November 2006 . nummer 185 - Fjordhesten Danmark

November 2006 . nummer 185

SÆTTILBUD
Skjorte med broderi og slips
kr. 299,-
DÆKKEN
Sort, med broderi på begge sider.
Med bringelukning. Str. 135
kr. 399,-
Fjordhesten Danmark - foreningen for avl og sport
Formand: Birgit Mortensen
Norddalen 9, Skt. Klemens, 5260 Odense S
Tlf.: 6615 3908 eller 2163 2903.
E-mail: birgit@fjordhest.dk/ taasinge@mail.dk
Næstformand og kasserer: Jes Boesen
Glibingvej 10, Brigsted, 8700 Horsens
Tlf.: 7565 9955
E-mail: jes@fjordhest.dk/ fjordheste@glibinggaard.dk
Avls-sekretær: Vivian Skøtt
Hamborggårdvej 3, 6622 Bække
Tlf.: 7538 9017 (bedst efter kl. 19.30)
E-mail: vivian@fjordhest.dk/ hamborggaard@mail.dk
Sports-sekretær: Annette Ruhoff
Tingvej 78, Tostrup, 9632 Møldrup
Tlf.nr. 86 69 12 93 eller 26 35 12 93
E-mail: annette@fjordhest.dk/ ruhoff@os.dk
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Susanne Fønsskov, Nr. Vedby Kirkevej 21, 4840 Nr. Alslev
Tlf.: 5443 4056 eller 2032 4056 (bedst kl. 18-19)
E-mail: susanne@fjordhest.dk/ sej@dk2net.dk
Leif Grimbühler, Ny Hagestedvej 59 A, 4532 Gislinge
Tlf.: 5946 0510 eller 2270 9650
E-mail: leif@fjordhest.dk/ grimbuhler@mail.tele.dk
Flemming Hjorthøj, Højgårdsvej 42, 4683 Rønnede
Tlf.: 5672 5390, E-mail: Flemming@fjordhest.dk/ hjorthoej@ofir.dk
Janne Melvej, Bahlvej 41, 6855 Outrup
Tlf.: 7526 1049, E-mail: janne@fjordhest.dk/ j.melvej@mail.dk
Mogens Olsen, Håstrupvej 30, Jordløse, 5683 Hårby
Tlf.: 6268 1857 eller 2165 2709
E-mail: mogens@fjordhest.dk/ vaenget@yahoo.dk
Brunt sadelunderlag
17” med gylden pipe
kr. 249,-
Bestilling via
FJORDBUTIKKEN
www.fjordhest.dk
eller ring på
tlf. 70 22 70 26
2
Cap
kr. 50,-
Vest
Taslan vest, så hestehår m.m. ikke
hænger fast! Med fleecefor.
kr. 299,-
Hjemmeside: www.fjordhest.dk
Korrespondance: Avl: Vivian Skøtt. Sport: Annette Ruhoff.
Administration og udland: Birgit Mortensen
Kontingent 01.01.2006-31.12.2006:
Personligt medlemskab: ....................................... kr. 500,-
Familiemedlemskab: ............................................. kr. 600,-
Juniormedlemskab (under 18 år): .......................... kr. 350,-
Seniormedlemskab (over 65 år): ........................... kr. 350,-
Rabatmedlemskab pr. 01.09. for de fire grupper henholdsvis:
kr. 200,-, kr. 250,-, kr. 150 og kr. 150,-.
Udlandsmedlem (Europa): kr. 300,-.
Udlandsmedlem (uden for Europa): kr. 350,-
Indmeldelse: Benyt indmeldelsesblanket på hjemmesiden eller send
et brev med din indmeldelse til:
Fjordhesten Danmark, Norddalen 9, 5260 Odense S.
Landscentret, Heste, Udkærsvej 15, 8200 Århus N. Tlf. 8740 5000,
Fax 8740 5010
Fjordhesten: Medlemsblad for Fjordhesten Danmark.
Eftertryk kræver skriftlig tilladelse fra bestyrelsen. Artikler, fotos m.v.
skal være redaktøren i hænde 1 måned før udgivelsesdato.
Fjordhesten udkommer næste gang i marts 2007
Redaktør: Lisbeth Pedersen, Landevejen 201, Ødum, 8370 Hadsten.
Tlf. 8698 9456 . E-mail: lisbeth@fjordhest.dk
Bladudvalg: Jes Boesen, fjordheste@glibinggaard.dk
Lisbeth Pedersen, landevejen@mail.tele.dk
Helle Sievertsen, hellesiev@post.tele.dk
Jørgen Skov, stald.fjordklit@email.dk
Annoncepriser: 1/8 side kr. 425,00 1/4 side kr. 650,00,
1/2 side kr. 925,00 1/1 side kr. 1.590,00.
Alle priser er excl. moms og gælder for sort/hvid.
Tilbud på farveannoncer gives ved henvendelse til Jørgen Skov.

Indhold
Nyt fra bestyrelsen ............................. 3
Generalforsamling
- allerede nu! ..................................... 4
Sporten på Vilhelmsborg .................... 5
Vi er på rette vej ................................ 8
Ukendt om onsdagen
- Europamester om søndagen ............. 9
Rigtige kvinder kører
fjordhopper ..................................... 10
Europamester i beskedenhed ........... 11
De gamle kom,
så og sejrede .................................... 12
Følskuerne i 2006 ............................ 13
Årets sidste dyrskuer ........................ 14
Bedækningssæsonen 2006 ............... 15
Hingste-Nyt ..................................... 16
Nyt omkring
dommeruddannelsen ....................... 17
På besøg hos
Sydfyns Heste- og
prærievognsudlejning ....................... 18
Redaktørens hjørne .......................... 19
Ida og Alibine .................................. 20
Bondens øje feder studene .............. 21
Alle der fodrer heste…. .................... 22
Hjemme hos Tove og
Gunnar Larsen ................................. 23
Det grønne
jubilæumsdækken ............................ 26
Jamen
man vasker da fjordheste … ............. 26
Snart er det gavetid .......................... 27
150 ekvipager og 475 starter
ved Stævne Syd 2006 ...................... 28
Sådan træner vi
vore fjordheste i spring ..................... 29
Herlig rævehalejagt i Vejle ................ 30
Stævne Øst på Dorthealyst ............... 31
Forsiden:
12-årige Citrus Klattrup blev fremstillet
ved hingstekåringen i særdeles
god kondition og med fremragende
bevægelse. Det medførte udnævnelse
til Årets Hingst og at han også
kan bruges, ses her, hvor han bliver
redet af sin ejer, Pernille Balcer.
Foto: Sandy North
Sats og tryk:
Tlf. 70 22 70 26
Fax 86 39 23 99
ryom@freka-grafisk.dk
www.freka-grafisk.dk
Nyt fra bestyrelsen
Siden det sidste blad udkom har vi holdt
to bestyrelsesmøder, et i slutningen af
august og et i slutningen af september.
Regelændringer på avls-området var hovedemnet
på dagsorden, men vi kom også til at
snakke dommere, idet lederen i 184 i den
grad påkaldte sig vrede hos en stor del af
vore eksteriørdommere. Det vidste vi godt
nok ikke, da vi holdt møde i slutningen af
august, hvor vi jo også havde næstformandens
beslutning (også omtalt i 184-lederen)
om at trække sig som næstformand og
dermed også som avlsansvarlig.
Drøftelserne på det bestyrelsesmøde mundede
ud i en enig bestyrelsesbeslutning
om, at vi måtte tage fat på de problemer,
der lå til grund for Jes Boesens beslutning
og som også er omtalt i lederen i nr. 184.
Herefter indvilligede Jes i at fortsætte som
næstformand. Ansvaret for avlen tog hele
bestyrelsen på sig med det formål at ’få
skuden på ret køl’.
En uge senere var der møde i dommerudvalget,
det første efter generalforsamlingen.
Som altid er nedsættelse af udvalg
et fast punkt på det konstituerende bestyrelsesmøde,
og dommerudvalget kom
til at bestå af de to bestyrelsesmedlemmer
Leif Grimbühler (som i
øvrigt også er dommer) og Mogens
Olsen samt de to dommere Søren
Juellund og Niels Mortensen.
Den hidtidige dommerudvalgsformand
Niels ønskede ikke at
påtage sig formandsposten, og de to
dommere ville ikke godkende Mogens som
formand med den begrundelse, at han ikke
var dommer. Leif ønskede ikke at påtage sig
formandsposten. Herefter kan man sige, at
dommerudvalget nedlagde sig selv.
Den 18. september fik vi brev fra Flemming
Strange-Hansen med oplysning om, at 13
dommere havde tilsluttet sig brevet. Brevet
(der i sin fulde længde kan beses på www.
fjordhest.dk, Medlemshjørnet, avlsforum,
- du skal helt tilbage til et indlæg dateret
den 19.09.) indeholdt et (eller måske rettere
tre) ultimatum til bestyrelsen, formuleret
som følger:
”Vor konklusion må være at vor lyst til også
fremover at gøre en uhonoreret indsats efter
bedste evner for Fjordhesteforeningen er
meget lille og at vi må drage konklusionen
heraf medmindre:
l Et flertal i bestyrelsen tager afstand fra
lederens beskyldningerne mod dommerne.
Dette skal ske senest 25/9 til
dommerudvalgets afgåede formand. I
modsat fald ser undertegnede dommere
ingen grund til at deltage i dommermødet
30/9.
l At dette offentliggøres straks derefter på
hjemmesiden. Formuleringen skal god-
3
kendes af dommerudvalgets afgåede
formand.
l At dette også formuleres i lederen af
det næste nummer. Formulering skal
ligeledes godkendes af dommerudvalgets
afgåede formand.”
I og med at bestyrelsen ultimo august
havde erkendt, at der var problemer og
også tilsluttet sig lederens indhold (om
end et par stykker gerne have set, at vi
ikke havde skrevet om det i bladet), var
det naturligvis umuligt at sige ja til dommernes
betingelser for at deltage i det
årlige evaluerings-mm. møde.
Den 23. september afsender jeg på bestyrelsens
vegne vort svar til dommerne, hvori
det centrale er:
”En enig bestyrelse kan ikke imødekomme
de i konklusionen nævnte krav.
En ligeledes enig bestyrelse vil imidlertid
indtrængende bede jer overveje beslutningen
om herefter ikke at deltage i det
planlagte dommermøde den 30. ds.
Vi vil meget gerne drøfte den aktuelle situation
med dommergruppen.
Hvad lederen angår, så er det sådan, at når
den er underskrevet af en person (nemlig
undertegnede), så er det den person,
der er ansvarlig for ordvalget. Andre
bestyrelsesmedlemmer ville
have valgt andre ord, andre igen
ville ikke have skrevet lederen,
men alene taget debatten på et
lukket møde med dommerne.
Uanset det enkelte bestyrelsesmedlems
holdning til ordvalget i
lederen og spørgsmålet om offentliggørelse
kontra ikke-offentliggørelse, så står vi
alle bag beslutningen om at tage fat på
løsningen af de problemer, som førte til,
at lederen fik den udformning, der er offentliggjort
i ”Fjordhesten” nr. 184.”
Fire af dommerne sagde herefter ja tak til
invitationen om at komme til møde. Det
samme gjorde Lisbeth Pedersen, der ikke
havde kunnet tilsluttet sig det fælles dommerbrev,
og begrundede det således den
23.09. i et indlæg på www.fjordhest.dk:
"Jeg har redegjort for mine bevæggrunde
i et brev til dommerne i går. Meget kort
fortalt går de ud på følgende: Jeg finder,
at lederen rejser nogle meget væsentlige
problemstillinger og ser det som noget
positivt at tale åbent om de ting, der så
afgjort rører sig blandt medlemsskaren.
Som dommer føler jeg mig ikke særligt
ramt af lederen. Tværtimod synes jeg,
at lederen kan bruges konstruktivt til at
se med kritiske øjne på vores arbejde
som dommere og forbedre det, med
særlig vægt på det etiske. Denne proces
foregår løbende, men specielt i år er der
sket mange ting, som jeg tror at medlemmerne
stiller sig uforstående over for.

Derfor er det meget vigtigt at få taget hul
på diskussionerne og at arbejde videre på at
få mere ensartede bedømmelser. Men først
og fremmest gælder det om at få løst den
nuværende situation gennem en god dialog.
Jeg må sige, at jeg er ked af sådan at stå uden
for de fleste dommeres kreds, men jeg er
nødt til at tage en beslutning, som jeg selv
kan stå inde for".
Den 30. september havde vi så bestyrelsesmøde
og indlagt i det var mødet med
de dommere, der havde lyst til at møde os.
Vi havde en utrolig god og positiv dialog
med perspektiver for fremtiden. Også en
meget åben dialog. Når vi tidligere i tiden
har drøftet, om bestyrelsen skulle med til
de årlige dommermøder, så har et dommer-argument
for, at vi ikke skulle med
været, at der ikke kunne tales så frit blandt
dommerne, når vi fra bestyrelsen var der.
Generalforsamling
- allerede nu!
Det argument blev gjort til skamme den 30.
september. Aldrig har der været en så åben
og dybdegående dialog mellem bestyrelse
og dommere.
Vi har ikke helt opgivet håbet om, at nogle
af de dommere, der ikke deltog i mødet,
kan nå at ændre mening. Derfor sendte vi
den 1. oktober endnu et brev med følgende
afslutning:
”I fortsættelse af vort brev af 23. september
og mødet i går vil vi endnu en gang bede dig
overveje, om du har lyst til at være en del af
den fremtid, der handler om kåringsbedømmelse
af fjordhestene.
Uanset dit svar, så er det vigtigt for bestyrelsen
at understrege, at vi alle håber, at vi
også fremover vil kunne mødes de steder,
hvor fjordhesten bringer folk sammen, uden
dårlige vibrationer.”
Som tidligere omtalt vil der i år blive afholdt en ekstraordinær generalforsamling
den 18. november.
Starttidspunkt og sted kan du læse i den medsendte indkaldelse.
Det er en generalforsamling, der udelukkende er indkaldt til pga. oplæg om flere
gennemgribende ændringer i vores forening.
Ved sidste ordinære generalforsamling blev der lagt op til en strukturændring i
foreningen, hvilket er omtalt i Fjordhesten nr. 182, maj 2006.
Der er ligeledes en del ændringer i vores regelsæt, som vi ønsker moderniseret.
Som nævnt i tidligere numre af Fjordhesten og på foreningens hjemmeside er der
bl.a. forslag omkring hingstenes materialeprøve, afkomssamlinger for hopper og
hingste, medaljekåring med mere, og vores regelsæt skal ligeledes tilpasses EU’s
regler på området.
MØD OP og gør din indflydelse gældende, så vi i fællesskab kan få tilpasset foreningens
regler og rammer til gavn og glæde for fjordhesten.
Jes Boesen
Medlemshjørnet
Gennem lang tid har vi ønsket at lukke en
del af www.fjordhest.dk af, så det kun er
medlemmer af Fjordhesten Danmark, med
stemmeret eller bopæl i Danmark) der
kan få adgang og deltage i debatten. Vor
webmaster opfyldte ønsket i september.
Samtidig er systemet "skruet sådan sammen",
at man kun kan deltage i debatten under
"sit fulde navn".
Vi håber, at rigtig mange medlemmer – når
de første tilvænningsvanskeligheder (også
af teknisk art) er overstået – vil være flittige
brugere af Medlemshjørnet, tage del i debatten
og være med til at forme fremtiden for
fjordhesten og Fjordhesten Danmark.
Foto:
Lisbeth Pedersen
På bestyrelsens vegne
Birgit

