2003 - Rigshospitalet

More documents

Recommendations

Info

Fremtidens forskere skal forkæles Yngre forskere forsker ikke blot for deres egen skyld. De gør det for alles skyld, for samfundets skyld. Derfor bør de forkæles med såvel tid og penge som rengøringshjælp og mulighed for fast tilknytning til universitetshospitalerne. Han er verdenskendt for sin omfattende forskning i blandt andet hormonforstyrrende stoffers påvirkning af drengefostre og den mulige sammenhæng med testikelkræft og dårlig sædkvalitet. Hun er verdenskendt for sin forskning i fysisk aktivitets selvstændige betydning i sygdomsbehandling og forebyggelse, og hun er landskendt for sin store indsats for at få sat motion på lægernes, politikernes og befolkningens dagsorden. Dagsordenen i dag er yngre forskeres vilkår. Professor Bente Klarlund Pedersen er nylig tiltrådt formand for Rigshospitalets Forskningsudvalg, og professor Niels E. Skakkebæk er nyligt fratrådt formand. Begge har de løbende mange yngre forskere ”i stald”, som de vejleder. Netop rekruttering og fastholdelse af talentfulde yngre forskere har høj prioritet på Rigshospitalet, hvor forskningsaktivitet på internationalt niveau er en forudsæt- ning for konstant at yde patienterne en højt specialiseret behandling. Men hvad skal der til for at tiltrække yngre forskere og fastholde dem i forskningen? – Jeg synes, at vi skal forskelsbehandle, så yngre læger eller andre, der vil forske bliver forkælet. De skal have en god infrastruktur i form af penge til en sekretær eller statistiker og for den sags skyld også rengøringshjælp i privaten, lægger professor Bente Klarlund Pedersen ud. 2 www.rigshospitalet.dk
I N T R O D U K T I O N Med til den gode infrastruktur hører også, at læger ikke under turnus og speciallægeuddannelse sendes ud på centralsygehuse, mener hun. – Yngre læger med mod på at forske bør sikres fast tilknytning til universitetshospitalerne. De burde som nyudklækkede læger kunne slippe for at blive sendt i turnus på centralsygehuse, hvor der næsten ingen forskning foregår. Det gælder også de læger, der uddanner sig til speciallæge. De har hidtil kunnet uddanne sig udelukkende på f.eks. Rigshospitalet, men med den kommende ændring af speciallægeuddannelsen, bliver også de tvunget ud på centralsygehusene. Det er til skade for forskningen. Snakken samler sig hurtigt om de yngre lægers muligheder for at forske. Rigshospitalet kan ikke undvære biokemikere, molekylærbiologer og farmaceuter, der fuldtidsforsker, men hospitalets laboratorier hviler på den nære og helt basale tilknytning mellem patienter og forskning. Der forskes for patienternes skyld, og patienterne deltager i forsøg for forskningens og fremtidens skyld. – Lægegerning og forskning i sygdommenes grundlæggende mekanismer og i ny behandling lever i synergi med hinanden. Inspirationen til ny forskning opstår i lægernes møde med patienterne. En omstændighed, som molekylærbiologer og andre faggrupper i hospitalslaboratorierne også lægger stor vægt på. Det værste scenario ville være en klar opdeling mellem fuldtidsforskere og klinikere. Det er i hvert fald ikke en farbar vej, mener Niels E. Skakkebæk. Mødet med patienterne er også inspiration til forskning i f.eks. sygepleje, omsorg, patientsamtale og genoptræning. Også på disse områder forskes der på Rigshospitalet. Her er forskerne sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter samt andet hospitalspersonale. Fra mesterlære til original forskning Men når de to professorer så hurtigt drejer samtalen ind på, hvordan vilkårene kan gøres bedre for de yngre forskningsinteresserede læger skyldes det, at forholdsvist få nyuddannede læger fra universiteterne er motiverede til at forske. Godt nok klumper de forskningsmotiverede sig sammen på Rigshospitalet, hvis særkende er specialistbehandling og forskning på et højt internationalt niveau. Men det er ikke alle, der efter at have erhvervet en ph.d. grad, fortsætter med at producere original forskning. Og det skulle de gerne. – Ph.d.’en er en elevtid – en mesterlæretid. De fl este får en krise undervejs i deres ph.d. forløb. Men så drejer det sig om, at vi som deres mester, skal forsøge at guide dem på vej til nogle iagttagelser eller opdagelser, som bliver deres personlige ejendom, som de kan skrive en artikel om, og så rykker det. Så ser de skønheden og kreativiteten i forskning, og får lyst til at fortsætte med at forske, siger Niels E. Skakkebæk. Udover lysten til at forske, skal der tid til at forske. Derfor foreslår begge professorer, at det bliver muligt for yngre forskere at få fl eksible stillinger, så al forskning ikke skal foregå