Aggersborg

Udsigt ned over ringborgens centrale
plads med Aggersborgsgårds
staldbygninger i baggrunden.
KMH 2005.
Aggersborggård
Historie:
Aggersborg har som den eneste af ringborgene i Danmark et
ubrudt efterliv med skiftende kongsgårde, borge og herregårde.
Der er dog aldrig blevet udgravet på stedet, så historien i middelalderen
kendes kun fra skriftlige kilder.
Aggersborggård var kongsgård indtil 1579, og dermed har den været
i kongeligt eje i mindst 600 år. Formentlig er det pga. stedets lokalstrategisk
betydning i form af overfarten over fjorden, at gården
forblev kongsgård så længe. Flere gange er den blevet stormet af
oprørske bønder. Gården har også været brændt.
I Kong Valdemars Jordebog fra 1200-tallet benævnes gården
Akærsburgh. I 1373 hører man om Aggersborg som borg, hvor en
ridder forpligter sig til at genopbygge borg og forborg. Formentlig
har der været tale om et dobbelt voldsted med 2 banker i lighed
med Egholm og Hedegård (se beskrivelsen af voldsteder - kulturmiljø
nr. 7). Der findes formodentlig ingen rester, da borgene på dette
tidspunkt ofte var bygget af træ, græstørv og jord.
I 1579 mageskiftede Kong Frederik II gården til adelsdamen Vibeke
Podebusk, der var ud af en vendisk fyrsteslægt fra Rygen. Kongen
ejede på det tidspunkt i Aggersundområdet 11 gårde, 4 bol (mindre
gårde), 5 huse, 2 færgehuse, præstegården samt en gård der. Til
gården hørte også fiskeri og ålegårdsrettigheder.
Indtil 1718 havde Aggersborggård 12-13 adelige ejere, hvorefter
den overgik til borgerlige godsejere. I 1756-1758 blev den nuværende
hovedbygning bygget. I første halvdel af 1800-tallet satsedes
på stude, der blev opfedet på engene. Senere blev der også opfedet
heste.
To forfattere har beskæftiget sig indgående med Aggersborggård
og dens beboere. Den ene er Jakob Knudsen (1858-1917), søn af
præsten, der boede i præstegården de første 8 år af sit liv. Den anden
er Hans Kirk (1898-1964), hvis oldeforældre havde Aggersborggård.
I hans Skyggespil fra 1953 får man et indblik i livet på gården.
963