Sporten på Vilhelmsborg
Sportsafdelingen i jubilæet havde fået de
bedste vilkår at løbe på, da Vilhelmsborg og
det generelt strålende vejr gav en flot baggrund
til at afvikle et så stort arrangement.
Dressuren blev redet inde på gårdspladsen
mellem de flotte staldbygninger og den blev
udført på et utrolig flot plan. Danmark placerede
sig i toppen til EM dressur, så der var
god grund til at være stolt af vore ryttere.
Kvaliteten i avlen afspejles i sporten, hvor
vi kan se mange flotte præstationer fra den
”tunge lille hest” fjordhesten jo ellers har ry
for at være, eller skulle man sige ”havde”.
Det var en fornøjelse at se de unge heste,
der blev bedømt inde i ridehallerne, for
her kunne vi se hvad det er vi har i vente
til at forsvare os med til de forhåbentlig
næste mange EM’er. En kæk, ædel og sporty
lille hest som kan klare sig godt i alle sine
sportsgrene.
Springningen trak som altid mange tilskuere
til og også her kunne man se, hvor langt
fjordhestene er nået i sporten. Siden de syv
ud af ti starter i LD spring blev diskvalificeret
til det første Stævne Syd i '98 og LC-klassen
knapt nok blev oprettet, er der blevet trænet
en del! De danske ryttere måtte dog se sig
slået i spring, da de første placeringer gik
til Norge og Tyskland. Vores juniorryttere
klarede sig derimod rigtig godt og det er
dejligt at se, at der er så stor aldersspredning
indenfor alle grenene.
Det var ikke nær så mange tilskuere der
nåede helt ud til kørebanen, men de der
gjorde, kunne se hvor stærkt fjordhesten
stadig ligger her. Danskernes kuske placerede
sig rigtig flot i toppen, både i 1-spand
og 2-spandskørsel. Norge havde medbragt
en fanklub der stod klar med flag og heia,
så der ikke var tvivl om, hvornår det var en
af deres landsmænd der var på banen. Marathon'en
var lagt i det dejlige skovområde,
som vi tidligere har benyttet til Holdterræn,
og især vandforhindringen trak mange nysgerrige
publikummer til.
Alt syntes at blive afviklet i en dejlig international
atmosfære og vi kan se tilbage på
et vellykket DM og EM i jubilæumsåret
2006 og glæde os til de næste mesterskaber
finder sted.
Mette Kofoed
Resultaterne
Sportsarrangementet var en mangfoldig
affære og det rækker for vidt at nævne alle
resultaterne. Men de samlede vindere skal
nævnes med tak for indsatsen og for den
ubetalelige reklameværdi, der er i de flotte
præstationer med vores dejlige gule heste.
Kørsel DM
Samlet vinder af 1-spand blev Allan Sten
Pedersen med Lyngholms Granat. Nr. 2
Foto: Helle Sievertsen
og 3 blev henholdsvis Bjarne Wisler med
Kastanielystens Annabella og Helle Graves
med Kastanielystens Charlie.
2-spand blev vundet af Jens Høgh med Balou
og Højgaards Picasso og nr. 2 var Malene
Bloch med Stine Nørup og Trine Nørup
Kørsel EM
Bjarne Wisler med Kastanielystens Annabella
vandt 1-spandsklassen og nr. 2 var
Jon Lund fra Norge med Hedda Gabler. Nr.
3 var Allan Sten Pedersen med Lyngholms
Granat og Helle Graves med Kastanielystens
Charlie blev nr. 4.
Malene Bloch med Stine Nørup og Trine
Nørup vandt 2-spandsklassen foran Jens
Høgh med Balou og Højgaards Picasso og
nr. 3 var Timo Münch fra Tyskland med
Janne og Ron.
Ridning DM
I junior dressur vandt Anja Anita Hansen
og Lasse, efterfulgt af Katja Ehmsen og
Heebølls Tiny og nr. 3 var Katrine Olsen og
Citat Halsnæs
Senior dressuren blev vundet af Annette
Schmidt Kristensen og Mastrup Zola, efterfulgt
af Carina Kjeldsen og Citat Halsnæs,
Mia Cecilie Kristensen og Idol Fuglsang og nr.
4 blev Dorte Noer og Stald Kiels Galaxe.
I junior spring vandt Stefan Loria og Flicka
med Martin Jensen og Fenja som nr. 2 og
Maria Fisker og Idon Busklund som nr. 3.
Senior spring blev vundet af Helle Sørensen
og Ziga, nr. 2 var Birgitte Thomsen og Levisens
Junker og Lykke Greve og Fjordens
Marcus blev nr. 3.
All Round
Klassen blev vundet af Allan Sten Pedersen
����
����
�������� �� ������������
����� ������ ����
og Pia Berg Steffensen med Lyngholms Granat,
efterfulgt af Helle Graves og Pia Rosenhøj
Hansen med Kastanielystens Charlie
Mix-hold
Birkens Guldbasser vandt klassen foran
Team Morfar & Staldpigerne og Nordfjordhesten
blev nr. 3.
Ridning EM
Junior dressuren blev vundet af Danmarksmesteren
Anja Anita Hansen og Lasse. Siw
Graves blev nr. 2 med Golf Gudenå, Katja
Ehmsen og Heebølls Tiny blev nr. 3 og fjerdepladsen
gik til Sarah Kryger Sørensen og
Bartoldi.
I senior dresser havde Annette Schmidt Kristensen
skiftet hest, nemlig til Athos og de
to fik EM-guldet. Carina Kjeldsen og Citat
Halsnæs var nr. 2, efterfulgt af Ruth Elisabeth
Vareberg og Myrimann Nordgaard fra Norge,
Elisabeth Busch og Reno Vier fra Tyskland og
Karina Kristiansen og Flint Bøgely.
I junior spring gentog Stefan Loria og Flicka
succes´en fra DM og blev også Europamester.
Nr. 2 var ligesom ved DM Martin Jensen
og Fenja. Herefter kom Jeanette Zena Jensen
og Leander og nr. 4 blev Maria Fisker og
Idon Busklund.
I senior spring dominerede udlandet:
1. pladsen gik til Cassandra Bach-Gansmo
og Mævind fra Norge med Cornelia Lehnen-
Richter og Isigor fra Tyskland som nr. 2.
Endnu en tysk ekvipage blev nr. 3, det var
Marion Zörgiebel og Katto. Fjerdepladsen
gik til Heidi Bergsund og Alm Jarl fra Norge
og først på 5.pladsen finder vi en dansk
ekvipage, nemlig Marianne Sørensen og
Mastrup Zola.

����
����
�������� �� ������������
����� ������ ����
Nations Cup
De danske hold gjorde det rigtig godt, idet
junior dresser, senior dresser, junior spring,
kørsel 1-spand og mixhold blev vundet af
Danmark. I senior spring måtte vi se os slået
af et stærkt norsk springhold. Deltagerne i
de vindende hold ses neden for.
Junior dressur
Siw Graves/Golf Gudenå
Laura Nikoline Petersen/Manja Hedelund
Sarah Kryger Sørensen/Bartoldi
Katrine Olsen/Citat Halsnæs
Senior dressur
Annette Schmidt Kristensen/Athos
Janne Melvej/Boye Engvang
Karina Simonsen/Ricko
Karina Kristiansen/Flint Bøgely
Junior spring
Laura Melchior Jørgensen/Buller
Maria Fisker/Idon Busklund
Jeanette Zena Jensen/Leander
Rikke Brunsborg/Kastanjegårdens Nick
Senior spring
Cassandra Bach-Gansmo/Mævind
Ina Mari Gjerland/Kneist
Stine Lien Magnussen/Raknefrikk
Ruth Elisabeth Vareberg/Myrimann Nordgaard
Kørsel 1-spand
Helle Graves/Kastanielystens Charlie
Allan Sten Pedersen/Lyngholms Granat
Bill Jensen/Athene (Ellen)
Bjarne Wisler/Kastanielystens Annabella
FJORDHESTEAVLEN FJORDHESTEN DANMARK I DANMARK
OG ALM. BRAND HAR EN AFTALE
- HVOR DU SOM MEDLEM KAN FÅ
EN SÆRLIG RABAT PÅ DIN HESTEFORSIKRING
WWW.ALMBRAND.DK
Du vælger de forsikringsdækninger, du
gerne vil have til din hest. Det kombinerer
vi med din hests race, alder, og
hvad du bruger den til. Så får du en pris,
der passer nøjagtigt til din hest. Hverken
mere eller mindre. Det er alm. sund fornuft.
Vores lokale hestekonsulenter rådgiver
dig om hvilke forsikringsdækninger, der
bedst dækker dit behov. Blandt andet
kan vi tilbyde dig en af Danmarks bedste
sygedækninger – uden selvrisiko og med
en dækningssum på 23.337 kr. Du får
dækket 60% af nødvendige dyrlægeudgifter.
ALM. BRAND
Dyreforsikring
Midtermolen 7 · 2100 København Ø
Telefon 35 47 74 84
dyreforsikring@almbrand.dk
ALM. SUND FORNUFT
6
Mix-hold
Annette Schmidt Kristensen/Athos
Helle Sørensen/Ziga
Helle Graves/ Kastanielystens Charlie
Malene Bloch/ Trine Nørup-Stine Nørup
Alle resultater fra Vilhelmsborg kan ses på
www.fjordhest.dk - Gå ind på ”Sportsnyt” og
”2006” og find DM- og EM-resultater.
Ruth Elisabeth Vareberg og Myrimann
Nordgaard var med på det vindende
norske senior springhold.
Foto: Sandy North
Lisbeth Pedersen
Annette Schmidt Kristensen gjorde den store præstation
at vinde både DM og EM i senior dressur-
på to forskellige heste. Her er det ”DM”-hesten
Mastrup Zola. Zola var i øvrigt den bedst placerede
danske springhest ved EM i senior spring (nr. 5),
med Marianne Sørensen som rytter.
Foto: Helle Sievertsen

Anja Anita Hansen og Lasse vandt både DM og EM i junior dressur
Foto: Helle Sievertsen
Allan Sten Pedersen med Lyngholms Granat. Ekvipagen blev samlet vinder
af 1-spandsklassen ved DM og vandt sammen med Pia Berg Steffensen All
Round-klassen. Ved EM blev det til en tredjeplads.
Foto: Sandy North
Helle Sørensen og Ziga blev Danmarksmester i senior spring.
Foto: Mette Kofoed
Malene Bloch med Stine Nørup og Trine Nørup
blev nr. 2 ved DM i kørsel for 2-spand og vandt
guldet ved EM for 2-spand.
Foto: Mette Kofoed
Jens Høgh med Balou og Højgaards Picasso
vandt DM i kørsel for 2-spand og blev nr. 2
ved EM.
Foto: Sandy North
����
����� ������ ����
����
�������� �� ������������

Vi er på rette vej
Fjordhestenes bygning og galop er
blevet forbedret, men grundridningen
skal være i orden. Sådan lød
ordene fra Susanne Baarup, som var
en af dressurdommerne ved jubilæumsarrangementet.
Af Birgit Mortensen
Susanne Baarup er en af DRF’s internationale
dressurdommere. I den egenskab har hun
dømt i Frankrig, Holland, Sverige, Tyskland
og Østrig og uden for Europa i Sydafrika og
Sydamerika, nærmere bestemt i Argentina,
Brasilien, Chile og Uruguay.
I begyndelsen af august i år havde vi hidkaldt
Susanne til Vilhelmsborg.
Det er ikke første gang vi har haft brug
for Susanne. I mange år har hun været en
af vore materialprøvedommere og vi har
også kaldt på Susanne, når der har stået
’bevægelse’ på programmet på vore dommermoduler.
Men i august handlede det
om at bedømme dressuren i forbindelse
med DM og EM.
Netop fordi Susanne har fulgt fjordhestene
så mange år virker det relevant at spørge,
hvad hun synes om den udvikling, hun har
set. Svaret er, at der har været en stor udvikling.
Ganaschefriheden er blevet meget
bedre. Ganaschefrihed handler om forbindelsen
mellem hoved og hals (ganaschen er
det, vi i kåringssproget kalder kæberne). Der
er blevet mere plads og bedre nakke, sådan
at hestene har lettere ved at gå til biddet.
Også galoppen er blevet meget forbedret. Så
som forening betragtet er vi ’på rette vej’.
Men - for sådan et er der også. Der var,
siger Susanne, stor forskel på de deltagende
ekvipager på Vilhelmsborg, større end man
ville forvente ved et arrangement af denne
type. Der er stadig for mange heste, der har
problemer med grundridningen og der var
også på Vilhelmsborg heste, der ikke var
forberedt godt nok, dvs. de var ikke klar til
det niveau, de red på (her taler vi naturligvis
først og fremmest om LA3 og LA6). Susanne
håber, at rytterne har læst deres kritikker og
EM-vinder i seniordressur Annette Schmidt Kristensen og Athos.
Foto: Sandy North
vil lære af dem. Selv gjorde hun meget ud af
at gøre dem så udførlige som muligt.
Det bedste råd, Susanne Baarup kan give
fjordhesteryttere, er at grundridningen skal
være i orden, hvis man vil have en hest, der
søger frem, er eftergivende og let på tøjlen.
Der er nok en del fjordheste, der ville have
godt af at få grundridningen på plads ude i
DRF-rideklubberne.
Og så skal rytterne huske, at seriøs træning
og undervisning er forudsætningen for de
gode resultater. Hvis rytterne synes, at dommerne
er for strenge, så kan forklaringen
meget vel være, at ekvipagen skulle have
været bedre forberedt.
Susanne havde også et par råd til os som
arrangører. Dels skulle vi overveje, om en
hest skulle kunne gå med både en junior- og
en seniorrytter. Nogle af de heste, der havde
’fuldt program’, og det kunne jo også være
i andre discipliner, virkede noget trætte på
slutningen af jubilæet. Dels ville vi måske
Specialforretning
for Ride- og Køresport
����
����� ������ ����
����
�������� �� ������������
gøre vore ryttere en tjeneste ved at skærpe
udtagelseskriterierne.
Ros er der heldigvis også. Overordnet set
synes Susanne, at det var et utrolig flot arrangement,
vi havde stablet på benene.
Susanne selv rider på ’de langbenede’, og
har altid gjort det, så hvordan kom vi egentlig
i kontakt med hende? Selv mener hun, at
vi skal tilbage til de glade Ungskuedage. For
ca. 35 år siden mønstrede hun en DV-hest
og efter et par år (og en grundig samtale
med daværende landskonsulent Henning
Rasmussen) blev hun assistent ved Ungskuet
– i øvrigt den første kvindelige af slagsen.
Efter nogle år avancerede Susanne til overassistent,
men det var knapt så sjovt siger
hun, for i den funktion mistede hun den
kontakt med hestefolket, som hun er og
var så glad for.
Og hestene er også blevet Susannes professionelle
liv, idet hun er elitekoordinator
i DRF. m
Ring og få et
introduktionstilbud!
NIELS CHR. SIMONSEN . HERREDSVEJEN 18 . 8832 SKALS . 86 69 45 17
Mit speciale: Omstopning og reparation af alle slags sadler.
* Førsteklasses håndsyede køreseler til såvel ponyer som heste.

Ukendt om onsdagen
- Europamester om søndagen
De kom, så og sejrede plejer man at sige. Men Anja og
Lasse nøjedes ikke med at se, de red sig lige ind i på
guld-pladserne.
Af Birgit Mortensen
16-årige Anja er vokset op med heste. Hendes mor Liselotte, der
selv som barn var ’bidt af en gal hest’, startede med at undervise i
ridning for 22 år siden, og hun gør det stadig. Anja er en af
eleverne, men op til Vilhelmsborg fik hun dog også privat-undervisning
af Lene Ejby.
Året efter at Liselotte startede sin rideundervisning på privatadressen,
søsatte familien et andet projekt med heste, nemlig prærievognsferie.
Projektet er vokset og vokset. I skrivende stund ejer
familien Hansen 44 fjordheste. De allerfleste af dem er vallakker.
Uden for feriesæsonen er en stor del af hestene udlejet, enten på
helpartsbasis eller på halvpartsbasis. Halvpartshestene og de der
ikke er udlejede, bruges i rideskolen. Andet steds i bladet er det
netop familien Hansen, der portrætteres i artiklen: "På besøg hos
Sydfyns Heste- og Prærievognsudlejning". Artiklen blev skrevet på
et tidspunkt, hvor ingen i Fjordhesten Danmark vidste, at der var
en ’stjernerytter’ i familien, nemlig Anja, der på 9-årige Lasse først
vandt DM for juniorer og derefter EM.
Tommelise var vist den første hest, som Anja i en meget ung alder
sad på ryggen af.
6 år gammel var hun til stævne på hoppen Trunte, men det gik ikke
så godt. I hvert fald stod der i kritikken, at Trunte ikke var klar til
LC2. Herefter fulgte Valter, på ham nåede Anja at ride LA1.
Lasse 9701822 blev købt for fem år siden til rideskole-brug og til
prærievognsferie. En dag sagde forældrene til Anja, at her var vist
hendes fremtidige dressurhest. Anja var ikke så tilbøjelig til at udskifte
Valter, men lod sig dog overtale. Og det har hun ingen grund til at
fortryde. Lasse er en stærk hest, der også har en stærk vilje, men
han kan lide at ’være på’, og på gode dage er ekvipagen nærmest
uovervindelig.
DM og EM
Det viste de på Vilhelmsborg i august, hvor ekvipagen torsdag vandt
LB2 med 67,93% foran Sarah Kryger Sørensen/Bartoldi 0005377
med 66,44 % og Siw Graves/Golf Gudenå FJH 710 med 65,63%.
Fredag skulle juniorerne ride LB3. Igen vandt Anja og Lasse, denne
gang med 72,40% foran Katja Ehmsen/Heebølls Tiny 9704543, som
opnåede 68,02%, på 3. pladsen fulgte Katrine Olsen/Citat Halsnæs
FJH 709 med 66,15%.
Sammenlagt blev denne rækkefølge også resultatet, da DM’s guld,
sølv og bronze skulle fordeles.
Søndag red juniorerne tredje afdeling af EM, nemlig LA1. Igen
blev klassen vundet af Anja/Lasse, nu foran Siw/Golf Gudenå og
Sarah/Bartoldi.
Da resultaterne fra de tre klasser var lagt sammen, var det de samme
fire ekvipager, der lå i top. Urørlig på mesterskabspladsen var Anja/
Lasse med 210,56. Ikke meget skilte de næste tre ekvipager. Først
af dem var Siw/Golf Gudenå med 195,88, herefter Katja/Tiny med
194,80 og endelig Sarah/Bartoldi med 193,92.
Ukendt om onsdagen og kendt om torsdagen
Da Anja og hendes familie tog til Vilhelmsborg var det for at deltage
i det første fjordhestestævne nogensinde. Tidligere stævnedeltagelse
var foregået i DRF-regi. Anja fortæller, at det havde været vældig sjovt
Anja og Lasse
Privatfoto
����
����� ������ ����
����
�������� �� ������������
at ankomme onsdag og være helt ukendt for dagen efter, hvor LB2
var vundet med 67,93%, at være en kendt ekvipage. I det hele taget
havde dagene på Vilhelmsborg været pragtfulde, alene det at alle
deltagere var interesseret i den samme race havde været fantastisk.
Anja havde også glædet sig til at se ’alle de berømte fjordheste’, som
hun havde læst om i bladet og nu skulle konkurrere med.
En måned efter Vilhelmsborg havde Anja og Lasse taget turen til
Stævne Syd, og det havde været mere end sjovt at genopfriske
stemningen fra Vilhelmsborg og gense de venner, der var fundet i
jubilæumsdagene.
Fremtiden
Anja fortæller, at Lene Ejby havde forsøgt at overtale hende til at
skifte fjordhesten ud med en DV-hest, men det vil hun ikke. Snart
er hun nødt til at ride hest i DRF-regie, og Lasse skal nu lære at
changere, så målet er MB. Både i år og sidste år var Anja og en
veninde på prærievognstur med Lasse og venindens hest, men
bortset fra det, så er Lasse taget ud af den gruppe heste, der bruges
i undervisningen og på ferieturene.
Anja håber naturligvis også at kunne deltage i fjordhestestævner i
2007, men sommermånederne er en travl tid for forældrene, så
endnu ved hun ikke, hvor meget det kan blive til.
Vi snakker lidt om, hvordan det har været at ride fjordhest i DRF-regi.
Anja synes aldrig hun har oplevet at blive dømt ned. Godt nok blev
der da kigget lidt, da hun første gang mødte op til et distriktsstævne
med Lasse. Hun kunne næsten se, at de tænkte, ’hvad laver de dog
her’. Men da Anja og Lasse var blevet nr. 2 i en LB2 med 65% var
der ligesom ikke mere at snakke om. m

