Medlemsblad december 2006 - Kolding Herreds Landbrugsforening

Onsdag den 13. december 2006
13
NYT FRA
BESTYRELSEN
ALARM 112
- er overskriften på de 112 krydskrav,
vi som landmænd skal til at
forholde os til.
Mange af kravene er så langt fra
virkeligheden, så det bliver umuligt
ikke at falde i, og derved få et klip i
EU beløbet.
Fødevareministeren har udtalt
”NOGET FOR NOGET”, efterhånden
er der for meget, og der bliver
ikke noget til noget.
Vi kræver en regelsanering.
Saneringen skal være så kraftig, at
de nye regler og krav er til for menigmand
at forstå og forklare.
Vi har ikke noget imod, at der er
nogle krav og regler, der skal overholdes.
Vi skal ligeledes kunne tåle
at blive set over skulderne. Men
der må ikke være forskel på, om
det er Per eller Poul, der holder ind
på gårdspladsen for at se mig over
skulderne.
Nu de seneste eksempler på hvordan
plantedirektoratet definerer
vedvarende græsmarker, er ikke til
at leve med.
Der har altid været siv og brændenælder
på engarealer, selv hvor kreaturer
har afgræsset i århundrede.
Nu må myndighederne til at finde
ud af, om det er miljøministeriet eller
plantedirektoratet, der skal bestemme,
hvordan vores vedvarende
arealer skal se ud. Våde enge og den
nye fortolkning af vedvarende græs
fra plantedirektoratet er så modstridende,
at dette kun kan være udtænkt
bag tykke mure.
Hvad gør vi i KHL?
Vi vil ikke acceptere det. Vi vil gå
Alarm 112 igennem, smide det
overflødige væk og brænde det.
Jeg vil også her sige god jul og
godt nytår til alle.
Møder/kurser 2006-2007
Farestaldmanual
i faste rammer
Mandag den 15. januar 2007
kl. 09.30 – 15.00
Landbrugseminar:
Torsdag den 25. januar kl. 9.30-15.30
Kvieudlicitering
– er det noget for mig …..?
Torsdag den 1. februar 2007
kl. 9.30-15.00
Planteavlsmøde
Torsdag den 1. februar kl. 19.30
Detaljeret program findes på www.khl.dk
Dyrlægeaften
Onsdag den 7. februar 2007
kl. 19.00 - 22.00
NYT FRA KHL
Asger Christensen, formand
Kvægrådgivning
Fodring af majs 2006
I nedenstående tabel er vist analyserne for
årets majshøst samlet lokalt i Jysk Kvægrådgivning.
Majsensilage 2006
Antal prøver 66
Tørstof % 33,7
Råaske % 3,2
Råprotein % 7,9
Træstof % 17,2
Stivelse % 34,1
Kg TS/FE 1,12
Kg Foder/FE 3,33
Fyldefaktor, køer FFK/FE 0,44
Som det fremgår af tabellen er majsensilagen
i år karakteriseret ved at være tør
og meget stivelsesrig sammenlignet med
2005. Især har vi set nogle veludviklede
kolber, hvor kernerne har været meget
modne. Fodringen af den nye majs er nu
startet i de fleste besætninger. Det vi har
erfaret indtil nu, er en meget stor ædelyst
til ensilagen, hvilket skyldes at kvaliteten
er så meget bedre i år, at køerne simpelthen
kan æde flere FE.
Kerner i gødningen
Ovenstående har i kombination med meget
hårde kerner resulteret i, at vi ser mange
kerner/skaller i møget bag køerne. Da hovedparten
af majsens fodringsværdi (stivelsen)
ligger i kernerne er dette dårligt for
foderudnyttelsen.
Men der er en forskel på hvad det er for
kerner/skaller der ligger bag køerne! Og
ikke mindst årsagerne hertil. Vi ser typisk
tre forskellige tilfælde med forskellige årsager
1. En totalt ufordøjet kerne hvis kernerne
er små eller er ubeskadiget af cracker.
