ROSENBORG - AMALIENBORG - Rosenborg Slot

ROSENBORG - AMALIENBORG 

DE DANSKE KONGERS KRONOLOGISKE SAMLING 

ÅRSBERETNING 2006

2 

INDHOLD 

Forord 3 

Rosenborg 4 

Amalienborg 8 

Bevaring 10 

Besøgstal og omvisninger 14 

Museumsbutikkerne 16 

Økonomi og arbejdsplaner 17 

Gaver og tilskud 22 

Regnskab 23 

Forskning 24 

Studiebesøg 26 

Foredrag og anden formidling 26 

Kurser, kongresser, møder 28 

Udlån 30 

Erhvervelser 31 

Revision 31 

Vedtægter 31 

Personale 33 

Tillidsposter 35

FORORD 

Rosenborgs 400 års jubilæum 2006 blev officielt 

indledt ved en højtidelighed den 26. april i 

overværelse af Regentparret, finansministeren og 

indbudte gæster.Ved samme lejlighed åbnedes jubilæumsårets 

første særudstilling, som bar titlen 

Christian 4. og Rosenborg, og den var ledsaget af 

en bog med samme titel. Forinden var der i februar 

taget hul på jubilæumsåret med præsentation af 

et banebrydende formidlingsprojekt www.kongedragter.dk 

produceret af Rosenborg og finansieret 

ved en bevilling fra Kulturministeriet. I marts 

måned fejrede Post Danmark Rosenborgs 400 års 

jubilæum med udgivelsen af en frimærkeserie med 

motiver fra slottet og samlingerne. 

2006 var i det hele taget et meget begivenhedsrigt 

år. I september indledtes det landsdækkende 

“renæssanceår” officielt med et stort arrangement 

i Kongens Have, tilrettelagt af Rosenborg 

og Golden Days i fællesskab. Arrangementet blev 

besøgt af mere end 20.000 gæster, hvoraf henved 

halvdelen beså slottet og nød godt af denne gratisdag 

på museet. I september afvikledes tillige en af 

jubilæumsårets hovedbegivenheder, den internationale 

musikfestival, hvor danske og udenlandske 

kor og ensembler ved 17 koncerter fyldte Rosenborg 

med renæssance- og barokmusik. 

Årets festlige højdepunkt var det Kongelige Gallataffel 

afholdt 14. september i Rosenborgs Riddersal 

med deltagelse af Regentparret, finansministeren, 

kulturministeren og 80 inviterede gæster. Der har 

ikke siden 1787 været afholdt tafler på Rosenborg, 

men nu var lejligheden der. Taffelbordet var bl.a. 

dækket med Thorvaldsens bronzefigurer, og de 

mange retter blev serveret og var delvis tilberedt 

af elever fra Hotel-og Restaurationsskolen. Som 

en festlig overraskelse lod H.M. Dronningen udskænke 

et glas af den legendariske Rosenborgvin. 

Årets sidste store formidlingssatsning på Rosenborg 

var særudstillingen Kongernes Rosenborg. 

Også denne udstilling blev ledsaget af en bog med 

samme titel som udstillingen. 

Amalienborgmuseet markerede sig med to særudstillinger, 

Kongelige hatte i 70 år og Farvel Dagmar. 

Sidstnævnte udstilling knyttede sig til overførslen 

af Kejserinde Dagmars kiste fra Roskilde 

Domkirke til Skt. Petersborg. Amalienborgmuseets 

administration er i det forgangne år flyttet 

ind i nyistandsatte lokaler bag Christian 8.s Palæ, 

og der arbejdes med indretning af nye konserveringslokaler 

samme steds. 

Det kan med stor tilfredshed konstateres, at årets 

store formidlingsindsats direkte kan aflæses i en 

øget publikumsinteresse. Besøgstallet for de to udstillingssteder 

- Rosenborg og Amalienborgmuseet 

- blev i 2006 rekordhøjt med i alt 275.000 besøgende. 

Det høje besøgstal har samtidig medvirket til 

konsolidering af Samlingernes økonomi. 

Selvom offentligheden i 2006 måske især har bemærket 

Rosenborgs udadvendte aktiviteter, betyder 

det langtfra, at museets øvrige virksomhed 

har ligget stille i det forgangne år. De igangværende 

forskningsopgaver er planmæssigt blevet fortsat, 

og det sædvanlige arbejde med forespørgsler, fotobestillinger 

etc. har ikke været berørt af de ekstraordinære 

aktiviteter. 

På Rosenborg indledtes i årets sidste måneder 

forberedelserne til de store bygningsarbejder, der 

bl.a. omfatter en styrkelse og omlægning af Rid- 

dersalens gulv. Hovedparten af slottes etager blev 

i november lukket for publikum, og den gigantiske 

opgave med nedpakning og udflytning af 

inventaret blev påbegyndt. Hele 2007 vil være 

præget af disse byggearbejder samt konservering 

og istandsættelse af interiører og den store genstandsmængde, 

som forventes at være på plads i 

april 2008. På grund af de nedpakkede genstandes 

delvise utilgængelighed og det store arbejdspres, 

der i år hviler på konserveringspersonalet, har det 

desværre været nødvendigt at vedtage et midlertidigt 

stop for udlån af museumsgenstande frem til 

udgangen af 2008. 

Museets medarbejdere har med stor entusiasme 

kastet sig ud i løsningen af årets ekstraordinært 

krævende arbejdsopgaver. Direktionen for De 

Danske Kongers Kronologiske Samling påskønner 

denne indsats og bringer en hjertelig tak for 

den store velvilje og tillid, som museet har nydt i 

vide kredse. Samtidig rettes en ærbødig tak til Den 

Kongelige Familie for den meget betydningsfulde 

støtte, museet også i det forgangne år har modtaget 

gennem udlån til særudstillinger samt den varme 

interesse for museets virksomhed, som er kommet 

til udtryk bl.a. i deltagelsen ved museets mærkedage 

og ved talrige besøg i samlingerne. 

Niels Eilschou Holm Niels-Knud Liebgott 

Direktør Museumsdirektør 

3

4 

ROSENBORG 

Den 10. februar åbnedes webstedet www.kongedragter.dk. 

Webstedet er udviklet med støtte fra 

Kulturnet Danmark og udarbejdet af tekstilkonservator 

Katia Johansen og stud.mag. Axel Harms. 

Der er udvalgt en af hver konges dragter, fra Christian 

4. til nutiden. Dragten er blevet fotograferet 

med en særlig teknik, så at man på webstedet kan 

dreje hele dragten rundt og se den fra alle sider. I 

tilknytning til hver konge er der en fortælling og 

et lille spil. For at markere åbningen af webstedet 

var der i Kommandantboligen opsat en lille udstilling, 

hvor der vistes nogle af de dragter, portrætter 

og andre småting, som også var at finde på sitet. 

Samtidig var der opstillet et antal computere, der 

gjorde det muligt at gå på opdagelse i de virtuelle 

kongedragter. Samme dag deltog Katia Johansen 

og Axel Harms i en emnedag i Kulturarvsstyrelsen 

med online præsentation af dragterne og sitets 

teknik. 

I skolernes vinterferie (uge 7 og 8) åbnedes skabene 

på Rosenborg. Ca. 30 pragtskabe og andre 

møbler præsenterer deres pragtfulde indre i eksotiske 

træsorter og rige former. Dette er nu 8. år i 

træk og en fast tradition. Arrangeret af møbelkonservatorerne 

Tom Feilberg og Anders Abildgaard, 

samt Peter Kristiansen, som også har skrevet et 

ledsagende hæfte til de åbnede møbler. Skabene 

blev set af 5.217 gæster. 

Ellers stod året på Rosenborg i jubilæets tegn. I 

2006 var det 400 år siden, at Christian 4. startede 

på byggeriet af det hus, der skulle blive til Rosenborg 

Slot. Den ældste omtale stammer fra februar 

1606, og i et brev af 12. april 1606 – forøvrigt på 

kongens 29-års fødselsdag - bekræftes kontrakten 

Planche fra præsentationen af websitet. 

med bygmesteren om bygning af et stort hus i Haven. 

Allerede tilbage i efteråret 2004 havde Samlingen 

spurgt Post Danmark om ikke det var en oplagt idé 

at udsende et frimærke i den anledning. Post Danmark 

greb idéen og i foråret 2005 startede samarbejdet 

med den af Post Danmark Frimærker udpegede 

grafiker Keith Bassford om udseendet af 

den nye frimærkeserie. Serien kom til at bestå af 

tre frimærker i værdierne 4,75, 5,50 og 13,00 med 

motiver af hhv. slottet set fra sydøst, tronerne og 

en sølvløve fra Riddersalen, samt det store våbenskjold 

i Riddersalens Loft. 

Frimærkerne blev udgivet den 29. marts med 

et stort arrangement på Rosenborg Slot. Her 

var der førstedagsstempling og salg af filatelistiske 

produkter. Post Danmark Frimærker havde 

etableret afhentning af post med postdilligence. Til 

lejligheden var der fremstillet et særstempel med 

Diligencepost. 546 gæster benyttede sig af tilbudet. 

Ved afslutningen af hvert år afholder Post Danmark 

Frimærker en konkurrence blandt sine mange 

kunder om Årets frimærke. Frimærket med slottet 

blev nr. 1 og frimærket med våbenskjoldet blev nr. 

3, mens at frimærket med tronerne og løven fik en 

pæn placering i den bedre halvdel. Ifølge Post Danmark 

Frimærker er det første gang, at to frimærker 

fra den samme serie kommer i top-3. Dermed var 

jubilæumsåret skudt i gang. 

I det tidlige forår gik Slots- og Ejendomsstyrelsen 

i gang med en nyordning af terrænet omkring 

Rosenborg Slot. På terrænet mellem Portbygningen 

og Kommandantboligen var det besluttet at lave

en markering af et stykke af Rosenborgs nordvestlige 

bastion. Fra Portbygningen ud til brandvejen 

blev en del af terrænet hævet ca. 75 cm i forhold til 

plænen foran Kommandantboligen. De to flader er 

forbundet af en skrå kant med et knæk, som markerer 

bastionens forløb. På området sydvest for 

slottet anlagde man, med udgangspunkt i den ældste 

kendte plan af Kongens Have fra 1649, en rekonstruktion 

af det daværende haveanlæg i form af 

et antal rektangulære græsflader omgivet af grus. 

På den sydvestre bastion etableredes et haveanlæg 

med blomster kendt fra havebøger fra Christian 4.s 

og Frederik 3.s tid. Anlægget er i sommerhalvåret 

prydet med laurbærbuske og figentræer i bødkrede 

trækar, malet i de oldenborgske farver. 

I anledning af jubilæumsåret fik Rosenborg, som 

det første museum i Københavns Kommune, 

tilladelse til at hænge bannere op i lygtepælene på 

Øster Voldgade - mellem Gothersgade og Sølvgade. 

Bannerets hovedtekst var 1606 og med mindre 

tekst Rosenborg Slot 400 år. 

