Superjordnøddernes hemmelighed - Viden (JP)

A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 6 | 2 0 0 5
B I O I N F O R M A T I K
15
jordnøddeplante. Hvis opbygningen
af DNA-stumpen hos
de to planter er forskellig, kan
stumpen bruges som markør.
På denne vis kan Team
Supermule gå frem og finde
genetiske markører for jordnøddeplanten.
Jo flere markører,
jo større chance for, at en
eller to af dem vil følges med
supermule-allellen, som dermed
kan indkredses.
I virkelighedens verden
Jeg er datalog og en del af præcis
sådan et projekt, hvor vi ud
over jordnød og Lotus kigger
på bl.a. bønner og sojabønner.
Projektet er et tværfagligt
samarbejde, hvor jeg sammen
Yderligere information
Denne hjemmeside opsummerer vores resultater i en stor tabel:
http://cgi-www.daimi.au.dk/cgi-chili/GeneticMarkers/table
Her kan man klikke rundt og bl.a. få vist, hvor på Lotus-plantens
genom visse af markørerne sidder.
Man kan også prøve en webversion af hele analyseværktøjet på
http://cgi-www.daimi.au.dk/cgi-chili/GeMprospector/main
med molekylærbiologer har
udviklet computerprogrammer,
der effektivt har automatiseret
processen med at analysere de
enorme mængder data.
Vi har vist, at vores fættersammenlignende
metode er
brugbar ved at finde 459 markørkandidater,
som forhåbentlig
kan bruges i planteavlsprogrammer,
der har forædling af
visse egenskaber som mål.
Vi har endnu ikke fundet
superhelteegenskabs-genet i
jordnøddeplanten – men man
skal aldrig sige aldrig.
Om forfatteren
Jakob Fredslund er
ph.d. samt adjunkt ved
Center for Bioinformatik,
Aarhus Universitet
Tlf.: 8942 3125
E-mail: jakobf@birc.au.dk
www.birc.dk
Forskere finder hudfarvegen
Et internationalt forskerhold
har for nylig fundet et gen, som
er involveret i hudfarve hos mennesket.
Det er første gang, at der
er påvist en mulig sammenhæng
mellem specifikke gener og hudfarve.
Forskerne kom på sporet
af genet via studier af den populære
akvariefisk, zebrafisken.
Zebrafisken findes også i en
lysere variant, der kaldes gylden
zebrafisk. Ved at sammenligne de
to zebrafisk fandt Keith Cheng
og kolleger fra Pennsylvania State
University, at den gyldne zebrafisk
havde færre og mindre melanosomer
– dvs. de celle-organeller,
der indeholder pigmentet
melanin. Forskerne kunne vise,
at det var et bestemt gen – kaldet
golden – der var den bagvedliggende
årsag til disse forskelle.
Efter at have identificeret golden-genet
i zebrafisk lykkedes
det forskerne at finde et tilsvarende
gen i en database over det
menneskelige genom. Det viser
sig, at mennesker med europæiske
rødder har de samme melanosom-karakteristika
som den
gyldne zebrafisk – dvs. de har
mindre og færre melanosomer i
forhold til mennesker fra Afrika
og Asien. Forskerne fandt, at en
variant af golden-genet faktisk
Photo: Credit: ZFIN and Oregon Zebrafi sh Laboratories
Forskere har opdaget, at et gen, der kontrollerer pigmenteringen hos zebrafisk også spiller en rolle for
menneskets hudfarve.
var fremherskende i de lyshudede
europæiske befolkninger,
mens den oprindelige variant af
golden-genet dominerede i de
mere mørkhudede populationer
i Vestafrika og Østasien.
Golden-genet koder for et
protein, der sandsynligvis sidder
i den membran, der omgiver
melanosomerne. Proteinet formodes
at regulere transporten af
calcium ind og ud af organellen,
og kan dermed spille en rolle for
produktionen af melanin.
Studierne af zebrafiskene
blev oprindeligt igangsat, fordi
zebrafisken er en god modelorganisme,
der har mange gener
tilfælles med mennesket. Det er
håbet, at forskernes studier kan
få betydning for forståelsen af
sygdomme som kræft, diabetes
og engelsk syge. Opdagelsen
af et muligt hudfarve-gen hos
mennesket var således en uventet
sidegevinst af disse studier.
CRK
Kilde: science Vol. 310. no. 5755,
pp. 1782 - 1786