18 EN GAVE MED HJERTE Nummereret <strong>og</strong> signeret grafisk arbejde udført af kunstneren Jes Nordby Juletræer sælges Fæld dit eget juletræ. Vi netter <strong>og</strong> leverer <strong>og</strong>så. Bent Junker-Hansen, Ålryvej 10, Bjert. 75 57 14 46, 21 45 24 98. “I Samme Båd” Jes Nordby Indtil d. 24. dec. pr. billede: 800 kr. Derefter: 1100 kr. - SPAR 300 kr. Mulighed for indramning med sølveller sort træramme & passepartout. Mål med ramme 39,5 x 48,0 cm. Jes Nordby udfører gerne en personlig dedikation bag på det indrammede billede. Køb særtilbudet hos: Galleri Jes Nordby, <strong>Stenderup</strong>vej 125 6092 Sønder <strong>Stenderup</strong> Åbent: søndag & torsdag kl. 12-17 eller efter aftale på tlf. 7557 1475 eller via: www.jesnordby.com/særtilbud
19 Brusebadet Tekst <strong>og</strong> tegning: Jens Bach Andersen Allerførst må jeg lige beklage, at der ikke er n<strong>og</strong>et juleri i det følgende. Tillad mig derimod at komme ind på en hændelse fra en sommer, hvor fruen <strong>og</strong> jeg ville til Kroatien <strong>og</strong> ligge i telt i år. Altså på ferie, <strong>og</strong> vi kørte selv. Undervejs på den slags lange køreture plejer vi så at overnatte på billige hoteller, der mere eller mindre tilfældigt byder sig til ved motorvejen. Første overnatning var på et lille hotel et sted i Tyskland, <strong>og</strong> på andendagen faldt det sig sådan, at vi trillede af motorvejen i en mindre by i Østrig. I den by brugte man imidlertid ikke det med billige hoteller. Vi var rundt <strong>og</strong> spørge et par steder, <strong>og</strong> endte så på et meget fint et, hvor vi blev tildelt et værelse på tredje sal. Dyrt, men sove skulle vi jo, <strong>og</strong> vi ville da <strong>og</strong>så gerne lige have dagens sved skyllet af kroppen. Vi bar ind. Inden dagens afsluttende Wienerschnitzel – for mit vedkommende, fruen plejer at bestille n<strong>og</strong>et mere light – var jeg så lige et smut i bad. Og nu nærmer jeg mig. Det var en meget fin brusekabine, man havde fået installeret på værelsets badeværelse. Jeg mindes ikke tidligere at have truffet den slags så omfangsrig - <strong>og</strong> især indholdsrig. Da jeg åbnede skydedøren ind til selve kabinen, troede jeg først lige, jeg var gået forkert. Der var tale om et helt lille rum, der nærmest mindede om en klinik af en slags med alle de forkromede rør <strong>og</strong> håndtag <strong>og</strong> sager. Og rent var der selvfølgelig. For ikke direkte at sige sterilt. Der kunne i hvert fald godt være n<strong>og</strong>et dyrlægeklinik over indretningen. Nå, jeg kastede håndklædet i ringen <strong>og</strong> gik ind. Og lukkede efter mig. Og allerede efter ganske få minutter fandt jeg ud af, hvordan man tændte for vandet. Jeg prøvede mig simpelthen frem i det store sortiment af skinnende håndtag, der alt i alt fik mig til at tænke på instrumentbrættet i en undervandsbåd - hvilket man jo af <strong>og</strong> til har set på film i fjernsynet. Efter yderligere et par minutter fandt jeg tilmed ud af at indstille temperaturen, idet jeg opdagede et håndtag, der indtil da havde forputtet sig i teknikken ude i den ene side. Herefter badede jeg. På et tidspunkt ville jeg imidlertid lige finindstille temperaturen på vandet <strong>og</strong> rakte i blinde ud efter det håndtag, der et par minutter tidligere havde stået for den side af éns badtagning. I blinde, fordi jeg som sædvanlig havde fået lidt sæbe i øjnene. Og småtravlt havde jeg jo – husk på, jeg så frem til den her Wienerschnitzel. Her må jeg imidlertid have fået fat i et nyt forkromet håndtag derinde. N<strong>og</strong>et tungt <strong>og</strong> meget glat drattede uden varsel ned fra loftet i samme sekund, som jeg skubbede håndtaget opad. N<strong>og</strong>et jeg ved et rent tilfælde greb i blinde. Jeg ved ikke hvorfor. Det her nye håndtag, jeg havde fået fat i, var åbenbart for viderekomne. Og jeg blev ærligt talt en lille smule nervøs ved situationen, samtidig med at min almindelige fornemmelse for balance med lukkede øjne øjeblikkeligt blev sat ud