Rigtige kvinder kører fjordhopper
Malene Bloch fra Skjern skrev sig
ind i Fjordhesten Danmarks historie,
da hun på Vilhelmsborg med sikker
hånd kørte sine to hopper til guld
i det første europamesterskab for
fjordheste. Samtidig var det Malenes
allerførste fjordhestestævne og det
var en helt ny oplevelse.
Af Annette Ruhoff
Foto Mette Kofoed
Malene er slet ikke uvant med stævner. Rent
faktisk har hun i ganske mange år turneret
land og rige rundt til kørestævner
– både træningsstævner,
åbne stævner og
mesterskaber i Dansk Køre
Forbunds regi. I juli måned
blev hun en flot nr. 4 ved
DM i kørsel i Aabenraa
og i august høstede hun
DM-sølv og EM-guld for
fjordheste.
Et sådant resultat er ingen
tilfældighed. Bag medaljerne
ligger mange timers træning
og mange kilometers
stævne-erfaring. Malene
har fået undervisning af Lis
Laumann, som er en garvet
fjordhestekusk, og hun har
god opbakning hjemmefra.
Familien Bloch er en aktiv sportsfamilie, og
tre af de fire døtre har fattet interesse for
kørslen. Malenes far, Poul Bloch, startede
med hest og vogn, men måtte snart se sig
skubbet af bukken af sine ivrige døtre. Han
får naturligvis stadig lov til at køre – i lastbilen,
når han fragter piger, ponyer og pik-pak
rundt til træning og stævner.
I stalden står i skrivende stund 20 ponyer
foruden fjordhestene, og de er alle tilkørte.
Når man vil til tops i sporten, så er undervisning
og talent nemlig ikke nok. Der skal
også bruges de helt rigtige heste, og det er
nødvendigt at kunne sortere i materialet,
så man hele tiden har det bedst mulige
spand.
Og det bedst mulige spand, det havde Malene
i sommer i Trine og Stine Nørup, der
er opdrættet hos Jens Bilgrav i Bredsten.
Hopperne blev kåret med godt resultat
i 2004 – i øvrigt kort efter strabadserne
ved DM i kørsel – og nu kan de med rette
optages i Sportsstambogen og tilkendes
sportsmedalje.
DM og EM for fjordheste var en anderledes
oplevelse for Malene. Det var lidt
mere afslappet end et større kørestævne
sædvanligvis er. Kuske er generelt gode ved
hinanden, men hun bed alligevel mærke i
det gode kammeratskab, der hersker mellem
fjordhestefolk. Stævnet forløb godt og
rammerne var dejlige, men Malene fandt,
at udregningsmetoderne var for ugennemskuelige.
Det var simpelthen for svært
at regne ud, hvordan man lå i forhold til
konkurrenterne, eftersom DM og EM greb
ind i hinanden.
Til gengæld var det et fantastisk billigt
stævne at deltage i. Der var rigtig meget for
pengene, når man sammenligner med de
åbne kørestævner.
Én ting mere gør fjordhestestævnerne anderledes
end DKF-stævnerne, og det er vores
brug af dressurprogrammerne. Malene har
aldrig kørt en dressur III, som jo var kvalifikation
til DM. Det gik faktisk først op for
hende torsdag, at hun om fredagen skulle
køre et helt andet program end hun er vant
til – og hun tilbragte torsdag aften med at
øve på det ukendte program. Det må siges
at have været effektivt, eftersom Malene
kørte med færrest strafpoints. Desværre
havde hun sat lidt for mange bolde til i toppekørslen
og hun måtte derfor se Jens Høgh
erobre DM-guldet.
Samme Jens Høgh snuppede også sejren i
dressur VI, som var første afdeling af EM, for
næsen af Malene, og da Mogens Ruhoff løb
af med sejren i marathon, blev det næsten
for spændende. Der var ikke plads til slinger
10
����
����� ������ ����
����
�������� �� ������������
i valsen, da forhindringskørslen startede,
men Malene skød hjertet op i livet og alle
nerver til side og kørte sig til en ganske
overbevisende førsteplads, der også rakte
til EM-guldet. Godt gået, Malene!
Konkurrenterne var for danskernes vedkommende
stort set de samme, som Malene
kæmper med ved DKF’s kørestævner – men
de udenlandske 2-spand var anderledes.
Der var gode heste, også blandt de udenlandske,
men kuskene virkede uvante
med situationen. ”Det virkede lidt som
om, kuskene ikke evnede at få det bedste
frem i hestene” fortæller
Malene, og tilføjer at det
især gjorde sig gældende i
dressuren, hvor præcision
og overgange slet ikke var på
plads i samme grad som hun
normalt ser. Malene gætter
på, at det skyldes manglende
stævneerfaring, for
discipliner og programmer
er internationale og dermed
de samme i alle lande.
Vel hjemkommet fra stævnet
på Vilhelmsborg drog
Malene og kæresten Lasse
(som i øvrigt er Malenes
dygtige groom) på en velfortjent
udlandsrejse.
Trine og Stine blev lukket
på græs og her skal de tilbringe en rum tid.
Familien Bloch har gode erfaringer med at
give hestene vinterfri. ”Det klarer hovedet”,
siger Poul Bloch, ”og det har de brug for. Det
er jo trods alt ikke mælkekuske-heste, og vi
presser dem i hele stævnesæsonen. De har
brug for at koble fra”. I vinter skal hopperne
på tur engang imellem, og så skal de køre
det sædvanlige juleoptog i Skjern.
Hvad næste stævnesæson bringer, ved ingen.
Malene har et spand sportsponyer af
allerbedste afstamning klar, men vil alligevel
ikke helt skippe sine fjordhopper. Vi håber
at se dem igen i god form. m

Europamester i beskedenhed
Bjarne Wisler og Kastanielystens Annabella
kan nu lægge endnu en titel
til de mange tidligere resultater ved
at blive nr. 2 ved DM og kronen på
værket: Europamester i kørsel med
et-spand fjordhest
Af Frank og Hanne Støvlbæk
Foto Mette Kofoed
Bjarne er en beskeden kusk uden de store
armbevægelser. I det hele taget vil han gerne
nedtone, at han løb med europamesterskabstitlen.
Han siger selv
at ”jeg havde jo bare en
god dag. Det har noget
med held at gøre. Jeg er
såmænd ikke bedre end
mine konkurrenter”.
Men så let er det nu heller
ikke at løbe med titlen ved
det første Fjordheste–EM
nogen sinde.
Forud for deltagelsen ved
Jubilæumsstævnet på Vilhelmsborg,
havde Bjarne
i juli vundet Sjællandsmesterskabet
for 2006.
Bjarne begyndte sin hestekarriere
som 15 –16-årig,
hvor han fik sin første
fjordhest, Lucky, mest til
ridebrug. Det varede dog
ikke længe, før han spændte
den for vogn og hans
løbebane som kusk blev
grundlagt i samarbejde med bl.a. hingsteholder
Henry Pedersen i Regstrup.
I dag er Bjarne ejer af fire hopper og et føl.
Han mestrer kørsel både med en -, to -,
og fir-spand. Derudover har han ved flere
lokale stævner duperet mange med den vanskeligste
af alle kørediscipliner – tandem.
Om efteråret står der pløjning på dagsordenen.
Også her deltager Bjarne og i 2004
vandt han Sjællandsmesterskabet, der
kvalificerede til deltagelse i Danmarksmesterskabet
i 2005. Her måtte han dog se sig
slået af de seje jyder.
Bjarnes heste hviler ikke på laurbærrene, de
får lov til at bestille noget. De bor sammen
med Bjarne i ” De sjællandske alper” i Bror-
Bjarne Wisler og Kastanielystens Annabella i forhindringskørsel på Vilhelmsborg
felde. Et landskab, der henleder tanken på
fjordhestens hjemland, her kun med grønne
morænebakker, der dog ved bestigning kan
trække tænder ud på de fleste. Her kører
11
����
����� ������ ����
����
�������� �� ������������
Bjarne om kap med off-roadere i en nedlagt
grusgrav, og det er vel at mærke med både
en -, to -, fir –spand og tandem.
Kørefolk er gode til at hjælpe hinanden og
flere træder til, når Bjarne har brug for en
groom, en vogn og eller hjælp til transport af
heste og udstyr. Ellers kan man sige, at præstationerne
alene er hans egen fortjeneste
med baggrund i en flittig indsats med alt lige
fra træning til skoning af hestene.
Bjarne selv giver gerne en hjælpene hånd
med, når lokale hingsteholdere
skal have tilkørt
eller mønstret deres
hingste. På Vilhelmsborg
gennemførte Bjarne tillige
køreprøven med hingsten
Fuzzy Stanstorp.
Ved andre lejligheder kører
Bjarne roligt og sikkert
gennem by og land til
konfirmationer, bryllupper,
julefrokoster og besøgende
fra museet Nyvang.
Her på sjælland har vi kusken
Bjarne med talent,
tæft og mod på kørsel.
Det kunne drives vidt,
forudsat support af faste
hjælpere, penge, tid og
passende materiel og heste
til rådighed.
Hvis alt dette kunne gå op i en højere enhed,
kunne Bjarnes præstationer nå meget
langt. m

Showklasser
De gamle kom, så og sejrede
Blandt mange flotte resultater imponerede
showklassernes ældste
deltagere. Hvis nogen skulle være
i tvivl om fjordhestens holdbarhed,
må den blive gjort til skamme, når
man ser på disse gamle heste.
Af Lisbeth Pedersen
I holdet for 14-årige og ældre hopper deltog
Julie Halsnæs (Baron Halsnæs/ Suldrup
Heid) og Stine Stanstorp (Rei Halsnæs/ Aistrup
Jarl). Begge hopper fremstod særdeles
velbevarede, med føl ved siden og en imponerende
reproduktions- og resultatstatistik
22-årige Julie Halsnæs, ejet af Vibeke og Søren Juellund, blev showklassernes
bedste hoppe.
Foto: Mette Kofoed
27-årige Stine Stanstorp med BIS-føllet Iben Stanstorp, som er efter Mykletind.
Stine og Iben ejet af Flemming Strang-Hansen
Foto: Flemming Strange-Hansen
bag sig. 22-årige Julie Halsnæs fik sit første
føl i 1988, da hun var 4 år gammel og har
siden fået føl hvert eneste år, 19 i alt. Blandt
hendes afkom er 9 kårede hingste, hvor de
6 har 9 i helhed. Gennemsnittet for Julies
kårede afkom ligger på 8,3. Selv klarede
Julie sig særdeles godt ved udstillingen, idet
hun først vandt sin klasse og senere blev
udpeget som hoppernes BIS-vinder. 27årige
Stine Stanstorp har ligeledes leveret
19 føl og seneste skud på stammen, Iben
Stanstorp blev udpeget som bedste hoppeføl
ved jubilæet.
I holdet af 14-årige og ældre hingste var
12
����
����� ������ ����
����
�������� �� ������������
der også grund til begejstring. 29-årige
Cæsar Halsnæs (Rei Halsnæs/ Bjørgar) blev
fremstillet i god kondition og dommerne
var imponerede over at han i sin høje alder
fremstod velbevaret og med lige ben uden
væske. ”Årsungerne” Boye Engvang (Husar
Halsnæs/ Morten) på 17 år og Tunaren (Holar/
Tunfeld) på 18 år gjorde også indtryk.
Tunaren endda så godt, at han først vandt
klassen for de ældste hingste, for derefter
at blive vinder af samtlige hingsteklasser og
dermed Best In Show.
Stort tillykke til udstillerne af de gamle,
velbevarede heste m
29-årige Cæsar Halsnæs, ejet af Flemming Strange-Hansen, fremstod
særdeles velbevaret.
18-årige Tunaren blev showklassernes bedste hingst. Her med sin
ejer, Jørgen Riis Hansen.
Foto: Mette Kofoed

Følskuerne i 2006
Så er årets seks følskuer afviklet, de
to som kombinerede føl- og plageskuer.
Størst tilslutning var der hos
Fjordhestens Venner Kronjylland i
Thorsø, nemlig med 23 føl.
Det er altid spændende at se de yngste
skud på stammen, det giver udstillerne og
publikum et godt fingerpeg af, hvordan
det står til med avlen. Samtidig er det også
dejligt at have føllene med i byen og at
mødes med andre fjordhestefolk. Vi havde
selv to føl med og det betyder altså fire heste,
idet mødrene jo skal med af hensyn til
mærkningen. Det er lige i overkanten til to
personer, men som altid var der hjælpende
hænder parat, så det gik alligevel. Det er
noget af det, der gør det ekstra herligt at
være i fjordhesteverdenen, hjælpsomheden
og det sociale sammenhold.
Nedenstående omtaler stammer alle fra
www.fjordhest.dk - Kort Nyt ved Birgit
Mortensen, da der ikke var kommet nogen
referater til bladet. Samtlige resultater kan
findes i Fjordhorse, vælg menupunktet Oprangering
ude til venstre, og så skulle resten
give sig selv.
Egtved den 19. august
Lisbeth
Vejleegnens norske Hesteavlsforening stod
for årets første følskue og som dommer var
hidkaldt Søren Juellund. Ni hoppeføl og
seks hingsteføl blev bedømt. BIS-føllet skulle
vælges mellem Halskovs Anni (Glibings Ajs/
Orion Halsnæs) og Olrik Fuglsang (Kastanjelystens
Karant/Orion Halsnæs). Anni’s bedre
typekarakter gav hende BIS-titlen.
Tillykke til alle udstillere.
Aabenraa
den 20. august
I Sønderjylland holder
man føl- og plageskue
samtidigt og i nogle år har
man også gjort det i samarbejde
med Avlsforeningen
for shetlandsponyer. Bedømmelsen
foretages herefter af en
fjordhestedommer (i år Niels Bisgaard)
og en shetlandsdommer (i år Gustav Larsen
fra Viborg). Årets skue blev holdt i går på
Dyrskuepladsen i Aabenraa, men man kan
roligt sige, at det ikke blev noget tilløbsstykke
for fjordhestene. Fem føl (og deres
mødre - nødvendigt af hensyn til brændemærkningen)
var der, og dertil to åringer.
Jens Chr. Stork kunne glæde sig over at
modtage pokalen for skuets bedste fjordhest,
nemlig for hoppeføllet Anja (Tornhøjs
Canut/ Max), Anja fik tallene 9889 9. De to
øvrige hoppeføl fik 7 i helhed. To hingsteføl
fik begge en masse 8-taller i delkarakterer
og dertil 8 i type, noget som utvivlsomt
glæder ejerne og giver løfter for fremtiden.
Det kan dog allerede nu siges, at rødgule
Pan ikke har en fremtid som avlshingst.
Vore avlshingste må ikke have aftegn, og
det har dette lille føl i form af en stjerne.
Allerupgaard den 26. august
Det fynske følskue var for fem racer, hvoraf
fjordhestene var den ene. Der var tre dommere
til at bedømme de i alt 48 føl, heraf
Flemming Strange-Hansen.
I welsh- og shetlandsforeningerne lægger
man ikke delkaraktererne sammen, derfor
besluttede de tre dommere, at delkaraktererne
heller ikke skulle lægges sammen,
når fjordhesteføllene blev bedømt. Det
fik dog kun betydning for et enkelt af føllene,
nemlig fløjen hos hingsteføllene, der i
henhold til vore regler skal have 9 i helhed,
men ’kun’ fik 8 af det blandede dommerhold.
Familien Olsen fra Hårby fik fløjen
hos såvel hingsteføllene (med Vængets Sirius)
som hoppeføllene (med Vængets Tea).
Da BIS-føllene skulle udpeges blev Vængets
Sirius BIS-reserve mens Vængets Tea blev
nr. 3 i hoppeføllenes BIS-konkurrence.
I alt var 5 hingsteføl og 7 hoppeføl mødt til
bedømmelse, Jørgen Jespersen fra Hårby var
’storudstiller’ med fem hoppeføl.
Thorsø den 10. september
En af deltagerne i følskuet, nemlig Preben
Olesen, har sendt os denne mail:
”Her er lidt om følskuet i Kronjylland den
10. september. Dommer var Søren Juellund.
Der blev bedømt 10 hoppeføl.
Fløjen blev Gitte Fjord
(efter Golf Gudenå) fra Valther
Jensen, Odder. Hun fik karaktererne
9878-8. Yderligere
otte føl fik 8 i helhed
og et fik 7 i helhed.
Der blev bedømt 13
hingsteføl, fem med 8
i helhed, syv med 7 og
et med 6 i helhed. Hos
hingsteføllene blev Merkur
Skovå (efter Florian Skovå) fra
Preben Olesen, Dronninglund,
fløj med karaktererne 8888-8. Han
blev desuden valgt til skuets bedste føl og
modtog den nyindstiftede vandrepokal.”
Jeg vil tro, at det drejer sig om den vandrepokal,
som Fjordhesten Danmark har givet Fjordhestens
Venner Kronjylland i jubilæumsgave i år.
Vi siger tak til Preben for beretningen og
tillykke til alle, der gik glade hjem.
Roskilde den 10. september
Fjordhesten Øst havde henlagt sit årlige følskue
til Store Hestedag, der holdes på Ros-
13
Foto: Lisbeth Pedersen
kilde Dyrskueplads den 9.-10. september.
Der var 21 føl i kataloget, 10 hingsteføl og 11
hoppeføl. De 21 føl har tilsammen 12 fædre,
men det antal er ikke så overraskende, da
Sjælland efterhånden er blevet landsdelen
med rigtig mange avlshingste. Otte hingsteføl
og ni hoppeføl mødte til bedømmelse
hos Bjarne Hansen. Hjelmqvist’s Alto fra
familien Hjelmqvist i Skovlunde blev fløj
hos hingsteføllene med karaktererne 9878
8. Gry Følsbjerg fra Kari og Jan Hjorthøj i
Køge, blev fløj hos følhopperne.
Bornholm den 10. september
Fjordhesten Bornholm var med i et føl- og
plageskue for flere racer, men fremmødet
var beskedent, idet kun to føl og tre åringshopper
mødte til bedømmelse. Anette Andersen
fra Gudhjem udstillede to af de fem,
og hun kunne rejse hjem med to fløjpladser.
Hoppeføllet, Skovløkke’s Eliza, havde det
dog rimeligt nemt, idet hun var alene i sit
hold, mens storesøsteren, Skovløkke’s Paja,
udkonkurrerede sine to rivaler. Begge fik
de 8 i helhed. Bedømmelsen blev klaret af
en Oldenborg-dommer, efter at fjordhestedommeren
havde fået forfald. m

