Download skolemateriale her

HISTORIEDETEKTIVEN:
TEMA: KANONBÅDSKRIGEN
KANONSBÅDSKRIGEN –
HISTORIEN OM STOREBÆLT,
KAPERE OG KANONBÅDE 1807-
1814

Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt
Tekst om Kanonbådskrigen – historien om Storebælt, kapere og kanonbåde 1807-14
Kanonbådskrigen
Danmark har i forhold til sin størrelse en af verdens længste kystlinjer. Det har altid gjort det
naturligt for os at færdes på havet, og vi har derfra i vid udstrækning hentet vores rigdom.
Derfor har den danske flåde altid spillet en central rolle. Dels som udenrigspolitisk redskab,
dels som en forsvarer af det vidtstrakte rige, og endelig som beskytter af danske
handelsinteresser.
Englandskrigene, kanonbådskrigen og Napoleonskrigene
Kanonbådskrigen er navnet på en dramatisk periode i dansk historie. Det er det danske navn
for en række fjendtligheder mellem især DanmarkNorge og Storbritannien 18071814.
Perioden kaldes også for Englandskrigene. Det var i virkeligheden en del af Napoleonskrigene,
der hærgede i Europa 18041815.
Under Napoleonskrigene blev England
utilfreds med Danmarks måde at udnytte
neutraliteten på. Englænderne mente med
rette, at danskerne transporterede franske
varer på deres handelsskibe, og de bad
om lov til at kontrollere skibene. Det afviste
Kronprins Frederik og lod i stedet
handelsskibene blive ledsaget af
krigsskibe.
Det kom derfor i to omgange til væbnede
opgør med England. Første gang i 1801,
Kanonchallup tegnet af Hans Andersen
hvor en stor engelsk flåde under lord
Nelson angreb København. Angrebet blev kaldt ”Slaget på Reden”, og det endte med en
engelsk sejr. Kronprins Fredrik måtte herefter opgive at ledsage handelsskibe. Det andet
angreb fandt sted i 1807, hvor København blev bombarderet til overgivelse. Danmark havde
en af Europas største flåder og England var bange for, at Danmark ville slutte sig til Napoleon.
Efter Københavns bombardement overgav Danmark sig og udleverede flåden til
englænderne. 1
1 Thomas Meloni Rønn: 1660 - 1848 - en kort introduktion, 2008, emuseum
2

For at forhindre landet i at deltage i krigene, brændte englænderne alle de danske krigsskibe
der lå til reparation på Holmen. De krigsskibe der kunne sejle, tog englænderne med sig.
VÆRD AT VIDE:
Man skulle bruge ca.
2000 egetræer for at
bygge ét orlogsskib!
Indtil da havde Danmark haft en af Europas største flåder.
På den tid var flåden vigtig, for det var den bedste måde at
sende sine hære rundt med. Alle de vigtigste byer lå ved
havet, og det meste handel foregik også med skibe. Flåden
var derfor også vigtig for at beskytte de danske havne og
handelsskibe. Det var derfor meget alvorligt for et land som
Danmark pludselig at stå helt uden en flåde.
Der blev hastigt lagt en plan for, hvordan man kunne opretholde en vis kontrol af de danske
farvande. Der var hverken tømmer eller tid nok til at bygge de store orlogsskibe. Englænderne
havde heldigvis ikke taget konstruktionstegningerne fra orlogsværftet med sig, så løsningen lå
lige for: kanonbåde!
Hvad er en kanonbåd?
En kanonbåd er egentlig et lille krigsskib, der primært
bliver roet frem og kun har beskeden sejlføring. I
1800tallets udgave af kanonbåde havde de 12
kanoner.
Danmark byggede omkring 200 kanonbåde i denne
periode. Der var to typer; kanonchalupper med 76
mand ombord og bevæbnet med 12 kanoner eller
kanonjoller med en 24 mands besætning og en enkelt
kanon. Kanonerne var normalt 18 eller 24 punds. På
Orlogsmuseet findes originaltegningerne til nogle af de
mange kanonbåde, der blev bygget.
Kanonbådskrig er en form for kystkrig, hvor mindre
skibe bruges som angrebsskibe. Et stort fjendtligt skib
kunne erobres af de meget mindre joller eller
chalupper. Disse kunne manøvrere hurtigt, mens de
store orlogsskibe var mindre mobile, især hvis de kom
i vindstille.
Originaltegning kanonchaluppen Corsøer, 1805.
Fra Orlogsbasen.dk
De meget mindre kanonbåde kunne altså med held angribe og erobre store orlogsskibe. Især i
vindstille og når de angreb i flok.
3

