Hvor er Gud - Herning og Gjellerup Valgmenigheder

More documents

Recommendations

Info

hvor megen svimmelhed, vi kan tåle, vil vi altid kunne stille et spørgsmål mere. Guds virkelighed er garanten for, at heller ikke den mest sofistikerede fornuft nogensinde bliver færdig med virkeligheden, at fornuften nogensinde kan slå sig til ro med sig selv eller ophøjes til Gud. Om Gud er derude et sted, får vi aldrig at vide, for Gud vil blive ved med at rykke ud hinsides universet, om vi så skulle få kortlagt hver eneste galakse. Guds virkelighed svøber vores fornuft ind i et grundlæggende mysterium, som vi ganske vist ved meget mere om end for blot 100 år siden, men som vi dog aldrig kan komme bagom. Guds virkelighed er at fornuften altid arbejder i forlængelse af et mysterium, eller den svæver ovenover. Det bliver aldrig anderledes. Det giver fornuften dens rette plads at arbejde på. Det gør den fri til at kaste sig over hvad som helst, for mysteriet vil altid være større. Det vokser med vores viden. Og det gør fornuften dynamisk, idet den så at sige lokkes af det uendelige mysterium til at gå nye veje. Den behøver ikke at frygte for at overflødiggøre sig selv; dens arbejde kan aldrig blive færdigt. For det andet kommer Guds virkelighed til at betyde nærmest det modsatte, at Gud er så tæt på os, som tænkes kan. Vi skal endda være i Gud, og Gud skal være i os. Det kommer af kristendommens både klare og fuldstændig originale svar på spørgsmålet om Guds virkelighed, at Gud er ånd. Lige før hørte vi, at det gør fornuften fri og dynamisk at spørge efter Guds virkelighed, når det sker med en blanding af undren og skepsis, for til fornuft hører skepsis og kritiske spørgsmål. Det er rigtigt at rette blikket mod himlen, opad og udad og spørge, om Gud virkelig er derude, og derpå lade fornuften gå i offensiven. Nu derimod hører vi, at Gud er ånd og ikke bare i al ubestemthed. Nej, Gud er den ånd, som skal lære et menneske at elske, og dermed vil den lære et menneske afmagten at kende. Vi skal være som grene på et træ. Netop derved kan menneskers liv og gerning bære den rette frugt, og uden denne ånd kan vi aldrig fuldende noget af betydning. Ånden er uadskillelig fra et menneskes legeme. Guds virkelighed betegner således en fjern og ubegribelig uendelighed, og en ånd, som ethvert menneske kan komme til at kende, ja som det er ethvert menneskes bestemmelse at være underlagt. Vi behøver altså ikke at vide, om Gud er derude et sted, for at kunne sige noget om Ham. Vi behøver ikke at tænke på, om Gud er en fysisk realitet i pagt med de kategorier, som vores fornuft er i stand til begribe verden med, dvs. tid, sted, vægt, rumlighed, stort og småt etc. Udefter er Guds virkelighed en beskyttelse og en udfordring af vores fornuft.
Mange vil nok i overensstemmelse med deres fornuft, og også uden at blive anset for idioter af videnskaben, sige, at Gud er energi. Han er på den måde alt i alle hele tiden, som en vibrerende strøm, der holder alting i gang; nogle kan endda henvise til erfaringer, de på denne måde har gjort med Gud. Det er ikke i modstrid med kristendommen, for det lukker jo ikke for det næste spørgsmål om, hvor denne energi kommer fra, og hvad den mere præcist består af. Lad os bare omskrive Gud til energi, hvis det kan befordre den blanding af undren og skepsis, som fornuften lever af, blot vi aldrig glemmer at sige som i kristendommen, at Gud er ånd. Det høres overalt i Det nye Testamente og altså meget tydeligt i de tekster, som tilskrives Johannes. Og ånd er ikke det samme som energi. Kristendommens ånd er præcist beskrevet som kærlighed og sandhed, og den er beskrevet som handling. “Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os…” Kærligheden er, at man ikke kan elske sin bror og hade Gud eller elske Gud og hade sin bror. Kærligheden er konkret og bærer frugt. Den kommer fra Gud i menneskelig skikkelse, og den overser aldrig menneskelig skikkelse. Den tåler alt, udholder alt, opblæses ikke, skjuler syndernes mangfoldighed, og hvad vi ellers kan høre om den. Alt dette ved vi naturligvis fra Kristus, som altid talte om, hvad han havde fået af sin Fader for at give til mennesker. Han kunne ikke skille sit liv hverken fra Gud eller fra mennesker. Alt har han fået af Gud, som han som det naturligste kalder sin fader, fordi en fader er bestemt til at elske sine børn. “Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed.”… “Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden…Jeg er vintræet, I er grenene.” Således præciserer Johannes åndens indhold med forskellige udtryk. For os gælder det, at vi skal bære frugt ved at kende vores afhængighed af netop den ånd, som Kristus er, og som er Gud, og som vil bringe mennesker til at leve i kærlighed og sandhed og være glade for det, selvom vi vil erfare, at både kærlighed og sandhed kan være kostbare bekendtskaber. Hvordan kan det ske, at denne ånd bliver vores? På samme måde som al anden formidling af ånd. Ved menneskeligt nærvær og ved at der tales i dette nærvær. Vi skal sige noget til hinanden. Tavshed siges ganske vist at være guld, men det er alene på baggrund af sprog, som tales. Det er i erkendelse af sprogets store magt over mennesker og vore erfaringer med for megen snak og snakkesalig ubetænksomhed, at tavshed er guld. Guds ånd går fra menneske til menneske, fordi den med Kristus fik en menneskelig skikkelse, som kunne træde i kontakt med andre menneskelige skikkelser. Først discip-
Page 1 and 2: Herning og Gjellerup Valgmenigheder
Page 3: Mennesker grebet af ånd. (Tizian,
Page 7 and 8: Valgmenighedernes hjemmeside www.h-
Page 9 and 10: Herning Valgmenighed Døde regnet f
Page 11 and 12: Koncert med Danmarks Radios Pigekor

Hvor er Gud - Herning og Gjellerup Valgmenigheder

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?