Børnekultur, leg, læring og interaktive medier - Carsten Jessen

Nielsen 2002). Det simultane gælder i særdeleshed for sociale relationer og
kommunikation, hvor det, vi kunne kalde ”simultane dialoger” er et fremtrædende træk.
Den enkelte zapper ikke fra det ene til det andet, men er hele tiden i gang med flere,
parallelle samtaler.
Det er først og fremmest sådan, de nye digitale kommunikationsmedier bruges af børn
og unge. De deltager i stigende omfang i simultane dialoger på kryds og tværs af fysisk og
tidsmæssig adskillelse. Disse dialoger er meget forskelligartede i intensitet og varighed.
De kan strække sig fra SMS-beskeder, som bruges til at koordinerer aktiviteter og f.eks.
aftale fysiske møder på det næste gadehjørne, over chat-kommunikation, som ofte fører
til intensive, personlige samtaler, til opstykkede dialoger i e-mail, der kan strække sig over
lang tid, men alligevel vedligeholder sociale relationer.
Det kræver en veludviklet koncentrationsevne, overblik og omstillingsevne at deltage i
disse mange samtidige samtaler. Det er evner, som de fleste børn og unge synes at
udvikle relativ ubesværet, og det skal for en sikkerheds skyld understreges, at de ikke
dermed synes at aflære evnen til at indgå i tætte, koncentrerede sociale relationer med få
mennesker på andre tidspunkter. De forvirrede, urolige og zappende børn og unge, som
lever op til fordommene i den offentlige debat, findes, men de er undtagelserne og ikke
repræsentative for helheden. De børn, som ikke magter det nye sociale liv med de mange
skift, er en ny gruppe socialt handicappede i vores samfund. Hvis disse børn heller ikke
magter at bruge den digitale teknologi til at løse de problemer, som de mange skift skaber
i dagligdagen, vil de i fremtiden i særlig grad være socialt handicappede, fordi de risikerer
at blive udelukket fra en vigtig del af det sociale fællesskab med kammeraterne.
Den tekniske udvikling vil gøre det stadig nemmere og mere udbredt at samtale på tværs
af fysiske grænser, og det vil givet brede sig både omfangsmæssigt og aldersmæssigt, fordi
det som nævnt løser et problem for børn og unge. Det skaber samtidig nye problemer i
relation til pædagogiske sammenhænge. Man kan forsøge at forhindre eleverne i skolerne
i at bruge de nye kommunikationsmedier i undervisningen ved at forbyde mobiltelefoner
samt lukke af for chat og surfning på internettet. Det vil i sig selv blive en vanskelig og
besværlig kamp, som sandsynligvis ikke vil løse det egentlig problem. Det vil ikke ændre
på det forhold, at eleverne vil føle en art "social klaustrofobi" i undervisningens socialt
set lukkede rum.
8