KOMFORT HUSENE - Aalborg Universitet

KOMFORT HUSENE– erfaringer, viden og inspirationThe logotypeLeA Brand of Saint-Gobain

KOMFORT HUSENE- “Danmarks største udviklingsprojekt indenfor byggeri uden traditionel opvarmning”Vi er nødt til at bygge på en ny mådeDet går ikke længere! Der er behov for, at vi alle sammen hjælpermed til at forebygge klodens klimaproblemer. Sidder vi medhænderne i skødet, vil det få store konsekvenser allerede fraanden, tredje eller fjerde generation efter os, mener forskerne.I byggebranchen har vi et særligt og tungtvejende ansvar for atgive en hånd med. Op imod halvdelen af den energi vi bruger -og den CO 2vi udleder - kommer nemlig fra vore bygninger.Denne bog handler om, hvordan vi kan bygge huse efter danskbyggetradition - som procentuelt sparer så meget energi, at detlangt overgår de fleste øvrige energispareinitiativer. Vi taler omen besparelse tæt på 90 procent samt boligkomfort helt i top!Og det er ikke tom snak, for husene er allerede virkelighed iform af KOMFORT HUSENE i Skibet ved Vejle. I tæt samarbejdemed aktører fra hele byggebranchen, Zeta Invest og MiddelfartSparekasse har vi opført Danmarks hidtil største samlede bebyggelseaf passivhuse.På de følgende sider kan du læse om, hvorfor det er vigtigt atbygge på en ny måde. Herefter fortæller vi om Projekt KOM-FORT HUSENE og - ikke mindst - hvordan det enkelte hus og denenkelte byggedetalje er udført. Målet med bogen er at inspirereog give baggrund til, at du selv som arkitekt, entreprenøreller håndværker kan møde dine kunder med forslag om, at Ibygger på en ny måde. I den forbindelse er det værd at nævne,at et passivhus som KOMFORT HUSENE ikke alene kan være etenfamliehus. Byggemetoden egner sig også til etagebyggeri,institutioner og meget andet.Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er vi naturligvis til rådighed.Held og lykke med det.Med venlig hilsenSaint-Gobain Isover a/sThe logotypeLe logotypeSide 2

IndholdsfortegnelseIndledningEn vej ud af global opvarmning side 6PassivhuskonceptetHvad er et passivhus? side 24Kriterier side 24Anbefalinger side 26Certificering side 28Hvordan bygges et passivhus? side 30Komfortkrav side 38De 10 huseStenagervænget 12 side 42Stenagervænget 28 side 52Stenagervænget 37 side 62Stenagervænget 39 side 72Stenagervænget 41 side 82Stenagervænget 43 side 88Stenagervænget 45 side 98Stenagervænget 47 side 108Stenagervænget 49 side 118Stenagervænget 51 side 128ProjekteringDesignprocessen side 138Komfort design – trin for trin side 140Konceptet side 144Bygningens udformning side 146Klimaskærmen side 162Komforten side 216Installationen side 228Økonomi side 238ServiceKOMFORT HUS deltagere side 244Publikationer side 248Nyttige links side 252Side 3

HUSENEopvarmningSide 5

Hvis dette fortsætter,må verdenskortettegnes omSide 6

Hvis du og jeg ikke foretager os noget, vil vore børn ogbørne børn opleve en noget anden klode, end den vi harværet vant til.Uden indgriben vil udledningen af drivhusgasser være fordobletallerede om cirka 40 år - i 2050 - og det kan mærkes,mener de fleste forskere.Den globale opvarmning vil blandt andet medføre tørke,som naturligt nok vil være mest udtalt i de områder, hvornedbørsmængden i forvejen er sparsom.Det gælder for eksempel det sydlige Spanien, hvor en temperaturstigningpå fire grader kombineret med en reduktion afnedbøren på 40 procent i løbet af århundredet vil medførealvorlig risiko for ørkendannelse.I andre områder vil voldsommere vejrfænomener kombineretmed højere vandstand i havene medføre oversvømmelser.Det vil især gå ud over lavtliggende områder - for eksempeli floddeltaer, hvor befolkningen i forvejen er sårbar.Et grelt eksempel på, hvad der også kan ske, når klodenbliver varmere, er den tibetanske højslette. Den rummerhundrede gange så meget is som Alperne og leverer mereend halvdelen af drikkevandet til 40 procent af jordensbefolkning via syv store flodsystemer. Hvis slettens gletsjerefortsat smelter, vil floderne ikke længere kunne levere entilstrækkelig mængde drikkevand. Følgerne vil være katastrofale.En temperaturstigning på fire grader lyder måske ikke af såmeget. Men realiteten er, at stigningen vil medføre mangeulykker. For eksempel vil antallet af skadedyr eksplodere, og80 mio. flere mennesker vil få malaria i Afrika.”Næsten alle gletsjere i verden er nu ved at smelte, mange afdem ganske hurtigt. Det burde fortælle os noget.”Kilde: ”En ubekvem sandhed” af Al GoreCarsten Egevang/ARC-PIC.comCarsten Egevang/ARC-PIC.comOle G. Jensen/ARC-PIC.comSide 7

Nyhavn under vand?Side 8

Glade mennesker, liv på fortovscaféerne, harmonikatoner, ”nugår våren gennem Nyhavn”. Men kommer vores børnebørn ogoldebørn også til at opleve den fantastiske forårsstemning?Beregninger viser, at en global stigning i havvandstandenkom bineret med øget risiko for stormfloder vil udgøre en trusselmod København. Det gælder især lavtliggende områdersom Nyhavn med sine 300 år gamle huse - og Christianshavn.Men også de nye landområder, der indgår i byens ekspansion,vil komme i fare.Beregninger viser, at oversvømmelser og stormfloder i Københavnkan føre til skader for mere end 35 mia. kr.Når vi oplever Nyhavn og Christianshavn i dag, er det nærmestumuligt at forestille sig området lagt under vand.Ikke desto mindre er København optaget i bogen ”100 stederat huske før de forsvinder”. Se mere på www.100places.com.Rudy Hemmingsen/ScanpixTænk globalt – handl lokaltDette slogan, skabt af Brundtland Kommissionen sidst i80’erne, er yderst aktuelt, når det gælder klimaet: Vi skalarbejde sammen globalt og sætte fælles rammer for voresCO 2udledning. Men det er lokalt, der skal sættes handlingbag aftalerne - i det enkelte land, i virksomheder og institutionerog hjemme hos den enkelte forbruger.“By making improvements to our buildings, we not onlyachieve more for ourselves – we are also benefiting ourchildren.”Kilde: Andris Piebalgs, EU Commissioner for EnergySide 9

Kloden opvarmesDrivhuseffekten hedder sådan, fordi man kan sammenligne situationen med kloden i et drivhus. Solen står lige på, men vi kan ikke få varmen væk fra jordoverfladen itilstrækkelig grad, fordi drivhusgasserne lægger sig som glasset i et drivhus over jorden.Det energiforbrug, vi har i øjeblikket, skaber to meget store problemer.Det ene er drivhuseffekten. Det andet er, at de fossilebrændstoffer slipper hurtigere op.Konsekvens: Global opvarmning, klimaændringer, vandstandsstigninger,voldsommere vejrfænomener – på kort og langt sigten trussel mod vores tilværelse.Drivhuseffekten er ikke noget nyt fænomen. Den har været deralle dage og er faktisk afgørende for liv på jorden.Drivhusgasserne i atmosfæren tillader solens kortbølgede strålerat passere, mens de samtidig kan absorbere en del af denlangbølgede varmeudstråling fra jorden, der reflekteres, nårsollyset rammer jorden.Et genialt system. Men sårbart. For det, der sker i øjeblikket, er,at de drivhusgasser, vi selv er med til at udlede – ikke mindstCO 2– øger koncentrationen af gasserne i atmosfæren.Det har allerede medført, at CO 2koncentrationen er den højestei 420.000 år, og at drivhuseffekten øges.Side 10Du bestemmer selv over det meste CO 2Der er ingen undskyldning for ikke at spare, for halvdelenaf den CO 2, hver enkelt borger i gennemsnit udleder, er viselv herre over. En opgørelse viser, at 6,04 ton af de i alt10 ton, vi udleder pr. år, har vi selv indflydelse på.Kilde: www.1tonmindre.dk

Energien opbruges2009Den grønne figur herover viser, hvor hurtigt olien og gassen i den danske del af Nordsøen vil slippe op. Hvor den sorte linie går ud af det grønne felt - i 2017 - vil vi ikkelængere være selvforsynende. Der kan dog ske det, at vi finder mere olie og gas. Så kan udviklingen blive, som det grå felt viser. Det blå felt viser, hvordan det kan gå,hvis vi opfinder nye metoder til at få endnu mere ud af de eksisterende felter. Kilde: Energistyrelsen.I årtier har vi været vant til at bruge løs af energien. Bortsetfra et par bilfrie søndage under de såkaldte oliekriser i 70’erneer de fleste af os nulevende aldrig for alvor stødt på krav omeller haft behov for at spare.Men det kommer nu - og hurtigere end mange sikkert tror.Det høje energi forbrug er nemlig med til at tømme voresolie reserver i Nordsøen langt hurtigere, end hvis vi var merebevidste om at spare.Allerede i næste årti vil vi formentlig ikke længere være selvforsynendemed naturgas og olie. Dermed bliver vi afhængigeaf internationale oliepriser, og det har vi jo prøvet før.Internationale aftaler om at nedbringe udledningen afdrivhusgasser vil samtidig betyde, at den enkelte igen måmedvirke og dermed - som på de hedengangne søndage medøde gader uden biler - får klodens udfordringer helt ind påkroppen.Side 11

Den renesteog billigste energi- er den der ikke bliverSide 12

ugtSide 13

Branchenforpligtet!I de kommende år vil lavenergihuse og vedvarende energi vindefrem i langt højere grad, end vi hidtil har set. Danmark skal nemligifølge internationale aftaler have nedbragt sin CO 2udledningmed hele 21 procent allerede i 2020.At nå dette mål vil kræve en indsats af et omfang, som vi ikkehidtil har set, og byggebranchen kommer til at spille noget,der minder om en hovedrolle. Det er nemlig bygninger, der erden største energisluger overhovedet! Fra at have ligget lidt ibaghjulet må vi længere op i feltet. Det er nu, der er brug for, atvi er innovative og viser vejen.Bygherrerne har naturligvis meget at skulle have sagt, men nårvi lægger tingene rigtigt op og sørger for at præsentere rationelleløsninger, som nedbringer energiforbruget, så kan vi ogsåkomme igennem med dem.Men hvorfor bygge passivhuse?I dag er vedvarende energi ikke en stabil ressource. Indtil vi harlært at oplagre energien på dage med stor energiproduktion, såden kan bruges på dage med mindre, vil vi ikke kunne drive enbygning udelukkende ved hjælp af vedvarende energi.Det er derfor vigtigt, at bygningerne holder på varmen og udnytterden passive opvarmning. Dette vil i sig selv give storebesparelser og samtidig betyde, at vedvarende energikilder vilkunne dække det langt lavere energiforbrug, der er tale om i etpassivhus.Det er netop grundidéen i et passivhus - at minimere varmetilførslenved hjælp af passive tiltag som mere isolering, kraftigerevindueskonstruktioner og større tæthed.Med andre ord: Konceptet for et passivhus er en bygning, derkan udnytte varmen fra solen og holde på den - også kaldetpassiv opvarmning. Det indebærer så minimal varmeforsyning,at en traditionel varmeinstallation helt kan undværes.Ved at bygge efter passivhuskonceptet og de bedste byggefysiskeprincipper opnås en bygning, der har et utroligt lunt,sundt og behageligt indeklima.Side 14

Perspektivrigt projektKlima- og energiminister Connie Hedegaard havde storeroser med til KOMFORT HUSENE, da hun foretog den officielleindvielse af de 10 passivhuse i Skibet ved Vejle.”KOMFORT HUSENE er et interessant og et meget, megetperspektivrigt projekt. Også for byggebranchen. Det erfremtidens huse! Når man selv bor i en villa fra 1918 oghører, at energiforbruget til opvarmning ligger mellemnul og 3.000 kr. om året, ja, så må man sige, at det erimponerende, hvad I har udviklet her. Det er jo et utroligtlavt energiforbrug.Vi skal være mere energieffektive i Danmark. Vores måler halvanden procent mere hvert år. Det er meget for etsamfund i vækst. Samtidig skal energiforbruget faldemed to procent om året. Det kræver handling af folketingspolitikere,politikerne i kommunalbestyrelserne ogvirksomhederne. Men det er også vigtigt, hvad vi hverisær gør, for cirka 40 procent af vores energi bruges ibygninger.At bygge huse, der sparer energi år for år i 50 år eller 100år, er der derfor meget store perspektiver i,” sagde ConnieHedegaard.Side 15