Den 8. april åbnede jubilæumsårets første særudstilling 

Christian 4. og Rosenborg, som var opstillet 

dels i særudstillingslokalerne i Kommandantboligen, 

dels på slottet i vær. 6 og i Riddersalen. Udstillingen 

i Kommandantboligen fortalte om byggeriet 

af Rosenborg Slot og om aspekter af kongens 

liv; om bordets glæder, de mange kvinder og ikke 

mindst de mange børn, som kongen efterhånden 

fik lagt sig til. Endelig var der også et afsnit om 

kongens eftermæle. På slottet var opstillet Christian 

4.s ordensdragt som ridder af den britiske 

Hosebåndsorden med tilhørende klenodier. I Riddersalen 

var opstillet en plancheudstilling med fo- 

5

6 

H. M. Dronningen besøger udstillingen Christian 4. og 

Rosenborg. 

tostater af størstedelen af de bevarede malerier fra 

Riddersalens oprindelige loft, samt et velovervejet 

bud på den oprindelige tolkning af dette puslespil 

med mange manglende brikker. De fleste af malerierne 

hænger i dag på Kronborg. 

Udstillingen var tilrettelagt af Katia Johansen i 

samarbejde med Jørgen Hein og Peter Kristiansen. 

Til udstillingen var udarbejdet et rigt illustreret 

katalog med bidrag af Peter Kristiansen, Jørgen 

Hein, Katia Johansen og Leonard Katz. 

Den officielle åbning fandt sted den 26. april, med 

deltagelse af Regentparret. Udstillingen lukkede 

den 3. september efter at have være set af 30.324 

gæster. 

Den 2. september åbnedes det landsdækkende 

Renæssanceår i samarbejde med Golden Days i 

København. Mere end 20.000 gæster deltog i de 

mange aktiviteter i Kongens Have - boder med 

spisning, håndværk, turneringer, musik m.m. Et 

stort antal af gæsterne i Kongens Have, ikke mindre 

3831, aflagde samme dag et besøg på Rosenborg, 

som holdt gratisdag med rundvisninger, musik og 

danseopvisninger. 

På Rosenborg var der i september måned arrangeret 

renæssancemusikfestival, med i alt 17 koncerter 

i perioden 3. - 24. september. To af koncerterne 

var med Livgardens Musikkorps. Koncerterne afholdtes 

dels i Riddersalen, men også som kammerarrangementer 

i vær. 6, og endelig som en demonstration 

af Christian 4.s skjulte musik i vær. 1. 

Den 14. september blev der på Rosenborg holdt 

gallataffel i anledning af Slottets 400 års jubilæum. 

Det er første gang siden 1787, at der blev afholdt 

gallataffel på slottet. I taflet deltog Regentparret, 

Finansministeren og Kulturministeren samt 80 

indbudte gæster. Gæsterne var samlet om et ca. 25 

m langt bord, oplyst udelukkende med levende lys 

sat i Samlingens to sæt af forgyldte bronzeopsatser 

fra 1800-tallets første halvdel. Menuen bestod af 

tre forretter, hovedret og dessert. Forretterne var 

kreeret af Hotel- og Restaurationsskolen, der også 

stillede tjenerelever til rådighed til serveringen. 

Hovedret og dessert var skabt af Traktørstedets 

forpagter Katrine Schøbel. Mellem de mange retter 

var der musikalske indslag fra 400 år, afsluttende 

med et stykke for trompet og harpe, skabt af Palle 

Mikkelborg til jubilæet. En særlig begivenhed under 

middagen, var da Hendes Majestæt Dronningen, 

som en overraskelse, lod servere et glas af den 

kostelige Rosenborg-vin fra slottets kælder og bad 

selskabet skåle for Rosenborgs jubilæum. 

Den 7. oktober åbnede jubilæumsårets anden 

særudstilling Kongernes Rosenborg, som tog 

tråden op efter Christian 4.s død i 1648 og fortalte 

om de tre følgende generationer af konger, der 

har anvendt Rosenborg; Frederik 3., Christian 5. 

og Frederik 4., der omkring 1720 opgav Rosenborg 

til fordel for Frederiksberg Slot. I portrætter, 

kostbarheder og mange dragter fortaltes om mere 

private aspekter af kongernes og dronningernes 

liv og gøremål - som det kunne have været på 

Rosenborg. Udstillingen var suppleret med indlån 

fra H.M. Dronningen, Det Nationalhistoriske Museum 

på Frederiksborg Slot, Statens Museum for 

Kunst, Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum samt 

maleri i privateje. 

Udstillingen var tilrettelagt af Katia Johansen i 

samarbejde med Jørgen Hein.

Til udstillingen var udarbejdet et rigt illustreret 

katalog med bidrag af Jørgen Hein og Katia Johansen. 

Udstillingen stod frem til og med den 30. december 

og blev besøgt af 30.114 gæster. 

Kulturnatten på Rosenborg i oktober, lige før skolernes 

efterårsferie, er en tilbagevendende succes, 

og har nu været gennemført for 13. gang. Selve 

slottet blev på aftenen besøgt af 1.495 gæster, som 

er omkring det maximale, der kan tillades af sikkerhedsmæssige 

hensyn. Arrangementets indhold 

er stadig det samme, nemlig adgang til slottets 

mørke rum, kun oplyst med den medbragte lommelygte. 

Selv om slottet nu har fået installeret 

elektrisk lys, er der jo ikke noget der forhindrer, at 

det bliver slukket! Skatkammeret er ikke omfattet 

af denne stærke adgangsbegrænsning, og her var 

der 1.987 gæster. Der er tale om en svag fremgang 

i forhold til året før. 

I skolernes efterårsferie var traditionen tro kroningstæpperne 

udstillede i Riddersalen. Arrangeret 

af Majken Thorvildsen og Gunhild Hvass. 

Peter Kristiansen har skrevet et hæfte, der var til 

salg i Riddersalen. Tæpperne blev set af 6.918 

gæster. 

Jubilæumsårets sidste tiltag var en film om Rosenborg 

og Christian 4. produceret af Nils Vest. Optagelserne 

gik i gang i slutningen af oktober og 

foregik massivt i november og december. Peter 

Kristiansen stod for den daglige kontakt med filmholdet 

og deltog i de allerfleste af optagelsesperioderne. 

Optagelser af kongedragterne var henlagt 

til Brede og blev bistået af Katia Johansen. Filmen 

får premiere i juni 2007. 

Gallataffel i riddersalen 14. september 2006 i anledning af slottets 400 års jubilæum. 

7

8 

AMALIENBORG 

Året 2006 var knap begyndt, da Kronprinsparret 

21 dage ind i januar lod deres førstefødte døbe i 

Christiansborg Slotskirke. En begivenhed som 

Samlingen på Amalienborg fandt relevant at markere. 

Særudstillingen Kongerækken for Børn, som 

havde stået et par måneder blev i den forbindelse 

oplagt baggrund for et aktuelt supplement, der illustrerede 

kongefamiliens senest tilkomne arving 

og tronfølger, den lille Prins Christians dåb. 

Da Amalienborgmuseet år tilbage, i anled- 

ning af Prins Joachims og Prinsesse Alexandras 

førstefødte, prins Nikolajs dåb havde vist en større 

udstilling Kongelig Dåb valgte man denne gang 

kun at udstille de traditionelle effekter i forbindelse 

med en sådan ceremoni i Kongehuset. 

Det omfattede den historiske døbefont med dåbsfad 

og kande. Alle tre dele står til daglig på Rosenborg, 

men flyttes, traditionen tro, til den kirke som 

danner ramme om den pågældende kongelige dåb, 

og så naturligvis dåbskjolen med tilbehør. 

Dåbshandlingen blev detaljeret dækket af TV og 

fulgt af et imponerende antal seere. Mange museumsgæster 

kunne nikke genkendende til de udstillede 

historiske genstande, men også til et lille 

silkebånd anbragt på gulvet, løsrevet fra den kniplingsbesatte 

dåbskjole. På TV havde man, under 

den kirkelige handling, set silkebåndet falde fra 

dåbs-kjolen, en situation museet derved genskabte 

i udstillingen. Særudstillingen Kongerækken 

for Børn åbnede 15. okt. 2005. Den 27. jan. 2006 

tilkom udstillingen Kongelig Dåb. Begge udstillinger 

lukkede 19. marts 2006. 

Kongerækken for Børn blev set af 24.184 gæster, 

Dagmar som dansk prinsesse. 

hvoraf 9.468 også fik set Kongelig Dåb. 

I april kunne museet vise endnu en ny særudstilling 

Kongelige Hatte i 70 år. Hattene har tilhørt Hendes 

Majestæt Dronning Ingrid, Hendes Majestæt 

Dronningen og Hendes Kongelige Højhed 

Prinsesse Benedikte. Det blev et mangefarvet skue 

i palæets havesal, hvor de fleste af hattene hang 

på to specielt designede træer udført i jern. De øvrige 

hatte var anbragt i montrer med pressefotos 

af den begivenhed, hvor hatten havde været båret. 

Udstillingen blev meget rost af publikum og flere 

gik forgæves efter at den var ophørt. Udstillingen 

stod fra 24. marts til 20. aug. 2006 og blev besøgt 

af 27.814 gæster. 

Derefter havde museet efter aftale med Republikken 

Letlands ambassade et kort udstillings- 

intermezzo, hvor man udstillede lettiske ordener 

i forbindelse med den lettiske præsidents besøg i 

Danmark. Udstillingen åbnedes i overværelse af 

Hans Kongelige Højhed Kronprinsen og Præsident 

Vaira Vike-Freiberga. Udstillingen med tilhørende 

farvekatalog på lettisk og engelsk var finansieret af 

den lettiske ambassade. Udstillingen var tilgængelige 

i perioderne 24. aug. til 24. sept. 2006 og blev 

besøgt af 4.019 gæster. 

I forbindelse med Enkekejserinde Dagmars genbegravelse 

i Skt. Petersborg, markerede museet begivenheden 

med en lille udstilling om den danske 

prinsesse. Flere store udstillinger i Danmark har 

i årenes løb vist rigdommen omkring den danske 

prinsesse ved det russiske zarhof. Men da museets 

efterladte effekter fra Kejserinde Dagmar er få og 

ubetydelige, valgte man med udstillingen Farvel 

Dagmar i stedet at fokusere på de to perioder hvor

hun boede i Danmark. Dels hendes opvækst inden 

brylluppet og dels hendes sidste år, hvor hun til 

sin død i 1928 levede i eksil her i landet. Kendetegnende 

for begge perioder var en dagligdag i 

beskedenhed. En skærende kontrast til de mange 

år i Rusland, hvor gigantiske forhold og overdådig 

luksus var hverdagskost. Udstillingen byggede 

overvejende på enkle genstande og fotos fra de to 

perioder. Fra Den Kongelige Livgarde lånte museet 

en pragt punchebolle i sølv, udført af den kejserlige 

juveler Fabergé. Bollen var en gave til Livgardens 

250 års jubilæum i 1908 fra Kejserinden 

til regimentet, hvor Alexander III var æres-oberst. 

Fra en privat ejer lånte museet desuden et hvidt 

kniplingssjal, skænket af Kejserinden til niecen af 

samme navn, Christian X.s datter prinsesse Dagmar. 

Til udstillingen hørte et illustreret katalog ved 

Gerda Petri. Udstillingen varede fra 27. sept. 2006 

til 25. feb. 2007 og blev set af i alt 12.997 besøgende. 

Fra særudstillingen Kongelige Hatte i 70 år på Amalienborgmuseet. 