Årets sidste dyrskuer
Hobro
den 29. juli
Så har dommer Helle indberettet resultater
fra dyrskuet i Hobro, hvor 16 fjordheste
mødte til bedømmelse. De tre af dem
fik 24 point, nemlig Fjordens Marcus
FJH 726, og følhopperne Filie Halsnæs
FJ 10525 og Regitza Fjordlyst FJ 10209.
Filie Halsnæs fra Vibeke og Søren Juellund
deltog i konkurrencen om dyrskuets
bedste hest og hun var med, indtil der kun
var fire heste tilbage. I konkurrencen om
vort grønne jubilæumsdækken udpegede
Helle hende til skuets bedste fjordhest.
I et goldhoppehold på otte var der 23 point til
Guldagers Menja FJ 9852 og Athene FJ 10090.
I følhoppeholdet, hvor der var seks
deltagere, var der udover de to 24
point hopper 23 point til Jenni Mølbak
FJ 9580 og Nikita Møldrup FJ 9578.
Vi siger tillykke til alle, der drager glade hjem
fra dyrskuet i Hobro, og tak til Helle Bjerregaard
for ekspedit indberetning
Birgit Mortensen
(fra www.fjordhest.dk - Kort Nyt)
Aulum
den 12. august
Også ved Dyrskuet i Aulum var der et grønt
jubilæumsdækken til den bedste medlemsejede
fjordhest. To hopper fik begge 24 point,
fortæller Leif Grimbühler, der var hidkaldt
som dommer, nemlig 3-årige Kastanjegårdens
Lærke og 5-årige Vikkelsøe’s Hyacint.
Lærke, der i sit udstillingsliv, har haft seks
fløjpladser og en enkelt 2. plads blev skuets
bedste fjordhest, og ejeren Ditte Green Jørgensen
kan nu også glæde sig over at have
modtaget det grønne dækken.
Birgit Mortensen
(fra www.fjordhest.dk - Kort Nyt)
Foto: Lisbeth Pedersen
Stort udvalg i kvalitetsseler
Kimbrerskuet i Aars
den 7. oktober
En lille skare fjordheste havde fundet vej til
Aars og mødte til bedømmelse hos Lisbeth
Pedersen. Der var en hest i hvert af de fem
hold, så oprangeringen var til at overskue.
Mosegårdens Splint (Golf Gudenå/ Rei halsnæs)
fra Marianne Kristensen, Tjele, fik 24
point og blev skuets bedste fjordhest. Der
var også mødt en følhoppe og en goldhoppe,
som begge fik 21 point. 3-års hoppen
Birkens Akeleje (Citrus Klattrup/ Plutonikk)
fra Jette Ømark, Møldrup, fik 22 point og
det samme fik 2-års hoppen Lykke (Citrus
Klattrup/ Gnist) fra Gitte Andersen, Viborg.
Tillykke til ejerne og tak for fremmødet.
Lisbeth Pedersen
F.eks. kraftig sele, tospand med skagler, liner, læderkobler,
hovedtøj, rustfri stålspænder - komplet til to heste........................................... kr. 7.200,-
Kumteseler, komplet tospand .......................................................................... kr. 7.500,-
Gypsyseler, komplet tospand, messingsløjfer.................................................... kr. 7.200,-
Princesseler, komplet tospand .......................................................................... kr. 5.600,-
Økoseler, komplet tospand .............................................................................. kr. 4.400,-
Ponyseler, komplet tospand ............................................................................. kr. 2.800,-
Ponysele, enspænder, justerbar ........................................................................ kr. 850,-
Saletseler, komplet med messingspænder og -sløjfer ........................................ kr. 4.060,-
Omgangstøj .................................................................................................... kr. 350,-
Kørehovedtøj ................................................................................................... kr. 550,-
Tlf. 8653 1011
Gl. Horsensvej 337 l Gjesing l DK-8660 Skanderborg
1

Vi kan således konstatere en tilbagegang på 43 bedækninger og endda med et større a
rådighed, så hingstene nu i gennemsnit bedækker ca. 9 hopper på en sæson. Man skal
betragtning, at 7 hingste slet ikke har haft bedækninger. 19 hingste har haft mere end
Bedækningssæsonen
gennemsnitlige
2006
9 bedækninger, men kun 7 har bedækket mere end 20 hopper. Myklet
listen med 29 bedækninger.
Vi har nu opgjort hvordan vore hingste er kommet gennem
bedækningssæsonen 2006.
Resultatet er talt op i Landscentrets database og der kan
forekomme ændringer, hvis alle endnu ikke har fået indberettet
hvad de skulle.
I 2005 havde vi 52 hingste i avlen, inkl. en EU-hingst, der
tilsammen bedækkede 576 hopper.
I 2006 havde vi 58 hingste i avlen, inkl. to EU-hingste, der
tilsammen bedækkede 533 hopper.
Vi kan således konstatere en tilbagegang på 43 bedækninger
og endda med et større antal hingste til rådighed, så
hingstene nu i gennemsnit bedækker ca. 9 hopper på en
sæson. Man skal dog tage i betragtning, at 7 hingste slet
ikke har haft bedækninger. 19 hingste har haft mere end
de gennemsnitlige 9 bedækninger, men kun 7 har bedækket
mere end 20 hopper. Mykletind topper listen med 29
bedækninger.
Foto: Helle Sievertsen
Jes Boesen
HINGSTE Hingste FJ-HOPPER FJ-Hopper LU-HOPPER LU-hopper IALT Ialt
Abel Stanstorp 10 5 15
Admiral Halsnæs 2 1 3
Amadeus 1 0 1
Appel Halsnæs 4 0 4
Athos 2 1 3
Baldrian 0 0 0
Boye Engvang 0 0 0
Cadeau Halsnæs 21 2 23
Citat Halsnæs 8 0 8
Citus Klattrup 23 0 23
Dukat Halsnæs 4 0 4
Fjalde Lind 7 1 8
Fjordens Marcus 19 2 21
Florian Skovå 0 0 0
Frederik Vårby 3 0 3
Frej Stanstorp 12 1 13
Fuzzy Stanstorp 21 1 22
Glibings Ajs 22 1 23
Golf Gudenå 14 4 18
Granit Halsnæs 19 0 19
Halskovs Vulkan 5 0 5
Hertug 3 0 3
Højgårds Bacardi 6 0 6
Højgårds Dahlin 12 3 15
Idon Busklund 9 0 9
Ingegårds Axo 1 0 1
Ingegård Pax 13 1 14
Kastanjelystens Charlie 0 0 0
Kastanjegårdens Charli 14 6 20
Kastanjegårdens Comet 6 0 6
Keiser Nørgård 2 1 3
Kvik Halsnæs 0 0 0
Kvite Birk 9 0 9
Lakaj Vinstrup 7 0 7
Lauge 4 0 4
Laval Vinstrup 9 0 9
Lei Rud 7 0 7
Lutor Bjelland 6 0 6
Mark Fjordvang 5 1 6
Mars Rud 1 0 1
Mastrup Zola 7 0 7
Max 0 0 0
Mosegårdens Kejser 9 1 10
Mosegårdens Splint 25 0 25
Mykletind 29 0 29
Orion Halsnæs 12 0 12
Pelle Halsnæs 3 0 3
Pikant Halsnæs 0 0 0
Tor Halsnæs 12 6 18
Tornhøjs Canut 8 3 11
Trollfin 12 0 12
Tunaren 3 2 5
Valdar Halsnæs 6 1 7
Vikkelsøe’s I.P. 17 2 19
Ørjar 17 1 18
Ågerupgaards Oliver 5 2 7
EU-HINGSTE
Haavaniko 0 4 4
Ismo Kry 0 4 4
IALT 476 57 533
1
Jes

Hingste-Nyt
Går alt efter planen, så udkommer Hingste-
Guiden 2007 i begyndelsen af januar. Kan
man ikke vente så længe på at vide, hvad
der sker af ændringer i hingstenes placering,
så kan man læse videre her.
Hingstene født i 2004
11 hingste fik avlsgodkendelse for 2007. Tre
af dem er solgt, nemlig Kastanielystens Tarco
til Vejleegnens norske Hesteavlsforening,
Ashley Uhrebro til Norge og Halskovs Åke
til Mogens Olsen, Fyn. Tre af dem er udlejet
i bedækningssæsonen 2007, nemlig Kneist
Skovå til Flemming Hjorthøj, Rønnede,
Malik Klattrup til Jan og Kari Hjorthøj, Køge
og Glibings Cleif til Søren Solgård Nielsen,
Gadbjerg. De sidste fem har vi ikke fået
indberetning om.
Hingstene født i 2003
I dette hold med seks avlsgodkendte hingste
er der indberettet en enkelt handel. Frej
Stanstorp er solgt til Karina Thygesen Sommer,
Bælum.
Kåringshingstene
Fra dette hold er der ingen nyheder.
Ældre hingste
Et par salg og flere lejemål er indberettet her.
Granit Halsnæs er solgt til Irene og Bjarne
Hansen, Frølunde. Han skulle ankomme
ca. 1. maj, frem til den dato har familien
Hansen lejet Rånn. Mosegårdens Splint er
solgt til Marianne Kristensen, Tjele.
Hingsteholderforeningen ’Nordbaggen’
Jubilæum på Vilhelmsborg
Siw Graves og Golf Gudenå blev nr. 2 ved EM i junior dressur og var også
med på det danske landshold i junior dressur, som vandt Nations Cup.
Foto: Helle Sievertsen
har lejet Abel Stanstorp for sæsonen 2007.
Citrus Klattrup og Ørjar er genudlejet til
Leif Grimbühler, Gislinge. Mykletind skal
til Jylland, idet han er udlejet til familien
Boesen, Horsens.
Afgået i 2006
Hertug måtte aflives i august pga. ’Taroksyge’.
Afkomsvurderinger 2006
Tre af hingstene i årets HingsteGuide skulle
afkomsvurderes i 2006 for at bevare deres
kåring. På den regionale kåringsplads på
Fyn så vi afkom efter Halskovs Vulkan, som
fik 21 point. Nu, hvor årets kåringer er
’bogført’ har vi kigget på de administrative
afkomsvurderinger. Her klarede Vulkan ikke
skærene, idet hans afkom lå på 6,9, og der
kræves mindst 7,0. Over denne grænse lå
de to andre hingste, nemlig Dukat Halsnæs
med 7,3 og Abel Stanstorp med 7,7,
dvs der er også medalje for afkom til Abel
Stanstorp.
Vi siger til lykke.
Birgit
Frederik Skovå FJH 721 er nu kåret i
tre lande
I 2003 blev Frederik Skovå Årets Hingst i
Danmark efter at være blevet kåret i I kl.
med 9 i helhed. I forbindelse med hingstekåringen
blev han solgt til Norge, hvor
han også blev kåret (eller præmieret, som
det hedder på de kanter) med 9 i helhed.
I september var han til hingstekåring i Sve-
16
rige, hvor han fik bedømmelsen 9 9 7 10 og
9, dvs. sammenlagt sum 44, og det er godt
i Sverige. Han aflagde også en flot brugsprøve,
som blev belønnet med 45 point.
Mon ikke Frederik Skovå er den første
hingst, der har opnået kåring i de tre
store skandinaviske fjordheste-lande?
Bjørgar også kåret i
tre skandinaviske lande
Gunilla Olander, sekretær i vor svenske
søsterforening, oplyser, at Frederik
Skovå ikke er den første hingst, som
er kåret i alle tre skandinaviske lande.
Bjørgar har gjort det samme kunststykke.
Bjørgar, født 1966 i Norge, fik 3. pr. i Norge
og blev tildelt stambogsnummer N 1706.
Han blev solgt til Danmark, og her blev
han kåret i I kl. i 1971 og fik nr. FJH 518.
I 1980 blev han eksporteret til Sverige.
Her blev han også kåret og er i
den svenske stambog under nr. 86.
Vi kender ham som far til avlshingstene
Mini-Midt FJH 545, Nordfjord Kølle FJH
549, Lasse Halsnæs FJH 554, Loke Halsnæs
FJH 565, Jonas FJH 578 og Mastrup Jan FJH
598. Derudover som far til mange gode
hopper. En af dem er sølvmedaljehoppen
Jette EFJ 5826 og hende finder vi i Frederik
Skovå’s stamtavle som mormors mor.
Man kan i hvert fald sige, at det bliver i
familien
Birgit Mortensen
(Uddrag fra www.fjordhest.dk - Kort Nyt)
Helle Bjerregård med Lauge, som både var til hingstekåring
og var med i kørsel og dressur. Groom er Pia Berg Steffensen.
Foto: Sandy North

Nyt omkring dommeruddannelsen
Vi nærmer os den mørke årstid, hvor årets
udstillinger og andre udendørs aktiviteter er
overstået. Så det er tid at komme i gang på
skolebænken for de medlemmer, som har
deltaget i sidste års første kurser i bedømmelsesforståelse.
Disse første trin skulle jo
gerne munde ud i et antal mennesker, som
får lyst til at gå videre mod den endelige
dommereksamen.
Men inden vi når så langt som til at snakke
om eksamen, havde vi sidste år lovet del-
Rubrikannoncer
tagerne, at vi ville gentage den sidste del
af kursusforløbet. Det indeholdt en hel del
praktisk hestebedømmelse, og der var et
udpræget ønske om at øve sig lidt mere
under kyndig vejledning fra et par mere
erfarne dommere.
Vi er så langt, at der allerede er meldt
en dato ud på Sjælland og der vil snarest
komme en dato for et arrangement i Jylland.
De enkelte deltagere vil få skriftlig besked
om tid og sted.
Den videre procedure vil så være, at de næste
samlinger og undervisningsforløb vil være
forbeholdt de deltagere som vælger at satse
på at gå til eksamen. Den egentlige dato for
dommereksamen har vi ikke fastlagt endnu,
men det vil højst sandsynlig blive sidst på
året 2007. Det giver dommeraspiranterne
mulighed for at øve sig fra sidelinien ved forårets
plageskuer og sommerens dyrskuer.
Mogens Olsen
Mangler du en fjordhest? Eller udstyr til den? Eller vil du sælge noget?
Prøv med en annonce i Fjordhesten
Du kan også annoncere i Hestebørsen på www.fjordhest.dk (gratis for medlemmer). Her finder du
også salgslisten.
Har du ikke netadgang, kan salgslisten fås ved henvendelse til Birgit Mortensen, se side 4
Prisen for rubrikannonce er kr. 75,- for højst 20 ord. Såfremt annoncen er på flere ord, er prisen kr. 75, ekstra for de næste 20 ord,
osv. Annonce og betaling skal være Jørgen Skov i hænde senest ved sidste frist for indlevering af stof.
Send en check til: Jørgen Skov, Slettingenvej 17, Skallerup Klit, 9800 Hjørring . Tlf. 9896 8457 . Mail: stald.fjordklit@email.dk
Jubilæum på Vilhelmsborg Norske Ingunn og hingsten Rånnar, der slet ikke rejste hjem
Dorthe Noer og Stald Kiels Galaxe
blev nr. 4 ved DM i senior dressur.
Foto: Sandy North
1
igen, men fortsatte til det midtjyske, hvor Ingunn arbejder
som staldpige på Birken.
Foto: Sandy North