PassivhusetvinderUanset hvordan regnestykket skrues sammen, så er passivhusetden mest rentable form for byggeri, der findes. Efter cirka 15 årer de ekstra byggeomkostninger på 6 til 12 procent tjent hjem iform af energibesparelser. Herefter kan bygningsejeren år for årputte besparelsen i lommen og bruge pengene til noget andetog sjovere end olie og fjernvarme.Men hvorfor bygger vi så ikke bare en masse passivhuse? Hvorforer der til og med sommeren 2009 kun opført cirka 20 passivhusei Danmark, som er certificerede?Forklaringen ligger formentlig i, at vi traditionelt har bygget påén måde, og at nye former tager lang tid om at slå igennem. Hertilkommer, at vi fokuserer mere på alt andet end energiforbrug,når vi vælger løsninger til vores kommende bolig.Mange har nok også en forestilling om, at lavenergi- og passivhusbyggerier meget dyrt. Men sådan forholder det sig ikke: Deekstra byggeomkostninger pr. kvadratmeter ligger i størrelsesordenen1.000 til 2.000 kr. pr. kvadratmeter. Det er et beløb, somsvarer til at vælge lidt bedre gulve, en anderledes facadeløsningeller et køkken lidt ud over det sædvanlige.Erfaringen viser, at bygherrer gerne giver mere for noget, som ersynligt. Mens lavenergi ikke rigtig prioriteres.Men tiderne skifter. Fokus på klima og miljø vil øges ganskemeget, og bygninger, som opføres efter Bygningsreglementetsstandardkrav, risikerer at være ganske utidssvarende om blot 5til 10 år, når lavenergi på en helt anden måde end i dag bliver ensalgsparameter.Flere kommuners indførelse af lavenergiklasse 1 som krav til nybyggerigiver allerede nu et fingerpeg om udviklingen. Vi er ogsåbegyndt at se institutionsbyggeri efter passivhus standarden.Hvis du vil være med til at sikre, at de bygninger, vi opfører i dag,ikke er energimæssigt forældede i morgen, så tænk passivhusnæste gang, du står over for et projekt.Første passivhus bygget i 80’erneHerhjemme er vi først lige begyndt at bygge passivhuse, meni Tyskland og Østrig har de bygget dem i årevis. Faktisk blevdet første passivhus opført for 20 år siden.Konceptet er gennemafprøvet, og den tyske passivhusstandarddefinerer nøje kravene, som skal opfyldes, for at et passivhuskan blive certificeret.Side 16

10 fyrfadslys kan varme et værelse opDet lyder skørt - men er et faktum: I et passivhus kan 10 fyrfadslysvarme et 30 kvadratmeter værelse op på en kold dag.Så velisoleret er det.Derfor er passivhuset fremtidens bæredygtige bolig og byggeformi det hele taget, som tager videst muligt hensyn tilklima og miljø.Du har allerede et ”passivhus”Passiv opvarmning er ikke noget nyt fænomen, og de flestekender det fra hverdagen. Termokanden bygger nemlig ogsåpå passiv opvarmning, og på det termografiske billede kan duse forskellen mellem en velisoleret termokandes og en kaffemaskinekolbesevner til at holde på varmen.Hvilken varmeregning ville du helst betale?Ca. 90% af energien bruges til at holde en tilstand stabil, eks. kaffen på kaffemaskinenFra aktiv til passiv!Side 17

Dansk byggeri opi verdenselitenVinder af Vejle Prisen 2008Et af Danmarks første passivhuse ved Vejle tildeles fornemarkitekturpris. Bygningen, der er tegnet af aart arkitekter,bygget af DTE Byg og projekteret af Rambøll, vandt for sin“smukke fortolkning af det moderne parcelhus”.Arkitektonisk nytænkningDet er Vejle byråd, der uddeler prisen, hvilket de har gjortsiden 1973 til bygninger og projekter, der viser ”stor arkitektoniskkvalitet og nytænkning.” Passivhuset på Stenagervænget43 i Skibet ved Vejle fik en ud af i alt fire priser med følgendebegrundelse:”Byggeriet er et eksempel på en moderne villa, som med etenkelt og klart greb viser en smuk og harmonisk fortolkning afparcelhuset. Der er anvendt enkle og ærlige materialer i formaf overvejende træ, og vindues- og dørpartiernes dybe placeringsignalerer på smuk vis, at her er tale om en anderledeskonstruktion - murtykkelsen er større for at opnå et mindreenergiforbrug. Der er lavet fine detaljer og samlinger særligtomkring vinduer og døre. Samspillet mellem facader og tagmed de skæve vinkler giver et varieret udtryk og der opståringen ”for- og bagside” – hvilket giver et stærkt udtryk.”Kilde: www.ramboel.dkSide 18

Overlæggeren blev sat højt, allerede fra starten af KOMFORTHUSENE - Danmarks største samlede bebyggelse af familieboligeruden traditionel opvarmning:Målet var at føre dansk byggeri op i verdenseliten inden forenergi effektivt byggeri - med respekt for danske byggetraditioner.10 konsortier skulle hver for sig og i fællesskab udvikle boliger,som kunne blive rollemodeller for danske passivhuse.Undervejs skulle vi lære af hinanden og fortælle alle interesseredei byggebranchen om projektet, om detailløsninger ogresultater.Nu ligger husene der, og vi er kommet et stort skridt tætterepå målet.KOMFORT HUSENE har bidraget til at uddanne i hundredevisaf byggefolk i, hvordan man projekterer og bygger passivhuse.De har været katalysator til en produktion af danske passivhusmaterialer,som ikke fandtes tidligere.KOMFORT HUSENE er blevet set og studeret indgående af itusindvis af mennesker, som på den ene eller anden måde erinvolveret i byggeri - både i det private erhvervsliv og i det offentlige.Husene har været - og er fortsat - inspirationskilde tilat bygge på en ny måde.Frem for alt har KOMFORT HUSENE vist, at vi kan bygge ganskealmindelige danske enfamilieboliger som passivhuse.De har vist, at et passivhus kan opføres ved hjælp af de byggemetoder,vi allerede bruger. Husene indeholder mere isolering,kraftigere vinduer. De er mere tætte og sørger for at udnyttesolens stråler bedst muligt. Men ellers er alt ved det gamle.Nå ja, lige bortset fra komforten - for udover en varmeregning,der er exceptionelt lav, så har KOMFORT HUSENE enbedre termisk komfort and almindelige huse, de har bedreluftkvalitet på grund af den styrede ventilation, og så er debedre lydisolerede mod nabo- og trafikstøj.Danmarks bedst dokumenteredeindeklimaVidensdeling og læring er vigtige sider af udviklingsprojektetKOMFORT HUSENE, og processen fortsætter i de kommendeår i form af flere forskningsprojekter.Fra starten har KOMFORT HUSENE haft sin egen forskningsmedarbejder,cand.polyt.ark. Camilla Brunsgaard, som sætterfokus på sider af passivhusene, der almindeligvis ikke belyses.Nemlig hvordan lavenergikoncepterne afspejler sig i designprocessen,og hvordan det er at bo i et passivhus.Sideløbende er Aalborg Universitet i gang med et treårigtforskningsprojekt, som skal give viden om husenes energiforbrugog indeklima - og ligeledes inddrager beboerne.Projekterne vil medvirke til, at indeklimaet i KOMFORTHUSENE bliver det mest veldokumenterede på området.Sammen med denne bog vil resultaterne give byggebranchengode forudsætninger for at designe, markedsføre ogbygge de huse, som skal være med til at værne om miljøetog bidrage til en bæredygtig udvikling.Ph.D. stipendiat,Camilla Brunsgaard,Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæger tilknyttet KOMFORT HUSENE i en tre-årigperiode og skriverph.d.- afhandling om projektet.LektorTine S. LarsenAalborg Universitetleder det tre-årige forskningsprojekt,som skal dokumentere energiforbrugog indeklima i KOMFORT HUSENE.Side 19

Det er et byggemøde!Side 20

Dialog, tillid og åbenhed har bundet parterne i KOMFORTHUSENE sammen.Fra den spæde start har lysten til dialog om fremtidensbyggeri været et bærende element blandt de flere hundrededeltagende. Tilliden og åbenheden har givet mulighed for atfinde sammen på kryds og tværs i et innovativt løsningsorienteretsamarbejde:Ud med grænserne mellem de traditionelle roller på byggepladserne- og ind med en form for partnering, som ivirkeligheden er ret afgørende, når vi taler lavenergibyggeri.Her skal mange vigtige parametre gå op, så der er brug for,at al faglig knowhow kommer i spil. Fra at være den enkeltesudfordring bliver forskellige løsninger pludselig noget, manmed fordel kan udvikle sammen i hele gruppen.Det kræver dog, at tilliden er til stede mellem parterne, og atparaderne sænkes til fordel for en tro på, at alle har noget atbidrage med i udviklingsprocessen, og at man ikke kan siddealene i sit babelstårn og tegne eller projektere.Når det gælder KOMFORT HUSENE har tilliden ikke alenepræget det enkelte konsortium - men har gennemsyret heleprojektet, så det fælles mål har kunnet nås: At bygge heltalmindelige danske familieboliger som passivhuse.Åbenheden har samtidig været med til at gøre KOMFORTHUSENE til et unikt projekt. Stik imod al tradition, når manudvikler noget nyt og holder kortene tæt ved kroppen, så er”hele hånden” blevet spredt ud over bordet med billedsidenopad:I tusindvis af byggefolk er ved åbent hus arrangementer, seminarerog udstillinger blevet indviet i de landvindinger, somer gjort på de smukke naturgrunde i Skibet. Besøgende harvandret fra hus til hus på forskellige tidspunkter i byggefasenog har kunnet følge projektet fra mindste detailløsningtil komfortabel familiebolig.Det tredobbelte spadestik, der var den officielle opstart påbyggeriet af Komfort Husene, blev taget af Niels ChristianLarsen fra Isover, Mogens Zinck fra Zeta Invest og Hans ErikBrønserud fra Middelfart Sparekasse.Ved den officielle opstart af byggeriet blev det konstateretat ”Dette er kun et lille spadestik for KOMFORT HUSENE,men et kæmpe spadestik i klimadebatten.” En lettere omskrivningaf astronauten Neil Armstrongs berømte ord, dahan betrådte månen i 1969.Pris til KOMFORT HUSENE”Samarbejdet har været i top. Konsortier, som har deltaget iprojektet, har dannet netværk, udvekslet viden og er indgået idynamiske læringsforløb, som har ført til udvikling af nye materialerog metoder,” skriver Dansk Industri i sin begrundelsefor at give Saint-Gobain Isover DI Innovations- og samarbejdsprisenfor sit engagement i KOMFORT HUSENE.”Resultatet er,” skriver DI videre, ”at danske virksomhederselv kan overtage leverancerne til passivhuse - et marked somudenlandske virksomheder hidtil har været ene om. Endviderekan produktudviklingen føre til dansk eksport af materialertil lande, der bygger passivhuse såsom Tyskland, Østrig ogSchweiz.”Side 21

PassivhusPassivhuskonceptetSide 22

koncepteter kendte principperSide 23

Hvad er et passivhus?Konceptet tager udgangspunkt i en optimal udnyttelse af denpassive varme i bygningen. Jo bedre man holder på varmen, ogjo bedre man tænker solens passive varme ind, desto mindreenergi skal der bruges til at opretholde den ønskede temperaturi husetEn kompakt bygningskrop, velisolerede og lufttætte konstruktioner,vinduer med optimal placering og ekstra lav U­værdisamt et effektivt varmegenvindingsanlæg sikrer tilsammen etmeget lavt varmetab fra bygningen.Derved bliver energibehovet til opvarmning så lavt, at denpas sive solvarme og det interne varmetilskud fra personer ogapparater i boligen er tilstrækkeligt til at opretholde den ønskedeindetemperatur det meste af året. Selv på årets koldeste dage vilden ekstra varme, der er behov for, kunne tilvejebringes med enforholdsvis simpel installation.KriterierFor at sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes medpassivhus, har man i Tyskland defineret et præcist begreb, deromfatter tre energikriterier, som skal være opfyldt.Passivhus kriterierneRumvarmebehov maks: 15 kWh/m 2 årSamlet primært energibehov maks: 120 kWh/m 2 årInfiltration (lufttæthed) maks: 0,6 h ­1Energiberegningen foretages i beregningsprogrammet PHPP,som er specielt udviklet til passivhuse. Opfyldelsen af kriteriernekan verificeres af tredjepart gennem en frivillig certi ficeringsordning.Passivhuskonceptet blev udviklet af den tyske forsker WolfgangFeisst i 1990. Han grundlagde siden Passivhaus instituti Darmstadt i Tyskland, der varetager den videre udvikling ogstandardisering. Passivhuskonceptet er en frivillig standard,som sikrer, at huse bygget efter standarden har et meget lavtenergiforbrug til rumopvarmning og et reduceret energiforbrugtil teknik og husholdning. Endvidere sikrer standarden, athusene har et godt indeklima. Det er muligt at få sit passivhuscertificeret efter standarden.Side 24