9

10 

BEVARING 

Det forløbne år har været et meget travlt år for 

konserveringspersonalet. Der har været klargøring 

af genstande til fotografering og udlån. Af meget 

store opgaver har været fotografering til de to 

planlagte publikationer om Det Grønne Kabinet 

og Elfenbenssamlingen, men også til Nationalmuseets 

publikation af Kunstkammerets Inventarium 

fra 1775. Dette arbejde blev varetaget af Gunhild 

Hvass. Desuden har to store særudstillinger på 

Rosenborg krævet eftersyn og klargøring af genstande. 

Oven i det har nedpakningen af Rosenborgs 

første og anden sal været uhyre arbejdskrævende - 

til dette blev ansat tre konserveringsteknikere, en 

registrator og en håndværker. 

I 2006 blev der sat gang i stabiliseringen af gulvet 

i Riddersalen på Rosenborg. Projektet drejer sig 

om, at Riddersalsgulvets styrke ikke er optimal, og 

at man i en årrække har haft en afspærring midt på 

gulvet, over Rosen på 1. sal, hvor bredden er maksimal, 

fra langvæg til langvæg. Det vil medføre at 

marmorgulvet fra 1967 skal tages op, og skal til 

sin tid bliver erstattet af et nyt marmorgulv i tre 

farver. Under marmorgulvet ligger en metalmembran, 

sikret med asbest. Under det kommer man 

ned til det gamle plankegulv, som omkring 1860 

blev malet som et marmorgulv. Dette plankegulv 

skal også fjernes, så man kan komme til bjælkelaget, 

der skal efterses og afstives med stållasker. 

På grund af restaureringsarbejderne er Riddersalen, 

Glasværelset, Porcelænsværelset og alle værelser 

på 1. sal blevet tømt for genstande. I stueetagen 

er fire værelser blevet inddraget til magasinrum. 

Alle genstande bliver omhyggeligt registreret før opmagasinering.

Ellers er genstandene opmagasineret på to lejede 

lokaliteter.Tilgængeligt for publikum er således 

kun vær. 1, 2 og 3, altså Christian 4.s dagligstue, 

skrivestue og soveværelse med tilhørende lokum. 

Planlægningen af nedpakningen har været forestået 

af Anders Abildgaard sommeren over og 

startede med lukning af 1. sal den 1. november, og 

den 1. december lukkede Riddersalen og størstedelen 

af stueetagen. 

De malede loftsfelter i vær. 10, 17 og 18 udgjorde 

oprindeligt loftet i Christian 4.s malede sal på 

Rosenborg - det første slots riddersal. Salen bestod 

indtil 1705, hvorefter loftsfelterne blev spredt på 

tre rum. Loftsfelterne er taget ned under restaureringen, 

bl.a. for at undergå en større konservering. 

Trækonserveringen er udført af Anders Abildgaard 

og Tom Feilberg, mens Marianne Dupont står for 

den malerimæssige del. 

Konservering 

Tilbage i 2004 indkaldte Kulturarvsstyrelsen ansøgninger 

til istandsættelse af genstande af Enestående 

National Betydning, de såkaldte ENB-genstande. 

Samlingen søgte om midler til konservering 

af C.F. Lehmanns pragtskab med tilhørende spilleværk. 

Skabet måtte adskilles før det kunne hejses 

ud af vinduet, det var den eneste måde, det 

kunne komme ud af slottet. Konserveringen af 

spilleværket sker hos urmager Søren Andersen, 

som er specialist i historiske ure og spilleværker, 

mens at den øvrige konservering er delt mellem 

Nationalmuseet og Samlingens egne konservatorer 

ved Tom Feilberg. 

I 2005 søgte Samlingen midler til istandsættelse 

af de såkaldte Wauters-gobeliner i vær. 6, vævet i 

slutningen af 1600-tallet. Gobelinerne blev samme 

år vasket i Mechelen i Belgien, og efter hjemkomsten 

har konserveringsarbejdet stået på lige siden 

ved tekstilkonservator Majken Thorvildsen. I 2006 

blev for et halvt år ansat konserveringstekniker 

Annemarie Juul fra Nationalmuseet. 

Møbler 

I forbindelse med tømning af Riddersalen er for 

ENB-midler påbegyndt en konservering af de 

enevældige kongers trone, udført i 1660'rne af narhvaltand. 

Da narhval ikke kan importeres lovligt, 

valgte man sammen med Politikens bagside at udskrive 

en efterlysning af narhvaltand i dansk eje. 

Fra venlige mennesker indkom adskillige meter 

narhvaltand, souvenirs fra tidlige besøg i Grønland. 

Samlingen har således fået dækket sit behov 

af narhvaltand til restaurering af tronen. Konserveringen 

af tronen er planlagt af Anders Abildgaard 

og Tom Feilberg. 

Malerier 

Alle anvendte malerier til årets to særudstillinger 

på Rosenborg er blevet kontrolleret og rengjort. 

14 af disse malerier gennemgik en egentlig konservering. 

Til Christian 4. og Rosenborg drejer 

det sig om inv.nr. 2-79 (Christian 4.s drøm før Listerdyb), 

3-174 (udvalgte Prins Christian), 7-283 

(prospekt af Nykøbing Slot), 19-104 (prospekt af 

Vordingborg Slot) og 25-707 (ungdomsportræt af 

Christian 4.). Ni rammer blev istandsat; 1-159, 

7-96, 7-120, 21-12, 21-141, 21-142 og til to malerier 

blev udført helt nye rammer; 1-164 og 3-174. 

Narhvalstronen adskilles i forbindelse med konservering. 

11

12 

Til Kongernes Rosenborg blev konserveret : 6-560 

(Griffenfeld), 7-30 (Frederikke Amalie), 7-31 

(Wilhelmine Ernestine), 7-32 (Anna Sophie), 7-34 

(Jørgen), 7-101 (Sophie Amalie), 7-282 (Slotsfogeden 

på Rosenborg), 7-303 (Christian 5. til 

hest) og 11-1 (Anna Sophie som føres til himmels). 

Tre rammer blev istandsat: 5-355, 7-104 og 21-79. 

Dette arbejde udførtes af Marianne Dupont, som 

også stod for tilstandsbeskrivelse af alle malerier 

nedtaget fra Rosenborgs 1. og 2. sal i forbindelse 

med nedpakningen. 

Kuriosa 

Almindelig rengøring af genstande til fotografering. 

Afrensning af det blåmalede møbelsæt med 

sølvfiligran fra slutningen af 1600-tallet til brug 

for særudstillingen Kongernes Rosenborg. Kuriosakonserveringen 

har været varetaget af Gunhild 

Hvass. 

Riddersalens sølvspejle ophængt på særlige transportrammer under renoveringen af salen.

Andet konserveringsarbejde 

Sideløbende med det egentlige konserveringsarbejde 

har der været store logistiske opgaver, ikke 

mindst i forbindelse med nedpakning af genstandene 

fra Rosenborgs 1. og 2. sal. Hvilken rækkefølge 

tingene skulle tages ned, fremstilling af kasser, 

forberedelse af transport og endelig opmagasinering 

- enten på slottet eller på fjernlager. Et særligt 

problem udgjorde opbevaringen af Riddersalens 

gobeliner med motiver fra Christian 5.s deltagelse 

i Skånske Krig. De skal helst opbevares hængende 

og kræver dermed et ret højt rum. Planlægningen 

blev udført af Anders Abildgaard og Tom Feilberg. 

Desuden er der i årets løb foretaget en del logistikarbejde 

i magasinerne i Brede samt af museets 

depoter på Sorgenfri Slot, som Anders Abildgaard 

har stået for. 

Rekvireret arbejde 

Katia Johansen har været et tysk firma behjælpelig 

med at sy en kopi af Christian 7.s bryllupsdragt. 

Sølvstoffet blev kopieret og vævet i Indien, hvor 

også guldbroderiet er udført. Kunden havde i forvejen 

til sin hustru bestilt en kopi af en samtidig 

kjole fra et portræt. Ved at bistå ved en rekonstruktion 

af dragten, her dog i en anden størrelse end 

Christian 7., blev der gjort mange erfaringer med 

hvordan den oprindelige dragt var syet og blev 

båret. For eksempel viste det sig, at det skinnende 

sølvstof først måtte valses for at opnå den rette 

virkning og fald. Denne efterbehandling, som antagelig 

har været ganske almindelig for de fi-neste 

guld- og sølvindvævede stoffer, er tilsyneladende 

ikke blevet bemærket før. 

Thorvaldsen kjole klargjort til nyopstilling. 

Thorvaldsens Museum bad om klargøring af to 

hatte og en kjole til udstilling. I samråd med museet 

fandt man frem til en løsning på, hvordan 

genstandene bedst kunne udstilles i en ny montre 

i en permanent opstilling. Kjolen har Thorvaldsen 

båret som medlem af det italienske Accademia 

San Luca. Arbejdet udførtes af tekstilkonservator 

Katia Johansen og museumsassistent Marianne 

Hvass Petersen. 

13

14 

BESØGSTAL 

Samlingerne blev i 2006 besøgt af 274.879 gæster, 

fordelt med 221.512 gæster på Rosenborg og 

53.367 gæster på Amalienborg. 

Besøget er 11.765, eller knap 5 %, bedre end i 

2005, hvilket dækker over en fremgang på Rosenborg 

på 21.349 og en tilbagegang på Amalienborg 

på 9.584. Fremgangen på Rosenborg skyldes sikkert 

de mange tiltag i jubilæumsåret. 

På Rosenborg fordelte de besøgende sig med 

169.304 voksne, 11.867 studerende, 25.090 børn 

og unge samt 15.251 skoleelever. 

De tilsvarende tal for Amalienborg er hhv. 42.870 

voksne, 3.408 studerende, 5.261 børn og unge 

samt 1.828 skoleelever. 

Sammenholdt med 2005 er antallet af børn og 

unge vokset fra 19.757 til 30.351, hvilket skyldes 

at Kulturministeriet har besluttet at børn og unge 

under 18 år fra begyndelsen af januar 2006 går 

gratis ind på statsanerkendte museer. Kulturministeriet 

yder til gengæld en kompensation til museet. 

Umiddelbart kunne man forledes til at tro, at 

besøget af børn og unge er vokset med over 50 %, 

men tallet skal læses med varsomhed. Indtil 2006 

var “børn” personer i alderen 5-14 år. Personer under 

5 år blev ikke altid talt og personer over 14 år 

var enten studerende eller voksne. Børn og unge er 

alle personer under 18, altså personer i alderen indtil 

5 år, personer i gruppen 5-14 år, samt en andel 

af de studerende og de voksne. Så der er altså i høj 

grad også tale om flytning af gæster fra en kategori 

til en anden. 

Besøgende med Copenhagen Card udgjorde på 

Rosenborg og Amalienborg hhv. 3,3 % og 15,0 % 

af det samlede antal gæster. For Rosenborg er det 

et fald på 0,1 % - på Amalienborg en stigning på 

0,4 % i forhold til 2005. 

500000 

400000 

300000 

200000 

100000 

0 

Antal besøgende 1997-2006 

Rosenborg Amalienborg 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

OMVISNINGER 

Samlingen har et fast korps af tilknyttede omvisere, 

som kan bestilles gennem kontoret. 

I 2006 gennemførtes på Rosenborg i alt 371 betalte 

omvisninger, heraf var de 108 for skoleklasser. 