På besøg hos
Sydfyns Heste- og Prærievognsudlejning
Fra Ingrid og Lillebror i Thy til Alibi og Alibine på Sydfyn
Tekst og foto Helle Sievertsen
Da Alisa i 2002 folede kom der hele to føl.
Måske for at trodse enhver statistik, klarede
de sig fint begge to. De voksede op i Thy,
hvor de i daglig tale blev kaldt Ingrid og Lillebror,
selvom der på stamtavlen står Alibi og
Alibine, (M: Alisa, F: Birk Halsnæs).
I foråret 2005 flyttede de sammen til
Holmdrup Huse på Sydfyn, hvor de har en
hverdag som ride- og køreheste hos Liselotte
og Henning Hansen, Sydfyns Heste- og
Prærievognsudlejning.
Liselotte og Henning har fire børn. To af
dem går meget op i heste og ridning. Det
kommer vi lidt tilbage til.
Fra Thy til Fyn
Jeg var ikke hjemme den dag tvillingerne
blev hentet. Egentlig havde Liselotte sagt,
at det kun var Lillebror, de var interesseret
i. Heldigvis kunne de alligevel ikke nænne
blot at tage den ene med, så det endte med
at begge hestene stod på lastbilen. Måske
strejfede det også de nye ejere, at der på
sigt kunne være lidt PR-værdi i at køre med
et spand tvillinger. Dem er der i hvert fald
ikke mange af i Danmark, hvis overhovedet
nogen?
Føl skal i hænder
Ingrid og Lillebror havde været meget i
hænder, lige fra den dag de blev født. Der
er slet ingen tvivl om, at det gør mange ting
meget nemmere både for hestene og for
os mennesker, når vi tager os meget af føllene.
Vænner dem til lidt af hvert, lige fra
begyndelsen.
”Er de til at læsse”, spurgte Henning, ”selvfølgelig”,
svarede Lars Bondemand, endda
med stor sikkerhed i stemmen. Jeg ville nok
ikke have lydt helt så sikker, men jeg var jo
på arbejde.
Tvillingerne var næsten tre år på det tidspunkt.
Deres erfaring med kørsel stammede
tilbage fra deltagelse i Hurup Dyrskue, tre
år tidligere! Ingrid og Lillebror gik lige op
i lastbilen, de tøvede ikke et sekund – og
Henning sagde: ”Det var fandens”! Så kørte
de ellers med Ingrid og Lillebror og kom
senere den dag til Fyn med Alibi og Alibine.
Lastbilen skulle ganske vist lige en tur forbi
Djursland på hjemvejen, inden Liselotte
skulle hjem for at undervise elever kl. 15.30.
Af en eller anden grund overrasker det altid,
hvordan det kan tage så lang tid at komme
rundt i Danmark, det lille land.
Rideskole og udlejning af prærievogne
Når man har en virksomhed som Liselotte
og Henning, der rummer udlejning af prærievogne,
18 stk., alle til tospand og en rideskole,
skal der jævnligt købes en hest. Det
betyder også, at de af og til møder heste, der
bærer præg af, at de har været i alt for lidt
positiv nærkontakt med mennesker. Det er
langtfra altid et spørgsmål. om de er nemme
at læsse eller ej. Ind i mellem kan man slet
ikke komme i nærheden af hestene.
Tid til føl
Inden man kører sin(e) hoppe(r) til hingst bør
man gøre sig klart, om man overhovedet har
tid til at tage sig af føllet/føllene. Nogle hopper
er ikke alt for venligt indstillet. Instinktivt
vil de naturligvis beskytte deres føl mod diverse
farer. Her er det så os, hesteejerne, der
skal vise hoppen, at vi altså ikke hører med
til farerne. Kontakten til føllet, ikke mindst
i de første levedøgn, er afgørende for dets
fremtidige indstilling til mennesker.
”Det kunne da være hyggeligt og sjovt med
et par føl,” siger Liselotte, ”men vi erkender,
at vi ikke har tid til det”. Følhopper skal have
meget plads, plagene lægger også beslag på
tid og plads, og ingen af delene er der for
meget af i en travl hverdag hos Liselotte og
Henning.
Fra Thy til Fyn
Der havde været snakket om det mange gange,
nu blev det så endelig til noget. Vi skulle
besøge Alibi og Alibine. På en af sommerens
På udkig efter Alibi (Lillebror)
1
meget varme dage kørte vi mod Sydfyn og
bondemanden kunne konstatere, at der var
endnu mere tørt på Fyn end i Thy.
Liselotte var ude at køre med et hold gæster,
da vi ankom. Henning tog os med om
i folden, hvor Alibine gik. Hun havde fået
en fridag, da hun skulle have nye sko. En
af reservehestene havde så midlertidigt fået
hendes plads. Jeg er meget modstander af
det der med at menneskeliggøre dyr. At
tillægge dem tanker og følelser, som hører
mennesker til. Men det virkede som om
hun på en eller anden måde kunne kende
mig. Som sagt var det varmt hestene stod og
hang, halvsovende. Vi gik og snakkede, da
Alibine kom lige hen til mig og ville i kontakt.
Tilfældigt, ja, måske. Da vi senere hilste på
Alibi på en af lejrpladserne, var han mest
interesseret i aftensmaden.
Tilridning og tilkørsel
Når der skal læres en ny hest op, vil Liselotte
og Henning helst begynde med en 3-års.
Bl.a. må der kun skridtes på køreturene.
De fleste af turisterne har ikke forudgående
erfaring med at køre, så der er meget sund
fornuft i at tempoet er adstadigt. De unge
heste tilrides først. I en periode bliver de så
redet ved siden af en vogn. På den måde
vænner de sig til vognen og dens lyde. Når
hestene er helt fortrolige med vognen og
kan gå afslappet ved siden af den, spændes
de for. De kommer til at gå sammen med

en af de ældre og erfarne heste. Det går for
det meste rimeligt nemt. Og det går oftest
nemmere med en 3-års end med en 4-års.
Liselotte sammenligner det lidt med at beskæftige
sig med børn i 1. klasse contra at
beskæftige sig med teenagere. Børnene har
en anden, mindre forbeholden, indgang til
tingene end teenagere har. En 4-års hest har
i højere grad sin egen mening om, hvad den
vil eller ikke vil.
Bakkerne i det sydfynske giver muskler
og kondition
I de første par år som kørehest er makkeren
en ældre hest. Derefter er læreårene slut og
hesten skal nu være helt stabil og kunne gå
med en jævnaldrende. Er den ikke det, så
har den ikke fremtiden for sig i Holmdrup
Huse. På spørgsmålet om, hvor mange de
kan bruge, er svaret 4 ud af 5. Det er naturligvis
ikke det samme som at sige, at 1/5 ikke
dur. De egner sig bare ikke til en tilværelse
som rideskole- og udlejningshest. Vi ved at
fjordheste er fysisk stærke og det beviser
de blandt andet hos Liselotte og Henning,
hvor de virkeligt er i brug. I øvrigt helt i
overensstemmelse med deres natur, mener
jeg. Kørehestene går ca. 1.000 km på en
sæson. Desuden må de rides af turisterne,
dog uden saddel. Det begrænser brugen,
siger Liselotte. Hestene skal jo også gå i
morgen og igen i næste uge.
En god psyke er absolut nødvendigt
Uden for køresæsonen bruges hestene på
rideskolen eller de flytter i ”familiepleje”
hos familier i området. Hestene i Holmdrup
Jubii-læum
På et tidspunkt hvor jeg sad og arbejdede
med dette blad, kom jeg til at skrive
”jubiilæum” og trods stave/ slåfejlen slog
det mig, at det faktisk passede meget
godt. Dette blad handler lige som det
sidste i høj grad om Fjordhesten Danmarks
65-års jubilæum og denne gang
står det som lovet i sportens tegn.
Efterhånden som stoffet landede hos mig,
blev jeg i bedre og bedre humør. Alle
de spændende artikler om dygtige mennesker,
der bruger deres tid på at udøve
sport på højt niveau sammen med vores
kære gule hest for slet ikke at tale om over
1000 billeder. Det skal ikke være nogen
hemmelighed, at det også har været et
stort arbejde at få en helhed ud af det store
materiale, der var til rådighed.
Jeg har da heldigvis ikke været alene om
det, tværtimod har der været et rigtig godt
samarbejde om at få bladet klar. Det har
både været Bladudvalgets medlemmer,
medlemmer af bestyrelsen og mange
Liselotte Hansen hjælper med en af prærievognene.
Huse skal forholde sig til rigtigt mange og
mange forskellige mennesker. Det kan de
fleste fjordheste klare. Henning fortæller,
at det absolut er en af fjordhestens store
forcer – og bl.a. derfor, at de kun kan bruge
fjordheste i deres virksomhed.
Ansvarlighed
Det er klart, at vi er ude for, at nogle mener
det er uansvarligt at lade urutinerede køre
med hest og vogn. Dertil kan siges, fortæller
andre, som har ydet bidrag og som har
hjulpet med det store arbejde at samle
bladet. Jeg har f.eks. ikke styr på, hvem
alle sportsudøverne er, og der er selvfølgelig
også en masse andre ting, som jeg
ikke ved tilstrækkelig meget om. Derfor er
det en gave at have ihærdige mennesker
omkring sig, som lynhurtigt kan komme
med nogle svar og sågar også på ingen tid
kan fremtrylle billeder og en lille ekstra
artikel, som jeg synes manglede for at få
sammenhæng i bladet. Det samme gælder
vort trykkeri, Freka, som altid er fleksible
og klar til at samarbejde om at få det bedst
mulige blad ud til medlemmerne.
Og hvad er det så, der driver værket? Hvad
er det der får folk til at knokle gratis i et
antal timer, som jeg slet ikke bryder mig
om at tænke på? Det gælder jo ikke bare
bladproduktionen, som kun er en lille del
af foreningens arbejde. Næ, det er også
den kæmpe indsats, som bestyrelsen,
dommerne og de mange medlemmer
rundt om i landet leverer.
1
Henning, at vi kun har haft tre uheld – og
heldigvis ikke alvorlige- i de 20 år, vi har
lejet heste ud. At ingen af uheldene har
været forårsaget af urutinerede, kan godt
give lidt stof til eftertanke. Vi bliver desværre
sjældent mere agtpågivende og bedre til at
overholde sikkerhedsregler, når vi får en vis
erfaring med et område, heste inklusive.
For mig er der ingen tvivl om, at det der
bærer, er glæden ved at udføre et stykke
frivilligt arbejde omkring en fælles interesse.
Som sidegevinst får man en stor kontaktflade
og der opstår mange venskaber
i forbindelse det frivillige arbejde. At der
også kommer konflikter er kun naturligt,
men dem må man løse efterhånden. I
hvert fald må vi ikke give konflikterne lov
til at overskygge glæderne.
Hvad en fælles indsats kan føre til, så
vi til jubilæums-arrangementet på Vilhelmsborg.
Det var virkelig en fantastisk
præstation at få alle de løse ender til at
mødes på rette tid og sted. At det lykkedes
kan ingen af os, der deltog være i tvivl om.
Nu er efteråret godt i gang og snart får vi
alle sammen et tiltrængt pusterum, hvor
vi kan lade op til næste sæson. Så tak for
i år og husk glæden.
m
Lisbeth Pedersen

Ida og Alibine
- En historie om en pige og hendes liv med fjordheste
Tekst og foto Helle Sievertsen
Ida er bare 9 år. Hun er en spinkel 9-årig og benene er
heller ikke vanvittigt lange – endnu.
Men ride det vil hun, hesten skal være en fjordhest og
allerhelst skal det være Alibine, men det vender vi tilbage
til.
Der har altid været heste i Idas liv
Som lille pige har Ida sovet middagssøvn mange gange på
en hestevogn. Lyden af hestenes hove og fra den rullende
vogn er gode at falde i søvn til. På den måde kunne Idas
mor kombinere arbejde og børnepasning. Men Ida sov
ikke hele tiden, som 3-årig begyndte hun at stille krav om,
at hun ville lære at ride. Væk med tømmen, nu gjaldt det
trækketovet. Der sad hun så og tronede på hestens ryg
og mor trak. Den egentlige ridning kom Ida rigtig godt i
gang med, da hun begyndte at ride på den erfarne vallak,
Walter, på 13 år.
Med rideskolen i baghaven
Ida behøver hverken at cykle eller køre for at komme på
rideskole, stald og ridehal ligger i umiddelbar nærhed af
gårdens stuehus, hvor hun bor.
Ida rider på hold et par gange om ugen og hun rider også
ture sammen sine venner. Når der er stævner i farvandet
trænes der intensivt, så skal der rides hver dag. Her
træder storesøster Anja til som underviser, i hverdagen
er det hendes mor.
Ida ved naturligvis godt, at man ikke kan vinde hver gang,
men målet er klart, hun går efter sløjferne. Lidt kriller
var der nok i maven, da Ida som 7-årig for første gang
skulle ride LC2. Kunne hun nu huske programmet, men
nervøsiteten viste sig ubegrundet. Alt forløb helt uden
problemer.
Lidt for doven og lidt for kvik, måske
Da Alibi og Alibine kom til Sydfyn begyndte Ida at ride
på Alibi. Hun konstaterer dog ret hurtigt, ”at han altså er
for doven”. I stedet tager hun fat i Alibine, der temperamentsmæssigt
er noget anderledes end sin bror. Hun er
frisk, livlig og energisk, hvilket gør det både nemmere og
sværere. Nemmere, fordi det ikke er nødvendigt i samme
grad at bruge sæde og ben for at få hende frem. Sværere,
fordi hun har en uforbederlig lyst til at komme af med
noget af energien via bukkespring. Det sender af og til
letvægteren Ida hen, hvor græsset gror.
Så er det ikke lige kærligheden til Alibine, der bryder ud
i lys lue. Efter sådan en flyvetur kan man godt ønske sin
fjordhest hen hvor peberet gror. Men ikke ret længe, for
sammen har de præsteret at ride et LC2 program for 4årige
til et stævne, hvor mange andre rideklubber deltog
- og de vandt.
Bag på sløjfen har Ida skrevet dato, navne samt alder på
hest og rytter.
Ikke kun Idas hest
Alibine er ikke kun Idas hest. Faktisk skal Alibine også
gå for vogn med turisterne og bruges på rideskolen i
vinterhalvåret. Idas glæde ved arbejdet med hesten, samt
hendes vilje og energi til at komme videre med Alibine,
gør dog et vist indtryk på hendes forældre. Derfor har den
lille gule hoppe været lidt mere hjemme og lidt mindre
på tur denne sommer, end de fleste af de andre heste
på gården. Jeg er overbevist om, at det nyder både Ida
og Alibine.
m
Jubilæum på Vilhelmsborg
Mitzi Nielsen og Jack deltog i både springning, dressur og kørsel.
Foto: Sandy North
20
Ida og Alibine

Bondens øje feder studene
Overskriften er et gammelt ordsprog
og umiddelbart kan det måske nok
lyde som noget volapyk, men grundlæggende
handler det om, at vi også
skal bruge øjnene, når vi har med
dyr at gøre.
Vi kan bruge øjnene til at vurdere om
hestene er i en passende foderstand.
Eller har det korrekte huld, som er et
andet af de ord, der bruges i vurderingen
af om hesten er ”lige tilpas”,
hverken for tynd eller for tyk.
Af Helle Sievertsen
Foto Lisbeth Pedersen
Omfanget af hestens mave
På heste, der går på græs eller hvis de æder
store mængder stråfoder, vil maven fylde
mere end når de æder mindre fyldende
foder. En hest kan altså godt være i dårligt
huld – og for tynd - selvom den har mave.
Tager man en hest, der har gået på græs og
sætter den på stald, vil omfanget af maven
svinde i løbet af få dage. At undlade at
give en hest grovfoder, fordi det evt. giver
lidt mave, er for mig at se direkte forkert.
Nogle går samtidig rundt og bilder sig ind,
at hesten ikke kan arbejde, hvis den ikke
kraftigt begrænses i adgangen til stråfoder
eller ensilage, hvilket er noget sludder.
Huld vurderes ikke ved at kigge
på omfanget af hesten mave
Hestens fordøjelsessystem er bygget til at
omsætte groft materiale. I den vilde natur
vil det primært være forskellige mere eller
mindre grove græsser hestene lever af. Det
Føllet Tor har sendt et lille brev til
bladet, tak for den gode historie.
Lisbeth
Ammeføllet
”Jeg hedder Tor og min mor er
Alberte.
Da jeg var en måned gammel,
døde min mor. Vi havde gået sammen
med Hella og hendes føl, så
da jeg ingen mor havde, lod Hella
mig die hos hende. Det var bare
dejligt, så nu er jeg et glad lille føl
igen. Vi får alle tre ekstra foder.
Det er snart to måneder siden
min mor døde, men det går godt.
Jeg har en rød manke lige som
min mor.
Vi bor alle sammen hos Carsten
Højmark i Tårs.”
forhindrer dem ikke i at blive drægtige,
opfostre føl og gå over lange distancer-
hver dag.
Men alle heste - også en fjordhest - skal have
noget at æde, hvis den skal have et passende
huld og når den skal bestille noget. Huldet
vurderes altså ikke ved at kigge på maven.
Hæv blikket og kig i stedet på ryg og kryds,
kig og mærk, også på de bagerste ribben.
Ryg og kryds skal være fyldt ordentligt ud.
Hvis det ikke er tilfældet, så skal hesten
have noget mere foder. Ribben skal kunne
mærkes med et let tryk af en finger, men de
skal ikke kunne ses.
21
Huldet vurderes ikke på omfanget af maven.
Ryg og kryds skal være fyldt ordentligt ud.
Min hest skal tabe sig
Skal hesten tabe sig, er der faktisk kun en
virkelig effektiv måde. Brug hesten, eller
brug den noget mere. Samtidig med at den
bruges, skal den have noget ordentligt foder.
Det fungerer ikke at sætte den i arbejde på
halm og vand. Den bliver ugidelig, tvær og
langhåret.
Hesten fungerer ikke og den er ikke i stand
til at forbrænde fedt, hvis dens fordøjelsessystem
er sat på stand by. m
Privatfoto

