sangsvane, bramgås, ederfugl,<br />
spidsand, pibeand, rørhøg, fiskeørn,<br />
havørn, spurvehøg, dværgfalk, storspove,<br />
trane, svale, vindrossel, jernspurv,<br />
engpiber, hvid vipstjert, bogfinke,<br />
kvækerfinke, grønsisken,<br />
rørspurv.<br />
Maj: bramgås (hovedtrækket), knortegås,<br />
hvepsevåge, fjeldvåge, lærkefalk,<br />
spurvehøg, gul vipstjert, skovpiber.<br />
Sune Madsen