1. afdeling - optakt til 2. afd - SlushCup

More documents

Recommendations

Info

SlushNews Page 8 1 . a f d e l i n g - o p t a k t t i l 2 . a f d I Dame Elite er der ikke megen tvivl om hvem der er den hurtigeste....det er Annika Langvad (HMTBK SRAM). Annika vandt da også overlegent i enkeltstarten med mere end 5 min ned til Flødeiskvinden Kristine Nørgaard og den seje sild Ditte Clausen. Annika kørte så hurtigt at hun blev nummer 9 af alle. Det bliver spændende at se om Annika kan nå sit mål om at blive nummer 10 sammelagt af alle! Ditte havde fået nyt stel og var godt tilfreds med dette; Enkeltstarten gik rigtig fint. Jeg har lige fået en ny ramme, som der er vældig fart i. Jeg kaIder den Black Beauty! I modsætning til mange andre lykkedes det mig at blive på hesten hele vejen rundt, selv om jeg fik en lige lovlig spændende nedkørsel på sidste runde, der affødte en del gisp og kommentarer. Slushcuppen er primært et spørgsmål om vintertræning for mig, og nu hvor jeg er rykket op fra motionsklassen har jeg ikke de store podieambitioner. Men jeg vil da bestemt prøve at holde min plancering så længe som muligt, selv om jeg fornemmer, at konkurrencen skærpes i næste afdeling. Annika og Nørregaard-pigerne kommer jeg nok ikke nogensinde til at slå på en mountain bike, så det bliver nok Samantha og Anna T og andre, jeg skal forsøge at køre op med. min søde kombatant fra damemotion sidste år, Sabine, må da gerne blive bagved sammen med min klubkammerat Julie (så, nu er de motiveret, så får jeg nok høvl næste gang :-). I Herre Elite må det siges at første afdeling ikke blev afgjort heeeeelt 100% sportsligt, idet 4 T-Bikes ryttere havde en fordel i at starte tidligt - inde regne for alvor gjorde banen fedtet. Det var desværre nødvendigt da T-Bikes ikke er en stor klub og de 4 ryttere havde mange opgaver den dag - og dagen før. Men altså Thomas Bonne blev nok lidt snydt - for selvom han kærte et eminent løb - blev han kun nummer 5...efter 4 T-Bikes ryttere. Det var Benjamin Justesen der var den hurtigeste af T-Bikes kvarteten med Rasmus Jessing, Casper Saltoft og Johnni Nielsen på de næste pladser. Koncentrationen lyser ud af Benjamin Justesen (T- Bikes) før han skydes afsted på enkeltstarten (foto: Poul Erik Laub Christensen) Benjamin var da også tilfreds; Det gik godt, jeg vandt! Mit mål i år er en masse god træning, hygge og massere af roulade (den skal Benjamin så selv medbringe - red). På spørgsmålet om hvem han helst ikke vil have slag af lød svaret; Jeg vil helst ikke ha slag af, Bo Falck, det er desværre sket før. (3. afd årgang 1 den 15 dec 2002 - red) Thomas Bonne der præsterede den mest imponerende stil i mudderet havde disse kommentarer til enkeltstarten; Det gik glat (sikke et ordspil). Men sjovt var det :-) Jeg vil forsøge at holde den gode stil og vise man kan lege på mtb'en samtidig med at man kører lidt ræs. Efter første afdeling er mit mål at slå hele T-bikes til en af afdelingerne! Mads B er blevet så gammel at jeg ikke frygter ham mere. Til gengæld har H40 fået tilført nyt blod. Lennie Kristensen, tidligere Europamester og Tour VTT vinder (og nu ejer af DaVinci Cykler). Ham skal jeg bare ikke have baghjul af! I Slushcup tager vi sikkerheden alvorligt - derfor har vi hyret skadestuen.nu - så vi er sikker på en optimal og rettidig behandling - hvis uheldet skulle være ude