Alle der fodrer heste….
... bør som minimum have læst en grundbog om hestens fodring.
Det er væsentligt at tage udgangspunkt i normer og fakta, når man fodrer heste
Af Helle Sievertsen
Hestens fodring og faglig viden
Erstatter man i for høj grad de nævnte ingredienser
med fornemmelser og føleri, vil det
nemt resultere i en fodring, der er forkert
eller for dyr – eller måske begge dele. Gør
man brug af fornemmelser i hestens fodring,
skal de være fagligt velbegrundende. Derudover
bør der indgå en god portion sund
fornuft i hestens pasning og fodring
Kan man da ikke bare spørge en man
kender, der også har hest? Jo, det kan man
- måske. Problemet er bare, at mange af
dem, man kan spørge i dag, ikke kan give
fagligt velbegrundede svar. Derfor er det
godt at gøre sig den ulejlighed at læse lidt
om, hvad forskere og andre fagpersoner
konkret ved om hestens fordøjelsessystem,
behov o.s.v.
Beregning af hestens behov for næring
For at beregne behovet for næring, skal man
først og fremmeste kende hestens vægt.
Der er en formel man kan bruge. I formlen
indgår gjordmålet. De færreste har en vægt,
de lige kan trække hesten hen over, men alle
har mulighed for at tage gjordmålet.
Vægt i kg = 6,25 x gjordmål i cm – 625.
En norm - hvad hesten som
udgangspunkt bør have
De gældende normer for, hvad en hest
for eksempel skal have af energi, protein,
mineraler og vitaminer er som regel fastsat
med baggrund i resultater fra forsøg i forskellige
lande.
På et tidspunkt har man i de enkelte lande
fastsat: en norm. Ved en given vægt har hesten
nogle bestemte, grundlæggende behov.
Når en hest har et føl eller arbejder, ændrer
det ikke ved de grundlæggende behov, men
på nogle områder skal der suppleres. Et eksempel
kan være behovet for calcium. Alle
heste har brug for en vis mængde calcium,
men hoppen, der skal give mælk til et føl,
har brug for mest calcium. Der er nemlig
meget calcium i mælk. Værdifuld calcium,
der skal være med til at få føllet til at vokse
og give hårdt knoglevæv.
Normer kan godt ændres
Hvis der på et tidspunkt bliver lavet nogle
overbevisende forsøg, der giver ny viden,
kan det betyde, at forskerne bliver enige
om at en norm skal ændres. Jeg er ikke klar
over, hvornår de første normer for hestens
fodring er fastsat, men det er rigtig, rigtig
mange år siden.
Det mest rigtige, for de fleste
Når man fastsætter en norm, vi kan tage
normen for energi som et eksempel, så
ved forskerne godt, at ikke alle heste (selv
om de vejer det samme) reagerer helt ens.
Heller ikke, selv om de er tildelt nøjagtig
den samme mængde energi. Måske har man
opnået næsten det samme resultat ved 80
ud af 100 heste og kun en mindre afvigelse
hos resten. Nogle kom til at veje lidt mere,
andre lidt mindre. Det vil sige, at man kan
godt have en hest, der ”falder lidt ved siden
af”, uden at det på nogen måde er unormalt
– og det betyder ikke, at normen er forkert.
Det medfører blot, at man skal bruge sin
sunde fornuft og justere tildelingen af foder
lidt op eller ned.
Hold dig til hestens behov,
følg normen ved tildeling af
protein, mineraler og vitaminer
Behovet for energi er det område, hvor der
er størst grund til at tage individuelle hensyn.
Ser vi på protein, mineraler og vitaminer bør
man i videst mulig omfang holde sig til den
fastsatte norm.
Alle heste optager og udnytter ikke mineraler
og vitaminer ens, men alligevel vil hestene
normalt få nok. Når en norm fastsættes på
vitamin- og mineralområdet sørger forskerne
almindeligvis for at gå med både ”livrem og
seler”. Det betyder, at når normen følges,
så er hesten dækket rigeligt ind. Mineraler
og vitaminer arbejder sammen på kryds og
tværs i hestens fordøjelsessystem og i kroppens
celler. Får heste for eksempel for meget
fosfor, så udnytter de foderets indhold af
calcium dårligere. Dobbelt så meget er altså
ikke dobbelt så godt, når det gælder tildeling
af mineraler og vitaminer. I bedste fald sker
22
der ingen ting. Hesten er udskiller ofte blot
det den får for meget, via gødning og urin,
men andre gange gør det mere skade end
gavn. I værste fald har man købt et eller
andet produkt, der afsættes som ”specielt
værdifulde” urinpletter og hestepærer på
marken. Forhåbentlig har græsset så gavn
af det indkøbte.
Når hesten får tildelt mere protein
end det, den egentlig har behov for
Det gør heste ofte, når de går på græs.
Hesten kan godt tåle mere protein end
det normen siger, den bør have, ind til
en vis grænse. Hesten udskiller det protein,
de ikke skal bruge, via urinen. Det er
energikrævende at udskille protein. Er det
protein, som er indkøbt, koster det ejeren
ekstra penge at give hesten mere, end den
reelt har behov for. Det giver også mere
ammoniak i staldluften, hvilket kan irritere
hestens luftveje. Føl og plage og hopper, der
skal give mælk har brug for mere protein end
hyggehesten har.
Har man kun få heste, kan det være besværligt
at tildele protein individuelt, fordi
man så skal indkøbe ekstra protein, som
det måske er svært at få brugt. Så må man
finde et passende niveau, så de heste, der
har størst behov, får deres behov dækket.
Uanset, vil der være rigtig mange hesteejere,
der kan spare noget på proteinkontoen, hvis
tildelingen tilpasses den reelle norm. m
Foto: Mette Koefoed

Hjemme hos Tove og Gunnar Larsen
Alle skal kunne være med
Gunnar Larsen er en mand, der i
både køresports- og fjordhestekredse
nyder stor respekt. Det skyldes ikke
mindst hans stille og venlige væsen
og den holdning, at hesteinteressen
skal være for alle.
Af René Juul Jensen
Foto Privat
Jeg glemmer ikke første gang, jeg fandt ud
af, hvem Gunnar Larsen var. Tilbage i 1991,
hvor min interesse for fjordhesteracen var til
at overse, var jeg på familieskovtur i Fjordhesten
Øst sammen med mine forældre ved
Tystrup-Bavelse Sø.
Vi havde godt nok haft heste i en 8-9 års tid,
men erfaringen var ikke så stor. Familien var
samlet på en hestevogn med vores hoppe
spændt for og på en stille skovvej kom Gunnar
Larsen gående fra en af de andre vogne
hen til min far, der var kusk, og på en pæn
og høflig måde sagde noget i retning af: ”Det
er egentlig ikke fordi, jeg vil blande mig,
men hvis det var mig, tror jeg nok, jeg ville
spænde selen lidt anderledes”. Så viste han
os, hvordan han ville gøre og fortalte hvorfor
det netop var en god idé at gøre det.
Den afslappede og venlige måde, hvorpå vi
som nye fik det gode råd, har siden været
den indgangsvinkel, vi har haft til fjordhesteverdenen
og som vi efter bedste evne har
prøvet at leve op til, når vi selv har mødt
nye medlemmer: Undgå at tale ned til nye
folk, lad være med bare stiltiende at ryste
på hovedet af dem, men kom med gode
råd, når vi ser de har brug for det. Og frem
for alt vær høflig og venlig, så man føler sig
velkommen i kredsen.
Siden har jeg gennem min øgede fjordhesteinteresse
lært Gunnar og hans kone
Tove at kende, både fra køreundervisning,
dyrskuer, bestyrelsesarbejde og meget andet
og jeg syntes det kunne være spændende
at lære mere om Gunnars tilgang til hesteverdenen.
Gunnar Larsens CV inden for hesteverdenen
er alenlangt, men blandt de ting, der bør
nævnes er Danmarksmester i kørsel med
4-spand i 1982 og 1984, køredommer
gennem mange år, materialprøvedommer
og eksteriørdommer i Fjordhesteavlen og
for sjællænderne ikke mindst kendt som
manden bag det årlige kørestævne i Tjæreby
ved Skælskør.
En varm sommeraften i juli besøgte jeg Tove
og Gunnar for at få en snak om deres liv med
fjordhestene. Skønt snakken i høj grad kom
til at handle om Gunnars liv med hestene,
var det klart, at uden Toves og familiens
støtte, havde Gunnar ikke kunnet samle så
mange erfaringer op undervejs.
Født på en hesteryg
Ifølge Tove blev Gunnar født på ryggen af en
hest og det er da heller ikke meget galt. Gunnar
kom til verden på et lille landbrug med
12 tønder land, som var drevet med heste.
Det var oldenborgere og frederiksborgere,
der var at finde i stalden. Og naturligvis har
Gunnar haft sin gang i hestestalden.
Glæden ved heste gjorde også, at da Gunnar
skulle til at finde en plads, søgte han ud til et
sted med heste. Det var faktisk en betingelse
for ham. På den første plads var det belgierheste,
der leverede den nødvendige trækkraft.
Siden blev det til en plads, hvor det
var de lidt ædlere oldenborgere, der var at
finde i stalden. Om Gunnar dengang havde
en stærk vilje, ved jeg ikke, men han fortalte,
at oldenborgerne blev indkøbt for Gunnars
skyld. Se, det var jo en arbejdsgiver.
Den første gule
Da Gunnar mødte Tove og det blev tid at
stifte sit eget hjem, var det kun naturligt, at
der skulle indgå en hest i det samlede billede.
En frederiksborger blev indkøbt, men
det viste sig hurtigt, at det måske var en lige
lovlig stor mundfuld for Tove, for den var
ikke ligefrem hele familiens hest. Derfor gik
der ikke så lang tid, før den store røde blev
skiftet ud med en lille gul.
Det skete i 1969, hvor de ved et hestemarked
ved Bromølle Kro mødte Christian
Eisensøe, som lige havde hesten for dem:
Stella, en fjordhest, uden papirer ganske vist,
men lige præcis med det temperament som
Gunnar og Tove søgte. Stella viste sig at have
endnu en fejl, nemlig at den ikke kunne
komme i fol, så hun blev ikke stammoder
til Gunnar og Toves heste. Til gengæld var
Den allerførste gule fjordhest, Stella, som var uden papirer (1969)
23
hun en fremragende kørehest, der tog
imod alle de udfordringer, Gunnar stillede
hende over for. Den første studenterkørsel
Gunnar havde, klarede Stella ene hest med
22 studenter på vognen. ”Tja, jeg var ikke
klogere dengang”, siger Gunnar og forsikrer,
at han ikke har kørt med én hest foran sådan
et læs siden.
Siden kom hoppen Zita til stalden og i 1970
blev det første føl født hos familien Larsen. I
1972 flyttede familien til Tystofte Huse ved
Skælskør, hvor den stadig har adresse. Her
blev der bedre plads til heste, så bestanden
kunne udvides. Gunnar og Tove har altid
syntes, det var sjovt, hvis hestene var født
hos dem selv og derfor har indkøbet af heste
gennem årene været ganske beskedent.
Senest var for 10 år siden, da den grå Ormdatter,
Sanne, blev indkøbt. Vist nok mest
på grund af farven, men det viste sig, at hun
faktisk også gjorde sig godt foran en vogn.
Mødet med køresporten
Mødet med Christian Eisensøe fik betydning
for Gunnar og Tove på mere end én
måde. Det var nemlig Christian og hans
bror Peter, der lokkede Gunnar med til
kørekonkurrencer. Lysten til at køre havde
Gunnar altid haft, så han vidste godt, hvad
der var foran og bagved på både en vogn
og et seletøj. Men at deltage i konkurrencer
var noget nyt.
Gunnars første konkurrence var på Lerchenborg
i 1969, hvor Stella var for vognen.
Hvordan det helt præcis gik, kan Gunnar
ikke huske i dag, men det blev jo nok
hverken til en placering helt i top eller helt
i bund.

Tre grå for kanen, børnene på kælk bagefter (1982)
Dengang var kørekonkurrencer noget helt
andet end i dag. Man kom og kørte som
man var. Køresporten blev dyrket af nogle
få mennesker, der endnu ikke havde skilt
sig af med de gamle vogne fra gårdene og
så drejede det sig om at vise de gamle køretøjer
og den gode kørestil frem. I dag er
det jo professionelle køretøjer, man spænder
hestene for. Der er ikke overladt noget til
tilfældighederne og der ligger en helt anderledes
stor træningsindsats bag resultaterne
ved de store konkurrencer.
Den disciplin, Gunnar følte sig bedst
hjemme i, var dressuren. Han har altid
godt kunnet lide den tætte kontakt med
hesten, som dressuren skaber og det er også
grundlaget for, at man er dus med sin hest.
Gunnar var god i dressuren, og det var det,
der skabte grundlaget for de gode resultater
til konkurrencerne.
Der kom fire heste for vognen
Gennem kørekonkurrencerne blev Gunnar i
fjordhestekredse kendt som en dygtig kusk.
I 1979 var der i Herning et internationalt
kåringsarrangement, og til dette skulle der
laves nogle showindslag. Helt nøjagtig hvordan
det kom i stand, fortaber sig i tågerne,
men Gunnar og Evald Andersen blev opfordret
til at lave en opvisning med fir-spand. I
starten var de lidt i tvivl, om det kunne lade
sig gøre, men blev dog begge enige om, at
hvis den ene turde, turde den anden også.
Og så gik de i gang med træningen, og det
resulterede i den lovede opvisning, hvor
alt gik godt.
Da det lykkedes at få projektet stablet på
benene, var det kun naturligt at prøve deres
kunnen med fire heste for vognen af ved
konkurrencerne. Frank Sørensen og familie
blev en del af team'et, og med god støtte
hjemmefra fik man en ekvipage på benene,
der holdt i nogle år. ”Det var os selv, der
stod for det hele”, siger Gunnar. ”Frank var
behjælpelig med en hest og var god til at
sy seletøjet, når noget gik i stykker, og jeg
kunne sko hestene. Det er meget mandskabskrævende
at stille med et fir-pand, men
vores familier støttede op om os, og kun på
den måde kunne det lade sig gøre”.
I 1982 var det første gang, de deltog i DM
med fire heste foran vognen. Det foregik i
Horsens. Gunnar var eneste fir-spandskusk
med ponyer for vognen – de øvrige konkurrenter
var heste. Dressuren blev vundet og
gav et godt grundlag for det senere resultat.
Benny Olsen, der var overdommer sagde
med et smil på læben til de øvrige firspandskuske:
”I skal være klar over, at de
(Gunnar og Frank, red.) kører for alvor”.
Og det gjorde de. Da konkurrencen var
overstået, kunne Gunnar Larsen kalde sig
Danmarksmester i kørsel med fir-spand.
To år senere blev DM i kørsel afholdt i
Roskilde. Endnu engang drog ekvipagen af
sted til konkurrencen. Igen kunne Gunnar
være med i konkurrencen, ja faktisk var det
sådan, at de inden den sidste konkurrence,
forhindringskørslen, var så meget foran, at
de kunne vælte 16 af 17 porte og stadig
vinde DM. Det skal så også nævnes, at maratonen
havde kostet mandefald; der var kun
to ekvipager tilbage i konkurrencen!
Det blev til endnu en deltagelse i DM, nemlig
i Åbenrå i 1988, men ”da var vi færdige
med at være på toppen”, som Gunnar tørt
konstaterer. Grunden til, at det lod sig gøre
at vinde to Danmarksmesterskaber, var, at
de rigtige mennesker var samlet på det rigtige
tidspunkt. I dag kræver en topplacering
i kørsel en anderledes stor indsats fra både
kuske og hjælpere. Og det er ikke en billig
fornøjelse mere, hvor man skal stille med to
vogne og to sæt af både seler og beklædning
med mere.
Dommerhvervene
Sideløbende med karrieren som kusk,
begyndte Gunnar også omkring 1982 at
uddanne sig som køredommer. Det har
siden givet mange gode oplevelser fra
2
dommerboksen. For Gunnar er det vigtigt
at have Tove med som sekretær hver gang,
han er ude som dommer. Det giver dem en
mulighed for at være sammen om heste- og
køreinteressen. Og det er vigtigt for dem
begge.
Omtrent samtidig med at Gunnar gik i gang
med sin dommeruddannelse i køresporten,
blev han også valgt som materialprøvedommer
i Fjordhesteavlen. På den måde har
Gunnar været fast inventar ved hingstenes
materialprøve gennem mange år. For et par
år siden veg han pladsen for friske kræfter,
men ved de seneste to hingstekåringer har