RumvarmebehovetRumvarmebehovet er det ”rå” tal for, hvor mange kilowatttimer,kWh, der skal tilføres rumluften, for at man kan opretholdeen stabil indetemperatur. Tallet udtrykker nytteenergien,altså den mængde energi, der faktisk skal tilføres rummene, ogtager ikke højde for, hvor effektiv installationen er, eller om deter el, naturgas eller biobrændsel, der anvendes til opvarmning.Rumvarmebehovet beregnes som forskellen mellem varmetabetog det passive varmetilskud. Varmetabet er den varme,der forsvinder ud af bygningen gennem konstruktioner, vinduerog ved ventilationstab.Det passive varmetilskud er den varme, bygningen får fra solindfaldgennem vinduer, internt varmetilskud fra personer ogfra apparatur og tilskud fra varmegenvinding fra ventilationsluften.Varmebehovet er beregnet over hele året med de lokalevariationer i udetemperatur og solindfald.Det samlede primære energibehovBegrebet dækker det samlede energibehov til opvarmning afrummene, opvarmning af brugsvand, el til pumper og ventilatorermed videre samt el til husholdning.Tallet udtrykker primærenergien, altså den mængde energi,der totalt set bruges for at dække behovet på de nævnte firefunktionsområder. Der tages højde for effektiviteten både iinstallationerne og i forsyningsleddet.Kravet skal sikre, at det ikke kun er selve varmetabet, der erformindsket, men at der også er en effektiv installation, såbygningens samlede energiforbrug minimeres.Husholdningsel er taget med for at sikre, at det også er tænktind i designet, så brugerne af bygningen har mulighed for atspare energi på det område også og har et pejlemærke for, hvadder kan opnås.Det samlede primære energibehov beregnes som summenaf energibehov til drift af varme/køle­installationen, drift afvarmtvandsinstallationen, drift af ventilationsanlægget samtskønnet behov til husholdningsel.Energibehovet ganges med en CO 2­faktor, der afspejler sammensætningenaf energiforsyningen til bygningen.Eventuelt tilskud fra solceller på bygningen må ikke modregnesi energiberegningen.For at have en ”kassebeholdning” på 20°C skal der gå ligeså meget varme ind som ud. For et almindeligt hus udgørden tilførte energi en meget stor del af rumopvarmningen.For et passivhus er tabet gennem konstruktioner og vinduerreduceret så meget, at den passive varme sammen medvarmegenvinding fra ventilationsluften kan klare næstenhele opvarmningen.VentilationGennem det meste af året kan man klare sig med den passivevarme. Men i de koldeste perioder er det nødvendigt attilføre en smule ekstra varme. Den samlede mængde ekstravarme tilført over året er rumvarmebehovet og må altså ikkeoverstige 15 kWh/m 2 .VinduerTilførtenergiTag,vægge,gulvVentilationTilførtenergiVentilationVinduerPersonerPersonerApparaturApparaturTag,vægge, VinduergulvVinduerFor et almindeligt hus er forskellen mellem energitab og passivt energitilskudstor. Det resulterer i et stort varmebehov (søjle 1 og 2). For et passivhus er forskellenog dermed varmebehovet minimeret (søjle 3 og 4). TabTilskudTabTilskudSide 25

InfiltrationenInfiltrationen er et udtryk for, hvor lufttæt bygningen er udført.Der stilles skærpede krav til lufttætheden, fordi den har storindflydelse på både varmebehovet og på ventilationssystemetseffektivitet.Kravet skal sikre, at energiforbruget reduceres, at den styredeventilation kører optimalt, og at konstruktionerne i klimaskærmenikke får fugtproblemer. Samtidig opnås et bedreinde klima uden trækgener.Tallet udtrykker luftskiftet pr. time gennem utætheder ved entrykforskel på 50 Pa.Infiltrationen dokumenteres med en BlowerDoor test i henholdtil DS/EN 13829.Anbefalinger, der sikrer godt indeklimaUdover de tre passivhuskriterier er der yderligere tre pejlemærker,som det anbefales, at man tilstræber at opfylde.De tre anbefalinger har alle relation til indeklimaet og komforteni bygningen. Samtidig kan de være med til at sikre, atbygningen kan klare sig med en forholdsvis enkel installation.VarmelastenVarmelasten er kravet til rumopvarmningssystemets maksimaleydeevne, altså den mængde varme som systemet skal kunnetilføre rummene i årets koldeste periode.Varmelasten beregnes efter samme princip som rumvarmebehovet,altså som forskellen mellem varmetabet og detpas sive varmetilskud. Blot regnes der her ikke med den samledemængde over året, men med et øjebliksbillede: ”Døgngennemsnittetpå årets koldeste dag”.Beregningen foretages for både en kold overskyet dag og enkold solskinsdag. Hvilken af de to beregninger, der giver denstørste varmelast, afhænger af vinduernes placering og ydeevne.Er størsteparten af vinduesarealet orienteret mod syd,vil solindfaldet opveje en stor del af varmetabet, og så vil denoverskyede dag være ”worst case”.Er vinduesarealet mere jævnt fordelt, får bygningen mindrenytte af solens varmestråling, og så vil den noget højere udetemperatur,der er typisk for overskyede dage, veje mere, så denfrostklare solskinsdag bliver ”worst case”.Der regnes med et minimum af internt varmetilskud fra per sonerog apparatur, da systemet også skal kunne opvarme huset, selvom der ikke er personer i bygningen, som kan generere tilskudsvarme.Endelig regnes der både for bygningen samlet og for det rum,der er mest udsat for varmetab.Opfylder man anbefalingen om maksimalt 10 W/m 2 i varmelast,opnår man, at bygningen kan opvarmes med en megetsimpel installation. I princippet kan den nødvendige tilskudsvarmetilføres ved at forvarme indblæsningsluften, samtidigmed at indeklimaet forbliver behageligt.Passivhus kriterierneVarmelast maks: 10 W/m 2Overtemperatur maks: 10 %U­værdi for vinduer maks: 0,80 W/m 2 KVentilationTilførtenergiVinduerTag,vægge,gulvVentilationPersonerApparaturVinduerTabTilskud”Worst case”. På årets koldeste dag må kravet til opvarmningssystemet maksimaltvære 10 W/m 2 .Side 26

Hvorfor netop 10 W/m 2På vinterdage er den passive varme fra varmegenvinding,solindfald og fra menneskers aktivitet i huset ikke altid noktil at opveje det varmetab, der sker gennem konstruktionerog vinduer. I de klassiske passivhuse klares den nødvendigeekstra rumopvarmning ved, at indblæsningsluften varmesyderligere op.Men der er en øvre grænse for, hvor varm luften må være.Hvis den bliver over 52°C svides støvpartikler m.v. og luftenkommer til at lugte ”varm”.På årets koldeste dage er der ikke meget fugt i udeluften, såhvis man ventilerer for kraftigt, risikerer man, at indeklimaetbliver ubehageligt tørt. Derfor er der grænser for, hvor storindblæsningen må være.Kombinationen af, hvor meget luft man kan blæse ind, oghvor varm den må være, sætter den øvre grænse for, hvormange watt man kan tilføre indeklimaet. Denne grænse ernetop de 10 W/m 2 .Man kan godt tilføre mere end 10 W/m 2 . For eksempel vedhjælp af gulvvarme eller elradiatorer. Man kan også sætte enopfugter på indblæsningen, og sætte ventilationsraten op.Men det er alt sammen noget, der koster meget energi.Des uden er tanken med passivhuse, at systemet skal være såenkelt som muligt. Man har derfor fastlagt den anbefaledevarmelast, så det mest enkle installationssystem kan klareopgaven.Så meget kan ventilationsluften bæreVed passivhuse med behovsstyret ventilation ligger dengennemsnitlige ventilationsrate typisk mellem 0,3 og 0,5 h ­1i vinterperioden. (Den kan naturligvis være betydeligt højerei korte perioder).Ved en rumhøjde på 2,7 m giver det 0,81 ­ 1,35 m 3 /m 2 h (gennemsnit1,08 m 3 /m 2 h).Med en temperatur inde på 22°C og en maksimal indblæsningstemperaturpå 52°C kan ∆t højest blive 30 K.Luftens varmekapacitet i intervallet 22­52°C er 0,32 Wh/m 3 K.Ventilationsluften kan altså bære0,32 Wh/m 3 K · 1,08 m 3 /m 2 h · 30 K = 10,4 W/m 2 ind i huset.10 w/m 2 er meget lidt.Det svarer til at man i en stue på 30 m 2 har tændt 10 stearinlys.Side 27

Maksimal overtemperaturOvertemperatur i rummene har naturligvis en direkte effektpå komforten og bør så vidt muligt undgås. Store glasarealer,helst sydvendte, er en del af konceptet, da bygningens varmeforsyningom vinteren afhænger af solindfaldet. Der skal derfori designfasen tænkes på en metode til at afskærme for direktesolindfald eller sikre en energieffektiv køling i sommerperioden.Ved overtemperatur forstås mere end 25°C i opholdsrum.Tallet maksimalt 10 % betyder, at der accepteres overtemperaturi maksimalt 10 % af tiden. 10 % kan synes voldsomt, menberegningen tager ikke højde for, at brugerne af bygningenlukker vinduer op eller lignende, hvilket de naturligvis vil gøre ibrugstiden.Beregningen dokumenterer altså, om bygningen, selv om dener overladt til sig selv, vil kunne opretholde en behagelig temperaturi mindst 90 procent af tiden.Vinduernes U-værdiVinduer med lav U­værdi er udover at medvirke til et lavtenergi forbrug også med til at give en god komfort i rummene.Vin duernes overfladetemperatur er meget tæt på rumtemperaturen,og de vil derfor ikke give kuldefornemmelser, selv omman møblerer helt tæt ud mod vinduesåbningen. Samtidigkan der tillades høje vinduespartier uden at få kuldenedfald.Vinduer med lav U­værdi er altså med til at sikre god termiskkomfort (og gode dagslysforhold i opholdszonerne).U­værdien beregnes som den samlede U­værdi inden for murhullet,altså for glasarealer, rammer og karm.CertificeringsordningenKvalitetssikring er ikke bare et nøgleord, men en nøglehandlingi projektering af passivhuse. Gennem certificering afet byggeri som passivhus tvinges ansøgeren til at gennemførede nødvendige undersøgelser og får til gengældhøjere kvalitet og et synligt bevis for den gennemførtekvalitetssikring.Siden 2000 har den danske byggebranche kendt passivhuskonceptetog refereret til den definition, der bruges internationalt.Det uafhængige, tyske Passivhaus Institut definererdisse kriterier for passivhuse og opdaterer kriterierne og debagvedliggende forudsætninger efter relevant input.Passivhaus Institut udpeger også firmaer og institutionertil at certificere passivhuse. Ved udgangen af 2009 var 14institutioner/firmaer udpeget. I Danmark er Passivhus.dkgodkendt til at certificere passivhuse.Hvis en bygherre vælger at lade sit byggeri certificere sompassivhus, tvinges denne og de projekterende gennemprocessen til at gennemføre de nødvendige undersøgelserog fremskaffe den nødvendige dokumentation. Dokumentationengennemgås af den certificeringsberettigede, sombygherren har taget kontakt til, og hvis byggeriet opfylderkriterierne, modtager bygherren et certifikatMere information om Passivhuskonceptet,­standarden og­kriterierne, certificeringsordningen,PHPP beregningsprogrammetsamt oversigt overcertificerede passivhuse kanses på:www.passiv.dewww.passivhus.dkwww.altompassivhuse.dkwww.elle­kilde.dkDa de overordnede energikrav er meget vidtgående, ogkravene til dokumentationen næsten endnu skrappere, vilden certificeringsberettigede endvidere ofte følge projektetundervejs og dermed sikre, at alle krav til slut kan opfyldes.Efter denne uvildige kvalitetssikring har bygherren et synligtbevis for sin kvalitetssikring og en væsentlig større sikkerhedfor faktisk at få et velfungerende passivhus.Udover certificeringen af en bygning er der også certificeringsordningfor nøglekomponenter, for eksempel vinduer ogvarmegenvindingsaggregater. Anvender man certificeredekomponenter, bliver bygherrens eget dokumen tationsarbejdelettere.Man kan også få certificeret et helt byggesystem. Det kanvære en fordel, hvis man arbejder med en gentaget processom præfabrikerede elementer eller typehuse.Kriterierne for certificering kan læses i fuld længde på PassivhausInstituttets hjemmeside www.passiv.deSide 28

