You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
optaget skakspillet efter i nogle år at<br />
have helliget mig mine studier. Nikolaj<br />
Mikkelsen, der var startet på<br />
forsikringsmatematik, som også var<br />
mit fag, spurgte mig i en pause på<br />
universitetet, om vi skulle spille<br />
nogle lynpartier. Jeg tabte 4-0, og<br />
det kunne jeg ikke tåle.<br />
Da jeg desuden havde fået en<br />
fodboldskade, der satte en stopper<br />
for dén aktivitet, besluttede jeg mig<br />
for at tage fat på skaktræningen igen,<br />
og mit mål var fra starten af, at jeg<br />
ville være IM inden jeg var blevet<br />
30 år, og GM inden jeg var blevet 35<br />
år. At jeg opfyldte kravene til IM et<br />
par uger inden jeg blev 30, tyder på,<br />
at min plan holder.<br />
I starten blev jeg dog ikke bedre,<br />
og det var ganske rigtigt frustrerende,<br />
for jeg studerede så meget skak<br />
jeg kunne. Men jeg mistede ikke<br />
troen på det. Problemet var, at selv<br />
om jeg studerede meget skak, så studerede<br />
jeg det forkert. F.eks. lagde<br />
jeg for stor vægt på at terpe åbningsteori.<br />
<strong>Skak</strong> er mere et spil på færdigheder<br />
og ikke så meget på knastør<br />
viden. Her hjalp Jonathan Rowsons<br />
to mesterværker, Chess for<br />
Zebras og The Seven Deadly Chess<br />
Sins, mig i høj grad.<br />
Generelt har jeg igennem processen<br />
fra 2006 betragtet skak som dødsens<br />
alvor. Når folk bliver voksne<br />
2450<br />
2400<br />
2350<br />
2300<br />
2250<br />
First Saturday<br />
11/10 2010<br />
<strong>Skak</strong>ligaen<br />
2010/11<br />
EM<br />
3/4 2011<br />
Lund<br />
10/4 2011<br />
har de det med at lægge noget af<br />
deres dårlig taber-mentalitet fra sig,<br />
men jeg er gået helt i den anden grøft.<br />
Jeg er allergisk overfor dårlige præstationer,<br />
og det er, som om det er<br />
blevet værre og værre. Dette har<br />
medført en stor del perfektionisme,<br />
der kan virke hæmmende for beslutningstagen<br />
og give tidnødsproblemer.<br />
Jeg har observeret, hvordan mange<br />
højereratede er mere raske i deres<br />
beslutninger og sjældent kommer i<br />
tidnød, og det har jeg taget til mig.<br />
Jeg indså, at min hjerne ikke fungerer<br />
under tidnød. Jeg bliver offer for<br />
denne her ‘neural hijacking’, som jeg<br />
beskriver i mit parti mod Hector.<br />
Min kæreste fulgte mine turneringspartier<br />
live, og når jeg kom<br />
hjem, spurgte hun mig, hvorfor jeg<br />
ikke rykkede, eller hvorfor jeg forærede<br />
mine modstandere så stor fordel<br />
i tid. Til at starte med ignorerede<br />
jeg det, men da jeg var til GM-turnering<br />
i Budapest i oktober 2010, røg<br />
jeg ind i fem nederlag i træk. Jeg var<br />
godt deprimeret over det og spurgte<br />
min kæreste, hvad jeg skulle gøre,<br />
og hun mente stadig, det var tiden,<br />
der var problemet.<br />
Jeg havde intet at tabe, så mit eneste<br />
mål i de to sidste kampe i turneringen<br />
var ikke at komme i tidnød.<br />
Jeg vandt begge, blandt andet mod<br />
Coulsdon<br />
21/4 2011<br />
K41 Forår<br />
10/5 2011<br />
Copenhagen CC<br />
22/5 2011<br />
Brønshøj/M<br />
26/5 2011<br />
Fynsmesterskabet<br />
5/6 2011<br />
GM Attila Czebe. Siden dengang er<br />
det gået godt, bortset fra nogle få<br />
problemer i <strong>Skak</strong>ligaen. Jeg bruger<br />
stadig min (ikke skakspillende) kæreste<br />
som coach, for det kan nogle<br />
gange være en god idé at spørge folk<br />
til råds, der ikke har skakbriller på.<br />
Men som sagt var det overvejelsen<br />
om tiden, der fik ti-øren til at falde.<br />
Du går meget seriøst til værks med<br />
skakken i det, du selv beskriver som<br />
en slags tiårsplan fra 2006 frem mod<br />
en stormestertitel i 2016, men hvad<br />
er forhistorien?<br />
<strong>Skak</strong>spillet tiltrak mig aldrig, da jeg<br />
var barn, men min dengang skakfanatiske<br />
4½ år ældre storebror Kresten<br />
lærte mig reglerne – så vidt jeg<br />
husker på togtur fra Århus til København,<br />
da jeg var fem år gammel.<br />
Straks jeg kom i børnehaveklassen,<br />
pressede han mig til at gå til skoleskak<br />
på trods af, at jeg hellere ville<br />
lege med katte nede i baggården og<br />
spille fodbold med mine venner. Siden<br />
blev jeg som 11-årig medlem af<br />
Skolernes <strong>Skak</strong>klub, fordi min bror<br />
tvang mig. Nå ja, det var jo ikke sådan,<br />
at han tog mig i håret og slæbte<br />
mig hen til diverse skakturneringer,<br />
men der var ingen tvivl om, at jeg<br />
reelt ikke havde noget valg. I dag er<br />
min bror slet ikke skakfanatisk, men<br />
han taler da om, at det kunne være<br />
skægt igen at overhale mig i rating.<br />
Både på Møllevangskolen og Læssøesgades<br />
Skole havde jeg gode<br />
skaklærere, Svend Svendsen, Bogi<br />
Ziska og Thomas Ochsner, men det<br />
var nok først omkring tiden, hvor<br />
jeg i 6. klasse blev nummer tre til<br />
NM i skoleskak, og i 8. klasse vandt<br />
DM i skoleskak, at jeg fik lidt smag<br />
for det. Jeg husker lykkerusen på vej<br />
hjem i bussen fra DM i Odense. Succes<br />
er et rush, jeg ikke kan sammenligne<br />
med noget andet.<br />
Før turneringen i Kavala i Grækenland<br />
i 2002 havde jeg besluttet at<br />
holde skakpause, fordi kombinationen<br />
af skak og matematik ville give<br />
for mange timers stillesidden, og selv<br />
om jeg lavede en IM-norm – som<br />
FIDE i øvrigt synes at have misset –<br />
2011 /4/191 31
Change language