han været i aktion igen, først og fremmest
som dommer ved de 3½-årige hingstes nu
obligatoriske køreprøve. Et tiltag Gunnar
med glæde ser gennemført, for med prøven
får vi både set hingstene for vogn og får testet
deres temperament grundigt.
Det var også engang i 1980’erne, at Gunnar
blev valgt som dommer til Roskilde Dyrskue.
Og herfra var der ikke langt til også at blive
valgt som dommer ved Fjordhesteavlens generalforsamlinger.
Således fungerede Gunnar
også som eksteriørdommer gennem en
række år. Det sluttede, da Fjordhesteavlen
gennemførte sin første dommeruddannelse.
Her var Gunnar én blandt mange, der ikke
klarede den sidste eksamen. Herefter valgte
han at sige stop for eksteriørbedømmelse.
Dels fordi han igennem de seneste år var
blevet en meget brugt dommer inden for
køresporten og dels fordi det var den del af
hans omfattende dommerhverv, han fandt
mindst interessant. Nu er det kun som dommer
ved fælleskonkurrencerne på Roskilde
Dyrskue, vi ser Gunnar uddele karakterer
til udstillingsheste.
Kørestævnet i Tjæreby
I midten af 1990’erne kom Gunnar Larsen
til bestyrelsen af Fjordhesten Øst, hvor han
selv sad som næstformand med et fuldt
færdigt arrangement; et minikørestævne,
hvor alle skulle igennem de tre discipliner:
dressur, maraton og forhindringskørsel.
Brudekørsel i Næstved med diamant-spand, dvs forspændt gul-grå krydset (1996)
Dressurbanen var ikke den mest jævne – faktisk var det ”blot” naboens brakmark, der i
dagens anledning blev slået. Men vi, der deltog (jeg selv var med som groom hos min far),
havde en rigtig hyggelig dag, og anbefalede alle, der ikke var med, at dukke op, hvis det
skulle ske igen, at Gunnar kaldte til samling.
Det gjorde han, og året efter havde han besnakket kommunen til at låne os den lokale
idrætsplads, hvor fodboldbanen kunne udgøre en perfekt kørebane
med fulde mål. Det er en kørebane, som mangen en
stævnearrangør misunder os. Vi er som medlemmer klar over, at
det kræver forsigtighed at køre på banen, for vi vil jo gerne kunne
komme igen til næste år. Der var derfor heller ikke nogen sure
miner, da Gunnar med meget stor beklagelse måtte rykke stævnet
til en nærliggende mark, for vejret havde været rigelig vådt op til
kørestævnet og der var fare for, at 20 ekvipager ville være for hård
en kost for fodboldbanen i Tjæreby.
2
Hvert år i nu 12 år har Gunnar og Tove revet en uge ud af kalenderen
for at arrangere kørestævnet i Tjæreby. Det er et mægtigt
arbejde, der ligger bag. Ikke alene har Gunnar været rundt og
forhøre sig hos de lokale lodsejere, om vi må komme kørende igennem
deres mark, have eller gårdsplads. Alt er også gjort klar med
kantinedrift, spændende forhindringer, papirer og meget andet.
Og det skal jo ikke være det samme år efter år, så maratonruten
er hvert år en ny rejse ud i det smukke landskab omkring Skælskør.
Jeg husker selv et år, hvor turen gik gennem borgmesterens
bygmark! Vi skulle følge sprøjtesporet tværs over en mark med
næsten modent byg i knæhøjde. Det kræver at man har gode
forbindelser og nyder stor respekt, at man kan få lov til at holde
stævne sådanne steder.
Hvad er det så, der får Gunnar og familie til at bruge så meget tid
hvert år for at stable stævnet i Tjæreby på benene? Til det siger
Gunnar: ”Jeg har selv haft så meget glæde ved at være med i køresporten
så mange år, og så er det rart at kunne give det videre
til andre på et plan, hvor alle kan være med.”
Mere tid til familien
Nu er gravertjansen ved Tjæreby Kirke skiftet ud med et otium
på efterløn, hvor tiden i højere grad skal helliges familien, ikke
mindst børnebørnene, som både gennem morforældrene og
deres egne forældre kender til fjordhestene. På folden hjemme i
Tystofte Huse går der stadig fjordheste rundt, og af og til kommer
der også et føl, men det er ikke vigtigt for Gunnar, at det bliver
næste års fløj på plageskuet. Til gengæld er det vigtigt at komme
ud at køre en tur med hestene. Gerne tit, for det er så rart at være
i selskab med hestene. m

Det grønne jubilæumsdækken
For at fejre vort stambogsjubilæum og dermed årets udstillere, bestilte
vi nogle særlige jubilæumsdækner hjem. Vi besluttede, at de
første af dem skulle uddeles på landets dyrskuer. De næste brugte
vi på de regionale kåringspladser, de sidste under jubilæet.
Følgende har herefter modtaget det grønne dækken:
Dyrskuer
Roskilde: Pernille Balcer for Citrus Klattrup
Gl. Estrup: Fam. Rønstrup for Regitza Fjordlyst
Odense: Henriette Ellegaard Hindsgaul for Thyra
Varde: Ninna og Arne Nielsen for Lika Fjordvang
Hjørring: Preben Olesen for Ayoe Skovå
Horsens: Anna og Niels Mortensen for Halskovs Terne
Herning: Anita Bak Kristensen for Ditte Tyler (afkomssamling)
Hobro: Vibeke og Søren Juellund for Filie Halsnæs
Aulum: Ditte Green Jørgensen for Kastanjegårdens Lærke
Regionalkåring
Bornholm: Bente Andersen for Westgårdens Fanella
Sjælland: Fam. Lindberg for Katrinedals Isabel
Fyn: Bent Todsen for Stald Kiels Galaxe
Jylland: Claus-Ole Hansen for Langthjems Flika
Vilhelmsborg
Showklasser
Hingste: 3-8 år:
Elisabeth og Reinhold Eitenmüller, Tyskland for Malino
Hingste: 9-13 år:
Elisabeth og Reinhold Eitenmüller, Tyskland for Rånn
Hingste: 14 år og ældre:
Jørgen Riis Hansen for Tunaren
Hopper: 3-8 år:
Fam. Skov Jensen for Athene.
Hopper: 9-13 år:
Fam. Heebøll for Jente Godthåb
Hopper: 14 år og ældre:
Vibeke og Søren Juellund for Julie Halsnæs
Kåring
Hingste født 2004: Preben Olesen for Kneist Skovå
Hingste født 2003: Jane og Leif Grimbühler for Trollfin
Hingste født 2002: Fam. Boesen for Glibings Ajs
Hingste født 2001 og tidligere:
Pernille Balcer for Citrus Klattrup
Medaljekåring: Jørgen Rasmussen for Hildemai Granlygaard
2 års finale Helene Lund Frederiksen for Chili Vårby
Jamen man vasker da fjordheste …
Billedet her er fra Fjordhesten Danmarks
store jubilæumsarrangement
på Vilhelmsborg og her var der nok
ingen tvivl om, at hestene blev
vasket efter dagens slid og møje.
Men hvad med hverdagen? Ofte
ser jeg svedige og støvede fjordheste
blive lukket direkte på fold
eller sat på stald efter brug. Det
må være ubehageligt for hestene
og det virker utaknemligt over for
vores gule venner, at vi godt vil
bruge dem, men ikke ”har tid” til at
gøre dem rene bagefter. Det er min
erfaring, at hestene virkelig nyder
at få vasket skidtet af (uden sæbe),
måske bare med en våd svamp. I de
kolde måneder må man selvfølgelig
lægge et uldtæppe eller dækken på
hestene indtil de er tørre, så de ikke
bliver syge.
Så husk at pleje fjordhesten - også
til hverdag.
Lisbeth Pedersen
26
����
����
�������� �� ������������
����� ������ ����
Foto: Helle Sievertsen
Birgit

Snart er det gavetid
Vi nævner ikke ordet på de tre bogstaver.
Det hører december måned til, synes jeg,
men vi ved jo alle, hvad det handler om.
Og af hensyn til evt. ’tungnemme’, det
forbudte ord begynder med j ….
På www.fjordhest.dk har du klikmulighed
til Fjordbutikken, som året rundt har masser
af spændende ting på lager, og som i øvrigt
hele tiden fornyr sig. Men alt, hvad der er
omtalt i denne artikel, kan du ikke købe i
Fjordbutikken, som Freka administrerer.
Jubilæumsvarerne (sadelunderlag, T-shirts
og kasketter), som kun blev produceret frem
til jubilæet på Vilhelmsborg, har vi overtaget
restlageret af. Det er ikke fordi der er så
voldsomt meget tilbage. Vi tager det med til
generalforsamling den 18. november, dvs.
afhenter du der, så sparer du porto.
Vi tager også krus, glas og Bjørn Wiinblad
plakaten med.
Men start med at sende en mail til
butik@fjordhest.dk og fortæl, hvad du
ønsker dig, og om det skal hentes på generalforsamlingen
eller sendes. Så melder
vi tilbage med en bekræftelse på, at vi har,
hvad du ønsker dig (eller det modsatte) og
oplysning om, hvordan og hvor meget der
skal betales. Da der som nævnt kun er et
beskedent antal tilbage af flere af tingene,
så vil det være ’først-til-mølle’ princippet,
de fordeles efter.
Sadelunderlag
Vi har en 10-12 nougatfarvede sadelunderlag
tilbage. I Fjordbutikken kostede et
sadelunderlag 300 kr. Nu kan du købe det
for 225 kr. Det er tale om et 17” kombiunderlag.
T-shirts
Den kit-farvede T-shirt koster 80 kr. Der er
nogle få stykker tilbage i de fleste størrelser,
men 12-14 år er vist nok udgået.
Caps
Man kunne også skrive kasketter, men fint
skal det være.
Vi har nogle sorte med DM – EM og ’avl-ogsport-hesten’
(uden den sædvanlige tekst),
broderet i sølv.
Vi har ganske få sorte med jubilæumslogoet
broderet i guld.
Vi har lidt flere beige-farvede med jubilæumslogoet
broderet i guld.
Fjordheste-krus og glas
Vi har for tiden to slags krus. Dels det vi har
solgt i flere år med en fjordhest i ’et norsk
landskab’ med fjord og fjeld, dels et krus fra
Tyskland, hvor basisfarven er hvid. Motivet
på det tyske krus er i beige-brunlige farver.
Kruset er lidt større – og mere porcelænsagtigt
– end det hollandske. Men de er kønne
begge to. Vi har billeder af begge krus her
på siden.
Det hollandske krus (herover) koster 40 kr.
pr. stk. (er pakket med 3 i en æske).
Det tyske krus (herunder) koster 60 kr. pr.
stk. (er pakket med 6 i en æske).
Begge typer kan naturligvis købet stykvis. De
fås ikke i Fjordbutikken.
Pakket i æsker med 6 i hver har vi også høje,
slanke glas til 25 kr. stykket. Skal vi sende
med postvæsenet, skal der købes en hel
æske. Der er et fjordhestehoved på hvert
glas. Glassene tåler ikke opvaskemaskine,
dvs. glassene kan sagtens klare det, men
fjordhestehovedet forsvinder efter ’nogle
ganges vask’.
Bjørn Wiinblad-plakaten
Denne plakat er både sjælden og stor. Skal
vi starte med vægpladsen, så kræver den
70 cm i bredden og 100 cm i højden. Det
sjældne skyldes, at den er lavet i 1989 til
indvielsen af Vilhelmsborg. Ideen dengang
var, at de forskellige avlsforbund m.m.,
der støttede Vilhelmsborg, kunne købe
plakaterne og på en dertil beregnet plads
lade trykke deres egen tekst. Købet klarede
vi for mere end 15 år siden, men vor egen
2
tekst blev først sat på i forbindelse med
jubilæet på Vilhelmsborg. Plakat-motivet
kan du også finde i dette blad. Der er store
flader og flotte farver. Baggrundsfarven er
meget passende gul. Den øverste hest til
venstre er nærmest ’rødbede-farvet’, den til
højre er aubergine-farvet, mens den forreste
hest har farve som en grøn oliven. Græsset
forneden er holdt i to grønne og en enkelt
beige farve.
Skulle der være nogle af vore medlemmer,
der ønsker at eje en sådan plakat, så kan
den købes for 200 kr., hvis vi kan aftale afhentning
ved generalforsamlingen. Så billigt
kan det kun gøres, fordi vi købte plakaterne
tilbage i 1989. Skal den sendes, så er prisen
250 kr.
2007-kalenderen, skal – skal ikke
Den tysk-producerede fjordhestekalender
var til salg i jubilæumsdagene på Vilhelmsborg.
Man er gået tilbage til det store format
(48x34 cm) og kalenderen vejer tæt på
500 gram. Det vil sige, at med emballage
vil det koste tæt på 50 kr. i porto at sende
en enkelt kalender.
Stykprisen er 19,90 euro, omregnet lige
i underkanten af 150 kr. Men vi får en
beskeden prisreduktion, hvis vi bestiller til
vore medlemmer.
Send en mail til butik@fjordhest.dk, hvis du
er interesseret i købe kalenderen. Antallet
af henvendelser den 8. november vil være
afgørende for, om vi overhovedet vil sælge
kalenderen i år. Er svaret ja, så skal kalenderen
kunne afhentes ved generalforsamlingen,
hvorved portoen spares.
Birgit

150 ekvipager og 475 starter
ved Stævne Syd 2006
Stævnet var lige så stort som sidste
år. Vi som arrangører havde ellers
ventet at der ville være en vis afmatning
efter det store stævne på
Vilhelmsborg, men det store antal
deltagere må siges at være rigtig
pænt og det fortæller at deltagerne
synes at dette stævne er værd at
deltage i.
Af Annette Schmidt Kristensen
Dressuren
Som altid er der rigtig mange dressurstarter
ved stævnet og der er mange fjordheste som
går en rigtig god dressur. Dog er der i de høje
klasser nogle ryttere, som har lidt problemer
med den tekniske udførelse af øvelserne. Så
brug vinteren til at få styr på grundridningen
og korrekt udførelse af øvelserne.
Bedste dressurresultat blev leveret af Toke
Graves/Birkens Ofelia med 73,75%. Toke er
endnu debutant, så det er rigtig flot klaret.
Det er nu ikke, fordi han er uvant med
situationen idet han også vandt titlen sidste
år. Toke har med vilje ikke startet et eneste
stævne hele året, blot for at kunne være debutant
igen i år ved Revsø stævnet. At han så
kunne gentage succesen ja det er jo en helt
anden sag. Den ekvipage som var tættest
på Toke, var Tanja Glerup med Stald Kiels
Blomst som fik 72,82 %. Dressur Cup´en,
som bliver afviklet i klasserne LA1 og LA3,
blev vundet af Dorte Noer/Stald Kiels Galaxe
med 67,02%, nr. 2 blev Katrine Olsen/Citat
Halsnæs med 65,02% og nr. 3 blev Janne
Melvej/Boye Engvang med 64,46%.
De tre bedste juniorer blev Toke Graves/Birkens
Ofelia med 73,75%, nr. 2 blev Katrine
Olsen/Citat Halsnæs med 71,03% og nr. 3
blev Kristina Diernæs/Florian Skovå med
70,63%
Gangarter
Gangartsklasserne er efterhånden meget
populære og det er da også meget vigtigt,
Annelise Petersen og Stald Kiels Drøm vandt dressurkørsel III.
Stald Kiels Drøm fik i øvrigt 10 i trav ved medaljekåringen.
Foto: Mette Kofoed
at man kan vise hestens gangarter og ridelighed
korrekt frem, også senere i dressurklasserne.
Bedste 3-års var Anne Forsberg
Bøjsen/Holaren med 29 p. Bedste 4-års
var Stine Wirenfeldt Meyer/Mosegårdens
Kejser 30 p. Bedste 5 års/ældre var Marianne
Kristensen/Mosegårdens Splint med 29p.
Titlen som stævnets bedste gangartshest løb
Mosegårdens Kejser således med.
Springning
14 dage før stævnet var Revsø Rideklub
vært for det Sydjyske Mesterskab for Hold
for ponyer. Hvad vore ryttere ikke vidste,
var at alle banerne blev genbrugt ved vort
stævne, dog med enkelte tilretninger, idet
banestørrelserne ikke var helt identiske.
Det gav nogle spændende baner at ride og i
surprise-klassen var den store opfindsomhed
fremme. Der var vand, små dannebrogsflag
og meget mere, men …. en fjordhest er nu
ikke sådan at kyse. I tre af springklasserne
blev rytternes stil også bedømt, idet det er
vigtigt for hest og rytters videre udvikling,
at man kan ride sin hest korrekt rundt på
banen. Bedste stil 60 cm blev Sofie Kristensen/Thor
med 42,5p. Bedste stil 70 cm blev
Sandra Pedersen/Oliver med 46p. Bedste stil
80 cm blev Pia Berg Steffensen/Lyngholms
Pallas med 44p.
Spring Cup´en som rides i 80 cm og 90 cm
blev vundet af Pia Berg Steffensen/Lyngholms
Pallas, nr. 2 blev Helle Sørensen/Ziga
og nr. 3 blev Marie Louise Graarup/Filur.
Kørsel
Vejle havde igen lagt et stort arbejde i
køreafdelingen med dressur, maraton, forhindringskørsel
og concour. I concour´en
kunne vi godt ønske lidt flere deltagere,
der var da også flere ekvipager som godt
kunne deltage, men som ikke havde den
fornødne tid til det. Klassen blev vundet af
Jens Bilgrav/Ida Nørup. Køre Cup´en for
2
Præmieoverrækkelse.
Fra venstre Malene Terkelsen, Toke Graves (bedste
dressurresultat og bedste junior) og Laura Valnæs.
Foto: Mette Kofoed
1-spand blev vundet af Allan Sten Pedersen/
Lyngholms Granat. Ved 2-spand blev Køre
Cup´en vundet af Kurt Pedersen/ Felix Ore
og Frøy Halsnæs. Desværre var der af flere
grunde ikke mange 2-spand ved stævnet,
men til gengæld var der mange 1-spand.
Vi er da sikre på, at der til næste år igen
vil være mange 2-spand ved stævnet. De
mange kuske ved stævnet leverede en flot
indsats i kampen om placeringerne. Alle
køreklasserne var sponseret af Møldrup
Rideudstyr.
En ekvipage i forbilledlig harmoni: Pia Berg Steffensen og Lyngholms Pallas. Ekvipagen
vandt da også Stilspringningen i 80 cm´s klassen og senere Spring Cup´en.
Foto: Mette Kofoed

