Volume 13 (1995) - Dansk Dendrologisk Forening

denne gang overlevede sejlturens strabadser.
Problemerne med hensyn til indpakning og transport var dog øjensynlig
stadig så store, at det foranledigede M. G. Schæffer til straks at
udarbejde et sæt retningslinier for fremtidige forsendelser 59 . Transporttiden
måtte selvsagt gøres så kort som muligt, og kassernes sammenføjninger
burde tætnes med beg, »da det noksom er bekendt, at
luftens tilgang skynder på organiske legemers opløsning og forrådnelse«.
Herefter følger i fire punkter en nøje beskrivelse af forskellige
frøsorters ideelle behandling med hensyn til tørring og opbevaring
samt af, hvordan bundter af eventuelle planter skal »sammes rødder
omsvøbes først tilstrækkeligt med fugtigt mos, som med bast bindes
noget fæstet omkring planten; uden omkring mosset belægges roden
godt med tørt byg- eller havrestrå, som med bast bindes noget fast
omkring og lidt ovenfor roden på planterne«.
Peder Pedersens første år
Peder Blicher Olsen nåede ikke at forestå flere forsendelser, inden han i
1803 forlod USA for stedse. Men for det kongelige danske have- og
skovvæsen skulle afløseren, Peder Pedersen, vise sig som en ikke mindre
værdifuld kontakt. Allerede i foråret 1804 sendte den nye konsul således
en frøkasse til Danmark, hvorom vor viden imidlertid er stærkt
begrænset. Den omtales nogle år senere i rosende vendinger i et brev
fra Rentekammeret, men herudover har den ikke sat sig nogen spor 60 .
Antagelig kort tid efter modtagelsen af denne forsendelse i forsommeren
1804 sendte Rentekammeret konsulatet en liste over de
træfrøarter, det for fremtiden ønskede leveret 61 . Og i december samme
år kunne Pedersen meddele, at et parti på ialt 220 forskellige slags
skovfrø var erhvervet, men at det endnu ikke var sendt, da det dertil
udsete skib »tværtimod dets første bestemmelse nu ikke vil komme til at
gå herfra førend sidst i næste måned. Frøet håber jeg vil imidlertid ikke
desto mindre komme betids nok til sin bestemmelse, for endnu i foråret
at kunne blive employeret« 62 .
Det fremgår ikke præcis, hvorvidt forsendelsen virkelig kom afsted i
januar 1805. Men i marts fik toldforvalter Hansen i Tönningen i det
slesvigske Vadehav ordre til, såsnart det amerikanske skib »Pittsburg«
havde lagt til kaj, at sende de tre frøkasser med den almindelige post til
København 63 . Øjensynlig blev lasten imidlertid ikke landet i Tönningen,
for den 3. maj forespurgte købmandsfirmaet C. D. Stavenhagen &
Giintrath i Frederiksstad Kommercekollegiet, hvorledes de kasser med
træfrø, som det med skibet »Pittsburg« have modtaget fra Philadelphia,
skulle transporteres videre til København 64 . Og herfra kvitterede Rentekammeret
den 13. juli 1805 Peder Pedersen for modtagelsen 65 .