Hvis kernerne i møget skyldes situation
1, er der ikke så meget at gøre
rent fodringsmæssigt, da skal indsatsen
være i indstillingen af crackeren.
2. En tom skal uden ”stivelsesmel” hvis
stivelsen er fordøjet.
I situation 2. nedbrydes og udnyttes
majsstivelsen i koen. Der er tale om
tomme skaller uden fodringsmæssig
værdi. Indsatsen skal som altid være at
holde rationen afstemt.
3. En delvis fordøjet kerne hvis passagen
gennem koen er for hurtig i forhold til
fordøjelse og optagelseskapaciteten.
I denne situation udnyttes majsen ikke
optimalt. Fokus skal her være på at forbedre
udnyttelsen af majsen. Følgende parametre
i rationen skal overvejes da de har
en stor indflydelse på koens fordøjelse og
dermed foderets passage.
• Struktur: sænker passagehastigheden i
vom & mavetarmkanal- er der nok i
rationen?
• Protein: er der PBV nok i vommen til at
”brænde” stivelsen af?
• Svovl: er essentiel for den mikrobielle
vækst i vommen - er der tilstrækkeligt?
• Kulhydrater: er indholdet af cellevægge
som det skal være?
Husk
Ikke to besætninger er ens heller ikke når
det gælder fodring. Vurder løbende produktion,
drøvtygning og gødningskonsistent
og ager ud fra dette.
Af
Ulrik Simonsen,
Jysk Kvæg
Kolding Herreds Landbrugsforening
Niels Bohrs Vej 2 . 6000 Kolding
Telefon 76 34 17 00 . Fax 76 34 17 01
www.khl.dk - e-mail: khl@khl.dk

14
Onsdag den 13. december 2006
NYT FRA KHL
økonomi
Landbrugsseminar i samarbejde med Sydbank
Den 25. januar 2007 på KHL fra 09.30 til 15.30
Dagsorden:
• Velkomst
• Anne Villemoes, kommunikationsdirektør Danish Crown
• Valgfrie emner:
- 1. Penge/formue eller
- 2. Nye miljøregler pr. 1. januar 2007
Udvidet adgang til at indtræde i efterlønsordningen
Regeringen har fremsat en række lovforslag
i november måned om den såkaldte velfærdsreform.
Det meste af lovkomplekset går ud på, at
efterlønsalderen hæves til 62 år, og at folkepensionsalderen
hæves til 67 år.
Ud over disse ændringer er det foreslået,
at der indføres en fortrydelsesordning
til efterlønnen. Denne fortrydelsesordning
er rettet mod dem, der i første
omgang har fravalgt efterlønsordningen.
Tilmelding til efterlønsordningen skal ske
senest 15 år før efterlønsalderen.
Det betyder, at hvis du endnu ikke er fyldt
48 år, og at du gerne vil med i efterlønsordningen,
har du stadig muligheden.
Efterlønsordningen er en meget attraktiv
ordning, som mange får glæde af, og den
kan være en stor lettelse, når der skal laves
generationsskifte.
• Frokost buffet
• Indlæg v. Sydbank
• Karen Marie Lillelund, bakkesangerinde og entertainer
• Afslutning
Karsten Klit,
økonomikonsulent
Personalenyt
Regnskabskontoret har pr. 1. januar
2007 ansat regnskabsassistent Lis
Maasbøl. Lis er 39 år. Hun kommer
fra en stilling som bogholder hos
Den Gyldne Ovn i Kolding.
Niels Peter Madsen
Leasing og forsikring
Det er efterhånden meget udbredt at finansiere
køb af maskiner via leasing. Det kan
der være gode grunde til og finansieringsformen
kan både være oplagt og billigst.