SOL ENERGIPHPP og BE06Passivhuskriterierne og beregningsresultaterne fra PHPP kanikke umiddelbart sammenlignes med beregningsresultater fraBE06.Vigtige forskelle mellem PHPP og BE06I PHPP regnes ­ som det er normen i Tyskland ­ med nettoareal(det indvendige gulvareal, minus skillevægge). I Danmark ogdermed i BE06 regner vi med bruttoareal og udvendige mål.PHPP regner med internt varmetilskud i boliger på kun 2,1 W/m 2 (netto) mod 5 W/m 2 (brutto) i BE06 ­ blandt andet fordi passivhusemå forventes at være udstyret med meget energieffektiveapparater, der kun afgiver en begrænset varmemængde.De 15 kWh/m 2 år i rumvarmebehov svarer til cirka 9 kWh/m 2 ien BE06 beregning. De 120 kWh/m 2 år forudsætter en konverteringsfaktorpå 2,7 mod 2,5 i BE06 og omfatter husholdningsel.Tallet kan altså ikke sammenlignes med et beregningsresultatfra BE06.Infiltrationen opgives i Tyskland som et luftskifte [h ­1 ], mens vii Danmark måler luftstrømmen i forhold til bruttoetagearealet[l/s m 2 ]. Forholdet mellem de to tal afhænger af rummenesudformning, især rumhøjden. De 0,6 h ­1 , som er kriteriet i PHPP,svarer til 0,3 ­ 0,4 l/s m 2 i BE06.NettoarealetRumvarmebehovet og energibehovet beregnes pr. kvadratmeternettoareal. Det er et temmelig beskåret nettoareal, somberegnes i henhold til reglerne i håndbogen til PHPP. I grovetræk er det summen af de enkelte rums indvendige areal, hvoreventuel opvarmet kælder samt områder med loftshøjde underto meter kun delvist medregnes. I en bebyggelse med flere adskiltebygningskroppe skal hver enkelt bygningskrop overholdekravene. Kravet til certificering af bygninger, renoveret til passivhusstandard,er, at den betragtede zone indeholder mindstén ydervæg, én tagflade og ét terrændæk eller kælderdæk.Lejligheder i et etageboligbyggeri kan ikke certificeres enkeltvis.Primær energi og nytte energiI passivhuskonceptet bliver der arbejdet med tre energibegreber:Nytteenergi, slutenergi og primær energi. Nytteenergiener den energi, der faktisk bliver udnyttet til et formål, f.eks. demaks. 15 kWh/m 2 år, der skal bruges til opvarmning og køling afrummene. Slutenergien er den energi, som leveres på matriklen.Altså den mængde energi som installationen skal bruge for atlevere nytteenergien.Den primære energi er den mængde energi, som forsyningsvirksomhedernebruger til at producere slutenergien og distribuereden ud til matriklen. Forholdet mellem nytteenergien og slutenergienbeskriver effektiviteten i installationen og den internedistribution. Nytteenergien kan være større end slutenergien,hvis der suppleres med energi frembragt på matriklen, typiskfra jordvarme eller solfanger.Forholdet mellem slutenergien og den primære energi beskrivereffektiviteten af forsyningsvirksomhedens produktion og distribution.Der tages også højde for, hvor meget CO 2der udledesunder processen. I Tyskland er omsætningsfaktorerne 2,7 for el,1,1 for fyringsolie og 0,7 for fjernvarme. I Danmark er faktorerne2,5 for el og 1,0 for alle øvrige forsyningsformer.CO² UDLEDNINGTRANSPORT ENERGISPILD VARMESLUT ENERGITilført matriklen.1,0 kWhJORDVARME ANLÆGPRIMÆR ENERGIForbrug i værket.2,7 kWh (el)NYTTE ENERGIFaktisk udnyttet energi.< 1,0 kWh ( > 1 kWh, hvisder er jordvarme eller solfanger)Side 29

Hvordan bygges etpassivhus?Der er ret vide grænser for den arkitektoniske frihed. Passivhusekan bygges med små eller store glasarealer. Med dobbelthøjerum. Med niveauspring, tagterrasser, karnapper med mere. Ogde kan bygges af mange forskellige materialer og med mangeforskellige udtryk.Men man har ikke fuldstændig frihedProjektering af passivhuse foregår som ved traditionelt energirammedesignefter vægtskålsprincippet. Det er hele tiden etspørgsmål om at opveje de ønsker, der giver minuspoint påenergiregnskabet, med de tiltag der giver pluspoint.PlanlægningI designprocessen er der tre delemner:• Bygningens udformning• Klimaskærmen• InstallationenDet tilstræbes at gøre bygningskroppen kompakt og at udformeog placere den optimalt i forhold til solindfaldet.Klimaskærmen inklusiv glasarealer skal designes, så der opnåshøj lufttæthed og særdeles god varmeisolering.Når de to trin er igennem første gennemarbejdning, kan manforetage en simpel foreløbig beregning i PHPP for at tjekke, omman har opnået et tilstrækkeligt lavt rumvarmebehov (maks.15 kWh/m 2 år). Ved den foreløbige beregning antages en effektivitetaf luft til luft varmegenvinding på 0,70.Derefter kan der justeres på klimaskærm eller bygningskroppen,indtil man kommer i mål. Det er vigtigt ret tidligt at fast læggekonstruktionsopbygningen og U­værdien på kon struk tionerne,så man har de rigtige mål på konstruktionstykkelserne, når planløsningenskal fastlægges.Samlingsdetaljen ved fundamentet gennemarbejdes og afklaressamtidig med, at konstruktionsopbygningen for ydervæg og gulvfastlægges.Når konstruktionsprincipperne og byggesystemet er fastlagt,lægges strategien for at undgå kuldebroer og for at etableredet lufttætte lag.Når bygningskroppen og klimaskærmen er fastlagt, kan installationendesignes. Installationen optimeres, så den bliver såenkel som muligt. Jo mere energieffektivt, man har kunnet designei de to første trin, desto enklere kan installationen være.En enkel installation betyder et lavere elforbrug, og dervedenergioptimeres bygningen yderligere.Optimerde aktive tiltagHold på varmenUdnyt de passive tilskudSide 30

Bygningens udformningSolindfaldet har stor betydning for passivhusets energibehov.Der er grundlæggende tre forhold, man kan optimere: Mest muligtvarmetilskud i vinterperioden, begrænset varmetilførsel omsommeren og en god tilførsel af dagslys.Bygningen placeres bedst muligt på grunden og orienteres, såder er store vinduespartier mod syd. Af hensyn til gode dagslysforholdbør man dog ikke have alle vinduer mod syd.For fritliggende enfamiliehuse anbefales, at det samlede vinduesarealudgør mindst 30 procent af bruttoetagearealet, og at40 procent af det samlede vinduesareal er orienteret mod syd.Skygge fra andre bygninger og fra store træer bør undgås, ligesomman bør undgå at placere huset, så det er i skygge fra skrånendeterræn.Bygningen udformes, så solindfaldet rammer vinduerne i vinterperioden,hvor solen står lavt på himlen, mens der om sommerenikke bør være direkte sol på de større glaspartier. Mod syd kandet klares med konstruktiv afskygning for eksempel i form af etstort udhæng over vinduespartiet. Men ønsker man store glaspartiermod øst og vest, hvor solen også står lavt om sommeren,kan det være nødvendigt med variabel afskygning, for eksempeludvendige persienner.En kompakt bygningskrop er med til at formindske varmebehovet.Fænomenet kendes fra termokander og andre beholdere. Jomindre skallens areal er i forhold til indholdet, desto bedre holderden på varmen. Kugleformen er den ideelle.For bygninger gælder, at en kvadratisk grundform er bedre enden lang og smal, og at to etager er bedre end en.Det handler også om at undgå unødvendige knaster, for eksempelkarnapper og kviste samt spring i klimaskærmens forløb,for eksempel niveauspring i dækket, opvarmet areal overen kold garage eller under en indfældet tagterrasse. Udover atøge klimaskærmens areal bidrager knasterne også med ekstrakonstruktionssamlinger, der betyder øget risiko for kuldebroerog reduceret lufttæthed.For fritliggende enfamiliehuse anbefales, at det samlede vinduesareal udgør mindst 30 procent af bruttoetagearealet, og at 40 procent af det samlede vinduesareal erorienteret mod syd.I tabellen ses, hvor stor en andel af klimaskærmen de forskellige konstruktioner udgør afhængigt af husets facon150 m 2 etageareal 1­plans loft til kip 1­plans vandret loft 1½­plans 2­planTag/loft 219 m 2 ~ 43 % 150 m 2 ~ 38 % 125 m 2 ~ 39 % 75 m 2 ~ 26 %Facade­ vinduer/døre140 m 2 ~ 28 % 90 m 2 ~ 24 % 110 m 2 ~ 34 % 137 m 2 ~ 48 %Terrændæk 150 m 2 ~ 29 % 150 m 2 ~ 38 % 88 m 2 ~ 27 % 75 m 2 ~ 26 %Klimaskærm i alt 509 m 2 390 m 2 323 m 2 287 m 2Side 31

KlimaskærmenGod termisk isolering er en grundsten i passivhuskonceptet. Jobedre man holder indeklimaet adskilt fra udendørs temperaturvariationer,desto enklere er det at kontrollere indeklimaet meden energieffektiv installation.Konstruktionerne skal derfor have en lav U­værdi. For fritliggendeenfamiliehuse kan forventes et niveau på 0,09 W/m 2 K iydervæggene og 0,06 ­ 0,09 W/m 2 K i de øvrige konstruktioner,afhængigt af bygningskroppens udformning.For mere kompakte bygninger som rækkehuse, etageejendommeog kontorer vil niveauet være på 0,10 ­ 0,12 W/m 2 K.Kuldebroerne står for 10­15 procent af varmetabet i et traditioneltbyggeri og kan nemt alene udgøre 5 kWh/m 2 /år. Når detsamlede rumvarmebehov udregnet i BE06 højest må være 9kWh/m 2 år, er det indlysende, at kuldebroerne også skal reducereskraftigt for at nå i mål.Linietab ved fundamentet samt omkring vinduer og yderdørebør ikke overstige 0,01 W/mK.Kuldebroer som følge af gennembrydende konstruktionsdeleog spring i isoleringslaget skal minimeres mest muligt og helsthelt undgås. For eksempel bør altaner ikke udkrages fra etagedækket,men opføres uden på bygningen.En lige så vigtig sag er at undgå kuldebroer og utætheder.Isoleringslaget og det lufttætte lag skal i princippet føresubrudt rundt om det opvarmede areal.Alle steder hvor isoleringen gennembrydes, hvor der er spring i isoleringslaget eller ændringer i isoleringstykkelsen opstår en kuldebro.Den røde linie indikerer, hvor tæthedsplanet placeres i bygningen. Linienskal omslutte det opvarmede areal, og linien skal være intakt helevejen rundt. I hvert detaljepunkt skal samlingen af materialer planlægges.at man tidligt i designforløbet fastlægger omfanget af det opvar­Det er vigtigt,mede areal. Hvis der er kælder, skal det besluttes om den er med i eller udenfordet opvarmede areal. Hvis den er udenfor skal det afgøres om trappenedgangener med eller udenfor. På samme måde med vinterhave, værkstedsrum, viktualierumm.v.Samtidig med, at konstruktionsopbygningen for dæk, ydervæg og tag besluttes,fastlægges strategien for etablering af det lufttætte lag. I princippet skal bådedet lufttætte lag og isoleringslaget kunne tegnes ind på hovedsnittene ”uden atløfte blyanten”.Side 32

LufttæthedEn god lufttæthed kan opnås ved en kombination af følgendetre tiltag:At tænke strategien for lufttæthed ind, samtidig med at konstruktionernesopbygning fastlægges. Hvor er det lufttætte lagplaceret i konstruktionen? Hvordan sikres lufttætheden vedovergangen til andre konstruktioner? Hvor og hvordan føresinstallationer gennem det lufttætte lag?At tænke lufttæthed ind hver gang man designer en detaljefor eksempel ved indbygning af vinduer. Især med fokus på atdetaljen lader sig udføre i praksis og at der vælges materialer,som er robuste og til at arbejde med.At de håndværkere, der udfører byggeriet, har kendskab til, hvorvigtig lufttætheden er, og har fokus på lufttætheden gennemhele processen.Luftstrømme i et utæt hus: Her ventileres ”som vinden blæser”.Luftstrømme i et tæt hus: Her er det muligt at styre ventilationen.Testen for lufttæthed foregår på samme måde som for andre nybygninger, menkravet er fire­fem gange skrappere. Dette stiller større krav til testudstyret. Endvidereskal selve testdøren være tæt, indreguleringsventilen skal kunne klaresmå luftstrømme, og vindforholdene betyder mere.Side 33