Køre Cup´en i 2-spandsklassen blev vundet af Kurt Pedersen med Felix Ore og Frøy Halsnæs.
Billedet her stammer fra Vilhelmsborg.
Foto: Sandy North
Terræn
Terrænklasserne var ekstra spændende i
år, idet Stævne Syd var vært for Holdterrænmesterskabet.
8 hold mødte til start og
mesterskabet blev vundet af Sønderjyllands
Fjordhesteforening med 9,12 point. Holdet
bestod af Lene Petersen/Tor, Sarah K. Sørensen/Bartoldi,
Susanne Rasmussen/Freja Rosenlund,
Heidi Midtgaard/Casper Hedelund.
Nr. 2 blev Fynske Fjordheste Junior med
8,93 point og med Simone Poulsen/Fleur,
Anders Q. Madsen/Skipper Aslan Toftehøj,
Rikke M. Nielsen/Frederik og Laura Nikoline
Petersen/Manja Hedelund. Nr. 3 blev Stald
Kiel med 8,83 point og ekvipagerne Annette
Schmidt Kristensen/Luna, Dorte Noer/Mastrup
Zola, Tine Anneberg/Lutor Bjelland,
Line Olesen/Ellegaards Torn.
Der blev virkelig kæmpet om mesterskabet
og det var de små marginaler som afgjorde
tingene, idet alle hold ligger med et gennemsnit
på over 8.
Træningsterræn blev vundet af Rikke Christensen/Tronto
med 7,9 p. Terræn Let havde
to ekvipager på 1. pladsen Mie Teglhus/Vikkelsøes
Høvding og Laura Nikoline Petersen/
Manja Hedelund, begge med 9,4 p. Terræn
Middel blev vundet af Susanne Rasmussen/
Freja Rosenlund med 9,55 p. som hermed
aflagde stævnets bedste terrænprøve. Bedste
Junior terrænprøver blev aflagt af Laura
Nikoline Petersen/Manja Hedelund med
9,4 p., Simone Poulsen/Fleur med 9,3 p.
og Sarah Kryger Sørensen/Bartoldi med 9,2
p. I alt var der 60 starter i terrænet, så dommerne
kom på noget af en opgave.
Showklasser
Ved stævnet er der også mange spændende
og sjove showklasser. Klassen Cykel og
rid (spring 60 cm) blev vundet af Martin
Jensen/Flicka. Mønstringsklasserne blev
dømt af Annette Ruhoff og der blev vist
fine takter. Klassen børn –12 år blev vundet
af Freia Møller Jensen/Ida Nørup med 40
p. Klassen 13-18 år vandt Laura Nikoline
Petersen/Manja Hedelund 41 p. Klassen o.
18 år blev vundet af Sidsel Egelund/Alexia
med 42p.
Agility og Trail blev bedømt af Elin Petersen,
som går vældig op i disse discipliner.
Agility er altid populær og havde 30 starter,
denne klasse blev vundet af Christina K.
Hansen/Lisette med 96 p. I Trail I og II var
tyske Martina Hennings/Jette helt i særklasse
og vandt suverænt disse to klasser, begge
gange med 98 p.
Til slut vil jeg gerne takke alle de frivillige
hjælpere, der skal bruges rigtig mange hænder
for at få et sådant stævne op at køre, så
en stor tak til alle som gav en hånd med. Alle
placeringer kan ses på www.fjordhest.dk
Sådan træner vi vore fjordheste i spring
Tekst og foto Benny Thomsen
Jeg har gennem årene været til mange springstævner med min egen
datter Sif og de børn og unge, der bor på vores opholdssted.
For at kunne ride en springbane ordentlig skal hesten have en flydende
galop. Når jeg underviser, er der én ting der er vigtig og som
jeg gentager og gentager: Rytme, rytme og atter rytme.
Til vore fjordhestestævner ser vi alt for mange, der rider ti enkelte
spring; men aldrig får det til at ligne, at man rider en bane.
Mange heste bliver trænet på det samme spring uge efter uge, og
rytteren får hesten til at springe højt, men en ridekonkurrence vinder
man ikke ved at springe enkelte spring. Springet skal hesten nok
klare, når den bliver redet rigtig derhen. Man vinder konkurrencen
ved det, der sker fra det ene spring til det andet. Det er her, hesten
er afhængig af rytterens arbejde.
Grundrytme - balance - rigtig galop i vendinger - rigtig afstand til
springene - midt på springet – være ét med hesten over springet
Rytterens vigtigste funktion over springet er at genere hesten mindst
muligt.
Vore heste er på en gang heste for nybegyndere, der flytter ind på
vores opholdssted og aldrig har redet; men ønsker at kunne springe,
som de andre der bor her. Alle har næsten startet på Flicka. Vi er
heldige at have en stor mark på 12 tdr. land. Her får de lov at galo-
2
Sif og Flicka. Samme Flicka blev både Danmarksmester
og Europamester med Stefan Loria som rytter.
m

pere. Det er her de får fornemmelsen for
hestens galop og rytme. Det tager lang tid
at finde den rytmiske oplevelse i en ridehal
på 20 gange 40 meter, hvor man næsten
ikke kan få hesten i galop, fordi man ikke
ved hvordan og fordi man hele tiden skal
dreje. Nogle mener det er risikabelt at lade
uøvede træne på så stor en mark; men
hvis hesten er fornuftig og udstyret i orden,
sker der sjældent noget. Vi har ingen uheld
haft. Inden vi har haft de unge boende her
i 3 måneder, er de ude at starte stævner.
Derved får de mod på mere.
Styrken får hestene ved de lange galopture.
Vi rider og springer på vores terrænbane. Vi
rider jævnligt over Vadehavet - fra Vester
Vedsted ved Ribe til Mandø. Her rider vi
gerne, så der er 20 til 30 cm vand at skulle
trave igennem. Det at skulle flytte benene i
vand giver en god træning og køler samtidig
benene. Nå vi galoperer i vandet, skal he-
sten løfte sig mere i galoppen, hvilket jeg tror
er en god træning for en springhest.
Samtidig er det sjovt og en kæmpe naturoplevelse
at ride hen over sandet, med
vandsprøjt. En gang kom vi lidt for tidligt af
sted i forhold til tidevandet, og Fenja, der
kun er 137 i stang, gik med vand op på
maven. Det klarede hun fint; men rytter og
sadeltøj trængte til en ekstra rengøring efter
turen i saltvandet.
Vi træner desuden lange serier af cavalettis.
Fem til seks cavalettis efter hinanden med en
afstand på ca. 3,20 meter. Her får hesten en
god rytme; men endnu mere vigtigt: rytteren
lærer at holde balancen i knæene. Balance
er det vigtigste, når man springer. Ellers kan
hesten ikke få rytteren over springet uden
fejl. En lille uheldig bevægelse af rytteren
midt i springet og hesten har ikke andre måder
at kompensere på, end at lade det ene
ben falde lidt. Her har vi så en nedrivning.
Herlig rævehalejagt i Vejle
Sommeren er ovre, stubmarkerne
indbyder til fart og sjov og det betyder
at det er tid til rævehalejagt
Tekst og foto Mette Kofoed
I år blev jagten holdt hos Birthe Therkelsen,
Vejle, og selvom sommeren nok er ovre,
var vejret med os. Solen skinnede fra morgenstunden
og varmede hele dagen. Feltet
talte 21 ryttere i alle aldre, alle med røde
bluser og dejlige fjordheste. Turen var lagt i
det naturskønne område omkring Skærup
og der var indlagt spring hist og her, som
de modige kunne prøve sig med. En enkelt
master stod lidt hurtigt af, men ingen kom
galt af sted på turen og alle gennemførte. I
pausen havde bestyrelsen sørget for kakao
og boller til alle rytterne og lur mig om ikke
et par af hestene fik del i dette også?
Efter pausen fortsatte turen igennem skov
og krat og alle var godt varmet igennem af
solen. Birthe Therkelsen red med ræven.
Rævehalejagten er i øvrigt en gammel
ungarsk tradition, hvor de unge mænd trænede
deres færdigheder og hvor vinderen
vandt et kys fra den fagreste ungmø i byen.
Den nye ræv blev Stine Christensen og om
Deltagerne i rævehalejagten havde en pragtfuld oplevelse. Se også foto på bladets bagside
30
Den mest almindelige fejl er, at ryttere, der
hører en lyd under passage af springet, vender
sig om og tror de kan samle bomme op
med øjnene og så er i ubalance ved næste
spring og får et nyt nedslag.
Jeg hører tit spørgsmålet: Hvor højt skal man
træne. Mit svar er: Hellere flere små spring
end mange store, rytmen skal på plads først.
Slut evt. en serie af med et højt spring, evt.
10 cm højere end det niveau man starter
stævne på. Dette ikke for hestens skyld; men
som mental træning for rytteren, der så har
troen på sig selv og sin hest og får fornemmelsen
af såvel rytme som højde.
Træn højst spring en gang om ugen, hvis der
rides stævner i weekenderne, ellers gerne to
gange. Få hjælp af en dygtig springtræner.
Husk - der skal en god dressur til hos såvel
hest som rytter for at ride en flot og effektiv
ridebanespringning. m
der blev udvekslet nogen kys vides ikke...
Opløbet var delt ind i tre aldersgrupper.
I det ”yngste” hold var der kamp om førstepladsen,
men vinderen blev Christina
Lorentsen efterfulgt af Camilla Mortensen.
I mellemgruppen vandt Rikke Østergård og
på andenpladsen kom Kent Mortensen. ”Seniorholdet”
blev vundet af Niels Mortensen
efterfulgt af Poul Meyer. Tak til vejrguderne,
familien Therkelsen og bestyrelsen for at
gøre jagten til en pragtfuld oplevelse.
m

Stævne Øst på Dorthealyst
Af Helle Heebøll og Birgit Poulsen
Vi har en lang tradition for at holde efterårsstævne
på Sjælland og det plejer at foregå
hos Jørgen Grimbühler på Ågerupgård.
I år havde vi valgt at give kørefolket bedre
forhold og hvor kunne man finde bedre
end Dorthealyst, hvor vi kunne komme
ud og køre marathon i ”de rigtige” forhindringer.
Det hele foregik den 23. og 24.
september.
Vi havde lagt os lige i kølvandet på Dansk
Køre Selskabs åbne kørestævne weekenden
før, det gjorde det lidt nemmere for os, når
vi kunne bruge baner, markeringer og rute
fra DKS.
For de fleste kuske var det første gang, vi
prøvede forhindringerne på Dorthealyst,
og for rytterne i ride-marathon var det hele
noget nyt. Det kneb også lidt for rytterne
helt at forstå reglerne, så en stor del af
dem blev diskvalificeret for at ride forkert i
forhindringerne.
Der var 13 deltagende kuske, som alle
klarede sig flot igennem de svære forhindringer.
12 en-spændere og så Bjarne Wisler, EMvinder
fra Vilhelmsborg. Bjarne har vi ved
tidligere stævner set med både 1-, 2-spand
og tandem, men i år havde han valgt en ny
udfordring og kørte 4-spand. Imponerende
at se fire heste sno sig igennem forhindringerne.
Vinder af Køre-Cup’en blev Pernille Prip-
Hesselberg og Hesselbergs Luna med Lotte
Støvlbæk og Darwin Stanstorp som nr 2.
Vi havde også en Ride-Cup, bestående af
dressur, spring og maratonridning. Her var
der ingen tvivl om resultatet, idet kun en deltager
havde gennemført alle tre discipliner
uden at blive diskvalificeret, det var Helene
Lund Frederiksen på Strofe Stanstorp
Faciliteterne på Dorthealyst er i orden, et
cafeteria med alt udstyr og hvor Mia og
Bodil også sørgede for god mad til en meget
hyggelig fællesspisning. lørdag aften
For kørefolket er banerne også i top, men
rytterne var ikke så begejstrede over at skulle
ride dressur og spring i ridehus og på den
udendørs græsbane.
Man må dog sige at der blev vist rigtig god
dressur-ridning. Det er kun få år siden, vi
havde problemer med at få deltagere nok
til at oprette LA-klasserne, det har vi ikke
længere.
Sjællandsmesterskabet blev redet i LA1 og
LA3, nøjagtig som til DM og der var 6 deltagende
ekvipager, som alle blev godkendt.
Vinder blev Kristina Diernæs og Florian
Skovå, meget tæt fulgt af Christina Nielsen
og Appel Halsnæs.
I springklasserne så vi mange nye ryttere,
som det bliver spændende at følge i årene
fremover.
Det har været på vej i et par år, men nu
var det helt tydeligt, at niveauet er steget.
Tidligere var der kun få tilmeldinger til 80
cm og næsten ingen til 90 cm. I dag er der
betydeligt flere ryttere, som kan ride hele
baner fejlfrit og det er ikke længere nok at
kunne komme igennem uden fejl – man
skal også være hurtig, hvis man vil opnå
placering.
Især Sjællandsmesterskabet satte deltagerne
på prøve. Første afdeling blev afviklet på
80 cm med omspringning. 75 % gik videre
til anden afdeling, som var 90 cm. Her var
der to omspringninger. Når hestene havde
nået sidste omspringning, havde de sprunget
omkring 40 spring.
Både vinderen Maria Fisker på Idon
Busklund og enkelte af de efterfølgende
havde undervejs kun revet en enkelt bom
ned.
Årets Højdespringning var åbenbart vanskeligere
end sædvanligt. Mange af ekvipagerne
faldt fra på de lave højder (80-90 cm). Det
virkede som om, at hestene var utrygge
ved bunden, som ikke var helt ideel, og så
springets opbygning. Afgørelsen faldt allerede
ved 105 cm, hvor Rikke Brunsborg
på Kastanjegaardens Nick viste sig som
sejrherrer. Men dette var ikke nok for Rikke
og Nick, som var flyvende. De fortsatte og
endte med at nå op på 120 cm.
Maria Fisker og Idun Busklund vandt Sjællandsmesterskabet
i spring.
Foto: Annette Fredslund
Der var ikke højttaler nede ved opvarmningsbanen,
så de fleste ryttere valgte at
vente uden for ridehuset, mens deres
springklasser blev afviklet. Og her må man
sige, at fjordhestens rolige temperament var
en stor fordel. Selvom hestene var lidt oppe
at køre, så ventede 6-8 heste på den lille
plads ved sekretariatet, hvor der foruden de
parkerede biler samtidig var en lind strøm af
tilskuere. Alt foregik stille og roligt, og eneste
klage var fra Britta, som måtte i gang med
storvask af bilen. Den var blevet sandfarvet
i stedet for sort.
Alle resultater fra stævnet kan ses på både
Fjordhesten Danmark’s og Fjordhesten Øst’s
hjemmesider. m
Bjarne Wisler kørte 4-spand med sine egne 3 hopper, Kastanielystens Annabella og Laura Kundby
som stangheste og Ingegårds Kia som den ene forløber. Som den anden forløber, havde Bjarne lånt
den grå vallak, Trøstrupgårds Hauge, af Sandy Rasmussen.
Her ser vi dem på vej ned ad en af de stejle bakker ved forhindringen ”Broen”, en lang træ-bro bygget
henover et dybt hul.
Foto: Sia Støvlbæk
31

Afsender:
Fjordhesten Danmark
Norddalen 9, Sankt Klemens
5260 Odense S
Returneres ved varig adresseændring
12830 ARC MAGASINPOST
B
Rævehalejagt i Vejle
Foto: Mette Kofoed