à rsberetning 2006 - Dansk Psykiatrisk Selskab

ÅRSBERETNING 2006
DANSK PSYKIATRISK SELSKAB (DPS) 5
Imagepleje er et nøgleord og gennem kronikker i dagpleje og tidsskrifter samt talrige
interviews har bestyrelsen forsøgt at forbedre holdningen til faget blandt politikere,
administratorer og menigmand.
1.5.5. Specialisering inden for psykiatrien
I adskillige år har skiftende bestyrelser for DPS peget på behovet for specialisering
inden for psykiatrien bl.a. udmøntende sig i Hvidbogen fra juni 2004. I denne bog
konstaterede man, at psykiatrien i lighed med somatikken har gennemgået en større
omlægning fra stationær til ambulant behandling. Men hvor man i somatikken har anvendt
specialiseringen som metode til faglig udvikling i, så har man i psykiatrien – på
ledelsesplan - været mere optaget af nærheds- og kontinuitetsprincippet som kvalitetsmål.
Hvert amt og hver kommune har opbygget sine tilbud, og specialisering har
kun været tilstede i meget begrænset omfang.
I Hvidbogen pegede man på behovet for specialiserede enheder for hver af de store
psykiatriske sygdomsgrupper: skizofreni, depressive og bipolare lidelser, ikke-psykotiske
tilstande og spiseforstyrrelser samt for retspsykiatri, patienter med dobbeltdiagnoser,
ældrepsykiatri, sexologi og oligofrenipsykiatri. Argumentet var, at små og isolerede
enheder med generalistopgaver ikke garanterer faglig udvikling.
I marts 2006 kom der en særdeles interessant rapport fra Amtsrådsforeningen: ”Rapport
fra Arbejdsgruppen om specialisering og faglig bæredygtighed inden for psykiatrien”.
En arbejdsgruppe bestående af bl.a. psykiatrichefer fra hele landet argumenterede
bl.a. for flg. synspunkter:
•
•
•
•
•
•
at der sker en yderligere specialisering i psykiatrien,
at der sker en organisatorisk forankring af specialisering i form af oprettelse af
specialfunktioner,
at specialiseringen sker på baggrund af samlet og koordineret specialeplanlægning
som grundlag for en ledelsesstyret specialiseringsproces,
at etableringen af specialfunktioner tager afsæt i en kompetencecentermodel,
som forener specialisering med nærhedsprincippet og bevarer volumen i
basispsykiatrien,
at den forsatte udvikling af psykiatrien tager højde for behovet for tæt samspil
med somatikken,
at de kommende regioner anvender rapporten og dens anbefalinger i de aktuelle
overvejelser om organisering af psykiatrien.
Man kan indvende, at visse af synspunkterne i rapporten ikke er vidtgående nok. Specielt
kan man diskutere, om bevarelsen af ”en basispsykiatri” er ønskelig og overhovedet
mulig i en tid, hvor behandlingsmulighederne inden for de enkelte sygdomme udvikler
sig så hastigt, som de gør. F.eks. er en præmis for OPUS projektet, at behandling
af debuterende skizofrene er en specialistopgave, som ikke enhver psykiater vil kunne
varetage fuldt på højde med, hvad man kan forlange i dag. Tilsvarende er behandling
af såkaldte behandlingsrefraktære depressioner en ekspertopgave, som indebærer
brug af ECT, litium, triiodthyronin og andre stoffer, for bare at nævne nogle eksempler.
Men bestyrelsen finder generelt, at rapporten er et skridt i den rigtige retning og at det
er umådeligt tilfredsstillende, at tankerne fra Hvidbogen tilsyneladende slår igennem
på det politiske niveau. Hertil kommer, at man også er overbevidst om, at sådanne
specialiseringstiltag vil gavne rekrutteringen til faget.
1.5.6 Behandlingsgaranti inden for psykiatrien
I efteråret har DPS været repræsenteret ved formanden ved en række møder, der
omhandlede udvidelsen af behandlingsgarantien fra de somatiske sygdomme til også
at gælde de psykiatriske sygdomme. DPS har støttet dette arbejde ud fra den grundholdning,
at psykiske lidelser principielt skulle ligestilles med somatiske. På den anden