VinduerAf hensyn til den indendørs komfort anbefales det som nævnt,at vinduer har en U­værdi på maks. 0,8 W/m 2 K. Men også afhensyn til energibehovet skal vinduernes isoleringsevne væremeget god. Ved design af bygningskroppen optimerer man påvinduernes bidrag af solvarme og dagslys og sørger for afskygningi sommerperioden.Ved valg af vinduestype optimeres der på varmeisoleringsevnenog på solvarmetransmittansen (g­værdien), altså evnen tilat lade solvarme slippe igennem.For at opnå god isoleringsevne bruges termoruder med trelag glas. Hulrummet mellem glaslagene er ofte udfyldt medgasarten argon, som giver en bedre isoleringsevne end traditionelletermoglas. Alukanten i termoruden erstattes af et ikkevarme ledende materiale, en såkaldt varm kant. På den måde kanrudernes U­værdi bringes helt ned på 0,52 ­ 0,60 W/m 2 K.Rammer isolerer altså dårligere end glasset, og det betyder, atjo mere ramme­ og karmareal der er i forhold til glasset, destodårligere isolerer vinduet alt andet lige. Et større ramme­ ogkarmareal er også med til at mindske solindfaldet unødigt.Man bør altså have få store vinduer frem for mange små ogforetrække vinduer med få store fag frem for småsprossede,også selv om sprosserne er ”energi­sprosser”, der er monteretuden på ruden. Rudens solvarmetransmittans er vigtig, fordiman opnår bedre varmetilskud når, solvarmetransmittansen erhøj. Men jo flere lag glas, der er i ruden, jo lavere bliver solvarmetransmittansen.Der vil altså være en afvejning mellem to ønsker ­ nemlig lavU­værdi og høj g­værdi. Et realistisk mål ved valg af passivhusvinduerer en g­værdi på minimum 0,50.U­værdien for rammer og karme skal også nedbringes. Det gøresved at fremstille dem af isolerende materiale eller indbygge enisolerende kerne i materialet. Rammer og karme kan typisk opnåen U­værdi på 0,75 ­ 0,95 W/m 2 K.VarmetabU­værdiIndeSolindstrålingg­værdi3­lags glas hvor varmen holdes inde i rummet mens solvarmen tillades at passereind igennem ruden3­ lags glas med varmeisolerende vinduesrammeSide 34

Vinduernes indbygning i ydervæggen har betydning for bådeenergibehovet, den termiske komfort, dagslysforholdene og detarkitektoniske udtryk. De relativt tykke ydervægskonstruktionerudgør en udfordring i den sammenhæng. Jo tættere ruden er påden udvendige overflade af klimaskærmen, desto større solvarmetilskudvil der være til bygningen. En forholdsvis smal sålbænk,som vi kender fra traditionelt dansk byggeri, vil desudenvære at foretrække i forhold til at sikre konstruktionen mod indtrængningaf slagregn og smeltevand fra fygesne i murhullet.Af hensyn til energibehovet og den termiske komfort bør vinduerneindbygges lufttæt og uden nævneværdige kuldebroer.Det betyder, at vinduet skal placeres, så ruden flugter med isoleringslaget.Samtidig skal en direkte kontakt til tunge konstruktionsdeleundgås og der skal etableres en lufttæt forbindelse frakarmen til klimaskærmens lufttætte lag.Den ideelle placering ud fra en teknisk synsvinkel vil være inde i isoleringslaget.Men arkitektoniske hensyn kan gøre, at man ønsker en anden placering.Hvis man ønsker dybe vindueshuller set udefra, kræves der en særlig omhu medinddækningsdetaljerne, så indtrængning af slagregn og smeltevand fra fygesne ikonstruktionen undgås.Krypton-fyldning anbefales ikkeRudens isoleringsevne kan forbedres yderligere ved at erstatteargonfyldningen med gasarten krypton.Det kan virke fristende at opveje en højere U­værdi for rammerog karme ved at bruge kryptonfyldning og derved opnåen acceptabel U­værdi for hele vinduet, selv om man foreksempel ønsker at bruge massive trærammer. Men det krævermeget energi at fremstille kryptongassen, og krypton eren begrænset ressource, så hvis man også vil minimere denenergi, der medgår til at opføre bygningen og tage hensyn tilbæredygtighed, bør man finde en anden løsning.Side 35

InstallationenKernen i den klassiske passivhus installation er et balanceretventilationssystem med luft til luft varmegenvinding, der sammenmed de passive varmetilskud, sørger for den nødvendigerumvarme det meste af året. Ventilationssystemet bør have envarmegenvindingseffektivitet på minimum 80 procent.Det varme brugsvand kommer fra en varmepumpe, der udnytterrestvarmen i ventilationsluften. Varmepumpen bør have eneffektivitet (COP) på minimum tre og gerne højere.På den koldeste tid af året, hvor varmegenvindingen fra ventilationssystemetikke altid slår til, leverer varmepumpen dennødvendige suppleringsvarme.Kompakt aggregatInstallationen kan være samlet i et såkaldt kompakt aggregat,der rummer både ventilationsaggregatet, varmeveksleren,varme pumpen og varmtvandsbeholderen samt pumper ogstyrings automatik. Hele installationen er indbygget i et kabinet.Til små boliger i bygninger, der opfylder de anbefalinger ombygningskroppen og klimaskærmen, som er nævnt tidligere iafsnittet, kan hele installationen rummes i et kabinet, der ikkefylder mere end et højt køkkenskab. Der skal dog også afsættesplads til rørtilslutning til aggregatet.Føringsveje for ventilationskanaler, vandrør og eventuelle varmerørskal være så korte og lige som muligt for dels at reducereenergitabet i installationen dels at minimere risikoen for støjgener.Teknikrummet skal derfor så vidt muligt placeres centralti bygningen og altid inden for den varmeisolerende og lufttætteklimaskærm.En centralt placeret installation kan udformes, så hvert opholdsrumhar sin egen ventilationskanal. Derved undgår man,at lyd overføres fra det ene rum til det andet via kanalen.Hvis der installeres kanaler, som betjener mere end et opholdsrum,bør der placeres en lydfælde i kanalen mellem hvert rum.Lydfælden øger kanalens omfang og skal derfor tænkes medind, når man planlægger, hvordan kanalerne skal trækkes.Hvis varmelasten overstiger 10 W/m 2 , skal noget af varmen distribueresi et vandbåret system. Det kan være i form af et mindrefelt med gulvvarme, en håndklædetørrer eller en radiator.Indblæsningsventilerne kan være placeret i loftet, i væggeneller i gulvet. I rum med de dimensioner, der kan forventes iboliger, har det ikke betydning for opblandingen af luften, hvorventilen er placeret, når blot der er fri passage. Man kan derforplacere ventilerne, hvor man synes, det er mest passende iforhold til rummets øvrige funktioner.Større boliger, som de fritliggende parcelhusei Komfort Hus projektet, har brug forstørre luftskifte og dermed også for en størrevarmeveksler. Her er der brug for lidt mereplads. I parcelhuse bør der derfor afsættesminimum 1,8 x 0,9 m til installationen og2,1 m i højden. Hvis luftkanalerne skal føresovenud af aggregatet, skal der være 2,4 m ihøjden.SuppleringsvarmeBygninger med en større varmelast end de10 W/m 2 har brug for mere suppleringsvarme,end varmepumpen kan levere, nården kun har den afkølede luft fra varmegenvindingsanlæggetat hente det fra.Det kan medføre, at varmepumpens effektivitetbliver for lav i årets koldeste tid, såden bruger for meget el. Dette kan løses vedat udbygge installationen for eksempel medsolvarme eller jordvarme.Friskluft tilførselsoveværelseFriskluft tilførselstueLuft udsugningbadeværelseLuft udsugningkøkkenLuft udkastFrisk luftFrisk luftfilterDistribution af varmenDen opvarmede friske luft blæses ind i opholdsrummeneog den brugte luft suges ud ibaderum og køkken.Det skal sikres, at luften kan passere fra rumtil rum, selv om dørene mellem rummene erlukkede.ThermostatJordvarmevekslerLuft/luftvarmevekslerPrinciptegning for udluftning af et passivhus. Den fugtige luft fra køkken, bad og toilet ventileresbort, mens der ledes frisk luft ud til opholdsrummene.Side 36

HusholdningselElforbruget til husholdning indgår som en del af kriteriet forprimært samlet energibehov. I praksis er det ikke muligt atstyre eller dokumentere, hvilke apparater og hvilken belysninghusejeren anskaffer sig, eller hvor meget og hvordan de bliverbrugt.Men de hårde hvidevarer og den fastmonterede belysning, manvælger i byggeriet, bør være i den bedst mulige energiklasse, ogdagslys bør være tænkt ind, så kunstigt lys ikke er nødvendigt idagtimerne.I PHPP­beregningen regner man med et standard forbrugsmønsterog påviser, at kriteriet kan opnås, hvis husejeren ogsåfremadrettet vælger den bedste energiklasse ved sine indkøb.MetodefrihedDefinitionen af et passivhus er alene knyttet til de treenergikriterier. Man kan i princippet indrette sin installationsom man vil, når blot kriterierne er overholdt.Man kan for eksempel vælge at lade en større eller mindredel af varmetilførslen foregå i et vandbåret system.Man kan vælge at adskille varmtvandsproduktionen fraluft til luft varmegenvindingen, så det varme brugsvand ogrumvarmebehovet dækkes af et jordvarme-, solvarme- ellerfjernvarmeanlæg.Man kan vælge at trække indluften ind gennem et jordrør.Fjernvarme, radiatorer, jordvarme, solvarme. Alt kan lade siggøre, når blot man overholder de tre kriterier.Simpel styringStyringen bør gøres så simpel, at beboerne i dagligdagen kunskal betjene den for at skrue ned for ventilationsniveauet,hvis de er bortrejst i mange dage, skrue op hvis der ønskessærligt højt luftskifte, for eksempel hvis man har mangegæster, og ellers vælge mellem sommer- og vinterdrift.FRISK LUFT »UDKAST «LUFT » LUFTVGV« UDSUGNING» INDBLÆSNINGVVB60°CKlassisk passivhus installation. Indluften opvarmes via en effektiv luft til luftvarmeveksler. En varmepumpe tapper den sidste varme ud af ventilationsluftenog opvarmer brugsvandet. Normalt opnås rumtemperaturen ved at indluften tilføresvarme fra solindfald og interne varmetilskud. På kolde dage suppleres meden varmeflade, der forsynes fra varmtvandsbeholderen.VPVBVPassivhuskonceptet har i Tyskland og Østrig i høj grad væretanvendt ved byggeri af etageejendomme, rækkehuse ogandre kompakte boligtyper samt ved opgradering af eksisterendebylejligheder. Her er det en meget stor fordel, at heleinstallationen kan rummes i noget, der ligner et køkkenskab,kommer som en samlet enhed, er let at installere og let atbetjene. I andre typer af passivhuse kan en installation sammensataf enkelt dele vise sig at være bedre. Bl.a. kan dervære brug for højere luftydelser.Side 37

Komfort i et passivhusNår en bygning er projekteret og bygget efter passivhuskriterierneog de dertil hørende anbefalinger, er der ikke lang vej til atfå det sidste med, der giver optimalt indeklima og høj komfort.Passivhuskonceptet, tillagt de bedste byggefysiske principper,giver en bolig, der er lun, behagelig og sund at opholde sig i.Det giver mulighed for at bo året rundt i en behagelig temperaturog i et godt indeklima, hvor ikke engang allergikere taberpusten. Glemt er kolde fødder, træk i hjørnerne, indelukkederum og overophedede værelser.Altid lunt og behageligtDe velisolerede, tætte konstruktioner og energirigtige vinduerbetyder, at der opnås en ensartet overfladetemperatur i helerummet, og at det er muligt hele året at sidde tæt op ad vinduetog nyde udsigt og dagslys, uden at blive generet af trækeller kulde. Det er almindelig kendt, at hvis forskellen i overfladetemperaturerholdes under tre­fem grader, vil man ikkeopleve eller fornemme træk.I dette projekt er der valgt gulvvarme i badeværelsesgulvene,primært ud fra den betragtning, at det er behageligt at stå optil et lunt klinkegulv. Uagtet at der i et passivhus kun er tale omen lille forøgelse af gulvtemperaturen.Et godt indeklimaEn del af et godt indeklima er gode lysforhold ­ både dagslys ogsollys. Sollyset er nødvendigt for den passive opvarmning. Tilgengæld må solen ikke varme huset så meget op, at der opstårovertemperaturer.Derfor er det vigtigt at tænke dagslys og sollys ind fra startenaf, så der opnås et godt lys inde i huset, samtidig med at deretableres solafskærmning, så man ikke bliver blændet og overophedningindenfor undgås.Den styrede ventilation giver også en række indeklimafordele:Luften renses for støv, pollen og partikler, og den automatiskeudluftning modvirker fugt og støv. Man behøver ikke bruge tidpå at lufte ud hver dag ­ men kan åbne et vindue, når man harlyst.StilhedDen effektive isolering og de gode vinduer bevirker, at huset erbedre lydisoleret, og man derfor er mindre generet af støj fraomgivelserne.Når lyden udefra er meget begrænset, er det endnu vigtigere atvurdere og undgå den støj, der kan optræde inde i huset, det vilsige støj fra anlæg, støjs gennemgang fra rum til rum og efterklangstidi det enkelte rum. Denne støj vil nu fylde mere.Side 38

