Helligånden som dirigent. Om det musikalske repertoire ... - dym.dk

More documents

Recommendations

Info

216 Sybille Reventlow understreges, at ældsterådet10 reldsterädet lO skal skaI føre f0re nøje n0je kontrol både bäde med brødrenes br0drenes og med de fremmede komponisters værker, vrerker, således säledes at "weder solche so1che Stikke Stiicke ... darinn der Weltgeist herrscht, noch auch iibelgerathene iibeigerathene Probestiicke von Anflingern Anfängern in der Composition ... gebraucht u. aufgefiihrt werden".u Endvidere må mä musik, som er komponeret af medlemmer af menigheden, ikke opføres opf0res for ofte, og det skal skaI ske på pä anstændig anstrendig vis "weil sonst so1chen solchen Bnldern Brüdern die Freimiithigkeit benommen, und sie zu ihrem Dienste unbrauchbar gemacht werden".12 Musikken blev, når när den ikke var almindelig menighedssang, opført opf0rt af et kor, der bestod af medlemmer af menigheden, som var særligt srerligt egnede dertil. Dette har for unitetsældsterådet unitetsreldsterädet medført medf0rt visse vanskeligheder, idet der nødvendigvis n0dvendigvis også ogsä krævedes krrevedes damestemmer i de fleste af korene, og søstrenes s0strenes deltagelse i opførelserne opf0relserne kunne ikke bifaldes uden en deI del indskrrenkninger, indskrænkninger, da man havde bemrerket, bemærket, at det voldte upassende opmrerksomhed opmærksomhed - dog isrer især blandt fremmede, som besøgte menigheden. Synoden erkender, at s0strenes søstrenes deltagelse er uundgäe uundgåes0gtlig, da stemmebesretningen stemmebesætningen krrever kræver det, men s0strene søstrene mä må ikke alene udg0re udgøre koret. Synoden slutter med at henstille til ældsterådene reldsterädene i de forskellige menigheder om at give agt på pä søstrenes s0strenes adfærd adfrerd ved den offentlige sang.13 Direktionen af musikken skal skaI foretages af en af brødrene, br0drene, som ældsterådet reldsterädet måtte mätte finde kvalificeret. 14 Ledelsen Ledeisen af kormusikken er forbundet med organistembedet. Organisten skal skaI foreslå foreslä repertoire, men liturgen har den endelige afgørelse. afg0relse. Stilen skal skaI helst være vrere homofon til daglig - således säledes er enkle koraler altid gode. De polyfone kor skal skaI undgåes, undgäes, da deres liturgiske værdi vrerdi er mindre end deres musikalske, fordi tekten bliver for uforståelig. uforstäelig. Ved festlige lejligheder må mä musikken dog godt være vrere lidt mere udsmykket. Da musikken i Brødremenigheden Br0dremenigheden skal skaI være vrere underordnet ordet i forsamlingerne og indtage en tjenende rolle, må mä organisten i udførelsen udf0relsen af sit hverv ikke blot være vrere underordnet menighedens ledere i almindelighed, men i særdeleshed srerdeleshed liturgen, som leder de enkelte forsamlinger. Foruden at organisten naturligvis må mä have musikalske evner, må mä han have en særdeles srerdeles god hukommelse for koralmelodier og musikalsk opfindsomhed (kompositionstalent). Han må mä kende alle de vers, som liturgen istemmer, korrespondere nøje n0je med ham og kunne udtrykke versets følelser f0lelser ("koralfortolker"). "Ein Gemein-Organist muss ein in seinem Herzen gesalbter, liturgischer, 10. Højeste H0jeste myndighed i iden enkelte menighed. 11. Il. Synodalvedtægt Synodalvedtregt § 921. 12. Synodalvedtægt Synodalvedtregt § 921. 13. Synodalvedtægt Synodalvedtregt § 925. 14. Synodalvedtægt Synodalvedtregt § 922.
Helligånden Helligdnden som dirigent 217 u. zu diesem Dienst wie gestempelter Mann seyn".lS seyn".15 Hans "selige, gnQgte gnOgte u. zugleich andachtige andächtige Herz"16 må mä udtrykke sig ved forsamlingernes begyndelse i et præludium prreludium eller en salmemelodi. Organistens pligter er at spille på pä orglet ved forsamlingerne, at sætte srette sangerkor og instrumentalister på pä benene, indøve ind0ve musikken med dem og have ansvaret for opførelserne opf0relserne og holde orglet i stand. Organisten skal skaI ikke blot ledsage menighedssangen, men også ogsä være vrere i stand til at udføre udf0re de forspil, mellemspil og efterspil, der kræves, krreves, i hvilke han nøje n0je må mä udtrykke stemningen i gudstjenestens indhold. Han advares strengt imod at slå slä sig 10s løs i for-, mellem- og efterspil, da det foruden at forstyrre hjerternes andagt kunne føre f0re koralsangen bort fra dens oprindelige formål, formäl, som var opbyggelse, hvor den sungne tekst var hovedsagen, medens musikken, selvom den var en overordentlig vigtig faktor og er blevet udøvet ud0vet under alle sammenkomster, kun var et middel til at opnå opnä en passende stemning. Forspillet, som bortfalder påskemorgen, päskemorgen, hvor basuner træder trreder istedet, ver skal skaI forene de forsamlede, og det skal skaI svare i stemning til gudstjenestens indhold. Desuden er der små smä forspil i prædikenen, prredikenen, som går gär forud for præ prredikesang og slutvers. Foruden at de skal skaI forbinde tonearterne, har de til formål formäl at udfylde den tid, det tager at slå slä op i salmebøgerne salmeb0gerne på pä en vær vrerdig måde. mäde. De små smä forspil er kun intonationer. Mellemspillet er en kort musikalsk sats skubbet ind mellem meIlern to koraler, som skal skaI forbinde dem melodisk og harmonisk. Det skal skai have en karakter, som passer til indholdet af det sungne vers. Mellemspillene udelades, når när menhængen menhrengen i teksten ikke tåler täler afbrydelse, når när en rytmisk fri koral synges, sam på pä særlige srerlige højtidelige h0jtidelige steder, når när menigheden hellere vil vii høre h0re koralen uden organistens fortolkning (f.eks. ved nadveren under nydelsen af brødet br0det og på pä Langfredag). Desuden udelades mellemspillet helt i nogle menigheder under prædikenen. prredikenen. Efterspillet skal skai fastholde menighedsstemningen ved gudstjenestens afslutning. I Brødremenigheden Br0dremenigheden anvendes fællesbetegnelsen frellesbetegnelsen Liturgico for alle de sæd sredvaner og arrangementer, som finder sted med henblik på pä betjeningen af sakramenterne. Desuden omfatter Liturgico andre institutioner - almindelige og særlige srerlige forsamlinger- hvis formål formäl måtte mätte være vrere at bringe bøn, b0n, lov- og taksigelse til Gud. Under Liturgico er det fornødent forn0dent at undgå undgä alt, som kunne føre f0re til forkerte og enddog overtroiske ideer og at stræbe strrebe efter hjerter- 15. Synodalvedtægt Synodalvedtlllgt § 917. 16. Synodalvedtægt Synodalvedtlllgt § 918.
Page 1 and 2: Helligånden Helligänden som dirig
Page 3: Helligånden Helligdnden som sam di
Page 7 and 8: Helligånden Helligdnden som sam di
Page 11 and 12: Helligånden Helligdnden som dirige
Page 17 and 18: Helligånden Helligrlnden som sam d
Page 23: Helligånden Helligdnden som sam di

Helligånden som dirigent. Om det musikalske repertoire ... - dym.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?