I forbindelse med statsbesøg er et besøg på Rosenborg 

ofte indlagt i programmet. Ved sådanne 

lejligheder viser Samlingens direktør rundt. I år 

har Samlingen haft besøg af: 

Indonesiens udenrigsminister, Ungarns udenrigsminister, 

Delegation fra Bulgarien, Letlands 

præsident, Dronningen af Butan, Folkerepublikkens 

Kinas viceudenrigsminister, Tyrkiets præsidentfrue, 

Lithauens premierminister og Sydkoreas 

udenrigsminister. 

Hver gang nye hold af livgardens soldater skal 

begynde vagttjeneste på Rosenborg får de en orienterende 

omvisning. Dette er i det forløbne år 

blevet varetaget af Peter Kristiansen og Preben 

Mellbye-Hansen. 

Dronningen af Bhutan besøger skatkammeret. 

450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Omvisninger for skoler 

Omvisninger for andre 

Antal omvisninger 1997-2006 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

15

16 

MUSEUMSBUTIKKERNE 

På begge slotte findes i tilknytning til billetkontoret 

en museumsbutik, hvor publikum kan købe 

vejledninger og kataloger, postkort, samlingens 

publikationer o.l. Desuden andre publikationer 

med relation til kongehusets historie. Endvidere 

et stort antal af souvenirs; smykker, tekstiler, glas, 

vin, spillekort, engangskameraer, film etc., og til 

børnene soldater, slik, nøgleringe o.l. 

Museumsbutikkerne samarbejder med tilsvarende 

museumsbutikker ved de øvrige slotsmuseer i 

Danmark. 

Siden museumsbutikken på Rosenborg i juni 2003 

flyttede ind i Portbygningen, og derved blev en 

selvstændig enhed, adskilt fra billetkontoret, har 

den gennemgået en markant positiv udvikling. 

Ganske særligt står året 2006 som et år, der bliver 

svært at overgå. Ser vi tilbage over de senere år er 

omsætningen pr. gæst, som tidligere lå lavere, nu 

landet på et stabilt niveau tæt på 10 kr. jævnligt 

med positive udsving især i månederne uden for 

højsæsonen. I de stille perioder er der større mulighed 

for i ro og mag at studere de udstillede varer 

og derved også lade sig inspirere til at købe! 

Når det gælder udvalget af varer, er det vigtigste 

incitament naturligvis, hvor det kan lade sig gøre, 

at tage udgangspunkt i Rosenborgs egne samlinger. 

Af nyere tiltag inden for de senere år er en serie af 

Sibylle Merians botaniske illustrationer genopstået 

som smukke kunstkort til glæde for de mange, der 

beundrer dem på deres vej op ad stentrappen. 

Fra Skatkælderen er omslaget fra Anna Kathrines 

bønnebog i farvestrålende emalje kopieret som 

omslag for en kombineret adressebog og evighedskalender. 

Som kronen på værket i 2006 har Rosenborg, 

i samarbejde med Georg Jensen Damask, omsat 

Christian 4.s pragtdug fra ca. 1621 til en løber. 

Originaldugen er vævet hvidt i hvidt, i meget fint 

hør. For at få et klart billede af mønstret, der viser 

et veldækket renæssancebord, måtte dugens motiver 

aftegnes. Det er nemlig næsten umuligt at 

Nyvævet kopi af Christian 4.s pragtdug fra 1621. 

fotografere hvidt damask - mønsteret afsløres kun 

når lyset falder på en bestemt måde. Den store, 

originale dug tåler ikke nyfotografering, så der 

måtte en aftegning til. Det foregik ved at lægge en 

glasplade over dugen, og tegne af på gennemsigtig 

folie. Dugen er en enestående dokumentation af en 

kongelig banket, med skueretter af livagtige påfugle 

og spækkede kaniner, frugter og nødder. Den 

nye løber er vævet i gammelrosa og hvid.

ØKONOMI OG ARBEJDSPLANER 

Mål og resultater 

Samlingens driftsøkonomi baserer sig på et tilskud 

fra Kulturministeriet (Kulturarvsstyrelsen) i henhold 

til Museumslovens § 16, samt egenindtægter 

fremkommet ved entréopkrævning, butiks- og fotosalg 

og i mindre omfang andre tjenesteydelser 

som f.eks. rekvireret konservering. Bevarings-, udstillings,- 

forsknings- og publikationsprojekter, der 

ligger uden for den basale virksomhed er i reglen 

afhængig af særbevillinger eller fondstilskud. Det 

ordinære statstilskud udgjorde i 2006 godt 7,5 millioner. 

Hertil skal lægges ekstraordinære statstilskud 

til konservering af “genstande af enestående 

national betydning” samt et ekstraordinært tilskud 

til dækning af omkostningerne ved nedpakning af 

samlingerne i forbindelse med omlægning af gulvet 

i Rosenborgs Riddersal. 

I 2007 forøges de ekstraordinære statstilskud med 

yderligere 7 millioner til delvis dækning af forventede 

vigende entréindtægter i byggeperioden, 

samt til dækning af omkostningerne ved udpakning 

og genmontering af slottes inventar. I et “normalår” 

udgør det ordinære statstilskud ca. 25-30% 

af museets samlede driftsbudget. Sat i relation til 

enkelte udgiftsposter dækker statstilskuddet f.eks. 

udgiften til husleje og aflønning af opsynspersonalet 

på Rosenborg og Amalienborg. Da museet i 

så høj grad er selvfinansierende, dækker den statslige 

regulering af bevillingerne for pris- og lønstigninger 

langt fra de reelle udgiftsstigninger, og 

Samlingerne må derfor tilstræbe en årlig vækst i 

økonomien på mindst 5%, hvis det basale aktivitetsniveau 

skal fastholdes. 

Jason våger over gallataflet. 

Museets indtjeningsmuligheder er afhængig af en 

række faktorer. Et højt aktivitetsniveau med flere 

særudstillinger og andre synlige formidlingstiltag 

virker befordrende på publikumstilgangen. På den 

anden side er museet afhængigt af politiske initiativer 

og udviklingen i den internationale turisme 

- forhold museet ikke har indflydelse på. Den 1. 

Januar 2006 trådte beslutningen om gratis adgang 

for børn og unge indtil 18 år i kraft. Museet modtager 

en årlig kompensation på 981.000 kr for 

det forventede tab i entréindtægterne for denne 

besøgsgruppe. Beløbet, der ikke senere kan re- 

guleres, synes at dække de manglende indtægter. 

Samlingerne har i 2006 haft en samlet besøgsfremgang 

på 6% (på Rosenborg var fremgangen 

på 10%, medens udviklingen på Amalienborg var 

negativ). Samlet set kan Samlingerne altså ikke 

konstatere et fald i besøgstallet som et resultat af, 

at der er indført gratis adgang til de store statslige 

museer. 

Museets ledelse har valgt at anlægge en forholdsvis 

konservativ budgetteringslinje, hvor statstilskuddet 

og et årligt besøgstal på 250.000 gæster 

i de to museumsafdelinger på Amalienborg og 

Rosenborg ligger til grund for økonomien. Da 

det imidlertid erfaringsmæssigt i løbet af året er 

lykkedes at udvirke særbevillinger og fondstilskud, 

hvortil der i de seneste år skal lægges en 

betydelig forøgelse af egenindtjeningen, vil man 

derfor kunne konstatere, at årets aktiviteter overstiger 

de forventninger, man kunne nære ved årets 

begyndelse. Disse forhold, kombineret med museets 

organisations- og beslutningsstruktur samt et 

overordentligt engageret personale, har gjort det 

17

18 

Jubilæumsbanner på Øster Voldgade. 

muligt at iværksætte aktiviteter meget hurtigt og 

sommetider spontant. Denne arbejdsform medfører 

som oftest, at planer og resultater sjældent er i 

nøje overensstemmelse. 

I 2006 kunne Rosenborg fejre 400 års jubilæum for 

opførelsen af slottet. Det blev et mindeværdigt år 

præget af en lang række udadvendte aktiviter, der i 

høj grad nød offentlighedens bevågenhed. Interessen 

kan aflæses i det øgede besøgstal og de heraf 

afledte indtægter. Det store besøgstal og en markant 

fremgang i museusmbutikkernes omsætning 

har bidraget til at fastholde museets topplacering 

blandt de museer, som kan opvise den største faktuelle 

egenindtjening. Her ligger Rosenborg side 

om side med museet Den gamle By i Århus, og 

disse to museer overgås kun af Louisiana i Humlebæk. 

Jubilæumsåret var præget af en lang række formidlingsinitiativer. 

I februar kunne museet præsentere 

det banebrydende, interaktive websted www. 

kongedragter.dk (Læs mere herom andetsteds i årsberetningen). 

Den 26. April markeredes 400-året 

ved åbningen af særudstillingen Christian IV og 

Rosenborg i overværelse af Regentparret. Særudstillingen, 

der havde mere end 30.000 besøgende, 

handlede om Rosenborgs bygningshistorie og 

Christian 4.s benyttelse af slottet i hans regeringstid. 

I forbindelse med udstillingen blev der udgivet 

en bog med samme titel forfattet af museets egne 

medarbejdere. I august og september gennemførtes 

en renæssance-musikfestival i Rosenborgs Riddersal. 

Det internationale program, der omfattede i alt 

17 koncerter med kor, ensembler og solister, var 

tilrettelagt af Samlingens “husorkester” Violon- 

banden. Den 2. September åbnedes det landsdækkende 

Renæssanceår i samarbejde med Golden 

Days i København. Mere end 20.000 gæster deltog 

i de mange aktiviteter i Kongens Have - boder 

med spisning, håndværk, turneringer, musik 

m.m. Henved halvdelen af gæsterne i Kongens 

Have aflagde samme dag et besøg på Rosenborg, 

som holdt “gratisdag” med rundvisninger, musik 

og danseopvisninger. I begyndelsen af oktober 

åbnedes årets anden store særudstilling Kongernes 

Rosenborg, der omhandlede de tre kongepar, 

der benyttede Rosenborg som residens frem til 

1720'erne. Også i tilknytning til denne særudstil- 

ling blev der udgivet en bog forfattet af museets 

medarbejdere. Jubilæumsårets festligste markering 

bestod i afholdelsen af et gallataffel - det første 

siden 1787 - i Rosenborgs Riddersal. Heri deltog 

Regentparret, Finansministeren og Kulturministeren 

sammen med 80 inviterede gæster 

I Amalienborgmuseet vistes i forårsmånederne 

særudstillingen Kongelige hatte i 70 år. Udstillingen 

omfattede en stor samling hatte tilhørende 

H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsesse Benedikte. 

Det største indslag udgjordes dog af hatte, som har 

tilhørt Dronning Ingrid. Efterårets særudstilling på 

Amalienborg med titlen Farvel Dagmar bestod i 

en markering af overflytningen af Kejserinde Dagmars 

kiste fra Roskilde Domkirke til Skt. Petersborg 

i september 2006. Særligt vægt var der lagt 

på Kejserinde Dagmars første farvel til Danmark, 

da hun som prinsesse rejste til Rusland. Udstillingen 

var ledsaget af et illustreret katalog. 

På Rosenborg planlægges i 2007 afholdt to særudstillinger. 