SlushNews Page 9 I k k e e n g a n g m a f i a e n k u n n e h a v e g j o r t d e t b e d r e A f : P e r L i n d b l a d J o h a n s e n Alle ved, at Herstedhøje-ruten er græs og grus, afbrudt af enkelte mudderhuller, og når det så er enkelt start, skal der hurtige dæk på! Wrong… årets første Sluscup-løb blev afviklet i silende regn, og når 500 par cykelhjul har kørt tre runder, er der ikke græs på mere, ej heller skovens muld, men den helt særlige Herstedhøje smat, der minder om brun sæbe, bortset fra at det er møg beskidt. Det var så glat, at jeg tror, det ville have været svært at stå fast med Nobby Nick! På den måde er Herstedhøje, på en og samme tid, både hurtig og teknisk vanskelig. Så, efter godt og grundigt at have fedtet rundt på mine dæk med minimale knopper og været nede at ligge fire gange, besluttede jeg mig til ikke blot at trække op ad alle skråninger men også ned af alle bakkerne. Ja, jeg overvejede sågar at udgår.. men SlushCup er ikke for tøse drenge, og desuden var jeg jo godt ude på tredje runde, så skulle f. da stå i det, hvis jeg skulle noteres for en tid på to runder. Og, det blev jeg så altså alligevel, noteret for to runder, for på den lille nedkørsel ned mod fåreristen, væltede jeg for femte gang og brækkede ankelen, og det så grundigt, at röntgensygeplejersken spontant udbrød: ”Ikke en gang mafiaen kunne have gjort det bedre!” Jamen, ville jeg ikke trække ned af alle bakker? Jo jo, men de fem meter ned er jo ikke en bakke i MTB-forstand, og desuden havde jeg på anden runde noteret mig, at der var græs ude i højre side, som gav bid i dækkene. Det græs havde imidlertid tage benene på nakken, da jeg ankom tredje gang. Med det samme mærkede jeg et vrid i cyklen, som jeg aldrig havde oplevet før, en slags rotation over begge hjul, og jeg vidste med det samme, at et eller andet var helt forkert. Jeg satte bjergbenet ned for at støtte men væltede i samme moment ind over benet, med to højlydte ”knæk” til følge. Ingen tvivl, benet var brækket. Det havde jeg alligevel ikke prøvet før! Hvad nu? Ville det komme til at gøre ondt? ”JEG HAR BRÆKKET BENET”, skreg jeg, og holdt fast om anklen. Med fingrene kunne jeg skubbe rundt på et helt sæt hårde ting inde under cykeltøjet ” OG DET ER ET ÅBENT BENBRUD!” Straks kom der hjælpsomme folk til, flyttede cyklen, spærrede ruten af og hentede ambulancen som jeg havde observeret kun små 40 meter fra styrtet. I takt med at lægen kunne konstatere, at det ikke var åbent brud, og jeg kunne konstatere at det ikke gjorde ondt, fik jeg tid til at tage et par foto af mig selv i ambulancen. Samtidigt fik jeg ringet til konen og fortalt, at jeg havde kørt mit sidste SlushCup løb for i år, for benet var brækket. Det var lige før jeg fik et møgfald, for vi stod lige foran at skulle flytte, men da chaufføren i samme nu startede udrykningshornet, tog bekymringerne alligevel over. På hospitalet kunne de konstatere, at foden var gået af led, hvilket ikke var så svært, da den sad i en ret vinkel ud fra benet, som en vimpel i strid storm. Men, röntgenbilledet kunne også fortælle, at en del af skinnebenet var brækket af, og lægknoglen var knust. Foden blev sat på plads, og om mandagen, medens konen overtog vores nye hus, blev jeg opereret med ikke mindre end 10 skuer og en lang skinne. Under operationen blev det konstateret, at ledbåndet, der holder de to knogler i underbenet sammen og altså forhindrer benet i at synke ned over foden, også var revet midt over. Operationen lykkedes dog fint, og der skulle ikke komme varige men. I Slushcup tager vi sikkerheden alvorligt - derfor har vi hyret skadestuen.nu - så vi er sikker på en optimal og rettidig behandling - hvis uheldet skulle være ude
Page 1 and 2: Sæson 9, nummer 2 I dette nummer A
Page 3 and 4: SlushNews Page 3 1 . a f d e l i n
Page 5 and 6: SlushNews Page 5 1 . a f d e l i n
Page 7: SlushNews Page 7 1 . a f d e l i n
Page 11 and 12: SlushNews Page 11
Page 13 and 14: SlushNews Page 13 I n f o 2 . a f d
Page 15 and 16: SlushNews Page 15 I n f o o m B o x

1. afdeling - optakt til 2. afd - SlushCup

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?