4 International Tirsdag den 10. april 2012 Kvindekamp med store biceps JØRGEN ULLERUP Jyllands-Postens korrespondent jorgen.ullerup@jp.dk CHARLOTTESVILLE, VIRGINIA Dolly Joseph alias Al Leche har bryster i XL melonklassen, og de strinter, når hun trykker på dem. Malice in Wonderland møder op i en funklende strutkjole og har inviteret Hr. Kanin, Den Hvide Dronning og flere andre venner fra sit eventyrland med som heppekor. Og Hester Prynne, der har hentet sit navn fra romanen ”<strong>The</strong> Scarlet Letter”, træder op på kampscenen iført ikke meget andet end sorte støvler og netstrømper. De tre <strong>kvinder</strong> er ikke kun kommet for at vise deres kostymer frem. De er kommet for at vise <strong>muskler</strong>. De er pionerer i en ny sport i USA, der blander armlægning, burlesk totalteater og velgørenhed fra <strong>kvinder</strong> til <strong>kvinder</strong>. Brølene fra tilskuerne akkompagneret af elektrisk guitar og trommer fra bandet Hamburger truer med at løfte teltet her bag Blue Moon Diner i Charlottesville, Virginia, da aftenens otte kombattanter præsenteres for de ca. 500 tilskuere. To dommere, en fodfejlsdommer og en hoveddommer i stribet trøje leder kampene, og også en (rigtig) sygeplejerske er med på scenen. For selv om det mest er for sjov, sker det af og til, at en arm brækker i kampens hede. Hver kamp afgøres som bedst ud af tre armlægninger, og dommerens fløjter lyder <strong>of</strong>te. Snyd straffes med fratagelse af point og en ”strafpapkasse” på hovedet. Miss Contraception alias Jenni Case dyster i sin første kamp mod Zippo Dame <strong>of</strong> Flames med rødt hår som skudt ud af en flammekaster. Ude i virkeligheden hedder sidstnævnte Malaina Poore, og hun leder den lokale organisation Vocal, der hjælper psykisk syge unge til en bedre tilværelse. De flere tusinde dollars i entreindtægter fra aftenens arrangement går til Vocal. Uanset at hun trods sine muskuløse overarme taber sine kampe. »Det hele begyndte som en vittighed. Jeg lagde <strong>of</strong>te arm med mine veninder for at løse problemer. Engang vandt jeg et par strømpebukser i en tøjbytning, da vi ikke kunne blive enige. Min bedste veninde, Jodie, var en elendig armlægger, men vi gjorde det <strong>of</strong>te og begyndte at opfinde personer ligesom de amerikanske fribrydere,« fortæller Jennifer Hoyt Tidwell. Claw stiftet i 2008 Med sin baggrund som skuespiller og teateriværksætter stiftede hun i 2008 den første afdeling af <strong>Collective</strong> <strong>of</strong> <strong>Lady</strong> <strong>Arm</strong> <strong>Wrestlers</strong> (Claw USA) netop her i diner-restauranten i Charlottesville. Siden er arrangementerne i Charlottesville hver tredje måned blevet så populære, at der hver gang er udsolgt. Og ideen fænger tværs over USA, hvor 14 byer nu har deres eget hold af kvindelige armlæggere, heriblandt New Orleans, Washington DC og Chicago. Overalt er ideen med den karnevalsagtige cocktail af drama og sport at styrke <strong>kvinder</strong>nes stilling og at støtte organisationer, der hjælpe <strong>kvinder</strong>. Blandt modtagerne er organisationer, der støtter voldtægts<strong>of</strong>re, en rock & rolllejr for piger, bøger til kvindelige fanger i fængsler og en CLAW USA <strong>Collective</strong> <strong>of</strong> <strong>Lady</strong> <strong>Arm</strong> <strong>Wrestlers</strong> N <strong>Collective</strong> <strong>of</strong> <strong>Lady</strong> <strong>Arm</strong> <strong>Wrestlers</strong> (CLAW USA) har afdelinger i Charlottesville (VA), Chicago (IL), Kingston (NY), New Orleans (LA), Washington (DC), New York City (NY), Durham (NC), San Francisco (CA), Austin (TX), Boston (MA), Los Angeles (CA), Missoula (MT), Nashville (TN) og Taos (NM). organisation, der giver computere til fattige piger. I dag er det blevet Jennifer Tidwells fuldtidsjob at lede institutionen i Charlottesville med en kerne på 40 <strong>kvinder</strong> og også USA’s landsdækkende organisation for lady arm wrestlers. »Det er blevet meget større, end jeg nogensinde havde troet, og det kan jeg ikke tage æren for. Men i dag hjælper jeg med til at stifte nye hold. Det er vigtigt, at hver by finder sin egen autonome måde at gøre det på. I Chicago står en teatergruppe for det, i Durham i North Carolina er det et rugbyhold.« Ifølge Jennifer er Claw ikke en protestbevægelse, men en kvindepolitisk bevægelse. Et Ground Zero for spørgsmål om køn. Kvinder træder ud af deres vante roller og udforsker stereotyper. Mange spiller mænd eller vælger roller, der kommenterer den politiske debat i USA. Som Miss Contraception sætter Jenni Case for eksempel fokus på debatten i det republikanske parti om, hvorvidt sygeforsikringer skal betale for prævention til <strong>kvinder</strong>. Eller et krav om, at en kvinde for at få en abort først skal lytte til hjertelyden fra fostret. »Jeg spiller en fattig studerende, der elsker sex, men som ikke har råd til at betale 600 dollars for prævention, og som ikke har lyst til at få et ultralydsapparat stukket op i underlivet før en abort. Hvis samme debat havde