af drift. Det første jeg lige tænkte, var, at jeg ved en fejl havde fået drejet på et specielt håndtag, der fik selve brusekabinens tag til at falde ned. Ligesom n<strong>og</strong>et katapult eller n<strong>og</strong>et – i nødstilfælde. Brand, for eksempel. Det var det ikke, viste det sig senere. Og her må De <strong>og</strong>så lige huske på, at det skinnende, blanke klinkegulv inde på klinikken jo var både vådt <strong>og</strong> fyldt med sæbe. Altså ret glat. Mine underben gik på det tidspunkt som trommestikker. Angående genstanden, jeg stod <strong>og</strong> fumlede med, var min næste tanke, at det drejede sig om en trehjulet cykel, der af en eller anden grund havde hængt i loftet derinde. Forbundet med et håndtag. Det var det nu heller ikke, fik jeg regnet ud – med stadigt lukkede øjne – men det føltes som sådan en lille cykel. En trehjulet. Tilmed i en mountain-bike-udgave. Altså lidt kraftigere i det. Intet var imidlertid sikkert på det tidspunkt, hvor jeg – i tredje sals højde - stod <strong>og</strong> jonglerede med n<strong>og</strong>et, der vejede mellem tolv <strong>og</strong> fjorten pund. Løst anslået. Under alle omstændigheder var det forkromet. Så meget lå fast. Jeg stod simpelthen i røg <strong>og</strong> damp, <strong>og</strong> ikke mindst sæbe i øjnene, bar røv <strong>og</strong> kunne ikke andet. Midlertidigt ansat i et cirkus. Bambi på glatis er nok en mild sammenligning, idet mit benarbejde efterhånden nok mest mindede om n<strong>og</strong>et regndans for viderekomne. Og nu jeg fik nævnt Bambi, så er der da alligevel lidt juleri i det. Disneyshow, De ved nok, på fjernsynet, "From all of us to all of you... a very Merry Christmas...". Den stod jeg d<strong>og</strong> ikke <strong>og</strong> sang under badet. Det ville jeg slet ikke have haft luft til. Nå, det var et lille sidespring. Muligvis kunne mit benarbejde sammenlignes med n<strong>og</strong>et enmands riverdance i tredobbelt tempo, <strong>og</strong> regnen stod da <strong>og</strong>så mildt ned i hele kabinen. Eller ned <strong>og</strong> ned – den stod nærmest både op <strong>og</strong> ned, <strong>og</strong> til højre <strong>og</strong> venstre, <strong>og</strong> frem <strong>og</strong> fortsat fra forrige side tilbage, under mine forsøg på et genvinde lidt balance i klammeri med den trehjulede vandcykel. - Er der n<strong>og</strong>et i vejen, Jens råbte fruen omkring det tidspunkt. Ude fra værelset. Jeg mener ikke, jeg fik svaret. Og jeg havde jo heller ikke tid til at stå <strong>og</strong> snakke. Det var ikke n<strong>og</strong>en trehjulet cykel. I et splitsekund fik jeg åbnet det ene øje <strong>og</strong> så, at det var hele armaturet, jeg stod med i favnen. Eller i hvert fald det meste af det. Og vandet kørte stadig, slangen var ikke gået i stykker, jeg havde ikke ødelagt n<strong>og</strong>et. Og her må jeg nok lige flette ind, at vores egen bruser derhjemme var mere venskabelig i det. Der er ikke så meget pjat med den. Vand eller ej! Varm eller kold! En helt almindelig telefonbruser. På det her dyre hotelværelse var der – for at blive i billedet – nærmere tale om n<strong>og</strong>et i retning af en terrængående satellittelefon. "Houston, we’ve got a problem..." Jeg kom imidlertid ikke galt af sted, lad mig runde af sådan, <strong>og</strong> jeg fik skidtet samlet igen. Og jeg fandt da <strong>og</strong>så ud af, at indretningen var konstrueret sådan, at selve armaturet – på de her tolv til fjorten pund – efter en smule træning – på en fiks måde skulle kunne rulle op <strong>og</strong> ned ad et af de forkromede rør derinde, <strong>og</strong> jeg må så bare ved en fejl have fået den skubbet oven ud, hvorved den var sluppet løs i klinikken. Det var egentlig helt underligt, at de lokale i sin tid havde fået så meget slæbt op i tredje sals højde. Men - ren blev jeg da. Stort set, i hvert fald, jeg havde naturligvis fået lidt sved på panden igen, inden jeg slap ud af det skide badeland. Epil<strong>og</strong> Og så "Glædelig Jul" da – nu hvor dét bad sig nærmer...
Change language