Heartbeat 2 - Modern Drums

store sæt’. Her er bongoerne, 10” og 16” tammer pillet ud, men de to stortrommer, dem
slipper man ikke for, hvis man ringer efter Søren Berlev.
Ikke noget med rocktrommer at gøre
Han bruger ofte tammer i sit spil og har en stor forkærlighed for dobbeltslagshvirvler.
”Det var noget, der begyndte i slutningen af Gasolin-perioden. Jeg er jo autodidakt, men en
dag gik jeg op til en klassisk uddannet trommelærer og tog nogle timer. Her lærte jeg dobbeltslagshvirvlen
– den lærer man ikke bare sig selv. Der er flere, der har sagt til mig, at det
ikke har noget med rocktrommer at gøre, men jeg bruger det meget. Både til solo og i fills.
Det giver mere klangfylde, men trommerne skal stemmes ret hårdt, for at jeg kan lave mine
dobbeltslagshvirvler på de store kedler”.
Inspirationskilderne hører hovedsagelig til i den ældre afdeling. Trommeslagerne fra orkestre
som Deep Purple, Led Zeppelin, The Who, Cream, Jimi Hendrix, Paul Butterfield Blues Band
og Jethro Tull er blandt dem, som Søren Berlev er gladest for.
”De var kreative, teknisk dygtige og holder stadig, og jeg synes ikke, der er trommeslagere
derude i dag, som står ud i samme grad. Ting må gerne være simple, og jeg har ikke
noget imod, at man holder et beat, men min stil som trommeslager er mere umiddelbar
kreativ. Jeg prøver altid at finde på nye, sjove og spændende ting i stedet for
bare at backe up”.
I dag er det hovedsagelig tre orkestre, som nyder godt af Søren Berlevs spil:
”The Midnight Blues er en trio, hvor vi spiller ZZ Top inspireret boogierock og hård bluesrock.
I Dream City er det mere syre og Cream-agtigt med danske tekster. Og så spiller
jeg i et stort band med Krølle Erik. Han kalder det retrorock og Børge Biceps og Willy Jönsson
(bassist fra Gasolin, red.) er også med. Det er et stort band med mange musikere,
som spiller musik helt tilbage fra før det hed rock’n’roll. Med slideguitar, Fats Domino-klaver,
saxofon og mundharpe”.
Te og tjald på værelset
Søren Berlevs øvelokale er flyttet fra den tidligere adresse i Brønshøj, til det hus han lige har
købt ved Stevns Klint.
”Jeg øver ikke mange timer i træk, men gør det til gengæld tit. Jeg har det ikke godt, hvis jeg
ikke får rørt instrumentet. Så jeg går til og fra – spiller lidt, stemmer sættet og opdager, hvis
der måske er problemer med en pedal eller lignende. Det svinger, hvor meget det bliver til om
dagen. En halv til to timer vil jeg tro. Det er sjældent tekniske øvelser. Men mere det at mærke
sættet, holde kontakten med sit instrument og holde det varmt”.
Når Søren Berlev ikke sidder på sin trommestol, er der tid til den anden store interesse
- maleriet.
”Jeg maler alt fra portrætter til udsyrede streger, man ikke kan se hvad er. Det startede, da
jeg var helt ung og sad oppe på værelset og røg tjald og drak te med vennerne. Så lavede vi
krusseduller og tegninger, mens vi hørte musik. Og den udsyrede grundstil jeg havde allerede
dengang, bruger jeg stadigvæk.”
Ind til videre er maleriet mest for hans egen fornøjelses skyld. Kun en enkelt udstilling er det
blevet til.
”Jeg fik godt nok ikke solgt så meget, men jeg fik god respons”.
I hjemmet ved Stevns Klint er responsen på Søren Berlevs
malerier måske også overvejende positiv, men når det
kommer til musikken, er det så som så.
”Min kone er til opera, og min 15 årige søn hører
Mozart og andet klassisk musik for fulde drøn.
Han gider ikke høre på det, jeg laver”.
Søren Berlevs maleri “Succes”
Søren Berlev ejer ikke et jakkesæt. ”Jeg har prøvet
at have et på et par gange men har ikke trangen. Det
er rimeligt upraktisk, er det ikke?”