Kanonbådsflåden i Storebælt
Den største del af kanonbådene lå i København. Den
største kanonbådsstation udenfor København lå i
Nyborg.
I 1809 og 1811 lå således16 kanonchalupper og 4
morterchalupper i Nyborg. Dertil kom ca. 1100 mand
og en hel del materiel. Noget af materiellet blev i
øvrigt opbevaret i Vor Frue Kirke. I 1811 måtte
biskoppen således påtale, at det bragte megen uro,
når materiel blev båret ind og ud af kirken under
gudstjenesten! Fra kirkens tårn blev der holdt øje
med de engelske skibe i Storebælt. 2
Slag i Storebælt under kanonbådskrigen
Den 2. august 1808 fik Schønheyder kommandoen
over 20 kanonbåde fra Nyborg, Korsør og Skælskør.
Målet var den engelske orlogsbrig Tigress (14
kanoner), der lå opankret ved Knudshoved og var til
stor gene for forbindelsen over Storebælt. Efter tre
kvarters kamp må briggen overgive sig.
VÆRD AT VIDE
Ulrik Anton Schønheyder(1775) er
om nogen søhelten fra
kanonbådskrigen. I 1805 blev han
chef på kongebåden Søeormen, et
lille enmastet fartøj, der lå i
Storebælt.
Sammen med Peter Willemoes
sørgede han for at bringe 25.000
soldater fra Fyn via Langeland og
Lolland til Sjælland i små civile
både i august 1807. Efter
bombardementet af København
september 1807 bliver han chef for
kanonbådsstationen i Nyborg.
Nyborg bliver de kommende år den
største kanonbådsstation udenfor
København.
Den 9. august 1808 skete endnu en episode nær Nyborg. Spanske tropper var sendt til
Danmark. I første omgang var de allierede med Frankrig, og derfor også Danmark. Men da
Napoleon afsatte den spanske konge gjorde de spanske tropper oprør og gik over på engelsk
side. Pludselig var her flere tusinde fjendtlige soldater i Nyborg – de bad kommandanten for
Nyborg Fæstning om at overgive sig, hvad han gjorde uden betingelser. Men da de
efterfølgende krævede de danske skibe udleveret, så de kunne afsejle fra byen, blev dette
nægtet af skibenes chefer, premierløjtnant Rasch og sekondløjtnant Rosenørn. De svarede
oven i købet at de ville beskyde enhver, der søgte at komme ud af havnen uden deres
tilladelse. Som svar på dette blev fæstningens kanoner vendt mod de danske skibe. En
engelsk flåde kom de spanske styrker til hjælp. Et egentligt søslag var i gang. Efter en kort,
men intens kamp, måtte de
danske skibe overgive sig.
Herefter forlod de spanske
tropper byen.
2 John Maløe: En glemt Søhelt, Nyborg Før og Nu, 2003
4

I maj 1809 var Schønheyder med til at generobre øen Romsø, der var blevet anvendt af
englænderne som base under søkrigen. Hen ved 100 englændere blev taget som krigsfanger.
Alle slag og træfninger i Storebælt er indgående beskrevet i John Maaløes artikel ”En glemt
Søhelt” fra tidsskriftet Nyborg Før og Nu, 2003.
De mange kanonbåde udgjorde en konstant trussel om de engelske handelsskibe. De
engelske handelsskibe sejlede gennem de danske farvande til havnebyer i Østersøen. Det
betød at englænderne måtte beskytte disse med stadig flere orlogsskibe.
I juli 1809 passerede f.eks. en engelsk konvoj med 280 handelsskibe, den var beskyttet af ikke
mindre end 23 orlogsskibe. I 1810 ankrede en kæmpe konvoj med 600 engelske handelsskibe
op ved Romsø. Så stor en konvoj var umulig at angribe på én gang. I stedet forsøgte de
danske kanonbåde at angribe enkelte skibe i ly af mørket eller hvis et skib kom for langt væk
fra konvojen.
5