Når et aktiv leases, er det ikke landmanden
som ejer det leasede, men derimod
leasingselskabet. Landmanden betaler altså
for brugsretten til aktivet, men det er stadig
landmanden som skal sørge for at holde
aktivet forsikret, så længe der er tale om
en finansiel leasing. Det er altovervejende
finansiel leasing, vi ser i landbruget. Når
Hvad bestemmer bidragssatsen og hvilke
faktorer lægger realkreditinstitutterne vægt
på i forbindelse med fastsættelsen af bidragssatsen
på dine realkreditlån?
Bidraget skal dække realkreditinstitutionens
administrationsomkostning og den
risiko, der er forbundet med at låne penge
ud til dig. Det vil sige: jo højere risiko jo højere
bidragssats. Hvis der ingen risiko er på
bedriften og realkreditinstituttet er 100 %
sikker på at få sine penge, f.eks. hvis der er
statsgaranti på lånet, kan man få en indikation
af hvad administrationsomkostningerne
udgør af den samlede bidragsbetaling.
Lån med statsgaranti er f.eks. YJ lånene.
Her ligger bidragssatsen generelt på 0,3 %.
Det vil sige, at administrationsomkostningerne
for realkreditinstitutionerne ca. ligger
på dette niveau. Den resterende del af bidragssatsen
du betaler, går til risikoafdækning
for realkreditinstituttet.
Hvilke elementer betyder noget i dit regnskab,
når realkreditinstituttet skal fastsatte
din bidragssats? Der er som udgangspunkt
3 forhold, der betyder noget:
• Gældsprocenten.
• Konsolidering.
• Volumen det vil sige, hvor meget har du
lånt i kr. og øre.
For at sætte et mål på disse tal har Kolding
Herreds Landbrugsforening ved gennemgang
af kundernes bidragssatser regnet
på betydningen af ovenstående elementer.
Dette er gjort ved hjælp af en statistisk metode.
Ud fra beregningerne er vi kommet
frem til følgende:
Bidrag i forhold til gældsprocent.
Der er en tydelig sammenhæng mellem bidragssatsen
og gældsprocenten. Jo større
gældsprocent, jo højere bidragssats. Da der
kun ses på gældsprocenten bevirker det, at
der er stor spredning på observationerne.
Det skyldes, at også konsolideringen og
volumen har betydning. En ung landmand
kan godt have en stor gældsprocent, men til
gengæld en stor konsolidering samt en stor
landmanden leaser et aktiv, skal han underskrive
en panthaver deklaration. Jævnfør de
gældende regler, har forsikringsselskabet
dermed ret til at vælge mellem at udbetale
dagsværdien eller restgælden på leasingen,
hvis der ikke er aftalt andet. Dette er også
gældende, hvis man sælger en af sine egne
maskiner til leasingselskabet og efterfølgende
leaser det tilbage. Derfor skal man
altid få sin forsikringsassurandør til at
skrive, at det leasede aktiv er forsikret til
dagsværdi og ikke til restgælden.
Hvad skal du betale i administrationsbidrag?
volumen. Disse faktorer trækker bidragssatsen
ned, hvilket ikke kommer frem, når
man ser på gældsprocenten alene.
Spredningen er ikke større end at modellen
stadig holder. Det vil sige at den gennemsnitlige
bidragssats kan beskrives som i
grafen nedenfor. Her fremgår det, at bidraget
skærer Y aksen ved 0,3965 % i bidrag
og stopper ved 0,5774 ved en gældsprocent
på 100. Det er selvfølgelig kun en gennemsnitslinie,
hvilket bevirker at nogle ligger
over, andre under linien jf. beskrivelsen
ovenfor.
Bidrag
Bidrag i forhold til gældsprocent
0,9
0,85
0,8
0,75
0,7
0,65
0,6
0,55
0,5
0,45
0,4
0,35
0,3
0,25
0,2
0,15
0,1
0,05
0
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 105 110 115
Gældsprocent
Opservationer Tendes
Det er en fordel at skylde
mange penge væk.
