FARVEN BLÅ - Sophias Rose

Farvepsykologi
Blå symboliserer ro, eftersænksomhed, fordybelse og meditation, men den står også for
intellekt, viden og forståelse, og det er en kongelig farve.
Blåt er forbundet med den indigo blå farve og derfor til sjælen, og det perfekte menneske
omtales også primært som blåt. Blå er farven for det højere mentale plan. Hals centret er
sølvblåt, primært blåt.
Blå har altid været åndens farve, symbolet på kontemplation (beskuelse), bøn, himlen og
himmerriget.
Man kan stille sig spørgsmålet, hvorfra den skyfri himmel får sin blå farve. Lyskilden er solen,
hvis lys undergår en såkaldt spredning under passagen gennem lufthavet. En del af
lysmængden spredes og kommer til os fra himmelhvælvingen som et jævnt strømmende lys.
Dette lys er rigere på blåt lys end det direkte sollys. Spredningen sker som en følge af
luftmolokylernes vekslende tæthed, når de under deres hastige bevægelser snart kommer nær
hinanden, snart fjerner sig fra hinanden. Den støvfri, vanddråbefri luft giver den klareste blå
himmelfarve. Når fjerne bjerge eller skove i stedet for at se sorte eller grå ud tegner sig
lyseblå, så er det himlens blå lys, der sænker sig imellem dem og os. Når solens lys morgen og
aften i klart vejr bliver særlig gyldent, beror det på, at lysbundterne undervejs bliver blåfattige
ved spredningen.
Blå og indigo forveksles ofte, eller opfattes som den samme farve. Men de kan også opfattes
som det første og det andet aspekt, det maskuline og feminine, det positive og negative
(modtagelige), de aktive og passive energier, og i naturen repræsenteres de måske for os som
den blå farve om dagen og som indigo om natten. Vor levende jord viser os dagligt denne
duale natur, den ene eksisterer ikke uden den anden. Den blå stråle kan derfor forbindes med
første stråle og indigo med den anden stråle. Kærlighed og visdom er det duale udtryk af det
første og det andet aspekt.