TEMA GENERATIONER OG LIVSSTILE - DanskOase.dk

AF ANNE MIE SKAK JOHANSONGudstjeneste for flere generationerTEMA8Fornyelse har været på besøg i Oasefællesskabeti Silkeborg, en frimenighedmed mange generationerDet hele starter med en salme, men den er ikke ledsaget aforgelmusik. En guitar og et trommesæt spiller, og salmensynges tilmed i en moderne rytme, der er noget anderledesend den sædvanlige. Det er en helt ung mand, som ledermusikken. Mødelederen, som efter sangen byder velkommen,er en mand sådan midt i livet, lige omkring de 50. Afde ca. 120 kirkegængere er der mange familier, mange børnmen også en del unge. Mødelederen opfordrer til, at manrejser sig op under de lovsange, som følger. De fleste rejsersig, men hist og pist bliver enkelte siddende. Så opdagerman, at der faktisk også er ældre med til gudstjenesten.Kigger man rundt, kan man se ældre, der sidder og ældre,der har rejst sig under lovsangen. Efter gudstjenesten er derkirkefrokost, og Fornyelse taler med nogle gudstjenestedeltagereom det at være kirke på tværs af generationer.”Det er meget livsbekræftende, at der er unge mennesker ikirken”, siger Lisbeth Pedersen (73 år). ”Der er mere liv i deunge. De tog mod til at danne denne her kirke, og de kommerfortsat trofast. Det er da livsbekræftende.”Gerda Rasmussen (76 år) fortsætter, ”Min gamle mor, somblev 100 år, oplevede at alle hendes venner døde. Derforopfordrede hun mig til at skaffe mig venner, som var 30 åryngre end mig selv. Dem har jeg fundet her i kirken. Det ervigtigt for mig, at Guds ord bliver båret videre til næstegeneration, man kan jo ikke arve sin tro.” Gerda fortsætterlidt beklemt, men dog ærligt og ligefremt ”De søndage, hvorder ikke er gudstjeneste i Frimenigheden (SøhøjlandetsEvangelisk Lutherske Frimenighed, også kaldet Oasefællesskabeti Silkeborg, red.), tager jeg til gudstjeneste i enaf folkekirkerne i området. Der er mere ro, og jeg elsker degamle salmer. De små lovsangskor kan godt virke på migsom mælkemad, mens salmerne er solid føde. Når man bliverældre, sætter man pris på dybde og mættet indhold. Derer dog også salmer til gudstjenesterne i Frimenigheden, ogdet synes jeg er godt. Glæden og begejstringen for Gud oglivet som kristen finder jeg dog særligt udtrykt her iFrimenigheden. Her kommer børn og deres forældre samt deunge frivilligt og trofast, og det glæder mig.Lea Andersen 14 år og Natalie Toft 13 år fortæller om deresoplevelse med at være i en menighed med mange generationer:”Vi synes, der er fint plads til os unge, men der er ogsåmange gamle, eller voksne med deres børn, men det er fintnok. Der er ikke nok ældre, mens de voksne fylder meget.Det er godt, at der er plads til børnene. Vi har en teencelle,hvor vi mødes med jævnaldrende, og der er vi meget gladefor at komme. Vi er også glade for kirken og for at kommetil gudstjenester. Når de snakker for meget voksensnak, kanman bare lade være med at høre efter. Vi er begge børnemedarbejdere.Det betyder, at det ikke er så tit, vi hørerprædikenerne, men det gør ikke noget.Man kan ikke rigtig dele sit liv og sin tro med de voksne,men det kan man til gengæld med de andre unge og medlederne i teenklubben. Det giver godt fællesskab. Ja, og såmangler vi nogle flere børnesange til gudstjenesterne, demkan vi unge i virkeligheden godt lide.”Alle fire adspurgte er trods aldersforskellen enige om, at enmenighed er som et netværk med mennesker, der kommer,som de er. Vennerne finder man mest blandt sine jævnaldrende,og det er med dem, man deler tro og liv.Gudstjenesterne skal samle generationerne til en fælles fejringaf Gud, og det er både inspirerende, festligt og godt.