Den første med titlen Det elegante Liv

afholdes i tidrummet februar til maj. Titlen dækker 

over det elegante hofliv under kongerne Christan 

6., Frederik 5. og Christian 7. Til udstillingen indlånes 

fra Stockholm et par Pilo-portrætter samt 

prinsesse Sofie Magdalenes brudekjole anvendt 

ved hendes formæling med den senere konge 

Gustaf 3. af Sverige. Denne kjole har aldrig tidligere 

været udlånt fra Livrustkammaren i Stockholm. 

I sommermånederne vises den film af Nils Vest 

med titlen Christian 4. og hans store hus i haven, 

som er blevet til i anledning af Rosenborgs 400-års 

jubilæum og som forventes at have premiere medio 

juni 2007. Årets sidste udstilling på Rosenborg 

vises fra medio september 2007 til april 2008. Den 

har fået titlen Tæt På og viser en række af Rosenborgs 

malerier og mere markante tredimensionelle 

genstande, som til dagligt kun vanskeligt kan tages 

i nærmere øjesyn på slottet. 

På Amalienborg planlægges tre særudstillinger til 

afholdelse i 2007. Den første har titlen Kongelige 

Monogrammer og viser brugen af monogrammer 

i Kongefamilien i de sidste 150 år. I udstillingen 

indgår endvidere nogle af H.M. Dronningens 

egenhændige monogramudkast til både den danske 

og udenlandske kongefamilie. Udstillingen vil 

blive ledsaget af et illustreret katalog. Årets anden 

særudstilling, der vises i anledning af det svenske 

Kongepars statsbesøg i begyndelsen af maj 2007, 

har fået titlen Stil - 60 år med Dronning Ingrid. I 

udstillingen vises bl.a. 34 festkjoler og 10 dagligkjoler, 

som har tilhørt Dronning Ingrid. Udstillingen 

vil blive ledsaget af et rigt illustreret katalog. 

Endelig vil året sidste særudstilling - forventes 

åbnet i november 2007 - omhandle livet og akti- 

Montre fra særudstillingen Kongernes Rosenborg. 

19

20 

viteterne ved nutidens danske hof. Titlen er endnu 

ikke fastlagt. Der påtænkes også til denne udstilling 

udarbejdet et illustreret katalog. 

2007 vil blive præget af endnu et stort udstillingsinitiativ. 

En gammel idé om at vise Rosenborgs 

sølvmøbler i pragtgemakkerne på Versailles 

uden for Paris er atter blevet vakt til live. 2007 vil 

i høj grad blive præget af forberedelserne af dette 

vel nok samlingernes største udlån nogensinde. 

Udstillingen vil blive åbnet den 19. november på 

Versailles i overværelse af Regentparret. 

Når 2007 er valgt til året, hvor sølvmøblerne 

bliver udstillet på Versailles skyldes det, at hovedparten 

af etagerne på Rosenborg slot er berørt af 

arbejderne med forstærkning og omlægning af 

Riddersalens gulv. Det meste af stueetagen, hele 

første sal og hele anden sal vil frem til april 2008 

være utilgængelige for publikum - enten p.g.a. 

byggearbejder - eller fordi områderne anvendes til 

opmagasinering af genstande. Slottets største kostbarheder 

er midlertidigt anbragt i Nationalbankens 

varetægt. Forberedelser til byggearbejderne, 

der udføres i et tæt samarbejde med Erik Møllers 

Tegnestue og Slots- og Ejendomsstyrelsen er 

uden sammenligning det mest omfattende projekt 

siden Worsaaes ombygninger og restaureringer i 

1850'- og -60'erne. Sideløbende med nedpakning 

af genstandene udføres der konserveringsarbejder 

og afrensninger. Det har bl.a. vist sig nødvendigt 

at konservere de malede loftpaneler fra Christian 

4.s tid i førstesalens værelse 10, 17 og 18. Den 

overordnede konserveringsplan fra 1996 opretholdes 

ikke længere, da udviklingen af museets 

virksomhed efterhånden er gået i en helt anden 

Dragter i særudstillingen Kongernes Rosenborg. 

retning, end det dengang kunne forudses. Kun 

når det drejer sig om kuriosa-konservering følges 

planen i hovedtræk. Tilkomsten af midler til konservering 

af ENB-genstande (genstande klassificeret 

som værende af enestående national betydning) 

lægger nu beslag på flere medarbejdere. Det 

drejer sig om konservering af Enhjørningetronen 

(nar-hvaltronen), Lehmanns musikskab med flere 

spilleværker samt de otte Wauters-tapeter fra Chri 

-stian 5.s værelse på Rosenborg. I beskedent omfang 

har Rosenborgs konserveringsmedarbejdere 

tillige løst opgaver for fremmede rekvirenter. 

Således er der udført arbejder på en tapetserie fra 

Frederik 8.s Palæ på Amalienborg. 

Kulturarvsstyrelsen indkaldte i september 2006 

handlingsplaner for den næste fire års periode 

(se www.kulturarv.dk). Under henvisning til det 

ovenfor anførte, hvor gennemførelsen af projekter 

- herunder større bygningsarbejder - er direkte 

afhængig af udefra kommende støtte, er det forbundet 

med betydelige vanskeligheder at udarbejde 

troværdige langtids-arbejdsplaner inden for 

alle museets hovedformål. Den forskning, som 

udføres af museets faste medarbejdere, er måske 

den mest konstante faktor i planlægningen, idet 

der er afsat forskningtid til denne arbejdsopgave. 

Men nye forskningsopgaver, som f.eks. skrivning 

af katalogbidrag til sølvudstillingen på Versailles 

kan forskubbe anden planlægning.Medarbejdernes 

forskning tager sit naturlige udgangspunkt i museets 

samlinger og de emnekredse, som knytter sig 

hertil.

De igangværende forskningstemaer er omtalt andetsteds 

i årsberetningen og i de fire-årige handlingsplaner. 

Årsberetningen rummer tillige en detaljeret 

fortegnelse over medarbejdernes skriftlige 

arbejder, som er udkommet i 2006. Den mundtlige 

forskningsformidling er beskrevet i afsnittene om 

foredrag, møder og kongresser. 

De to eksternt finansierede forskningsstipendier - 

Stine Wiells Guldhornsprojekt finansieret af VE- 

LUX FONDEN og Winnie Heydens ph.d. projekt 

om 1700-tals malerne Krock og le Coffre vil blive 

afsluttet i 2007. Indsamlingen af fotos til bestandskatalogen 

over elfenbenssamlingen, der er finansieret 

af en tysk privatfond, vil løbe over endnu et 

par år. Jørgen Heins store 3-bindsværk om Skatkammersamlingen 

foreligger nu i engelsk oversættelse, 

og udgivelsestidspunktet er sammen med 

forlaget fastsat til april 2008. 

Udstillingen af sølvmøblerne på Versailles er blot 

et enkelt eksempel på det internationale museumssamarbejde, 

som De Danske Kongers Krono- 

logiske Samling er en naturlig del af. Endnu et 

stort internationalt udstillingssamarbejde - denne 

gang med Grünes Gewölbe i Dresden - er under 

opsejling, og Samlingens samarbejde inden for 

Royal Residences Network er blevet forstærket 

bl.a. ved inddragelse af nye samarbejdspartnere 

fra Østeuropa. 

Der er inden for det forvaltningsmæssige/administrative 

område ikke gennemført større projekter i 

2006. Desværre har indretningen af konserveringsafdelingen 

bag Christian 8.s Palæ på Amalieborg 

ligget stille i 2006 - til stor gene for Samlingen 

- men lokalerne forventes at kunne tages i brug i 

september 2007. Der har i 2006 været gennemført 

de lovpligtige arbejdspladsvurderinger for samtlige 

medarbejdere. De forhold, som derved blev 

påpeget gav ikke anledning til udarbejdelsen af en 

handlingsplan, idet de umiddelbart blev løst. Omkring 

det psykiske arbejdsmiljø vil der i løbet af 

2007 blive taget forskellige initiativer. 

Blomsterdrengen venter på Dronningen d. 26 april. 

21

22 

GAVER OG TILSKUD 

Fonde: 

OAK Foundation Denmark (Christian 4. og Rosenborg) 551.000 

OAK Foundation Denmark (Kongernes Rosenborg) 558.000 

Augustinus Fonden (Renæssance-musikfestival) 500.000 

Augustinus Fonden (Indkøb af elfenbenspokal) 625.000 

Ruges Kunstfond (Indkøb af buster af Christian 9. og Louise) 30.000 

Anonym gave (Katalog Grønne Kabinet) 25.000 

Davids Legat for Slægt og Venner (konservering) 40.000 

Velux Fonden (Stine Wiell - Guldhornenes historie) 450.000 

Statstilskud: 

Ordinært statstilskud 7.514.672 

Kompensation for fri entre børn og unge 974.187 

Ekstraordinære statstilskud: 

Genstande af Enestående National Betydning 122.939 

Gulv i Riddersal 1.500.000 

ICOM-møde 20.000 

Kompetencefonden (sprogkursus og oplæring af gobelinkons.) 95.560 

Forskningsstyrelsen (Winnie Heyden - ph.d.-projekt) 434.143 

“Den Løvenørnske pokal” indkøbt for midler fra 

Augustinus Fonden.

REGNSKAB 

Indtægter R2006 B2006 R2005 R2004 

Entreindtægter 11.741.181 10.217.000 11.777.267 16.529.719 

Salg af varer 3.021.876 2.050.000 2.273.015 2.751.372 

Statstilskud 10.915.624 8.495.000 8.662.503 7.556.903 

Private tilskud og gaver 2.779.000 40.000 1.117.650 554.773 

Øvrige driftsindtægter 696.966 356.000 1.535.646 831.804 

Indtægter i alt 29.154.647 21.158.000 25.366.081 28.224.571 

Udgifter 

Lønninger m.v. 18.238.083 15.280.000 17.489.844 15.370.226 

Pensioner 197.715 200.000 195.063 189.290 

Husleje 1.075.230 1.067.000 1.051.964 1.056.795 

Varme, el, vand 656.698 674.000 657.491 534.699 

Køb af tjenesteydelser 2.602.733 1.284.000 2.343.997 1.684.230 

Køb af varer 2.819.808 1.375.000 2.216.469 2.674.501 

Anskaffelser 1.263.289 287.000 439.894 443.826 

Reparation og vedligeholdelse 688.871 321.000 2.761.397 506.986 

Rejseudgifter 103.391 110.000 114.252 115.239 

Repræsentation 165.807 30.000 60.017 

Diverse omkostninger 336.231 530.000 288.969 308.309 

Udgifter i alt 28.147.856 21.158.000 27.619.357 22.910.061 

Difference indtægter/ udgifter 1.006.791 0 -2.253.276 5.314.510 

23

24 

FORSKNING 

Jørgen Hein: 

Christian 4. og Rosenborgs billedverden, i: Christian 

4. og Rosenborg, udstillingskatalog Rosenborg 

2006, s. 25-50. 

Christian 4. og Reputationen, i: Christian 4. og 

Rosenborg, udstillingskatalog Rosenborg 2006, s. 

51-68. 

Kongernes Rosenborg - fra lysthus til skatkammer, 

i: Kongernes Rosenborg, udstillingskatalog 

Rosenborg 2006, s. 7-53. 

