dyrkningsforsøg og undersøgelser i sukkerroer 2006 - nordicbeet.nu

Kamdyrkning
NETE 2010
Konklusion
I årets forsøg medfører kamdyrkning i
de fleste tilfælde et udbyttetab og stigende
jordvedhæng. Dette kan skyldes
at forsøget blev sat op i for tør jord,
samt at forudgående opharvninger havde
medført en forringelse af jordstrukturen.
Forsøgene er derfor formodentligt ikke
retvisende, idet det forventes, at plantevæksten
og udvikling af roelegemet
havde været bedre, hvis kammene var
blevet opsat tidligere og direkte i pløjet
jord.
Der henvises i øvrigt til resultaterne fra
2005 samt næste kapitel i beretningen
("Kamdyrkning inklusive efterårsopsætning"),
hvor kamdyrkning var udbytteneutral
eller gav merudbytte samt generelt
reducerede forgreninger.
Anlæg af forsøg
Forsøgene blev anlagt i efterårspløjet lerjord.
I forsøg 893 var jorden harvet i efteråret,
mens der i de to andre forsøg var
forberedt traditionelt såbed i foråret. De
to forsøg i Sverige (893, 894) blev anlagt
3. - 4. maj. Forsøg 892 blev af praktiske
og vejrmæssige årsager anlagt 3-4 uger
senere end omkringliggende marker.
Resultater
I forsøg 892 blev der opnået meget høje
plantetal, og selvom der er signifikant forskel
på behandlingerne, var der selv i de
dårligste tilfælde over 90.000 planter pr.
ha. (tabel 1). I forsøg 893 var der generelt
for få planter og fremspiringen var meget
langsom. I forsøg 894 var der acceptable
plantetal, men fremspiringen var også her
meget langsom. Den langsomme fremspiring
skyldes formentligt, at overjorden var
for tør, da forsøget blev anlagt. Dette er
formentligt den væsentligste årsag til, at
kamdyrkning generelt gav lavere sukkerudbytte
end dyrkning på flad jord.
Andelen af jord på roerne havde en tendens
til at stige ved kamdyrkning og ved
kamdyrknng kombineret med ALCS-tand.
Dette svarer ikke overens med resulta-
terne fra kamforsøgene i 2005 og fra
forsøget med efterårsopsætning 2006,
hvor tendensen var modsat. Forklaringen
kan være, at forsøgene blev udført
i jord, som måske har været bearbejdet
under for våde forhold. Det er før observeret,
at ALCS-tanden har forværret
eksisterende strukturskader.
Med hensyn til indhold af Na og K samt
amino-tallet ses der signifikant forskel
på sorterne, mens der ikke var de store
effekter af kamdyrkning. Dog er aminotallet
signifikant højere i kam (led 5) end
i flad jord i forsøg 892.
I forsøget indgår også en vurdering af
blandt andet rodform og forgreninger.
I den forbindelse er der gravet roer op
fra alle forsøg, men aktuelt er disse roer
ikke vurderet, og resultaterne herfra vil
derfor blive afrapporteret på et senere
tidspunkt.
Tabel 1. Plantetal og udbyttemålinger i kamforsøg.
Forsøg
Plantetal Rodvægt Vedh. jord Na K NH2-N Sukker Rod Sukker
Behandling Roesort
led
(planter/ha) (g/plante) (%) (mg / 100 g sukker) (pol) (t/ha) (t/ha) (rel)
892 Såning 17. maj 23. juni 11. juli 25. juli
Høst / 27. oktober
1 Flad jord Julietta 94 98 113 4,8 61 1015 195 16,0 70,8 11,40 100
5 Kam Julietta 98 98 106 4,8 76 1071 220 15,8 69,6 11,00 96
2 Kam og tand Julietta 107 110 95 5,4 77 1008 206 16,0 69,7 11,15 98
3 Flad jord Tunis 91 92 130 5,5 99 760 116 16,4 76,4 12,53 110
4 Kam og tand Tunis 93 93 98 5,3 99 731 106 16,4 70,5 11,53 101
LSD 9 10 ns ns 17 65 23 0,3 5 0,69 6
894 Såning 3. maj 18. maj 1. juni 6. juli
Høst / 25. september
1 Flad jord Julietta 38 79 31 0,9 201 794 141 15,1 67,6 10,20 100
5 Kam Julietta 44 85 38 1,0 165 778 130 15,2 62,2 9,42 83
2 Kam og tand Julietta 39 84 46 1,1 186 786 148 15,2 67,5 10,26 90
3 Flad jord Tunis 27 58 33 1,4 214 641 78 15,2 64,6 9,83 86
4 Kam og tand Tunis 40 75 48 1,8 231 595 78 15,1 66,6 10,07 88
LSD ns ns ns 0,6 25 72 29 ns 3,8 0,37 3
893 Såning 4. maj 18. maj 1. juni 6. juli
Høst / 26. september
1 Flad jord 15 84 29 1,1 226 627 58 14,4 59,6 8,56 100
4 Kam Sapporo 9 88 38 1,3 196 619 54 14,4 52,3 7,54 66
5 Kam og tand 21 84 38 1,5 200 624 58 14,3 61,7 8,83 77
LSD ns ns ns ns ns ns ns ns 7,4 ns ns
53