2005-01 - Skanderborg Roklub

More documents

Recommendations

Info

denne gang var der både mennesker og hunde. De udviste en forskellig adfærd. Hundene løb gøende rundt, og den ene blev væk for alt og alle. Vi hjalp dog med at få den indfanget, så den kunne komme tilbage til de rette ejere. Disse ejere havde allerede da vi kom, udtrykt en vis undren over vores tilstedeværelse på deres gårdsplads. Mens nogle af os forsikrede dem om, at vi bare var på gennemrejse, forsøgte andre at finde den mest fremkommelige rute gennem krattet. Da vi endelig kom til skovvejen, som plejer at være det faste holdepunkt, kunne vi ikke finde Poul Erik. Han havde ikke opdaget problemet med hunden, og troede derfor, at vi andre var lige bagved ham. Derfor måtte formanden træde i karakter og vise vej. Nu kommer jeg kun sjældent i den skov, og den sti, som Poul Erik havde fundet sidste år uden om sumpen, kunne jeg ikke lige finde. Så vi gik og gik, og jeg fik på et tidspunkt en fornemmelse af, at den var gal. Jeg ville dog ikke forurolige de andre med unødige udtalelser om mit lokalkendskab, så jeg sagde ingenting, men fulgte en sti. Desværre kom toget og afslørede, at vi var kommet ud af kurs. Vi tog den direkte rute mod jernbanen og fik på den måde set en stor del af Lognæs. Og så mødte vi Poul Erik, der havde ventet på os i 20 minutter. Den næste strækning blev hurtigt overstået, og vi måtte derefter lige have en lille pause til at styrke os oven på stra- 20 badserne og den ulykkelige adskillelse. Efterfølgende blev der en gang imellem spurgt, om vi skulle have flere genveje. Jeg forstod godt hentydningerne, men det blev det vist ikke til, og uden problemer fandt vi frem til Rasseteriet. En tur gennem skoven kunne så fremvise en festivalplads uden festival, og i november kan man tydeligt se, hvor tydeligt man desværre vil kunne se det meget omtalte byggeri på stadion. Nå det var en personlig bemærkning! Klokken var efterhånden blevet hen på eftermiddagen, og de fleste af os mente godt, at vi kunne indtage en juleøl på Marius Øltapper. En del af os kunne også indtage en juleøl på Cheers, mens Lisbeth tog i roklubben for at varme op – både lokalerne og de gule ærter. Da vi andre ankom, var der dækket bord, og vi glædede os til ærterne, og de var sandelig også gode. Efter sådan en lang tur er sulten mest fremtrædende, og vi fortærede ærter til den store medalje. Der var dog ingen, der fik medaljer, men derimod en stor tilfredsstillelse ved at have ydet en fysisk indsats sammen med rovenner, og jeg vil gerne sige Jer tak for en tur, som alle vist nød – bortset fra den bekymrende periode, hvor vi ikke alle var samlede i den store skov. Denne tur vil gå over i historien som en af de ture, der adskiller sig med andre oplevelser end de andre ture. Erik
Vinterens første gåtur i Velling Skov Søndag den 5. december stillede 8 personer op i roklubben. Der var desværre kommet et par afbud, men vi kørte til Velling, hvor jeg skulle vise rundt i en del af skoven, som vi ikke havde været i før. Jeg vil straks sige, at i modsætning til søen rundt (læs den beretning), var der ingen vildfarelser. Først fulgte vi landevejen til Katrinedal, hvor vi gik til venstre ad Svinsbjergvej, der stort set følger Salten Å. Vi så det gamle teglværk, som nu fungerer som keramikværksted og udstilling. Der var mange interessante, sjove og kønne figurer. Turen på Svinsbjergvej er meget hyggelig og smuk. Der bor folk der, og de har nu 4-hjuls trækkere i modsætning til i gamle dage, hvor hesten eller traktoren skulle klare strabadserne om vinteren. Tænk at det skulle blive mondænt at bo der! Vi ’besteg’ selve Svinsbjerg, og det er altså svært at finde en smukkere udsigt i dette land. (Det skulle da lige være Velling Kalv, som vi kommer på i marts). Vi kunne ikke med sikkerhed afgøre, om der havde været andre mennesker der, siden vi var der i marts, men vi kunne med sikkerhed afgøre, at der havde været køer og får! Da vi kom tilbage til vejen, skulle vi forbi et smukt beliggende hus, og jeg advarede mod de bidske og gøende hunde. De var der nu ikke, men lige rundt om svinget kom den lokale dame med sine 2 meget fredelige hunde. Derefter gik vi ad en anden vej tilbage østpå. Pludselig kom en bil kørende på skovvejen, og den stoppede op nogle gange. Vi undrede os. Måske undrede de sig også, men vi fik aldrig styr på hinandens gøremål. Om eftermiddagen så vi en mand på sin traktor, og nu har jeg vist nævnt alle andre, der var i skoven den dag. Der var ikke enstemmighed for forslaget om at bestige Velling Kalv (for ikke indviede er det en ca. 100 meter næsten lodret bjergvæg, hvor toppen ligger over trægrænsen – måske lidt overdrevet, men det er altså stejlt). Willi forsynede damerne med svampe fra de væltede træer til juledekorationer med nogle velrettede spark. Her er det måske på sin plads at nævne, at store dele af Velling skov er naturskov, og det betyder, at skoven får lov til at passe sig selv. Der er i øvrigt heller ingen maskiner, der kan køre på de stejle skrænter. Så var der kaffepause, og heldigvis var der nogle, der havde en lommelærke med. Det gav os kræfter til at fortsætte, og kræfterne var nødvendige, da vi skulle op af bakken mod Velling Koller. Desværre var udsigtspunktet groet til med træer – tænk sig noget så galt: Man kan ikke se naturen for bare natur. Jeg fandt ikke ud af, om det blev til, at en ville ringe til Silkeborg Statsskovdistrikt. De fleste af os kunne huske Velling Kollers forlystelsespark fra gamle dage (det var vel en forløber for Disneyland og Legoland), men der var ikke noget tilbage. Der var nogle dyr og fugle, men vi kunne desværre ikke se dem alle, da der var låst. I øvrigt er man ved at udvide med en campingplads, og det er da et dejligt sted at campere. Vi gik så tilbage til bilerne, hvor 3 sagde tak for turen og kørte hjem, mens vi andre spiste frokost, inden vi gik en tur mere. Denne tur førte først til Røverhulen, hvor fortællingerne siger, at røverne gemte sig mellem deres overfald på de rejsende. Hulen var et hul, og det kan da godt være, at 21
Page 1 and 2: TRÆSEJLET 21. ÅRGANG . NR. 1 Janu
Page 3 and 4: TRÆSEJLET Indhold Redaktion Ansvar
Page 5 and 6: Nyt fra formanden Jeg vil gerne øn
Page 7 and 8: Det tyder godt, at vi er godt forbe
Page 9 and 10: Generalforsamling Der indkaldes her
Page 11 and 12: Onsdag aften mødes vi i Morten Bø
Page 13 and 14: Kom og vær med på den traditionel
Page 15 and 16: forsynet med ophalespil og siderull
Page 17 and 18: Vandretur ved Gl. Rye Den 7. februa
Page 19: Vi gik søen rundt Som traditionen
Page 23 and 24: Gåtur omkring Ravnsø Solen skinne
Page 25 and 26: 25
Page 27 and 28: Træsejlet udkommer hvert år med 8

2005-01 - Skanderborg Roklub

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?