Spejle, hygiejne og erotik. Omkring Spejlkammeret 

på Rosenborg og Marmorbadet på Frederiksberg 

Slot, i: Architectura, 28, 2006, s. 53-66. 

En trone af enhjørninghorn og løver af sølv, i: 

Siden Saxo, 2, 23, 2006, s. 38-45. 

Between Tudor and Stuart. An unknown cameo of 

James I and the Order of the Garter, i: The Burlington 

Magazine, no 1239, vol. CXLVIII, juni 2006, 

s. 400-05. 

Paradesamlingen på Sparepenge, i: Steffen Heiberg 

(red.): Christian 4. og Frederiksborg, 2006, s. 213- 

29. 

Katia Johansen: 

Christian 4.s børn, i: Christian 4. og Rosenborg, 

udstillingskatalog Rosenborg 2006, s. 69-89. 

Christian 4.s tøj, i: Christian 4. og Rosenborg, udstillingskatalog 

Rosenborg 2006, s. 90-103. 

Kongernes klædekammer på Rosenborg, i: 

Kongernes Rosenborg, udstillingskatalog Rosenborg 

2006, s. 55-86. 

Dronningens Kjoler, i: Garde Robe Årsbok, Stockholm 

2006. 

Men´s Costume: Two major projects at the Royal 

Danish Collections, i: On Men: Masculine Dress 

Code from the Ancient Greeks to Cowboys. ICOM 

Costume Commitee´s Proceedings, Berlin 13-17. 

June 2005. Udg. Berlin, 2006. 

www.kongedragter.dk - indeholder ca. 150 sider 

tekst om kongedragterne. 

Interview og artikel om dragtsamlingen og konserveringsarbejdet 

i “Kunst og Auktion”. 

Peter Kristiansen: 

Christian 4. og det store lysthus i haven, i: Christian 

4. og Rosenborg, udstillingskatalog Rosenborg 

2006, s. 7-24. 

Billedredaktion og tilrettelæggelse af udstillingskatalogerne 

Christian 4. og Rosenborg og 

Kongernes Rosenborg. 

Niels-Knud Liebgott: 

Forord til: Prinsesse Märtha Louise: Hvorfor har 

de kongelige ikke kroner på?, 2006. 

Forord til udstillingskatalogerne Christian 4. og 

Rosenborg og Kongernes Rosenborg, 2006. 

Christian 4. I stjernernes tegn, i: Gregers Dirckink- 

Holmfeld (red.): Christian 4's København, 2006, s. 

174-89. 

New Challenges in a Fast Moving Society, i: Museum 

und Kulturerbe in einer globalisierten Welt. 

Kölnmesse/ Europa Nostra 2006. Reihe Wunderkammer. 

Band 8. München, 2006, s. 64-69. 

Gerda Petri: 

Farvel Dagmar, udstillingskatalog 2006.

Forskningsprojekter 

Jørgen Hein: 

“The Treasure Collection at Rosenborg. The Inventories 

of 1696 and 1718. Royal Heritage and 

Collecting in Denmark-Norway 1500-1900.” 

Publikationen er antaget af Selskabet til Udgivelse 

af Danske Mindesmærker og af Museum Tusculanum 

Press. Udgivelsen er nu sikret fondsstøtte 

fra bl.a. Erindringsmøntmidlerne og Erhvervs- og 

Byggestyrelsen til et samlet beløb på godt 2,4 mio 

kr. Manuskriptet er under oversættelse til engelsk, 

ligesom der i årets løb er nyoptaget mere end 250 

farvefotos. 

Elfenben. Bestandskatalog over Rosenborgs samling 

af elfenben og narhvaltand. 

Peter Kristiansen: Kongelige Våbenanetavler og 

Signetsamlingen på Rosenborg. 

Hanz Nyström: 

Implementering af energibesparelser ved benyttelse 

af højkvalitets LED belysning. I samarbejde 

med DONG Energy, Lumodan, OSRAM, Thermex 

og Teknologisk Institut. 

Tom Feilberg: 

Pragtskab udført 1757 af C.F. Lehmann med 

selvspillende fløjte- og trompetværker. I samarbejde 

med Musikhistorisk Museum / Nationalmuseet. 

Rekonstruktion af det automatiske musikværk i 

C.F. Lehmanns skab fra 1757. I samarbejde med 

Musikhistorisk Museum / Nationalmuseet. 


Hofdragter i det 17. og 18. århundrede. I samarbejde 

med Network of European Royal Residences, 

for Centre de recherche du Château de Versailles. Musikvalse fra C. F. Lehmanns skab fra 1757. 

25

26 

STUDIEBESØG FOREDRAG O.A. FORMIDLING 

Tilrettelagt af Jørgen Hein: 

27. - 30. apr.: Dr. Gérard Seiterle, Publikation und 

Kabinettausstellung om Lorenz Spengler (1720- 

1807) i anledning af 200-året for hans død. Museum 

zu Allerheiligen, Schaffhausen, Schweiz. 

17. maj: Mario Tavella, Christies Auktioner, om 

romersk kabinetsskab. 

21. juni: Madame Lewis, fransk privatsamler om 

elfbenben. 

10. nov.: Wolfgang Koeppe, The Metropolitan Museum 

of Art, New York. Forberedelse af udstilling 

om stenskærerkunst. 

21. nov.: Emma Salling, Kunstakademiet, København, 

om intaglier. 

30. nov.: Gertrud Platz, Staatliche Museen Preussischer 

Kulturbesitz, Berlin, om kaméer og intag- 

lier. 

11. dec.: Michael Snowdin og Sarah Meedham, 

Victoria & Albert Museum, London, forberedelse 

af udstilling om barokken. 

Tilrettelagt af Katia Johansen: 

14. - 15. aug.: Corinne Thepaut fra Versailles, vedr. 

igangsættelse af et europæisk forskningsprojekt 

vedrørende hofdragter, som Samlingen er inviteret 

til at deltage i. 

Oktober. Besøg af museumsinspektør og skræddere 

fra Museet Falsters Minder vedrørende kopi 

af den udvalgte Prins Christians sølvmorsdragt. 

Åbning af renæssancefestivalen 2. september. 


New Challenges for Museums in a Fast Moving 

Society ved Europa Nostra messe i Köln. Castellology 

in Scandinavia at the beginning of the 2nd 

millenium, Château Gaillard (sammen med Rikke 

A. Olsen). Tale ved indvielsen af renæssanceudstilling 

på Museet Falsters Minder i Nykøbing (F). 

Tale ved indvielsen af ny gravsten over runologen 

Finnur Magnusson på Assistens Kirkegård i København. 

Særomvisning for Studiegruppen för Renässans 

- och Barockstudier, fra Stockholm. Tale ved 

fejringen af Rosenborgs 400-års jubilæum den 26. 

april 2006. Tale ved Gallataflet på Rosenborg den 

14. september 2006. Omvisninger i forbindelse 

med årets kongelige besøg, statsbesøg og besøg af 

officielle gæster. Medvirket i DR P2-programmet 

“Bolero”. Interview i Københavns Radio. TV2programmet 

“Året i Kongehuset” (Interview om 

Kronjuvelerne). Flere nyhedsprogrammer i forbindelse 

med Rosenborgs 400-års jubilæum og Gallataflet 

den 14. sept. 

Jørgen Hein: 

Hosebåndsordenen og Danmark i Heraldisk Selskab. 

Christian 4.s stereoanlæg og musikken han 

hørte - i samarbejde med Ensemble Mare Balticum 

- på Helsingør Bymuseum. Omvisninger for 

Københavns Guldsmedlaug, Københavns Håndværkerforening, 

Tysk Kunstkammergruppe, Dansk 

Antikvitets Selskab, private kunstsamlere. Medvirket 

i DR-program med Adrian Hughes: Christian 

4. og Rosenborg. Medvirket i DK4-program 

med Frantz Howitz: Christian 4. og Rosenborg. I

DR-program med Karsten Pharao: Christian 4. og 

billedkunsten. I DR-program med Adrian Hughes: 

Alle tiders historie: Prinsesserne Charlotte Frederikke 

og Caroline Amalie. Kvinderoller i tiden fra 

den franske revolution til viktorianismen. Besøg af 

russiske tv-journalister. 


Om Rosenborg Slot i Hvidovre Lokalhistoriske 

Selskab, om de kongelige renæssanceslottet for 

Folkeuniversitetet København (i samarbejde med 

Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES)), om Rosenborg 

og Rosenborg-stilen ligeledes for Folkeuniversitetet 

København i samarbejde med SES. 

Foredrag om dansk middelalderlig bygningskunst 

i forbindelse med kanon-debatten, Skt. Petri k. 

Om middelalderlig bygningsarkæologi for Jægersborg 

sogn. Foredrag om kongelige våbenanetavler 

i Nykøbing (F) kirke og på Nyborg Slot. Omvisninger 

på Rosenborg Slot for Post Danmark i forbindelse 

med frimærkeudgivelsen, for Conciergeforeningen, 

for Hvidovre Lokalhistoriske Selskab, 

for Museumsforeningen for Nyborg, for Slagteriforeningen, 

for Göteborgs Kunstförening og for 

Rundetårns personale. Medvirket i DK4-program 

med Frantz Howitz: Christian 4. og Rosenborg. 

Gerda Petri: 

Har afholdt et antal foredrag og særomvisninger i 

udstillingen på Amalienborg. Har deltaget i særudstillingen 

“Unfolding Pictures” i The Queen´s Gallery 

i London. 

Axel Harms: 

Afholdt workshop om digital kulturformidling 

ved CECOMM 13, Conference of European Communiations 

Museums, på Post og Tele Museet. 

Præsentation af www.kongedragter.dk, ved KulturNet 

Danmark Temadag på Nationalmuseet. 

Præsentation af Rosenborgs mål for international 

markedsføring ved særarrangement for VisitDenmarks 

internationale regionschefer. Præsentation 

af www.kongedragter.dk i Madrid i forbindelse 

med møde i European Royal Residences. Interview 

til TV-Avisen om Rosenborgvinen i forbindelse 

med Gallataflet. 


To omvisninger for Lysteknisk Selskab i Rosenborgs 

tre skatkamre, belyst af glødelamper, fiberlys 

og LED-lys. 

Gunhild Hvass: 

Medvirket i DK4-program med Frantz Howitz: 

Christian 4. og Rosenborg. 


Foredrag ved ICOMAMs møde om uniformer i 

Bruxelles. To foredrag om nye præsentationer af 

Samlingens uniformer: Alt for Norge og www. 

kongedragter.dk. Foredrag ved Kniplingsfestivalen 

i Tønder om Christian 4. og kniplingerne. 

Foredrag på emnedag om voks, for Konservatorernes 

Efteruddannelsespulje på Odense Bys Museum 

“Voksfigurer og deres konservering”. Foredrag 

på daghøjskolen i Rungsted om Christian 4.s 

tøj. Foredrag om kongedragter for Politiken Plus. 

Undervisning om Christian 4.s tøj for Teknisk 

Landsforbund. Foredrag om russiske hofdragter på 

Kulturcenter Assistens i København. Omvisninger 

i “Kongernes Rosenborg” for Livrustkammarens 

bestyrelse, sammen med Niels-Knud Liebgott og 

Jørgen Hein. Omvisning i “Kongernes Rosenborg” 

for H.M. Dronningen, sammen med Niels-Knud 

Liebgott og Jørgen Hein. 