Det kan man godt konkludere når man ser
på bidragssatsen i forhold til volumen på
lånene. Der er rabat på bidragssatsen når
man skylder mere. Dette er logisk nok, idet
prisen for at administrere et lån er uafhængigt
af lånets størrelse. Derfor vil realkreditinstitutionerne
gerne give en rabat, når de
skal låne mange penge ud. Derfor kan man
1
måske godt sige at de 0,3 %, der blev omtalt
0,8
ovenfor ikke holder 100 %, idet volumenrabatten
på en måde tilhører dette grundbe-0,løb.
Der er det samme problem for volumen 0,2
0,6
som det tidligere blev beskrevet ovenfor; 0
nemlig at der er andre faktorer, der spiller
ind nemlig gældsprocent og konsolidering.
Grafisk kan man stille følgende gennemsnitslinie
op for bidragssatsen i forhold til
volumen:
Bidrag
Anders S.
Funch,
driftsøkonomikonsulent
Det er dyrt at spise egenkapitalen op.
Konsolideringens betydning for bidragssatsen
er stor. Realkreditinstitutioner ser
meget på konsolideringen, når de vurderer
risikoen. Selv om man har en høj egenkapital/lav
gæld hjælper det ikke noget, hvis
man stille og roligt spiser sin egenkapital op
ved negativ konsolidering. Så længe landbrugsejendomme
stiger, som de har gjort de
seneste år, er det ikke noget problem. Men
stigningen vil ikke forsætte uendeligt, og
derfor ser realkreditinstitutioner selvfølgelig
på den situation, at ejendommene stopper
med at stige. Sammenhængen mellem
konsolideringen og bidragssatsen kan grafisk
fremstilles som nedenfor.
Bidrag
Bidrag
1
0,8 Bidrag i forhold til Volumen
0,6
1
0,4
0,2
0,8
0
0,6
0 5000000 10000000 15000000 20000000 25000000 30000000
Gældsprocent
0,4
Opservationer Tendes
0,2
0
0 5000000 10000000 15000000 20000000 25000000 30000000
Gældsprocent
Bidrag
Martin
Hastrup
Dyrlund,
regnskabskonsulent
Bidrag i forhold til Volumen
Opservationer
Tendes
Bidrag i forhold til konsolidering
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
-2000000 -1500000 -1000000 -500000 0 500000 1000000 1500000 2000000
Gældsprocent
Bidrag i forhold Opservationer til konsolidering
Tendes
-2000000 -1500000 -1000000 -500000 0 500000 1000000 1500000 2000000
Gældsprocent
Opservationer
Tendes
Vores IT-konsulent, Robert Bliddahl,
har søgt nye udfordringer og stoppede
hos os den 30. november.
Som hans afløser har vi ansat René
R.Nielsen.
René er merkonom i informatik
og informatikassistent og har tidligere
været systemadministrator i en
større virksomhed.
René er startet den 4. december.
Mogens Westen
Kolding Herreds Landbrugsforening
Niels Bohrs Vej 2 . 6000 Kolding
Telefon 76 34 17 00 . Fax 76 34 17 01
www.khl.dk - e-mail: khl@khl.dk

Onsdag den 13. december 2006 15
Svinerådgivning
Projektet
+ 25 kroner
pr. slagtesvin
Dansk Svineproduktion har netop
igangsat et nyt landsdækkende
projekt ”+ 25 kr. pr. slagtesvin”.
Projektet har til hensigt at demonstrere,
at vi med kendt viden kan
forbedre produktionsresultaterne i
den danske slagtesvineproduktion.
De seneste år er der oplevet en
stagnerende udvikling i foderudnyttelsen
og en stigende dødelighed
i besætningerne. En forbedring
i produktiviteten vil øge indtjeningen,
give en mindre udledning af
næringsstoffer til miljøet samt stimulere
lysten til at producere slagtesvin
inden for landets grænser.