Side 39

KOMFORTDanske fortolkningerSide 40

HUSENEaf passivhuseSide 41

Stenagervænget 12Side 42

HUS12ProjektudviklerThyholm Murer A/SFloulevej 67790 ThyholmTelefon 97 87 15 55www.thyholm-murer.dkIngeniørEllehauge & KildemoesVestergade 48H, 2.tv8000 Århus CTelefon 86 13 20 16www.elle-kilde.dkArkitektMøller Nielsens TegnestueHjermvej 297600 StruerTelefon 97 85 08 33www.mntarkitekter.dkEntreprenørThyholm Murer A/SFloulevej 67790 ThyholmTelefon 97 87 15 55www.thyholm-murer.dkVerdens første fuldmurede passivhusSide 43

Stenagervænget 12Fuldmuret husSyd Vest Øst NordVinduer Areal Varmetab ved transmission kWh/år Tilskud ved solindfald kWh/årVinduer mod nord 4,6 m 2 11,6 % 411 51Vinduer mod øst 6,1 m 2 15,4 % 409 184Vinduer mod syd 19,5 m 2 49,4 % 1159 1891Vinduer mod vest 9,3 m 2 23,5 % 537 619Ovenlysvinduer 0,0 m 2 0,0 % 0 0I alt 39,5 m 2 2516 2745Kilde: PHPP beregningSide 44

Arkitektens ordHusets arkitektoniske principper bygger på et koncept, derkan passe ind i hvilket som helst villakvarter, og det er bevidst,at vi har valgt en hustype, som 70 procent af parcelhusfolketbor i. Af samme grund er huset et længehus, hvor det ud fra etenergi mæssigt synspunkt burde have været mere kvadratisk.Vi har ønsket at gå efter det minimalistiske.Husets ganglinier er reduceret ved at danne en kerne i huset,hvor værelserne er placeret rundt om køkken/alrum, i en åbenforbindelse.Det store vinduesparti i stuen giver en fantastisk følelse af atvære ét med naturen, mens vinduer i badeværelser er nedprioriteret.Dagslyskomforten er sikret ved at have over 22 procentvinduesareal og ved at samle glasarealet i store vinduespartier.Vi undgår, at vinduerne virker som dybe huller ved at placerelysningen i flugt med væggen, så lyset reflekteres ind i rummet.I opbygningen af huset har det været vigtigt at vælge traditionelledanske materialer og materialer, som i forvejen findes i etparcelhuskvarter. Ligesom vi har forsøgt at lave huset tæt påvedligeholdelsesfrit. Det er vandskuret i hvidt og sort.Huset er designet til at kunne ligge hvor som helst og som regelhave en nabo både mod syd og nord.Konsortiet har arbejdet sammen mange gange før, og koncepteter blevet brugt før i tidligere projekter. Til dette projekt ertagets udhæng afkortet for at få mere sollys ind i huset.Det store vinduesparti mod sydøst bringer naturen og sollyset ind istuen, og det bredde udhæng skærmer for direkte solindfald om sommeren.På det oprindelige typehus er udhænget endnu bredere. Men ipassivhusversionen er solindfaldet optimeret.HoveddataPHPP verifikationsdataRumvarmebehov 15 kWh/m 2 årPrimært energibehov i alt 91 kWh/m 2 år- uden husholdnings-el 36 kWh/m 2 årVarmelast 12 W/m 2Overtemperatur 6 %BE06 beregningRumvarmebehov 8,9 kWh/m 2 årEnergibehov 25,9 kWh/m 2 årBlowerDoor testresultat 0,59 h -1BlowerDoor testresultat 0,33 l/s/m 2BygningskroppenNetto etageareal 145 m 2Brutto etageareal 177 m 2Andel vinduesareal/bruttoetageareal 22 %Areal klimaskærm 568 m 2KonstruktionerneVarmekapacitet (PHPP) 204 Wh/m 2 KU-værdierYdervæg 0,086 W/m 2 KTag 0,059 W/m 2 KDæk 0,066 W/m 2 KΨ-værdierFundament 0,000 W/m KFundament ved døre/vinduer 0,057 W/m KSamling ydervæg/tag -0,063 W/m KSamling ydervæg/ydervæg -0,064 W/m KVinduerneFabrikat: Optiwin, SilverstarRammetype: Træ/alu, isoleretRuder: 3 lag glas, argonfyldtU g0,60 W/m 2 KU f0,95 W/m 2 KU w(vægtet gennemsnit) 0,77 W/m 2 KSolvarmetransmittans (g-værdi) 0,54Vindueslysning dybde 150 mmInstallationenFabrikat: Drexel & Weiss, type Aerosmart, XLSKompakt aggregat JaBehovsstyret ventilation JaEffektivitet luft til luft VGV 75,3 %Gennemsnitlig luftskifterate 0,34 h -1Gennemsnitligt vent. flow 123 m 3 /hJordrørsystem (luft) - Ø mm/ mJordslange (væske) 180 mSolfanger - m 2Solceller - m 2Distribution ventilationsluft: Både indblæsning og udsugning inedforskallet lag under loftetPlacering af luftindtag:I siden af ”skorstenen”Distribution af vandbåret varme: Gulvvarme i badeværelser, entre, bryggersog køkken/alrum, ialt 80 m 2Emhætte:Recirkulation med kulfilterHUS12Side 45

KonstruktionerTagTaget er en traditionel gitterspærskonstruktion med 505 mm ISOVERpå loftet og 95 mm i det nedforskallede lag. Taget er afsluttet medtagpap. Den ”traditionelle” skorsten er husets luftindtag.VinduerFormuren er opmuret forskudt for bagmuren, så det udvendige murhuler mindre end det indvendige. Vinduet er monteret indefra. Ved at føreformuren er ført hen foran vinduet, mindskes kuldebroen omkring vinduet,og vinduesrammen synes mindre.Fundament og ydervægFundamentet er udført traditionelt - men som et dobbelt fundamentmed 300 mm polystyren. Af hensyn til stabiliteten er fundamentetudført med murbindere. Der er projekteret 10 mm afstand mellem formurenog isoleringen af hensyn til montagen. Terrændækket er isoleretmed 500 mm polystyren.Side 46

HUS12Tagkonstruktionen er opbygget traditionelt. Den vindtætte afdækning er ført op over isoleringenog tætnet udefra. Lufttætheden er opnået ved at montere dampspærren direkte på gitterspæreneog klemme den ind mod den tætte bagvæg med en 45 x 95 mm regel, som udgør nedforskallingen.Overlæggene er både fuget og tapet. Der er brugt helt almindelige produkter, men med stor omhyggelighed.Undervejs er der afprøvet tre forskellige slags tape for at finde en, der hæfter godt nok.En klar tape giver mulighed for atkon trollere, om der er kanaler ogluftblærer i samlingen.Vinduet er monteret, så det er placeret ud for isoleringslaget. Vinduet står på vinkelbeslag monteretindvendigt på formuren og fastgjort foroven med beslag på falsen. Når vinduet trækkes ind i isoleringslagetbliver afstanden for stor til, at der kan udføres et traditionelt rulleskifte som sålbænk. Forat undgå unødige kuldebroer er den traditionelle pudsede fals udeladt, og den indvendige afslutningbestår af et lysningspanel. Lufttætheden er sikret med en damspærrekrave, der er klæbet på vinduetinden montagen og klemt bag lysningspanelet. Efterfølgende er hulrummet omkring lysningspaneletisoleret.Sålbænken er lavet i zink med opbukkedesider. Normalt bør sålbænkenrilles ind i lysningen, men her skærmerdet brede udhæng for slagregn.Ydervæggene er isoleret med 380 mm ISOVER. Binderne er 500 mm, Ø 4 mm - 8 stk/m 2 . Ved det storevinduesparti er en ståldrager nødvendig for at bære lasten fra taget. Stålbjælker og dragere er placereti isoleringslaget for at minimere kuldebroen. I selve vindueslysningen er stolpen placeret på den varmeside af vinduet.Stolperne er isoleret omhyggeligt.Side 47

KonstruktionerKuldebrosfrit dørtrinNiveaufri adgang med minimal kuldebro.SøjlerOmhyggelig tilpasning af isoleringen omkring stålsøjlerne er nødvendig for at sikre mod linietab langs profilet.Linjetab omkring vinduerDet er muligt at mure hen foran de tyske vinduer, da de åbner indad. Dette er med til at minimere kuldebroen. Gummifugen sikrer, at derikke løber vand ind bag vinduet og ind i hulmuren.Loftslem i gavlenLoftslemmen er placeret i gavlen for ikke at gennembryde det lufttættelag. En loftslem øger infiltrationen unødigt, da lukkemekanismener vanskelig at gøre helt tæt.Side 48

HUS12Efterklangstid1,81,61,41,210,80,60,40,20125 hz 250 hz 500 hz 1000 hz 2000 hz 4000 hz 8000 hzFrekvensDagslys stue øst16%14%12%10%8%6%4%2%0%0 1 2 3 4 5 6Afstand fra væg [m]Graf 1 , efterklangstid stue. Graf 2, dagslys stue øst. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse” afTine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet økonomisk af Realdania.“I denne proces har det været et helt tæt parløb mellemarkitekt, ingeniør og entreprenør, hvor hver eneste parameterer blevet sendt frem og tilbage hele tiden for ikke atkøre ud i en blindgyde. Det har gjort byggeprocessen megetanderledes.”“Man skal tage samarbejdet alvorligt, og ude på pladsen skalalle være gearet og informeret om, at det her er ikke, somdet plejer.”“Der burde stå et skilt: Anderledes byggeri - her bygges derefter tegningen.”Side 49

InstallationerDet valgte kompaktanlæg er fra østrigske Drexel und Weiss og leverer ventilation, varme og varmt brugsvand. En væskefyldt jordkreds på 180meter er tilsluttet varmepumpen, der er integreret i anlægget. Om vinteren sørger den for, at der ikke opstår frostproblemer i modstrømsveksleren.Om sommeren benyttes jordkredsen til køling af huset. Jordkredsen leverer også det varme brugsvand. Ventilationen af huset er varmemæssigneutral. Opvarmning sker i stedet ved hjælp af et traditionelt gulvvarmeanlæg, som dækker hovedparten af huset, herunder bryggers,entré, køkken-alrum og badeværelser. Gulvvarmen bidrager væsentligt til komfortoplevelsen i huset. Det varme vand til gulvvarmen kommer fraen varmeveksler i anlægget.Traditionelt hus med ”skorsten” som luftindtag. Indblæsningen er placeret i loftet. Indblæsningsluften distribueres i spirorør i loftrummet, så langtnede i isoleringen som muligt. Der er valgt større rørdimensioner , Ø 160 mm, for at minimere støjen samtidig med, at der er brugt lyddæmpere.Installationen er et kompaktaggregat fra Drexel & Weiss.Side 50

Ingeniørens ordSom udgangspunkt valgte vi at leve med de udfordringerlokalplanen gav ved at orienteringen af huset ikke blev heloptimal.Energimæssigt blev vinduerne i de nordvendte badeværelserskåret væk. Det havde dog været enkelt at sætte vinduer iforoven ind mod stue og gang, så der kom et naturligt lys indi badeværelserne.HUS12Husets installation er tænkt som et enkelt anlæg, hvor der ertre knapper at trykke på: Hjemme, ude og gæster. Og så skalder komme en og skifte filter en gang om året. Med andreord: Man skal ikke være civilingeniør for at bo i huset.Installationen er, som den blev projekteret. Der blev ikkefundet anledning til ændringer undervejs i byggeprocessen.Solvarme var inde i billedet men blev valgt fra på grund afpladsmæssige forhold og rentabilitet.Hvis huset skulle opføres i dag, ville konsortiet formentligvælge gulvvarme i alle rum - men med samme mængderslanger - for at opnå en mere jævn varmefordeling. Endvidereville man vælge et andet vinduesfabrikat - set i lyset afde indbygningsmæssige og mekaniske problemer, som denuværende vinduer gav anledning til.For at minimere el-forbruget i husholdningen er der valgt energisparepæreroveralt samt hårde hvidevarer i bedst mulige energiklasse.Verdens første murede passivhus blev til virkelighed ved opførelsen af KOMFORT HUSENE i Skibet. Det var en vanskelig proces, men med 0,33 l/s/m 2ved blowerdoor testen stod det klart, at selv et traditionelt fuldmuret hus kan bygges lufttæt nok til passivhuskriteriet. På billedet ses indehaveren afThyholm Murer a/s Poul Erik Gravgaard sammen med arkitekt Per Clausen og ingeniør Troels Kildemoes foran det nycertificerede hus.Side 51