27

28 

KURSER,KONGRESSER, MØDER 


Exponatec / Europa Nostra-konference på messe 

i Köln (deltog med foredrag). Château Gaillard i 

Belgien (med foredrag). P.O. Brøndsted-symposium 

på Nationalmuseet/ Videnskabernes Selskab 

(ordstyrer ved afslutningssessionen). To komitémøder 

i Chateau Gâillard, Bruxelles. Møde på 

Versailles om kommende udstilling af sølvmøbler. 

Møde i Royal Residence Network i Madrid. 

Jørgen Hein: 

Studietur til Stockholm 22. - 23. maj (Livrustkammaren 

og Nationalmuseum) sammen med Katia 

Johansen, vedrørende planlægning af særudstil 

-lingen “Det elegante liv” i 2007. Inviteret til åbning 

af Grünes Gewölbe i Dresden 9. - 11. sept. 

Deltog i kongressen “Reframing the Danish Renaissance. 

Problems and Prospects in a European 

Perspective” på Nationalmuseet og Frederiksborg 

Slot 28. sept. - 1.okt. Ordstyrer ved diskussioner 

den 30. sept. 


Deltog 30. marts i seminar på Nyborg Slot om ny 

viden om slottets bygningshistorie. Deltog 23.-24. 

nov. i MUSUND, et samarbejde mellem museerne 

omkring Øresund. Seminaret fandt sted på Kulturen 

i Lund. Studietur 28. juni til renæssanceudstillingen 

på slottet i Güstrow. 

Peter Kristiansen og Gerda Petri stod for personalets 

faglige udflugt, med besøg på Frederiksdal 

og Eremitage-slottet i Dyrehaven. 

Gerda Petri: 

Har deltaget i møder i Dragtpuljen og i Herregårdspuljen. 

Axel Harms: 

Har deltaget i møder i European Royal Residences 

Network i Versailles og Madrid. Har deltaget i 

KulturNet Danmarks Temadage om digital kulturformidling. 


Har deltaget i tre møder i Organisationen af Danske 

Museers (ODM) driftsgruppe i Odense og København. 

Har deltaget i et møde i ODMs Tværfaglige 

Netværks styregruppe i Vejle. Har deltaget i to 

møder i Nordisk Konservator Forbunds Klima- 

og Transportgruppe i København. Har deltaget i 

to møder i ERFA-gruppen om energibesparelser 

inden for Staten i København. Har deltaget i et 

møde i Kulturministeriets ERFA-gruppe om energibesparelser. 

Har deltaget i to møder på Risø, 

Institutionen for Optik og Laser, om forskning og 

implementering af LED-lys. Har deltaget i et møde 

i CEN (European Committee for Standardization) 

hos DS (Dansk Standard). Har deltaget i kursus 

om skadedyr på Skadedyrslaboratoriet i Lyngby, 

arrangeret af KEP, Konservatorernes Efteruddannelses 

Pulje. 

Anders Abildgaard: 

Diverse arbejder i Bevaringsnetværket under 

ODM. Deltagelse i kurser afholdt af KEP. Kursusplanlægning 

samt diverse bestyrelsesarbejde i KEP. 

Deltagelse i arrangementer afholdt af NKF-Danmark 

(Nordisk Konservator Forbund). Deltagelse 

og diverse arbejde i Intarsia-studiekredsen, Vedklubben 

og Møbelsnedkerforeningen. Studietur til 

Stockholm sammen med møbelkonservatoren fra 

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg 

Slot samt Hoffets møbelsnedkere. 

Marianne Dupont: 

Emnedag på Konservatorskolen om Syntetiske 

bindemidler og farver. 

Tom Feilberg: 

Diverse arbejder i Bevaringsnetværket under ODM. 

Deltagelse i kurser afholdt af KEP. Bestyrelsesarbejde 

i KEP. Ledelse af studiekreds om træ med 

deltagere fra Rosenborg, Nationalmuseet og Hoffet. 

Ledelse af studiekreds om intarsia med deltagere 

fra Rosenborg, Nationalmuseet og Det Nationalhistoriske 

Museum på Frederiksborg Slot. 

Studietur til Stockholm sammen med møbelkonservatoren 

fra Det Nationalhistoriske Museum på 

Frederiksborg Slot samt Hoffets møbelsnedkere. 

Gunhild Hvass: 

Deltog i emnedag om voks i KEP på Odense Bys 

Museum, “Voksfigurer og deres konservering”. 

Deltog i kursus om skadedyr på Skadedyrslaboratoriet 

i Lyngby, arrangeret af KEP. Kurér til Det 

Kongelige Bibliotek og Museé Quai Branly i Paris.


Konsulent på rekonstruktion af Dronning Sofies 

kjole på Kronborg. Konsulent vedrørende fotografering 

og opstilling af Frederik 2.s himmel på 

Kronborg (tilhører Nationalmuseum i Stockholm). 

Studietur til Stockholm 22. - 23. maj (Livrustkammaren 

og Nationalmuseum) sammen med Jørgen 

Hein, vedrørende planlægning af særudstillingen 

Det elegante liv i 2007. Koordinator for det årlige 

ICOM Costume Committee møde i København og 

Lund, 8. - 13. okt., sammen med antikvarie Britta 

Hammar, Kulturen. Deltog 17. - 21. okt. i ICO- 

MAMs (ICOMs komité om militære museer) møde 

om uniformer i Bruxelles. To møder på Versailles 

vedrørende dels et udlån af dragter til en særudstilling, 

samt forskningsprojekt om hofdragter. Har 

deltaget i emnedag om skadedyr på Skadedyrslaboratoriet 

i Lyngby, arrangeret af KEP. Koordinator 

og underviser ved efteruddannelseskursus om bånd 

og snore for KEP. Koordinator og deltager i efteruddannelseskursus 

om middelalderligt broderi for 

KEP. 38 fransk-lektioner som kompetenceforbedring. 

Kurér til Oslo og Paris. 

Alice Flinthøj: 

Fire dages tillidsrepræsentant-kursus med emnet 

“Faglig indflydelse”. 

Kirsten Munck: 

40 engelsk-lektioner som kompetenceforbedring. 

Musikvalse fra C. F. Lehmanns skab fra 1757. 

29

30 

UDLÅN 

I løbet af 2006 har der været udlånt genstande til 

10 museer og udstillingssteder i ind- og udland. 

Dansk Jødisk Museum, København 

til den permanente udstilling 

8.6.2004 - 1.10.2006 

Tøjhusmuseet, København 

til udstillingen Rødkjoler 

10.6.2005 - juni 2007 

Musée de la Mode et du Textile, Paris, Frankrig 

til udstillingen L’Homme paré 

30.10.2005 - 30.4.2006 

Det Kongelige Bibliotek, København til udstillingen 

Magtspillet, Danmark og Napoleon. 

2.12.2005 - 16.4.2006 

Franckesche Stiftungen zu Halle, Halle an der 

Saale, Tyskland til udstillingen Geliebtes Europa 

- Ostindische Welt 

7.5.2006 - 24.9.2006 

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg 

Slot, Hillerød 

til udstillingen Christian IV’s Frederiksborg. 

8.9.2006 - 31.12.2006 

Musée du quai Branly, Paris, Frankrig 

til udstillingen D’un regard l’autre - A History of 

the Transformation of European Views on the Arts 

of Africa, America and Oceania. 

11.9.2006 - 21.1.2007 

Nationalmuseet, København 

til udstillingen Tycho Brahes Verden - Danmark i 

Europa 1550-1600. 

16.9.2006 - 9.4.2007 

Diamantmuseum, Antwerpen, Belgien 

til udstillingen Babur’s Heritage. The influence of 

the Mughal Jewellery on Historical and Contemporary 

Jewellery. 

1.10.2006 - 31.12.2006 

Det Kongelige Sølvkammer, Christiansborg Slot, 

København 

til udstillingen Skatte fra Kejserens Kina 

4.10.2006 - 10.12.2006 

INDLÅN 

I forbindelse med ombygningen af Oldtidsudstillingen 

på Nationalmuseet blev der mulighed for 

at udlåne Frederik 7.s kopier af Guldhornene til 

Rosenborg. Det store horn, som blev fundet 1639, 

blev oprindeligt opbevaret på Rosenborg inden at 

det kom på Kunstkammeret i 1734, i forbindelse 

med fundet af det korte horn samme år. Anledningen 

var dels forbindelsen til Rosenborg og slottets 

400-års jubilæum - for Christian 4. skænkede hornet 

til sin søn den udvalgte prins Christian, som 

lod udføre en prop og brugte det som drikkehorn - 

dels at Samlingen havde tilknyttet forskeren Stine 

Wiell med sit store projekt omkring Guldhornenes 

historie og deres betydning for dansk identitet. 

Guldhornskopierne var udstillet i Skatkammeret i 

perioden 6.4. - 10.9. 

Deponeringer 

Fra Kong Frederik den Syvendes Stiftelse paa 

Jægerspris har Samlingen i langtidsdepot modtaget 

et sæt Colt-revolvere, Frederik 7. havde modtaget 

som gave 1861 af Præsidenten for Amerikas 

Forenede Stater, Abraham Lincoln. 

Guldhornene udstillet i skatkammeret på Rosenborg.

ERHVERVELSER 

Rosenborg: 

På Sotheby’s auktion på Schloss Herrenhausen 

over genstande fra det Hannoveranske kongehus 

erhvervede Samlingen et stort 3/4-figurs portræt af 

Dronning Sophie Amalie med en papegøje på hånden. 

I Juriaen Ovens stil - 1650'rne. 

På auktion erhvervedes et rytterportræt af Frederik 

4. foran Kronborg Slot, ca. 1710. 

På auktion er erhvervet en elfenbenspokal, den 

såkaldte Løvenørnske Pokal. Skåret af Joachim 

Henne 1663-65. Har tilhørt den danske adelsmand 

Poul Vendelbo Løvenørn, måske en gave fra Frederik 

4. 

Fra private har Samlingen modtaget et perspektivisk 

relief af Rosenborg Slot, skåret i kork, og et 

litografi med de oldenborgske konger fra Christian 

1. til Frederik 7. 

Amalienborg: 

To buster af biscuit af det første Glücksborgske 

kongepar, Christian IX og dronning Louise. Udført 

af billedhuggeren og metalkunstneren Ludvig 

Vieth ca. 1870. Gave fra Lizzie og Eiler Ruges 

Kunstfond. 

REVISION VEDTÆGTER 

Samlingens økonomiske revision ved afdelingschef 

Annie Nørskov og fuldmægtig Anne Aagaard 

har i 2006 revideret årsregnskabet for 2005. Revisor 

har påtegnet årsregnskabet og afgivet revisionsprotokollat. 

Revisionen har omfattet: Kontrol af 

beholdningskonti, analyse af bogholderiets enkelte 

driftskonti, stikprøvevis bilagsrevision, revision af 

årsregnskab samt forvaltningsrevision. 

Genstandsrevision: 

Arkivar Steen Nottelmann fra Royal Copenhagen 

og kontorchef i Kulturministeriet Niels Jørgen 

Poulsen afholdt revision på Amalienborg d. 

5. dec., hvor man gennemgik genstande i Frederik 

9.s værelse. På Rosenborg afholdtes der revision d. 