Tidligere erfaringer
Er tidligere pilotprojekt danner
grundlag for tilgangen til dette projekt,
hvor der arbejdes tværfagligt
mellem konsulenter, dyrlæger og
fagkonsulenter fra Dansk Svineproduktion.
Her blev der primært
fokuseret på forbedring af foderudnyttelsen,
og projektforløbet var en
succes i form af forbedrede produktionsresultater
og topmotiverede
svineproducenter.
Projektforløbet
Erfaringerne fra pilotprojektet bruges
i dette større projekt, som i
første fase er målrettet mod 50 besætninger
fordelt over hele landet.
Anden fase af projektet omfatter
yderligere 150 besætninger.
I dette projekt vil der tages udgangspunkt
i at anvende den kendte
viden, som allerede er tilgængelig.
Ligeledes er nøgleordene systematisk
arbejde og rettidig omhu. Det
lyder banalt, men er ikke mindre
sandt. Vi kan med kendt viden nå
langt blot ved at fokusere på de
problemer, der er i besætningerne,
og gode resultater kan endda nås
uden, at det kræver væsentligt ekstra
arbejde.
Den brede kreds af rådgivere, der
er tilknyttet Projektet + 25 kroner
pr. slagtesvin, vil ved hver besætning
fokusere på alt fra fodring,
management, sundhedsstyring og
teknik. Sammen med den enkelte
svineproducent vil der blive udarbejdet
en handlingsplan, hvor der
tages udgangspunkt i de tiltag, som
forventes at have den største effekt
på forbedringen af produktionsresultaterne.
Fra Jysk Svinerådgivning deltager
konsulenterne Bjarke Lassesen og
Brian Eskildsen i tæt samarbejde
med dyrlægerne Johannes Dall og
Peter Gram fra S-Vet.
Brian Eskildsen,
svinebrugskonsulent
Sekretariatet
Julegaveidé
- Glæd en af dine kære
Dansk landbrug set fra luften
Med udgangspunkt i 140 udvalgte luftfotografier fortæller
”Dansk landbrug set fra luften” historien om de seneste 50
års udvikling på danske gårde og landejendomme.
Før-pris 298,- kr. + moms og porto
Julepris
kr. + moms og porto......................... 199,-
Borgmester Per Bødker Andersen og foreningens
formand, Asger Christensen talte
over emnet: Vi har brug for hinanden og
det samarbejde vi har, skal udbygges.
Per Kring, Avlscenter Rønshauge, ønskede
som medlem og kunde tillykke med
lokalerne.
Enkelte billeder fra indvielsen af tilbygningen
den 14. november
Arkitekt Claus Reinholdt på vegne af
håndværkere
Kontakt KHL på tlf. 76341700 (Berit eller Grethe)
eller mail bestilling på khl@khl.dk.
§ 26 - siger det dig noget?
Information om det obligatoriske
sikkerhedskursus for alle, der
arbejder med metal
Siden 1. februar 2005 har der eksisteret et
lovpligtigt kursus for alle, der arbejder med
metal (skærer, sliber eller svejser) - uanset
hvilken form for metal og uanset om man svejser
en eller hundrede timer om året.
Kurset hedder ”Arbejdsmiljø og sikkerhed ved
svejsning og termisk skæring”, og nogle af de landbrug,
der har haft besøg af Arbejdstilsynet, har stiftet
bekendtskab med § 26 på en uheldig måde.
Overhold loven:
Tilbring en dag i Kolding
Kurset varer en dag, fra kl. 8-15, og gennemføres
som udgangspunkt første torsdag
i hver måned og derudover efter behov på
Metalcentret hos AMU SYD i Kolding.