Stenagervænget 28Side 52

HUS28ProjektudviklerJordan + SteenbergVibevej 7B2400 København NVTelefon 35 11 11 39www.jordansteenberg.dkIngeniørCenergia Energy Consultants A/SHerlev Hovedgade 1952730 HerlevTelefon 44 66 00 99www.cenergia.dkArkitektJordan + SteenbergVibevej 7B2400 København NVTelefon 35 11 11 39www.jordansteenberg.dkEntreprenørLunderskov Nybyg A/SDrosselvej 26640 LunderskovTelefon 75 58 60 22www.lunderskov-nybyg.dkNordisk arkitekturSide 53

Stenagervænget 28Muret hus med saksespær konstruktionSyd Vest Øst NordVinduer Areal Varmetab ved transmission kWh/år Tilskud ved solindfald kWh/årVinduer mod nord 6,7 m 2 18,0 % 390 124Vinduer mod øst 5,7 m 2 15,3 % 329 172Vinduer mod syd 22,0 m 2 59,1 % 1194 1903Vinduer mod vest 2,8 m 2 7,6 % 172 106Ovenlysvinduer 0,0 m 2 0,0 % 0 0I alt 37,2 m 2 2085 2305Kilde: PHPP beregningSide 54

Arkitektens ordVi blev opfordret til at komme med et standardhus fra entreprenørensprogram til nogenlunde samme pris. Det skulle være ethus, som kunne indpasses i mange forskellige parcelhuskvarterer.Der var derfor tale om en bunden opgave, og som det ofte skeri forbindelse med typehuse, måtte vi indgå nogle kompromiser.Vi måtte også foretage nogle valg af hensyn til passivhusberegningerne. Blandt andet er der ikke noget vindue i det enebadeværelse.Husets arkitektoniske kvaliteter kommer til udtryk ved denstore loftshøjde og den store mængde dagslys, som ledes ind.Vi valgte ensidig taghældning for at få et mere moderne udtrykog for at få mest muligt lys ind fra syd. Denne beslutning viserogså noget om, hvordan et passivhus skal tænkes. Generelt mået hus godt fortælle, hvad det ”gør”. Lige som vindmøllerne.Designprocessen har været anderledes end den plejer. Hvor dennormalt er ensidig, er alle beslutninger i denne proces taget ifællesskab, også om hvordan husets volumen skulle være.Lige som det var nødvendigt at vente på beregningerne for at sekonsekvenserne af designet.Vi valgte det simple byggekoncept. Så var risikoen for, at detkunne gå galt med tæthed og alt muligt andet minimeret, idetvi kendte arbejdsgangen.Bygge­flowet har været det samme som ellers men med merebyggestyring på grund af alle de nye detaljer. Håndværkerne erblevet bedre informeret.HoveddataPHPP verifikationsdataRumvarmebehov 15 kWh/m 2 årPrimært energibehov i alt 119 kWh/m 2 år­ uden husholdnings­el 71 kWh/m 2 årVarmelast 11 W/m 2Overtemperatur 3 %BE06 beregningRumvarmebehov ­ kWh/m 2 årEnergibehov ­ kWh/m 2 årBlowerDoor testresultat 0,5 h ­1BlowerDoor testresultat 0,27 l/s/m 2BygningskroppenNetto etageareal 135,1 m 2Brutto etageareal 163,0 m 2Andel vinduesareal/bruttoetageareal 22,8 %Areal klimaskærm 548,5 m 2KonstruktionerneVarmekapacitet (PHPP) 132 Wh/m 2 KU-værdierYdervæg 0,083 W/m 2 KTag 0,073 W/m 2 KDæk 0,068 W/m 2 KFundament 0,036 W/m KFundament ved døre/vinduer ­ W/m KSamling ydervæg/tag ­0,043 W/m KSamling ydervæg/ydervæg ­0,049 W/m KVinduerneFabrikat: Häussler EnergiateRammetype: Kunstof/AluRuder: 3 lag glas, argonfyldtU g0,50 W/m 2 KU f0,62 W/m 2 KU w(vægtet gennemsnit) 0,68 W/m 2 KSolvarmetransmittans (g­værdi) 0,51Vindueslysning dybde 60 mmInstallationenBeskrivelse: Nilan VP18 CompactKompakt aggregat JaBehovsstyret ventilation JaEffektivitet luft til luft VGV 79,5 %Gennemsnitlig luftskifterate 0,36 h ­1Gennemsnitligt vent. flow 120 m 3 /hJordrørsystem (luft) 40 mJordslange (væske) 80 mSolfanger ­ m 2Solceller ­ m 2Distribution ventilationsluft: Indblæsning i gulvet under betonddækket.Udsugning kanal under loftsbeklædningPlacering luftindtag:I havenDistribution vandbåret varme: Gulvvarme i badeværelser og stueEmhætte:Direkte til det friHUS28Side 55

KonstruktionerTagTaget er opbygget af saksespær med ensidig hældning, som giverstigende rumhøjde indvendig og samtidig sikrer korrekt hældning fortagstenene.VinduerVinduerne er placeret umiddelbart bag formuren. De er indbygget i enramme af purenitplader og derefter monteret på bagvæggen på hyldeknægteaf purenit. Vinduespartier til gulv er understøttet af vinkelbeslag.Purenitrammen udgør lysningen og er ført igennem murhullet ibagmuren, så pladekanterne flugter med indvendig vægoverflade.Fundament og ydervægFundamentet er muret op i to dele af 100 mm Leca blokke. De 300 mmpolystyren i fundamentet hviler på et jævnt og stabilt underlag af Lecanødder. Den sidste blok indvendigt er erstattet af beton sammenstøbtmed terrændækket. Derved opnås radon­ og lufttæthed i samlingen.De 550 mm polystyren i terrændækket er benyttet som støbeform tilbetonpladen. Indblæsningskanalerne er indstøbt i terrændækket ogført op til ventiler i gulvene.Side 56

HUS28Loftet er isoleret med 500 mm ISOVER mellem spærene. Dampspærren klemmes mellem rem og bagvægmed et butylfugebånd. I gavlen er dampspærren fuget med en elastisk gummifuge og klemt meden lægte. Dampspærren er ført i ubrudte længder hen over skillevæggene, så samlinger og fugetætningved skillevægge undgås. Skillevæggene er ikke bærende.Tætheden er sikret ved en omhyggelig fugning indvendig mellem den lufttætte purenit og gulv/væg.Murpappet er omhyggeligt klæbet til bagvæg og plader. Med det meget bredere fundament er detendnu vigtigere at afskærme for vejrliget under udførelse. Formuren er muret op foran vinduesrammenfor at give et slankere udtryk.Sålbænken er af naturskifer, derer ført ud til falsen og fuget langsmurværket.Bagmuren er muret op af porebetonblokke med bindere Ø 4 mm. Formuren er muret op af sten medhøj densitet, som er mindre følsomme over for fugt. Der er 380 mm ISOVER i hulmuren.I terrændækket er valgt en løsning, hvordet øverste lag isolering er 75 mm, sådet passer med diameteren på ventilationsrørene.Det letter arbejdet med atplacere ven ti lationsrørene i isoleringen.Til gen gæld må den yderste rækkeplader limes sam men med underlaget,for at sikre at de bliver på plads indtildækket er støbt.Side 57

KonstruktionerVolumen / saksespærDer var brug for at gøre bygningskroppen mere kompakt for at få PHPP­beregningen til at ”gå op”. Huset blev derfor forøget med tre kvadratmeter,og loftet indvendigt blev sænket med to meter i den høje ende i forhold til det oprindelige forslag. Derfor blev bjælkespærene udskiftet med saksespær.Der er valgt ikke bærende skillevægge. Stabiliteten i den høje sydfacade er sikret med kraftige I­stolper, som fører lasten ned i fundamentet.Disse er placeret på den varme side af ydervæggen.MurværkDen kraftige isolering af murene gør væggene koldere. For at undgå algevækst og frostsprængninger, specielt på et hus uden udhæng, er der valgthøjdensitetssten til murværket. Højdensitetssten suger kun en begrænset mængde vand og kræver derfor en speciel mørtel. På den første facadeblev dette erfaret på den hårde måde. Stenene ”flød” i den almindelige mørtel, så fugebåndet på vinduerne måtte fjernes og monteres igen, eftermørtlen var hærdet, fordi fugebåndet skubbede stenene ud. Højdensitetssten må ikke afsyres.NiveauspringDe bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanen er udformet med henblik på, at bygningerne skal følge terrænet. Men indvendige niveauspringer ikke hensigtsmæssige i forhold til lavenergibyggeri, da de øger linietabet. Her er problemet klaret ved at mure ned foran gulvniveau, hvorterrænet er lavt, så soklen fremstår med niveauforskelle.Side 58

HUS28Højtsiddende vinduer leder dagslyset langt ind i rummet. Loftet i samtlige rum er beklædt med træbeton, og sammen med den skæve vinkel påloftsfladen giver det en god rumakustik.Efterklangstid1,41,210,80,60,40,20125 hz 250 hz 500 hz 1000 hz 2000 hz 4000 hz 8000 hzFrekvens16%14%12%10%8%6%4%2%0%0 1 2 3 4 5 6 7 8Afstand fra væg [m]Graf 1 , efterklangstid stue. Graf 2, dagslys vindue foran køkken. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse”af Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet økonomisk af Realdania.Dagslys, vindue foran køkkenSide 59

InstallationerFRISK LUFT »UDKAST «LUFT » LUFTVGV« UDSUGNING» INDBLÆSNINGVVB60°CVBVVPVVB35°CGULVVARMEVP40 M JORDRØR80 M JORDSLANGENilans kompaktanlæg leverer varme til rumopvarmningen via ventilationsanlæg og gulvvarme samt varmt brugsvand. Anlægget har en jordvarmepumpemed 80 meter jordslanger og en luft til luft varmepumpe. Jordvarmepumpen bidrager til gulvvarmen, mens luft til luft varmepumpenleverer det varme brugsvand. Friskluften forvarmes i jordrør og opvarmes yderligere i modstrømsveksleren, hvor varmen fra den udgående luftoverføres til indblæsningsluften. Der er gulvvarme i stuen og på badeværelserne. De øvrige rum opvarmes ved hjælp af ventilationsluften. Huseter forberedt for installation af solvarme. Husets energibehov er reduceret til et minimum, og det kan teoretisk opvarmes alene via ventilationsluften.Kompaktanlægget fra Nilan med både jordvarme og gulvvarme er valgt for at opnå en større sikkerhed.Indblæsningsluften føres i kanaler under betondækket. Indblæsningsventiler er placeret i gulvet. Udsugningsluften føres i kanaler i nedsænketkasse under loftbeklædningen. Placering af indluftventilerne ud for havedørene sikrer, at kanalerne ikke blokeres af store møbler. Afstanden fraventilen til døren viser tykkelsen af fundamentet. Luftindtaget er placeret i haven og indblæsningsluften føres gennem jordrør frem til kompaktaggregatet,hvorved luften forvarmes om vinteren og køles om sommeren. Udsugningen føres i tre rør fra køkkenet og to rør fra hvert af de tobadeværelser.Side 60

Ingeniørens ordDer har igennem hele processen været enighed om det arkitektur­og ingeniørmæssige, og entreprenørens erfaringer erblevet flettet sammen med det energimæssige.Den største udfordring har været at tro på, at PHPP beregningenkunne holde. Programmet er ikke særlig gennemskueligt.I forløbet blev vi nødt til at ændre loftets hældning lidt, fordienergiforbruget var for stort. Det var ikke populært, for husetsstore loftshøjde bidrager til komfortfornemmelsen.HUS28Da husets energimæssige ydeevne er optimeret til passivhusstandard­ med en effektiv isolering af klimaskærmen ­ harsolvarme ikke været nødvendig for at nå målet.Hvis huset skulle opføres i dag, ville konsortiet formentligvælge solvarme og dermed nedbringe energiforbruget yderligere.Det minimale energibehov bør også kunne dækkes af etmere enkelt og robust anlæg med flere passive løsninger.Entreprenørens ordEntreprenørens udfordring har været at få samlet detaljernefra arkitektens og ingeniørens krav, blandt andet at skillevæggeneikke måtte være bærende, og stabiliteten derforskulle ligge i ydervæggen. Ligesom detaljerne ved fundamentog vinduesmontage har været udfordrende.Der er valgt hårde hvidevarer i den bedste energiklasse.Vi er vant til at tage egne beslutninger, men her har alt skulletvendes med arkitekt og ingeniør.Vi frygter ikke fremtidens byggeri. Tværtimod er vi alleredei gang med at videreudvikle løsningerne. Det er tvingendenødvendigt at arbejde på kryds og tværs af de forskelligefaggrænser i et passivhusprojekt.VinduesudskiftningVinduesudskiftning viste sig at være mindre besværligt end frygtet. De oprindelige skruer, som var skruet i udvendigt fra, blev skåret over, vinduetfjernet og fugemassen skrabet af purenitrammen. Det nye vindue blev monteret med almindelige karmskruer. Når formuren som her er muret opforan rammen, skal vinduet udskiftes indefra.Side 61