Lidt om kapere
Fjendens handelsskibe var ikke kun
truet af de danske kanonbåde, men
også af private kapere. En kaper er
en privatperson, der har fået
kaperbrev, dvs. statens/ kongens
tilladelse til at angribe fjendtlige
skibe.
Den romantiske forestilling om
sørøvere som frie banditter uden for
lands lov og ret er ofte en myte.
Langt det meste sørøveri foregik
med en form for tilladelse (
kaperbrev) udstedt af en stat eller
kongemagt. Der var forskellige regler
fra land til land. Hvis kapere blev
fanget af fjenden blev de normalt
betragtet som krigsfanger, mens
almindelige sørøvere (uden
kaperbrev) blev hængt på stedet.
Kanonbådsbesætning tegnet af Hans Andersen
Kapervirksomheden kunne være
særdeles indbringende for både mandskab og ejeren/ ejerne af de private kaperskibe. Det
erobrede skib blev kaldt en prise.
Ved en efterfølgende prisedomstol blev det afgjort, hvor stor en del af det erobrede gods,
herunder fjendens skib, der tilfaldt kaperen. I øvrigt blev kanonbådsbesætningerne også
belønnet med prisepenge efter en vellykket erobring af et fjendtligt skib. i
Kanonbådskrigens ophør
Den 14. januar 1814 blev Freden i Kiel indgået. Danmark havde satset på den forkerte ved at
holde sig allieret med Frankrig til det sidste. Ved freden måtte Danmark derfor afstå Norge til
den svenske konge, men fik lov at beholde Grønland, Island og Færøerne.
Krigen havde været dyr for Danmark. Reelt gik landet derfor statsbankerot i september 1813.
De fleste kanonbåde blev hurtigt opgivet efter krigen. Enkelte indgik i den norske flåde. I stedet
begyndte man en opbygning af egentlige orlogsskibe igen.
6

Læs mere om Kanonbådskrigen:
Faglitteratur og andre gode kilder:
Læs om den glemte søhelt Schønheyder:
http://www.nyborgbibliotek.dk/lokalweb/pdf/nyborgforognu/2003/en_glemt_sohelt.pdf
findes i trykt udgave i Nyborg Før og Nu, John Maaløe: En glemt Søhelt, 2003, s. 35
66
• Læs om Slaget på Reden:
http://www.altomhistorie.dk/artikler/slaget"pa"reden/
• Ole Feldbæk: Slaget på Reden, 1985
• Kurt Villads Jensen m.fl.: Dansk Krigshistorie, 2010
• Per Jessen: Kanonbådskrigen 1807"1814, Marinhistorisk Tidsskrift, Årg. 29, nr. 3,
1996
• Flemming Moberg: Kanonbådskrigen 1807#1814: til vands og til lands, 2010
• http://www.navalhistory.dk/danish/historien/1801_1814/englandskrigene.htm
• På Orlogsmuseets database kan man søge fter tegninger til de originale kanonbåde. I
skal vælge ”database” og herunder en avanceret søgning. Der kan I søge i ”skibstype”
og vælge ”kanonbåd”:
http://www.orlogsbasen.dk
Mere materiale og korte tekster findes
også på www.emu.dk: søg efter
englandskrigene!
http://www.emu.dk/elever4"
6/humfag/dk/odden.html#
Romaner
• Robert Fisker: Bomber, krig og
bankerot, 1988
i Voss, Rasmus, Boye, Anders, Weisser, Julia og Geertz, Torsten: Kaperi under Englandskrigene – statsautoriseret
sørøveri
7