27.12.2014 Views

Magt, politik og beslutning i dansk pensionspolitik - Institut for ...

Magt, politik og beslutning i dansk pensionspolitik - Institut for ...

Magt, politik og beslutning i dansk pensionspolitik - Institut for ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Tabel 1. Idealtypiske offentlige pensionssystemer.<br />

Obligatoriske <strong>for</strong>si-<br />

Residuelle pen-<br />

Universelle pen-<br />

Omfattende pen-<br />

kringssystemer<br />

sionssystemer<br />

sionssystemer<br />

sionssystemer<br />

Finanserings<strong>for</strong>m<br />

Obligatorisk<br />

arbejder- <strong>og</strong> arbejdsgiverbidrag.<br />

Generelle skatter Generelle skatter Generelle skatter +<br />

obligatoriske bidrag<br />

Modtagere: Indbetalere af bidrag Trængende Alle borgere Alle borgere<br />

Ydelses<strong>for</strong>m:<br />

Udregnet efter indbe-<br />

Udmålt efter behov<br />

Ensartet ydelse<br />

Flat-rate + efter<br />

taling<br />

(flat-rate) til alle<br />

indbetaling<br />

Grad af om<strong>for</strong>deling<br />

Middel Lav Middel / høj Høj<br />

Det obligatoriske <strong>for</strong>sikringssystem blev søsat af Bismarck i 1880erne, hvor industriarbejdere <strong>og</strong><br />

arbejdsgivere via lovgivning blev pålagt at indbetale til en pensionskasse. Med tiden blev flere<br />

<strong>og</strong> flere erhvervsgrupper omfattet af denne lovgivning, men gruppen uden erhvervstilknytning,<br />

dvs. først <strong>og</strong> fremmest kvinderne, var selvfølgelig ikke dækket. Det ligger i <strong>for</strong>sikringssystemets<br />

“natur”, at det kun er indbetalere, der kan modtage ydelser når de når pensionsalderen. Det ligger<br />

<strong>og</strong>så i <strong>for</strong>sikringssystemets “natur”, at disse ydelser er relateret til størrelsen af de bidrag den<br />

enkelte har betalt i årenes løb. Men relationen varierer meget fra land til land. Tyskland er et godt<br />

eksempel på en meget tæt sammenhæng mellem det indbetalte <strong>og</strong> udbetalte, dvs. pensionssystemet<br />

er kun meget svagt om<strong>for</strong>delende. I den modsatte ende findes Holland, hvor sammenhængen<br />

mellem det indbetalte <strong>og</strong> udbetalte er meget svag. Her er indbetalte bidrag faktisk med til at<br />

finansiere befolkningsgrupper, der aldrig har været på arbejdsmarkedet, dvs. systemet er meget<br />

om<strong>for</strong>delende. De fleste kontinental europæiske lande har d<strong>og</strong> et system imellem disse yderpoler,<br />

hvor<strong>for</strong> vi i tabel 1. har skrevet middel ved graden af om<strong>for</strong>deling.<br />

Med alderdoms<strong>for</strong>sørgelsesloven fra 1891 blev Danmark det første land, der etablerede et<br />

residuelt pensionsystem. I modsætning til det tyske system blev den <strong>dansk</strong>e ordning finansieret<br />

af generelle skatter <strong>og</strong> ydelserne blev målrettet de (værdigt) trængende, dvs. udbetaling var ikke<br />

afhængig af indbetaling. Til gengæld var udbetaling afhængig af, hvor trængende den enkelte var,<br />

dvs. ydelsesniveauet blev beregnet ud fra et skøn, der blev <strong>for</strong>etaget af kommunale embedsmænd.<br />

Med en række modifikationer er det sådanne behovsprøvede ydelser målrettet de svageste, der<br />

dominerer angelsaksiske velfærdsstater (Esping-Andersen 1990). Graden af om<strong>for</strong>deling i et<br />

sådant residuelt pensionsystem er <strong>for</strong>holdsvis begrænset. Godt nok tager man fra “de rige” <strong>og</strong><br />

giver til “de fattige”, men ydelsesnivauet er typisk meget lavt. En af de første velfærdsstats<strong>for</strong>skere,<br />

Titmuss, har <strong>for</strong>muleret det således, at “welfare <strong>for</strong> the poor” fører til “poor welfare”, da<br />

5

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!