ved siden af en fuldtidsuge som travl kliniker. Delestillinger er i dag forbeholdt seniorforskerne, og dem ser de to gerne udbredt til de yngre forskere, men der er et men: – Men delestillinger skulle nødigt medføre, at det tager dobbelt så lang tid for de yngre forskningsinteresserede læger at blive speciallæger, fordi de kun er halvdelen af tiden i klinikken. Derfor et det vigtigt med fl eksibilitet, så der f.eks. også er mulighed for korte orlovsperioder fra lægegerningen til forskning eller kun fi re dage i klinikken til dem, der forsker. Forskning på det hele menneske Men også ydre omstændigheder er med til at fastholde yngre forskere. Det gælder f.eks. suset fra den internationale verden i form af ophold hos og samarbejde med forskningsgrupper i udlandet og fremlæggelse af sine egne forskningsresultater på videnskabelige konferencer. – For det første er deltagelse i det internationale forskningsmiljø et vigtigt element i at forske på Rigshospitalet, for vores forskning skal give genlyd på verdensplan. For det andet er anerkendelsen fra det internationale miljø med til at give de yngre forskere en identitet. Du kan lige så godt holde et foredrag, om du er 22 år eller 42 år. Det er dataene, der tæller. For de yngre forskere betyder det, at der bliver lyttet til dem, og de kan ranke ryggen, siger Bente Klarlund Pedersen, der er vejleder for tolv ph.d. studerende. Og der er til stadighed nok at forske i, selv i disse tider, hvor genomet er kortlagt. – Vi troede, at med kortlægningen af genomet, så kunne vi også kortlægge alle proteinstofferne, og dermed ville vi have styr på de afgørende mekanismer i mennesket. Godt nok er der en masse andre budbringere, som ikke producerer proteinstoffer, men dem regnede vi med var ”junk”. Nu har det imidlertid vist sig, at de andre budbringere er med til at styre genernes funktioner. Det vil sige, at i stedet for de 30.000 gener, vi troede, der var i et menneske, er der måske 10- 100 gange fl ere, som vi ikke har nogen viden om, hvad laver. Dermed er vi tilbage i fysiologien. Vi har brug for den hele person for at se virkningen af behandlinger. Derfor er det vigtigt med både basalforskning og klinisk forskning på det hele menneske. Og med denne nye erkendelse er der brug for mange yngre forskere – der er endnu meget at opdage, slutter Niels E. Skakkebæk. Videnskabelig årsrapport 2003 3
Page 1 and 2: 2003 V i d e n s k a b e l i g å r
Page 3: F O R O R D 2003 Forskningsmiljøet
Page 7 and 8: Linda Wulf-Andersen blev i 2003 År
Page 9 and 10: Christina Høi-Hansen vandt andenpr
Page 11 and 12: Adam Steensberg har modtaget den en
Page 13 and 14: Lars Engelholm har foråret 2004 mo
Page 15 and 16: Ali Salanti blev i 2004 Årets Yngr
Page 17 and 18: H:S Patent- og Kontraktenhed på Ri
Page 19 and 20: Juni 2004 Redaktion Lægelig direkt
Page 21 and 22: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegn
Page 23 and 24: Abdominalcentret Abdominalcentret A
Page 25 and 26: Abdominalcentret Vigtigste satsning
Page 27 and 28: Abdominalcentret 1. reservelæge Li
Page 29 and 30: Diagnostisk Center Diagnostisk Cent
Page 31 and 32: Diagnostisk Center Kjaer A, Meyer C
Page 33 and 34: Diagnostisk Center cerebrovascular
Page 35 and 36: Diagnostisk Center Måling af IgA o
Page 37 and 38: Diagnostisk Center B. Med førstefo
Page 39 and 40: Diagnostisk Center Norgaard-Pederse
Page 41 and 42: Finsencentret Finsencentret Allergi
Page 43 and 44: Finsencentret Oxidative DNA damage
Page 45 and 46: Finsencentret Andersen PO. Ornitose
Page 47 and 48: Finsencentret interleukin-6 in huma
Page 49 and 50: Finsencentret Videnskabelige artikl
Page 51 and 52: Finsencentret with relapsing-remitt
Page 53 and 54: Finsencentret phase III study of th
Page 55 and 56:
Hjertecentret Frederiksen MA, Engst
Page 57 and 58:
Hjertecentret bypass grafting. Eur
Page 59 and 60:
HovedOrtoCentret Overlæge, dr.med.
Page 61 and 62:
HovedOrtoCentret porous bovine-deri
Page 63 and 64:
Juliane Marie Centret Juliane Marie
Page 65 and 66:
Juliane Marie Centret Videnskabelig
Page 67 and 68:
Juliane Marie Centret HG. Gene stru
Page 69 and 70:
Juliane Marie Centret handedness in
Page 71 and 72:
Juliane Marie Centret Geisler CH, D
Page 73 and 74:
Juliane Marie Centret Stud.scient.
Page 75 and 76:
Neurocentret Neurocentret Neuroanæ
Page 77 and 78:
Neurocentret neurological outcome o
Page 79 and 80:
Neurocentret - somatosensory repres
Page 81 and 82:
Neurocentret Prediction of risk of
Page 83 and 84:
Det Nordiske Cochrane Center Det No
Page 85:
Universitetshospitalernes Center fo
show all

2003 - Rigshospitalet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?