Indvielse af nye lokaler 14. november:
Koldings borgmester Per Bødker Andersen
Udsnit af gæsterne
Forståelsespraktik:
Tilbagemelding fra en ”københavner”
Det hele startede i toget på vej til Jylland. Jeg
sad sammen med nogle piger fra min klasse
og talte om, hvad det egentligt var vi skulle
over til. Jeg kan huske, at vi sad og snakkede
om, at nu skulle vi til ”bondeland”, og vi
skulle have undertekster på, hvad de sagde,
at vi skulle sove på træbænke, og vi skulle
drikke mælk med fedt på lige fra koen.
Men der tog vi fejl. Det var smadder hyggeligt
derovre. Den seng man skulle sove i
var nærmest 10 gange bedre end ens egen.
De talte slet ikke værst. Faktisk kunne jeg
godt forstå det, og mælken var bare en helt
normal skummetmælk.
Den gård jeg var på, var en rigtig flot gård,
som havde en stald med 2300 grise ca. 1 km
væk fra gården.
At være hos grisene var meget grænseoverskridende,
især fordi jeg aldrig havde prøvet
det før og at de var så store. Jeg havde aldrig
Spar
kr. 99,-
Indhold:
Teoretisk gennemgang
På kurset vil underviseren gennemgå relevante
arbejdsmiljøpåvirkninger, sundhedsrisici
og foranstaltninger ved svejsning
af rustfrit stål. Endvidere gennemgås
de nøjagtige regler og krav i Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar
1997 om foranstaltninger til forebyggelse
af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og
materialer.
Økonomi:
Du får penge med hjem
Kurset koster 100 kr. i deltagergebyr; til
gengæld modtager deltageren (eller vedkommendes
arbejdsgiver) den såkaldte
VEU-godtgørelse på 667,- kr. (pr. dag for
fuldtidsansatte). Personer, der har mere end
tænkt mig, at de kunne blive så store, men
det der var mest grænseoverskridende var
alt det, vi skulle gøre mod dem. Jeg prøvede
både at føre slagtegrisene ud i en gård,
hvor de blev hentet. Den fornemmelse at gå
imellem dem og vide de skulle dø, og nogle
gange stå og skubbe dem, der havde jeg det
ikke så godt. Jeg følte nærmest jeg skubbede
dem i døden.
Jeg prøvede også at tage små grise fra deres
mor. Jeg synes det var rigtigt ubehageligt, men
prøvede da at være lidt sød mod dem. Jeg tog
dem op som et lille barn og lagde dem stille
ned i vognen, hvor bondemanden tog dem
og lagde dem op på hinanden. Jeg troede, jeg
skulle få tinitus, for de små hylede og skreg.
Jeg var rigtig bange for de store grise, især
dem der havde børn, som skulle fodres hver
dag alligevel, så jeg tog min blå kedeldragt og
gummistøvler på og ind i hver og en bås for
24 km t/r til skolen, kan desuden få kørselsgodtgørelse
efter statens takster.
Tilmelding
Tilmelding skal ske til Metalcentrets kursussekretær
Marie Gull: Ring 76 37 55 00,
eller på e-mail: mg@metalcenter.dk
For de videbegærlige
tilbyder AMU SYD en lang række korte
kurser på samme favorable vilkår. Blandt
svejsekurserne i Metalcenteret vil vi for
”fritidssvejseren” anbefale et kursus i CO2
svejsning.
Af andre interessante kursusemner kan
f.eks. nævnes IT-kurser for både begyndere
og erfarne, brug af motorkædesav og gartnermaskiner
m.v. Se hele kursuspaletten på
www.amusyd.dk
Foreningens formand
Per Kring, Avlscenter Rønshauge
at give grisene mad. Selv om mit hjerte sad
oppe i halsen, så gjorde jeg det alligevel.
Men min dag gik ikke kun ude hos grisene.
Jeg prøvede også at køre traktor. Jeg
synes selv, at jeg gjorde det OK, men det var
vist meget godt Hans Gert sad ved siden af,
jeg sad også nogle gange ved siden af. Det
gjorde lidt ondt i hovedet, for man dunkede
hovedet op i loftet, av.
