Volume 5,4 (1981) - Dansk Dendrologisk Forening

More documents

Recommendations

Info

BLOMSTRENDE BAMBUS Om vækstbetingelser og om dyrkningserfaringer med Frilands-Bambus i Danmark og i udlandet af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K. Tidligere vidnesbyrd om bambus Praktisk anvendelse af bambus kan føres meget langt tilbage i tiden i Øst-Asien. I særlig høj grad gælder det Kina, hvorfra vi har adskillige vidnesbyrd om veddets anvendelse til husgeråd, værktøj, bygningsformål m.m. Alt i alt opregner man over et tusinde brugsgenstande. Særlig imponerende er den store hængebro over Min-Floden i Szechuan; den blev konstrueret for over 1.000 år siden og er stadig i brug. Vor tids kablers ståltrådsprincip har sin forløber i sammenspændte bambusstrimler til et bundt, ca. 15 cm i diameter. En så omfattende brug af bambus fra store naturlige forekomster påvirkede tidligt det kinesiske kulturmønster og videreførtes siden til nabolandene, især Japan. Dette skete i takt med udviklingen af skrifttegn og deraf følgende nedskrivning af tekster. Inden man nåede frem til udnyttelse af bambus til papirproduktion efter papirfremstillingens opfindelse ca. 115 e.Kr., anvendtes tynde tavler af grøn bambus til skrivning af tekster. Tavlerne blev f.eks. med henblik på forsendelse bundtet sammen med silkebånd eller bøffelsener. Et sådant bundt er netop fornylig gravet frem og dateret til det 2. århundrede f.Kr. fra Han dynastiet. Introduktion og beskrivelse Europæernes tidligste kendskab til bambus blev formidlet af Marco Polo omkring 1298, og han fortalte bl.a. om lange skibstove, fremstillet af lange bambus-strimler. Imidlertid skulle der gå en rum tid, før man optog dyrkning til pryd i haver eller i botaniske samlinger. Den først indførte art var Bambusa vulgaris, dyrket før 1730 i Philip Millers væksthus i England. Introduktionen af de fleste frilandsbambus til Europa skete i sidste halvdel af 1800-tallet. En forløber var Phyllostachys nigra, indført af firmaet Loddiges 1823-25 og udbudt i salgskataloget som Bambusa nigra i 1826-27 som væksthusplante. En af de seneste indførsler til Europa blev Sinarundinaria murielae, genopdaget af E. H. Wilson i Vest-Hupeh i 1907
og sendt til Arnold Arboretet i 1910; herom skal der senere fortælles mere. Den først indførte frilandsbambus til Danmark var Pseudosasa japonica, som blev dyrket i Hesede planteskole før 1882 og var, som så mange af Hesedes planter, sikkert blevet indført fra England. I 1906 indførtes Arundinaria (Pleioblastus) simonii fra Hamburgs Botaniske Have til Haven i København, og de 2 vigtigste havebambus blev indført af Aksel Olsen, Sinarundinaria nitida fra Linduca i 1921 og S. murielae fra Bruzeau i 1927. For fuldstændighedens skyld bør det nævnes, at man allerede dyrkede Bambusa arundinaria i det gamle væksthus i Botanisk Have ved Charlottenborg i årene op til 1815. Samtidig med opdagelsen og indførslen af bambus har adskillige botanikere gjort systematiske studier, uden at det hidtil er lykkedes at udarbejde en samlet oversigt, endsige en monografi, over underfamilien Bambusoideae. De foreliggende taxonomiske bearbejdelser Fig. 1. Sasa palmata E.G. Camus i blomst i 1967 i Botanisk Have, København. Foto: Olaf Olsen.
Page 2 and 3: DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgiv
Page 4 and 5: INDHOLD SVEN-LNGVAR ANDERSSON: Hvor
Page 6 and 7: Fig. 1. Var der tale om produktion
Page 8 and 9: Fig. 2. Stynede træer har deres ku
Page 10 and 11: Fig. 4. Ruiner taler til vores føl
Page 12 and 13: Fig. 5. Sådan forestillede den fra
Page 14 and 15: Jeg tror ikke, at spørgsmålet om
Page 16 and 17: Fig. 2. I Vallø Slotshave var der
Page 18 and 19: Fig. 4. Stammehækken af parklind (
Page 20 and 21: København Kunstindustrimuseet 1750
Page 22 and 23: samme art, Tilia europaea, omkring
Page 24 and 25: Fig. 10. Det fremgår af fotografie
Page 26 and 27: Strandpark (anlagt 1910-12) er der
Page 28 and 29: STEWARTIA ROSTRATA af SØREN ØDUM
Page 30 and 31: De to buske af Stewartia rostrata i
Page 34 and 35: Fig. 2. Sasa palmata E.G. Camus, fr
Page 36 and 37: De omtalte bambus-slægter er i der
Page 38 and 39: Taxonomisk beskrivelse af bambus De
Page 40 and 41: Stængelleddene er hos visse slægt
Page 42 and 43: Småaksene er siddende eller stilke
Page 44 and 45: Fig. 8. Arundinaria auricoma Mitf.
Page 46 and 47: melder sig, om den oprindelige plan
Page 48 and 49: ligheden med den ved Kew dyrkede Ar
Page 50 and 51: Fig. 12. Arundinaria fortunei A. &
Page 52 and 53: Fig. 14.
Page 54 and 55: Fig. 15. Fargesia spathacea Franche
Page 56 and 57: Fig. 16. Thamnocalamus spathaceus (
Page 58 and 59: samtidig kunne give en bedømmelse
Page 60 and 61: Arundinaria tessellata Munro 1970 H
Page 62 and 63: After the flowering of Arundinaria
Page 64 and 65: sammensat af elementer, som ikke um
Page 66 and 67: Det kræver et skarpt blik for deta
Page 68 and 69: lig. For den årlige middelvindhast
Page 70 and 71: Det er altså ikke hensigtsmæssigt
Page 72 and 73: over Hamborg, som vises hos Franken
Page 74 and 75: LITTERATUR DRAGSTED, J., 1979. Fysi
Page 76 and 77: Fig. 2. Ekskursionen foran Kornik A
Page 78 and 79: Fig. 3. Plantage med ca. 200 forske
Page 80 and 81: oprindelse meget sammensat, sålede
Page 82 and 83:
grunden hertil, men måtte vedgå,
Page 84 and 85:
L* Fig. 8. Bialoweza-skoven set fra
Page 86 and 87:
Den følgende dag, den 8. august, g
Page 88 and 89:
Ca. 30 m høje gråpopler, Populus
Page 90 and 91:
VESTERBYGÅRD, ESKEBJERG VESTERLYNG
Page 92 and 93:
Anmeldelser Willy F. Hansen: Træer
Page 94 and 95:
Fig. 5. Skematisk tegnet del af pla
Page 96 and 97:
R. glomerulatum Hutch.. Helsidetegn
Page 98 and 99:
Beretning for 1979 Der blev i 1979
Page 100:
Foreningens publikationer er ikke i
show all

Volume 5,4 (1981) - Dansk Dendrologisk Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?