2012/1 - Videncenter for Jordforurening

Jordforurening.info 1 2012
Figur 2: Afdampning fra ”druknet” forurening.
Sammenfattende vil klimaændringernes indvirkning på afdampningen fra en forurening
i værste fald medføre, at afdampningen øges med en faktor 2-6 (afhængig af vandspejlsstigningens
størrelse og de aktuelle jordlag). I bedste fald vil klimaændringernes
indvirkning på afdampningen fra en forurening betyde, at denne reduceres med en
faktor 10.000.
I betragtning af den usikkerhed, som generelt vil være knyttet til risikovurderingerne og
det tilhørende datagrundlag, vurderes de klimabetingede vandspejls- og temperaturstigninger
og den potentielt øgede afdampning ikke at forøge risikoen for indeklimapåvirkning
markant.
Fri fase forurening
Fri fase forurening er generelt en udfordring for risikovurderingerne - også uden klimaændringer.
Fri fase forurening (NAPL) kan forekomme som residual fri fase, bundet til
jordens kornskelet, og som mobil fri fase, hvor jorden er mættet med fri fase. Fri fase
forurening kan udgøres af DNAPL’s (tunge stoffer, som f.eks. chlorerede opløsningsmidler)
og LNAPL’s (lettere stoffer, som f.eks. olieprodukter).
Mobile DNAPL’s vil have en tendens til at synke til bunds i grundvandsmagasinet, og
forureningsspredningen vil primært være styret af jordlagsforholdene, dvs. lavpermeable
lag. Ændrede grundvandsforhold vil derfor påvirke spredningen af mobile DNAPL’s i
mindre grad end mobile LNAPL’s.
Mobiliteten af LNAPL’s (fri fase olie) reduceres ved stigende grundvandsstand, da olien
ved vandmætning af jorden i højere grad vil forekomme som residual fri fase forurening
med lav mobilitet i modsætning til en situation med lav grundvandsstand, hvor olien i
højere grad vil udskilles som mobil fri fase forurening. Selvom høj grundvandsstand principielt
giver mulighed for, at fri fase forurening finder andre spredningsveje, vil højere
grundvandsstand således til en vis grad mindske mobiliteten af LNAPL.
GVS
13