Det var en helt anden hverdag og komme
ud til end her hjemme i Valby, men det var
smadder hyggeligt, og jeg fik slappet meget
af om aftenen og gik i seng ved ni- halvtitiden,
for jeg skulle op næste dag meget
tidligt om morgenen og ikke noget med at
sove lige 5 minutter ekstra, for man skulle
ud til grisene.
Jeg havde en rigtig fed uge på bondegården
og savner det faktisk lidt.
NYT FRA KHL
Kolding Herreds Landbrugsforening
Niels Bohrs Vej 2 . 6000 Kolding
Telefon 76 34 17 00 . Fax 76 34 17 01
www.khl.dk - e-mail: khl@khl.dk

16
Onsdag den 13. december 2006
NYT FRA KHL
planteproduktion
Bliv lovlig kørende med enten sprøjtebevis eller –certifikat.
Bevis: Kurset for landmænd etableret før
1991 og som kun sprøjter for sig selv.
Foregår på Hovborg kro i nærheden af
Grindsted fredag d. 26. januar 2007 kl.
15.00 til lørdag d. 27. januar kl. 15.00 med
overnatning, i alt 12 timer. Dette er det
eneste der bliver holdt i hele landet.
Certifikat: Kursus for ansatte og
sprøjtefører, der sprøjter for andre
og for landmænd etableret efter 1991.
Foregår på Asmildkloster Landbrugsskole
i uge 9 - 2007, start d. 26. februar.
Kurset er 74 timer og klares på en uge incl.
lørdag og aftenundervisning, de 2 sidste
prøver fredag og lørdag i uge 10.
Henvendelse:
Marianne Borg, Landscentret 87405502.
Kan dine MB-arealer med vedvarende græs klare et kontrolbesøg?
Flere landmænd har fået problemer pga.
ændrede kontrolinstrukser ved bedømmelse
af deres vedvarende græsarealer under
MB-ordningen. Direktoratet håndhæver i
højere grad kravene om at holde arealerne
i ”god landbrugs- og miljømæssig stand”,
og for MB-arealer er kravene skærpede. I
yderste konsekvens kan du risikere at miste
både EU-tilskud og MB tilskud til alle
dine vedvarende græsarealer.
”God landbrugs- og miljømæssig stand”
betyder her, at ”de dominerende afgrøder”
skal være græsmarksplanter (græs, lucerne,
kløver eller andet grøntfoder). I forbindelse
med gennemførte kontroller kom
det frem, at EU-kommissionen tolker ”dominerende
afgrøde” som værende mindst
95 % af arealet dækket af græsmarksplanter.
Falder mere end 20 % af det samlede
græsareal udenfor 95 % -kravet bortfalder
begge tilskud helt, med krav om tilbagebetaling
i indtil 5 år til følge. I tilfælde med
mindre områder med ”ulovlig” vegetation
foretages forholdsmæssig fradrag i støtten,
således at andelen af det underkendte areal
modsvarer den bortfaldne del af den samlede
støtte.
Desværre er kontrolinstrukserne ikke offentlig
tilgængelig, og hverken landmand
eller konsulent har derfor haft mulighed
for at forudse og dermed imødekomme
kravene. Derfor har den hidtidige praksis
været, at leve op til kravene under enkeltbetalingsordningen
der kræver at mindst
50% af arealet skal være dækket af græsmarksplanter,
samt at afgræsse eller slå
arealerne mindst hvert 2. år.
Så derfor skal der lyde en kraftig opfordring
herfra til at gå vedvarende græsarealer
efter for ukrudt, siv, vedplanter og anden
”ulovlig” vegetation – herunder også
levende hegn, der pga. hængende grene
reelt reducerer det dyrkbare areal, og evt.
genetablere tilstrækkelig mængde græsmarksplanter.
Vi ser her på planteavlskontoret
flere eksempler på landmænd, der får
underkendt arealer pga. for mange ikkegræsmarksplanter.
