HuNd på græNseN mellem øst Og vest - DynamicPaper

TEMA: GRÆSKE JAGTHUNDE
En stor jAgthund
vAr jo ufArlIg…
for et par siden besluttede Kristina
Ricken og hendes kæreste Jonas sig
for at tage en græsk hund i pleje.
Bare i en periode, indtil den blev
adopteret til et blivende hjem i Danmark.
De faldt over Artemis, som var til adoption
hos den danske organisation Græske Hunde.
Artemis var en ældre, kasseret Gordon
Setter, som jægeren ville skille sig af med,
ved hængning, fordi hun i hans øjne var blevet
for gammel til jagt.
Kristina og Jonas blev enige om at tage
hende i pleje. Det var jo en stor jagthund,
og da de boede i en lejlighed var det et
umuligt match. Der var ingen fare for, at de
ville blive fristet til at adoptere hende. Der
gik en uge, så blev Græske Hunde ringet op
af Kristina og Jonas, som havde bestemt sig
for at beholde Artemis.
Af Susanne Hessner
”Faktisk tror jeg, jeg vidste det i det øjeblik,
jeg så hende i lufthavnen, da vi hentede
hende. Jeg havde forventet en underkuet,
ødelagt hund, som ville komme krybende.
I stedet kom en smuk, glad, men alt alt for
tynd Setter. Jeg begyndte at tude, fordi jeg
blev så rørt”, fortæller Kristina.
Hun er vokset op med jagthunde på sin
stedmorfars gård, og har altid holdt af de
blide, kærlige hunde. Hun havde bare aldrig
troet, hun skulle have én selv. Men i
dag er hun ikke i tvivl om, at hun ville gøre
det igen.
”Vi har snakket meget om, at vi godt
kunne tænke os at adoptere en gammel,
græsk jagthund igen, og give den et godt
otium i Danmark. Vi troede, hun ville fylde
og kræve meget. Men det gør hun slet ikke.
Hun er så let at have, og så taknemlig for
at have fået det godt. Det vi, synes er det
sværeste, og som man skal gøre op med
sig selv er, at man nok ikke får så mange
år sammen med sin hund. De har levet et
hårdt liv. Artemis har gigt, og sidste vinter
kunne vi godt mærke, at kulden tog hårdt
på hende. Men hun er i behandling med
Glukosamin, og om sommeren har hun det
fint. Vi er dog enige om, at den dag hun
ikke kan komme i skoven og snuse efter fasaner
mere, er vi nødt til at give hende fred.
Det er en tanke, der er svær at holde ud.
og det er noget, man skal gøre op med sig
selv, før man vælger at tage en gammel slidt
hund til sig. Omvendt giver hun simpelthen
så meget igen, og vi er meget glade for at
kunne gøre hendes sidste år til de bedste,
hun har haft”, siger Kristina. c
c
c
c