handlet om mænd, ville den være lukket øjeblikkeligt. Amerika er virkelig på retur, når det gælder <strong>kvinder</strong>s rettigheder,« siger Jenni. »Vi er fulde af kraft« På scenen lægges alle kræfter i for at vinde. Nogle deltagere er mest med for sjov, andre er kommet for at vinde. Som Jessica Beverage i rollen som Hester Prynne, der til daglig dyrker muskeltræning i sit job som gartner. »Dette er en måde at vise, at vi er fulde af kraft. Mænd har så meget med, at min er større end din. Vi har ikke brug for penisser for at vise, hvad vi duer til,« forklarer den 31-årige mor til to på fem og otte år. Stemningen er tæt på kogepunktet. Tip Top Twins alias Denise Stewart og Mendy St. Ours snyder, så vandet driver. Bogstaveligt. Mens den ene lægger arm, skyder den anden modstanderen i hovedet med en vandpistol. Dommeren er på overarbejde og må også gribe ind, da Lindsay alias Malice in Wonderland stikker en kniv i sin modstander, da hun taber. Den 28-årige <strong>kvinder</strong> er i færd med at færdiggøre en ph.d i amerikansk litteratur og mener, at hun som armlægger blander sig i en politisk debat. »Det føles godt at gøre noget helt andet end det, man normalt beskæftiger sig med, især når pengene går til velgørende formål. Det er nødvendigt at styrke <strong>kvinder</strong>nes rolle. Jeg er overrasket over, at vi stadig kæmper min mors generations kampe i dag. Debatten blandt de republikanskepræsidentkandidater handler om at begrænse <strong>kvinder</strong>s rettigheder. Både Rick Santorum og Mitt Romney gør mig bange. De er fuldstændig ude af trit med almindelige mennesker.« Men der også krasse kommentarer til andre <strong>kvinder</strong>. Som de mødre, der insisterer på at blive ved med at amme deres børn i mange år. »Jeg er en parodi på de irriterende mødre, der bliver ved med at give deres børn bryst, til de er fem-seks år,« siger Dolly Joseph alias Al Leche, der konstant forfølges af en søster udklædt som en voksen mand på jagt efter modermælk. Medbragte heppekor Hver af de otte aktører har medbragt sit eget heppekor på mindst fire. Også de er klædt ud, og de modtager falske dollarsedler fra tilskuerne til falske væddemål. I Charlottesville lægges mest vægt på de feministiske og dramatiske effekter, mens andre hold går mere op i det sportslige, fastslår Jennifer Tidwell. Hun har selv deltaget i mange forestillinger iklædt en racerkøreruniform og ridende på en kængurustylte, men i aften har hun valgt rollen som tilskuer. En særdeles varmblodet tilskuer, <strong>viser</strong> det sig, der med hujen og dans er med til at piske stemningen op. Malice in Wonderland En vinder får sit bælte. Rita Stålwirespil er et dæknavn Norma Jean. Dolly Joseph har bryster i XL melonklassen. Rita og Hester Prynne giver alt i finalen. klarer sig godt i konkurrencen og er klart kommet for at vinde. Men det samme er Rita Stålwirespil i overalls og med olie på armene. Hun er stærk som en metalarbejder, skal det vise sig. Den 26-årige, der i sit civile liv arbejder som sygeplejerske på en skole og hedder Norma Jean ligesom Marilyn Monroe, er med for første gang. »Jeg er her kun for én ting. At vinde,« siger hun efter at have tvunget en stribe arme ned i bordet. Pludselig er det alvor Finalen står mellem Rita og Hester Prynne, og pludselig er det alvor. Efter to dyster står det 1-1. I afgørende sæt lægges alle kræfter i, indtil Rita med et brøl sender modstanderens arm i bordet og danser rundt på scenen. Hun vinder et stort bælte, der ligner dem, man vinder i rodeokonkurrencer. Som trøstepræmie kåres Hester Prynne som tilskuernes yndling. Kampen er slut, men festen fortsætter. Dansende mænd og <strong>kvinder</strong> klædt ud som nonner, prinsesser,sexedemadonna-
Velgørenhed: Et nyt fænomen med kvindelige armlæggere breder sig over USA. Kvinden med bryster i XL melonklassen lægger arm med Miss Contraception og Zippo Dame <strong>of</strong> Flames for at skaffe penge til blandt andre voldtægts<strong>of</strong>re, kvindelige fængselsfanger og fattige piger. er, mafiosoer eller lommetyve river alle de eksisterende kvindebilleder itu. »Jeg ville aldrig give penge for at overvære en konkurrence i armlægning mellem mænd. Det ville være alt for kedeligt og aggressivt,« konkluderer en af de ikke udklædte, den 23-årige studerende Dan Hakett: »Men dette var en fantastisk oplevelse. Kvinder er bare sjovere. Og nu også stærkere.« Vi har ikke brug for penisser for at vise, hvad vi duer til. Jessica Beverage alias Hester Prynne gartner, mor til to, 30 år og armwrestler Miss Prevention og Zippo Dame <strong>of</strong> Flames med rødt hår som en flammekaster. Ude i virkeligheden hedder sidstnævnte Malaina Poore. Hun leder den lokale organisation Vocal, der hjælper psykisk syge unge til en bedre tilværelse. De flere tusinde dollars i entreindtægter fra aftenens arrangement går til Vocal. Fotos: Anne Hollande Tirsdag den 10. april 2012 International 5 Tip Top Twins alias Denise Stewart og Mendy St. Ours. Letpåklædte Miss Contraception med følge. Snyd straffes med en dummehat. Fotos: Anne Hollande
Change language