Tryk her for artikel vedr. VSTs transport af 73,5 m. vinge

TEMA
Langt vogntog
VST transporterede verdens længste
vingesæt problemfrit med nyt unikt
transportsystem.
Hele verden syder af
tiltag, der skal gøre
miljøet bedre og en af
de vigtige faktorer er vindmøller
til produktion af ren energi.
Det kræver imidlertid at der
produceres nogle store vindmøller,
som ikke lige kan blive
produceret på det område,
hvor de skal stilles op.
Derfor vil der altid være
store transportopgaver
forbundet med at få opstillet
vindmøller verden over.
Samtidig bliver der konstant
forsket i hvordan man kan få
mere effektive vindmøller og,
derfor bliver vindmøllerne - og
dermed også vingerne - stadig
større og større.
LM Windpower med hovedkvarter
i Lunderskov vest for
Kolding har netop introduceret
SIDE 36 · Tekst: Finn Bjerremand
en ny vingetype, der er 73,5 m
lang. Og tro mig: inden vi ser
os om, kommer der sikkert en
vinge der er endnu længere.
Kræver professionalisme
At transportere et sådan sæt
vinger - for man taler aldrig
om blot én vinge i vindmølleindustrien,
der er i stedet
altid taler om et sæt, hvilket på
danskproducerede vindmøller
betyder tre - kræver professionel
transportservice. Der
stilles ikke alene store krav til
materiellet, men i lige så høj
grad også til personalet som
udfører den slags transporter.
En vindmøllevinge er
skrøbeligt gods, som ikke tåler
forkerte påvirkninger, og sker
der en skade på en vinge, betyder
det ofte, at alle tre vinger
må retur, så der må sendes et
nyt sæt af sted. Et sæt vinger
er jo nøje afvejet til at passe
sammen, når de kører rundt
på vindmøllenavet med høj
hastighed. Der må ikke være
nogen form for ubalance.
Bil og skib
Det første sæt af verdens
længde vindmøllevinger,
blev kort før jul transporteret
fra produktionsanlægget LM
Vingen i Lunderskov til Esbjerg
Havn, hvorfra sættet fortsatte
sin vej til den franske kunde
med skib.
Transporten blev forestået af
Vamdrup Specialtransport, der
har en særdeles stor kompetence
på dette område. Firmaet
ikke alene transporterer
mange vinger, men transporter
også formene til nye vinger,
hvilket er særdeles kostbart
gods, fordi de ofte kun fi ndes
i ét eksemplar. Derfor er virksomheden
gearet til at udføre
disse specialtransporter.
Trans Inform · 1 · 2012

på 84 meter
Trans Inform · 1 · 2012
Her ses den forreste del af
det unikke og patenterede
transportsystem.
Udfordringen med at
vingerne hele tiden vokser, er
også blev løst med et genialt
transportsystem, der i princippet
er uden længdebegrænsning.
Hvis vingerne bliver
længere, trækkes efterløberen
blot længere bagud.
På den måde undgår transportfi
rmaet hele tiden at skulle
investere i nye ultralange
specialtrailere, som så må pensioneres
lige så snart der er
udviklet en længere vinge.
Systemet er også blevet
patenteret, så transportfi rmaet
kan have sin opfi ndelse ”i
fred”. Med en vogntogslængde
på 84 m har man en totallængde,
der er større end tre
modulvogntog efter hinanden.
Alligevel gik transporterne efter
planen.
▲
SIDE 37
TEMA

TEMA
Baglæns ned ad frakørslen – efter at der er fældet træer i cirklen, hvor vingen drejede rundt med bagenden.
Læg mærke til hvordan blokvognschauffør Claus Johannsen,
elegant løftede vingen op over skilte og midterhellen, da der
blev drejet ud på Koldingvej.
Unikt transportsystem
VST har ganske enkelt selv
bygget en arm, som groft
sagt i den ene ende kobles
på sættevognsskamlen på en
fi reakslet blokvognstrækker og
i den anden ende er der en
lodretstående adapterplade,
som kan tilpasses og påboltes
rodenden på de fl este vindmøllevinger.
Armen kan så hæves og
sænkes så meget, at man kan
løfte og dreje hen over skilte
og lignende forhindringer.
På den sidste tredjedel af
vingens længde, er vingen
fastgjort i en stor ”klemme”,
der er fastgjort på en treakslet
Doll efterløber, og det
betyder bl.a. at man med det
store udhæng bagud kan løfte
bagenden over forhindringer
af forskellig art ved at sænke
forenden på vingen langt ned.
SIDE 38 · Tekst: Gwyn Nissen
Det giver en helt unik mulighed
for at komme rundt på de
mest snævre steder.
Med 84 meter skal der
da også meget plads til. For
at komme fra Lunderskov til
Esbjerg, var teamet fra VST
nødt til at køre fra Lunderskov
og sydpå mod Vamdrup, i
stedet for blot at køre lidt nord
for Lunderskov og ramme motorvej
E20. Masser af trafi kale
forhindringer og snævre rundkørsler
gør det nemlig umuligt
at komme den vej.
I stedet gik ruten syd på
mod Vamdrup, hvor der bl.a.
er en rundkørsel udstyret med
midtergennemkørsel for sværgodstransporter.
Herefter var
der ingen større udfordringer.
På hele transporten var der
en medarbejder fra VST, som
stod på efterløberen og styrede
manuelt eller fulgte med
På en stor del af transporten stod kranfører og blokvognschauffør
Kasper Jørgensen ude på efterløberen og styrede
bagenden.
bagved i den efterfølgende følgebil
og som ved hjælp af sin
radio holdt kontakt med både
chaufføren og følgebilsføreren,
så der hele tiden var kontrol
over det lange vogntog.
Træ blev fældet
Ved Vamdrup Lufthavn nåede
man Koldingvej, hvor man
måtte hæve den forreste del
af vingen, så den kunne løftes
over skilte og midterhelle, da
man drejede ud på Koldingvej.
Herefter gik det ud til motorvej
E45. Her var det dog ikke
muligt blot at dreje til venstre
og nord på ad E45. I stedet
måtte vingetransporten køre
forbi og derefter let og elegant
bakke til højre ned ad opkørslen
fra syd. For at bagenden
kunne passere i vinklen, var
der blev fældet en stor del af
skovbevoksningen i trekanten
mellem frakørslen og motorvejen.
Det viste sig at passe helt
nøjagtigt med vingespidsens
pladsforbrug.
Da vingetransporten igen
var strakt ud, kunne transporten
fortsætte lige over
Tankedalsvej og ned på E45
i nordlig retning. Næste udfordring
var ved Kolding vest,
hvor efterløberen igen måtte
styres manuelt med joystick
og blokvognstrækkeren køre
i venstre spor, så den kunne
køre rundt i kløverbladskrydset
mod Esbjerg.
Herefter var det bare ligeud
til Esbjerg, hvor forholdene
er blevet bedret betydeligt
med det sidste nye stykke vej
i forlængelse af motorvejen,
hvor der også er rundkørsler,
som har direkte gennemkørsel
for sværgodstransporter.
Trans Inform · 1 · 2012