Et besøg af kontrolmyndighederne kan
blive et dyrt bekendtskab, og pt. kan kun
de færreste (hvis nogen) leve op til den
skærpede kontrol. Dog skal det i denne
forbindelse også nævnes at kontrolpraksis
tages op til revidering i begyndelsen af
2007, men indtil da må det anbefales, at
du gør dit til, at dine arealer kan klare et
evt. kontrolbesøg, da der ikke er meldinger
om, at Plantedirektoratet har indstillet
kontrollen.
seniorgruppen
Siden sidst
Onsdag den 8. november var der
foredrag på KHL ved sognepræst
Anders Bonde, Lyngå.
Sognepræsten kaldte sit foredrag:
”Når bonden lægger seletøjet, får konen
bukserne på” og ”Om humør i
alderdommen”.
Anders Bonde gav et muntert indblik
i livets efterår. Ofte udmunder
foredraget i en god gang lune, og det
endte med en varm latter.
Landbokulturen er foredragsholderens
inspirationskilde.
Seniorerne var de første, der benyttede
KHL’s store lokale, så nyt at man
fornemmede duften af maling.
Dejligt på en lidt mørk novembereftermiddag
at le og nyde samværet.
Torsdag den 30. november
havde 52 seniormedlemmer en
interessant eftermiddag hos
Quilts’ of Denmark,
Pantonevej 1, Vamdrup
Ouilts’ of Denmark er en dynefabrik,
der producerer dyner og puder
efter højteknologiske metoder, der er
både temperaturregulerende og ergonomisk
rigtige. Desuden har Quilts’
of Denmark en serie af madrasser/topmadrasser
og dertil hørende senge.
Den ene af de 2 indehavere Quilts’
of Denmark, Hans Erik Schmidt, gav
en interessant beskrivelse af firmaets
tilblivelse, vækst og internationale
status.
Virksomheden startede i en skurvogn,
og råder nu over ca. 5.000 m²,
er på vej til at blive en global koncern
med afdelinger på flere kontinenter.
Efter besøget drak vi kaffe på Hotel
Vamdrup.
Hertha Holst-Gydesen
Protamylasse må anvendes
i økologisk jordbrug:
Plantedirektoratet har netop truffet afgørelse
om, at protamylasse, der er opkoncentreret
kartoffelfrugtvand må anvendes
som gødning i økologisk jordbrug, hvis
det ikke er tilsat konserverende svovlsyre.
Protamylassen indeholder 40-45 % tørstof
og er fortrinsvis en K-kilde, men indeholder
også små mængder N. Den forventede
udnyttelse af N er 70 %. Udbringningen
sker efter gældende regler i slambekendtgørelsen.
Køb & salg af
økologisk foder på nettet:
Landscenteret har etableret en elektronisk
opslagstavle, hvor økologiske landmænd kan
annoncere med køb og salg af økologisk foder
– primært foderkorn, grovfoder og bælgsæd.
Det kommer som følge af, at der i år er opstået
mangel på foderkorn og bælgsæd. For at
give bedre mulighed for at lave en landsdækkende
annoncering af køb/salg muligheder
stilles denne opslagstavle derfor til rådighed
for landmænd og grovvarefirmaer. Du finder
opslagstavlen på www.lr.dk/okofoder.
Anne Mette
Fruekilde
Madsen,
økologikonsulent
Der afholdes
juleafslutning
for bowlingspillerne på Bowl-N Fun,
Skovvangen 35, Kolding mandag den
18. december kl. 17.00.
Der startes med 1 times bowling,
derefter spisning.
Vores
teater- og
kulturarrangement
til København den 20.-21. januar
2007, med forestillingen ”Svanesøen”
i Operaen, er udsolgt.
Kolding Herreds Landbrugsforening
Niels Bohrs Vej 2 . 6000 Kolding
Telefon 76 34 17 00 . Fax 76 34 17 01
www.khl.dk - e-mail: khl@khl.dk