18. dec., hvor man gennemgik genstande i værelse 

4. Ingen af stederne gav revisionen anledning til 

yderligere bemærkninger. 

De Danske Kongers Kronologiske Samling er 

oprettet ved kgl. resolution af 14. juni 1854, givet 

af Frederik 7., og har følgende ordlyd: 

Vi ville allernaadigst, at følgende paa Vort Slot 

Rosenborg værende Samlinger og Gjenstande, 

nemlig Kronings-insignierne med Kronjuvelerne 

og Diamanterne samt de øvrige Gjenstande, der 

opbevares i de saakaldte Regalieskabe, den egent- 

lige chronologiske Samling, adskillige til Afbenyttelse 

ved høitidelige Lejligheder bestemte Apparater, 

saavelsom andre forskjellige Sager, saasom 

Flora-danica-Stellet, Glassamlingen mm. desl., 

samt det egentlige Slotsbygningsinventarium 

herefter skulle udgjøre een Samling under navn 

af den chronologiske, at denne Samling betragtes 

som det Kongelige Huses uafhændelige Eiendom, 

arvelig fra Konge til Konge, og at den henlægges 

under Overbestyrelse af den af Vore Ministre, der 

har Foredraget i de Sager angaaende Vort Kongelige 

Huus, altsaa for Tiden Udenrigsministeren, 

samt Overhofmarskallen tilligemed den, som Vi 

ellers maatte finde for godt dertil at forordne. 

Ved Kongelig Resolution af 30. marts 1965, givet 

af Frederik 9, blev der oprettet en ny selvstændig 

afdeling af Samlingen på Amalienborg. 

Bestyrelsen udgøres af Hans Kongelige Højhed 

Prinsgemalen og Kulturministeren. 

31

32 

Direktør 

Kabinetssekretær, kammerherre 

Niels Eilschou Holm 

Museumsdirektør 

Cand.art Niels-Knud Liebgott 

Museets officielle navn 

De Danske Kongers Kronologiske Samling, 

Rosenborg og Amalienborg. 

Rosenborg Slot 

Øster Voldgade 4A 

1350 København K. 

Tlf. 33 15 32 86. 

Amalienborg Slot 

Christian 8.s Palæ 

1257 København K. 

Tlf. 33 12 21 86. 

Museumskategori 

Kulturhistorisk Museum. 

Museets formål og emnemæssige indhold: 

Med udgangspunkt i malerier, møbler og andre 

genstande, som har tilknytning til den danske 

kongefamilie, er samlingens formål at fremstille 

en del af Danmarkshistorien fra Christian 4.s regeringstid 

til nutid. 

Direktør Niels Eilschou Holm og Museumsdirektør Niels-Knud Liebgott ved modtagelsen af kongeparret til gallatflet.

MEDLEMSKABER 

ODM 

Organisationen af Danske Museer 

DMCBRK 

Danske Museers Center for Bevaring og Restaurering 

af Kunst 

ICAA 

International Council of Museums of Applied 

Arts 

ICOM 

International Council of Museums 

IIC 

The International Institute for Conservation of 

Historic and Artistic Works of Art 

MRKF 

Museumsrådet for København og Frederiksberg 

NKF 

Nordisk Konservatorforbund 

SKM 

Skandinavisk Museumsforbund 

UKIC 

United Kingdom Institute for Conservation 

VDR 

Verband der Restauratoren 

ERRN 

European Royal Residences Network 

PERSONALE 

Direktør 

Kabinetssekretær, kammerherre Niels Eilschou 

Holm 

Museumdirektør 

Niels-Knud Liebgott, daglig leder, cand.art. 

Rosenborg 

Museumsinspektører 

Jørgen Hein, cand.mag. 

Peter Kristiansen, cand.arch. 

Konserveringspersonale 

Hanz Nyström, ledende konservator 

Anders Abildgaard, konserveringstekniker 

Marianne Dupont, konserveringstekniker 

Tom Feilberg, konserveringstekniker 

Gunhild Hvass, konserveringstekniker 

Katia Johansen, konserveringstekniker 

Majken Thorvildsen, konserveringstekniker 

(projektansat) 

Midlertidigt ansat konserveringspersonale: 

Stina Bøge (nedpakning) 

Tove Jakobsen (registrering af nedpakkede genstande) 

Annemarie Juul (gobeliner) 

Clara Lauridsen (malerier) 

Henriette Heyn Olsen (nedpakning) 

Marianne Hvass Petersen (dragter) 

Bodil Stauning (nedpakning) 

Rasmus Meland Knudsen (praktikant 9. kl.) 

Kontor 

Søren P. Simonsen, kontorfuldmægtig 

Marianne Arnold, overassistent (deltid) 

Kirsten T. Christiansen, overassistent 

Alice Flinthøj, overassistent (deltid) 

Teknisk personale 

Erik H. Larsen, museumspedel 

Mette Lohse, vagtmester 

Ole Madsen, museumshåndværker 

Kirsten Munck, museumsbutikschef 

Birgitte Christensen, rengøring 

Lone Dürr, rengøring 

Susanne Schlichter, rengøring 

Opsynspersonale (deltid) 

Knud Andersen, Kaj Bang, Dan Barkner, Ulf 

Baungaard, Hannah Bitton, Karin Blumensaadt, 

René Bobirk, Peter Buch, Nette Børkdal, Annalise 

Christiansen, Mark Druett, Isni Dukai, Jørgen 

Enge, Camilla Fürst, Inge Lise Fürst, Nancy Garner, 

Elisabeth Hagland, Christina Hansen, Niels 

Hansen, Lars Harvig, Rune Jakobsen, Erik Jeppesen, 

Søren Johansen, Martin Kasler, Lars Kristensen, 

Allan Lauridsen, Anni Nielsen, Marina Nielsen, 

Thyge Nielsen, Bo Nilsson, Jan Olsen, Bjarne 

Petersen, Sanne de Fine Raith, Marten Refslund, 

Jens Røgilds, Karen Søby, Hildegard Teller, Jesper 

Thomsen, Robert Tsaturyan, Juhan Vabamäe 

33

34 

Projektansat videnskabeligt personale 

Axel Harms 

Mette Lemvigh- Müller (bibliotek) 

I perioden 1. marts 2005 til 28. feb. 2007 er til Samlingen 

tilknyttet museumsinspektør Stine Wiell, 

som arbejder med Guldhornenes historie 1639- 

2006. Stipendiatet er betalt af Velux Fonden. 

I perioden 1. feb. 2005 til 31. jul. 2007 er til Samlingen 

tilknyttet mag.art. Winnie W. Heiden med 

ph.d.-projekt ved Kulturarvens Forskerskole, med 

titlen: Elitens selvforståelse / det ansvarlige subjekt 

i den rationelle stat, belyst gennem analyse af 

Hendrick Krocks (1671-1738) og Benoit le Coffres 

(1671-1722) rumudsmykninger under Frederik 

4. (1699-1730). 

Skånejob 

Ole Thamdrup, cand.mag. 

Omvisere 

Kathrine Bjerregaard, Nette Børkdal, 

Jon R. Christensen, Eva Helsted, 

Preben Mellbye-Hansen, Per Nielsen, 

Kicki Pedersen, Steffen L. Petersen, 

Sanne de Fine Raith, Karen Søby 

Helene Transe Rasmussen, . 

Traktørstedet Rosenborg 

Forpagter: Katrine Schøbel 

AMALIENBORG 

Museumsinspektør 

Gerda Petri, mag.art. 

Kontor 

Jacob V. Madsen, overassistent 

Teknisk personale 

Esther Madsen, vagtmester 

Rengøring 

Thomas Christensen 

Jesper Friewind 

Maria Grønkjær Sawaed 

Bettina Suddergaard 

Opsynspersonale (deltid): 

Anne Brit Christensen, Thomas Christensen, Jeanette 

Friewind, Steen Hougaard, Elise H.B. Jensen, 

Michael Juul, Camilla Kagstrup, Maria Malling, 

Birgitte Bardtrum Momme, Eva Nørgaard, Lise 

Nørholm, Steffen Petersen, Solveig Rantsén, Heidi 

Rolmar, Vibeke Sass, Bettina Suddergaard, Vibeke 

Søndergaard, Betty Sørensen, Bodil Aagerup 

Omvisere 

Mette Katrine Hansen, Louise Lefèvre, Esther 

Madsen, Birgitte Bardtrum Momme, Steffen Petersen 

Studentermedhjælp 

Lisbeth Kragh Larsen 

Manon Lüttichau 

Lysene tændes med største varsomhed.

TILLIDSPOSTER 


Udpeget til officiel rådgiver for det Litauiske Kulturministerium 

vedr. genopførelsen af det Storhertugelige 

Palads i Vilnius, Indvalgt i Europa Nostra 

Scientific Council. Forstander for Det Kongelige 

Selskab for Fædrelandets Historie. Vicepræsident 

for Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab, Bestyrelsesmedlem 

i: ICOMOS-Danmark, Den Kongelige 

Udstillingsfond, Europa Nostra Danmark, Dronning 

Margrethe II’s Arkæologiske Fond samt Selskabet 

til udgivelse af danske Mindesmærker. I 

præsidiet for Museet for Religiøs Kunst, Medlem 

af Conseil Permanent for Borgforsker-kongressen 

Château Gaillard og af Tranquebar-komitéen. 

Medlem af Selskabet for Dansk Kulturhistorie. 

Medlem af Selskabet for Historie, Litteratur og 

Kunst. Medlem af præsidiet for International Club 

Copenhagen. Konsulent for Middelaldercenteret 

på Bornholm. Medlem af Det rådgivende udvalg 

og censor ved Turistføreruddannelsen ved RUC. 

Censor i faget Kunsthistorie ved Universiteterne i 

København og Århus samt i Historie ved alle landets 

universiteter. Inventarrevisor ved Det Nationalhistoriske 

Museum på Frederiksborg Slot. Områdekonsulent 

ved Danmarks Nationalleksikon i 

Middelalderarkæologi. Fagkonsulent for Gyldendals 

Leksikon. 

Jørgen Hein: 

Medlem af repræsentantskabet for Ole Rømer Museet 

og Byhistorisk Samling og Arkiv, Sekretær i 

Selskabet for Dansk Kulturhistorie. Medlem af 

styregruppen for Kunstkammerprojektet. 


Kasserer i Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring. 

Medlem af redaktionen af “Bygningsarkæologiske 

Studier”. Indvalgt i bestyrelsen for 

Kulturnatten i København. 


Bestyrelsesmedlem i Tværfagligt Netværk under 

ODM (Organisationen Danske Museer). Tovholder 

i TG Light (Target Light). 

Anders Abildgaard: 

Medlem af Fagpolitisk Netværk under ODM. 

Medlem af bestyrelsen for KEP (Konservatorernes 

Efteruddannelses Pulje). 


Formand for Dansk Konserveringspersonales 

Fællesudvalg, nu KEP. Sekretær for ICOMs International 

Costume Committee. 

KOLOFON 

Redaktion: Peter Kristiansen 

Tilrettelæggelse: Axel Harms 

Udgivet juli 2007 

Oplag: 200 

Tryk: 

ISBN 978-87-89542-25-6 

Malmøhus-Garden trækker op til renæssancefesten 

den 2. september. 

35

ROSENBORG - AMALIENBORG - Rosenborg Slot

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?