Stenagervænget 37Side 62

HUS37ProjektudviklerKuben Byg A/SKolding Åpark 1,46000 KoldingTelefon 79 38 13 10www.kuben.dkIngeniørTRI-CONSULT A/SSkanderborgvej 213, 2.sal8260 Viby JTelefon 86 14 54 22www.tri-consult.dkArkitektAarhus Arkitekterne A/SEuropaplads 16Postboks 51388100 Århus CTelefon 70 24 40 00www.aa-a.dkEntreprenørSnedkermester Michael Vogt ApsSejstrupvej 146740 BrammingTelefon 75 17 23 73Enkel og humanistiskSide 63

Stenagervænget 37depot /værksteddisp v 1carportskydedørbad / toilet bryg. / teknik gæstetoilet gard.køkkenstuespiseterassePræfabrikerede træelementer med facadepudsSyd Vest Øst NordVinduer Areal Varmetab ved transmission kWh/år Tilskud ved solindfald kWh/årVinduer mod nord 6,5 m 2 13,0 % 375 118Vinduer mod øst 13,1 m 2 26,1 % 697 254Vinduer mod syd 16,5 m 2 32,9 % 879 1556Vinduer mod vest 14,0 m 2 28,0 % 762 931Ovenlysvinduer 0,0 m 2 0,0 % 0 0I alt 50,1 m 2 2713 2859Kilde: PHPP beregningSide 64

Arkitektens ordVi ønskede fra starten at skabe en enkel og humanistisk bolig,og den er skabt som et kompakt minimalistisk bygningselement,der med de hvidpudsede facader og præcise vindueshullerindskriver sig i den modernistiske arkitekturtradition.I en organisk og nærmest poetisk bevægelse indsvøbes det kvadratiskebygningselement i en svævende organisk tagskive, deri sin bevægelse skaber carport, overdækket udendørs opholdsområdeog solafskærmning mod syd.Husets komposition er enkel og består af tre elementer, denkompakte bygningskrop, tagskiven og betonkernen.Betonkernen, der fremstår som et kæmpemøbel i boligen, indeholderboligens installationer - køkken, toilet, bryggers og teknik- og indgår i indretningen som boligens omdrejningspunkt.Kernen er støbt i beton, og ud over sine æstetiske kvaliteter harbeton nogle gode termiske egenskaber, da materialet i kraft afsin masse holder godt på varmen.Kernen skaber en naturlig adskillelse mellem boligens ”offentligerum” (opholdsrum og køkken) og de mere ”private rum”(værelser og soveværelse).Vi har ønsket, at boligens fleksible og funktionelle planløsningog det enkle materialevalg og stilen lægger op til, at beboernefår frihed til at sætte deres præg på boligen og forme husetefter det liv, der skal udspille sig.Rådgivergruppen har haft knowhow om passivhuse og harderfor følt mere ansvar for detaljerne end almindeligvis.Alle i gruppen skal tænke i de problematikker, der er i forbindelsemed det at bygge passivhuse, fordi det er så hårfint etkoncept - ellers hopper kæden af!HoveddataPHPP verifikationsdataRumvarmebehov 14 kWh/m 2 årPrimært energibehov i alt 120 kWh/m 2 år- uden husholdnings-el 78 kWh/m 2 årVarmelast 11 W/m 2Overtemperatur 0 %BE06 beregningRumvarmebehov 7,3 kWh/m 2 årEnergibehov 30,0 kWh/m 2 årBlowerDoor testresultat 0,42 h -1BlowerDoor testresultat 0,30 l/s/m 2BygningskroppenNetto etageareal 140,8 m 2Brutto etageareal 169 m 2Andel vinduesareal/bruttoetageareal 29,6 %Areal klimaskærm 535,1 m 2KonstruktionerneVarmekapacitet (PHPP) 132 Wh/m 2 KU-værdierYdervæg 0,085 W/m 2 KTag 0,076 W/m 2 KDæk 0,068 W/m 2 KΨ-værdierFundament -0,043 W/m KFundament ved døre/vinduer 0,000 W/m KSamling ydervæg/tag 0,000 W/m KSamling ydervæg/ydervæg 0,000 W/m KVinduerneFabrikat: PazenRammetype: Træ/alu, isoleretRuder: 3 lag glas, argonfyldtU g0,53 W/m 2 KU f0,78 W/m 2 KU w(vægtet gennemsnit) 0,66 W/m 2 KSolvarmetransmittans (g-værdi) 0,52Vindueslysning dybde 100 mmInstallationenFabrikat: Nilan VP 18 CompactKompakt aggregat JaBehovsstyret ventilation JaEffektivitet luft til luft VGV 80 %Gennemsnitlig luftskifterate 0,40 h -1Gennemsnitligt vent. flow 142 m 3 /hJordrørsystem (luft) - mJordslange (væske) 150 mSolfanger - m 2Solceller - m 2Distribution ventilationsluft: Indblæsning via NilAirslanger underbetondækket.Udsugning via installationskanal overbetonkernenPlacering luftindtag:Gennem taghætteDistribution vandbåret varme: Gulvvarme i badeværelserEmhætte:Direkte til det friHUS37Side 65

KonstruktionerTag og ydervægTaget er opbygget af præfabrikerede tagelementer med 195 mm ISOVER,tagkrydsfinér og underpap som underlag for en 450 mm kileskåretvarmt tagskonstruktion. Underpappet udgør dampspærren og detlufttætte lag i taget og er lukket over samlingerne med en strimmeltagpap. Loftet er gipsplader monteret på stedet suppleret med akustikregulerendeplader i stue/køkkenområdet og gangarealet.VinduerVinduerne er sat fast med beslag i siderne, så der ikke er synlige skruemontageri vinduesrammen. De store vinduer står på fundamentet,som efterfølgende er isoleret udvendigt. Vinduesrammen er skummetudefra for at isolere.FundamentFundamentet er udført af tre lag 330 mm Leca Term blokke. Terrændækketer isoleret med 550 mm polystyren. Ved vindues- og døråbninger erde øverste 275 mm forlænget ud til den forreste del af termo-blokken.Der er randisoleret med 50 mm polystyren.Side 66

HUS37Vægelementerne er en trærammekonstruktion med 290 mm ISOVER samt et 45 mm installationslagmed isolering. Både indvendigt og udvendigt er der afsluttet med fibergips. Dampbremsen melleminstallationslaget og trærammekonstruktionen udgør det lufttætte lag i væggene. Dampbremsen erført rundt om siden af elementet, og de lodrette samlinger er tætnet med et klemt butylfugebånd.Uden på facadeelementet er der afsluttet med 120 mm ISOVER Facadepuds. Facadeisoleringen erførst monteret som en bort rundt om vinduer og døre. Det giver en fast kant at isolere resten affacaden op imod. For at undgå kuldebro er bærebeslag til baldakinen monteret uden på elementet oggennembryder kun isoleringen på de yderste 120 mm. På den indvendige side er elementerne stadigåbne, så der kan trækkes kabler i installationslaget.Lufttætheden i samlingen mellemtag og vægelement er sikret ved atklemme folien og samtidigt lime trædeleneomhyggeligt sammen.Lufttætheden er sikret indefra ved at skumme og dække samlingen mellem vinduesprofil og dampbremsemed tape. I vinduesfalsen monteres 10-15 mm isolering før fibergipsen for at give en godløsning uden kuldebroer. Vinduet er placeret midt i konstruktionen, og facadeisoleringen er ført henforan rammen. Vinduerne åbner indad.Sålbænken er udført af zink og monteretmed et indhak i den udvendigeisolering og pudslaget.Lufttætheden ved fundamentet er sikret ved at radontætningen er ført hen over oversiden af termoblokkenog tætnet mod bundremmen med 4 mm fugebånd. Dampbremsen i vægelementet er bøjetrundt om bunden af elementet og klemt mod bundremmen. Samlingen er yderligere sikret med enbutylfugemasse. Soklen er endvidere isoleret udvendigt med 100 mm polystyren. Bundskinne forfacadeisoleringen er monteret lige over sokkelisoleringen.Side 67

KonstruktionerIn situ støbt betonkerneBetonkernen er in situ støbt og indeholder vådrum og teknikrum. Kernens fundament og fundamentet til den tagbærende skillevæg mellemgangen og værelserne er placeret på et underlag af 150 mm S250 polystyren for at minimere kuldebroen. Gulvniveauet i kernen er lavere end detomliggende gulv for at få plads til faldopbygning og klinker.Dagslys fra flere siderBetonkernen står som en skulptur i bygningen. Den er ikke tagbærende, og mellem betonvæggene og loftet løber et vinduesbånd hele vejen rundti en skinne som kan optage bevægelsen i taget. Båndet leder dagslys ind i kernens rum og samtidig opnås et flot lysspil i stuen, når lyset er tændt ikernens rum. Glaspartier for hver ende af gangen mellem betonkernen og værelserne leder også dagslyset langt ind.LufttæthedLufttætheden er blandt andet baseret på, at træ i sig selv er lufttæt. Dampbremsen er således ikke ført ubrudt rundt i hele tværsnittet. Men træsamlingerneer omhyggeligt limet sammen. Dampbremsen fra vægelementet er ført op over hunremmen og skåret af over noten. Her er udlagten stribe butylfugebånd, inden tagelementet er monteret og dampbremsen klemt. I tagelementet er endelukningen limet omhyggeligt både modkrydsfinérpladen og mod hanremmen. Limtræsbjælken og forlængelsen af fibergipspladen er også med til at holde de limede dele sammen. Eftermontering af fibergipsen er der tætnet med underpappet på tagelementet med påsvejst strimmel underpap.Side 68

HUS37Trægulvet er klæbet til betonen for at forhindre, at det runger i rummet. På loftet i stue-/køkkenområdet og i gangen er der monteret RockidanAkustikloft, som giver en fantastisk akustik.1,210%Efterklangstid10,80,60,40,2Dagslys, vindue foran køkken9%8%7%6%5%4%3%2%1%0125 hz 250 hz 500 hz 1000 hz 2000 hz 4000 hz 8000 hzFrekvens0%0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0Afstand fra væg [m]Graf Efterklangstid 1 , efterklangstid stue. Graf 2, dagslys vindue foran køkken. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse”Vinduesbåndene af Tine Steen ind mod Larsen, vådrummene Aalborg Universitet. med dobbelt Projektet glas er for støttet at opnå økonomisk god lyddæmpning af Realdania. mellem rummene.Side 69

InstallationerFRISK LUFT »UDKAST «LUFT » LUFTVGV« UDSUGNING» INDBLÆSNINGVVB60°CVBVVPVVB35°CGULVVARMEVP150 M JORDSLANGEDer er valgt en kompakt løsning fra Nilan, som leverer opvarmning via ventilation og gulvvarme samt varmt brugsvand. Af komforthensyn er derintegreret en lille jordvarmepumpe med en jordslangekreds på 150 meter, der leverer gulvvarme til badeværelser og frostsikrer anlægget ved atforvarme den indkommende friske luft. Gulvvarmen kan endvidere medvirke til at dække et supplerende varmebehov i vinterperioden. Ventila tionener behovsstyret, der reguleres efter indetemperaturen og CO 2indholdet i huset. For at sikre individuel rumtemperaturregulering er der installeret småeftervarmeflader bagved hvert indblæsningsarmatur. Det varme brugsvand leveres af luft til luft varmepumpen.Boligens teknikrum er placeret centralt i huset midt i den tunge kerne for at opnå kortest mulige føringsveje for rør og kanaler. Hætter til luftindtagog -afkast er placeret på taget. Øvrige installationer kommer ind gennem et grundhul i fundamentet og føres under terrændækkets isoleringfrem til kernen. Indblæsningsluften distribueres til værelser og stue/alrummet gennem plastikslanger, der er nedfældet i dækisoleringen. Indblæsningsventilerneer placeret i gulvet i stue/alrummet og over skabene i værelserne. Der udsuges fra toilet, badeværelse, bryggers/teknikrum ogkøkken. Udsugningskanalerne føres i det nedsænkede loft midt i betonkernen.Side 70

Ingeniørens ordIngeniøren har stået for den tekniske del, men i tæt dialogmed arkitekten - blandt andet om hvor store vinduernekunne være mod nord.PHPP-beregningen blev brugt meget tidligt i processen, ogved at gøre U-værdierne bedre end først anbefalet, har detværet muligt at gøre vinduesarealet større. Tidligt i processenvidste vi, at vi havde opnået passivhusniveauet.Konsortiet ønskede at bygge et hus, som overholdt energikravenetil et passivhus uden supplerende energikilder,udover el. Solvarme blev valgt fra, fordi husets arkitekturmed fladt tag ikke lægger op til det.HUS37Hvis huset skulle opføres i dag, ville man vælge sammeinstallationer. Indblæsning af den varme luft i gulve i stuerog over skabe i værelser har vist sig meget hensigtsmæssig.Terrassedørene i værelserne kunne eventuelt blive erstattetaf aflange, horisontale vinduer, for at sikre større lysindfald.Endvidere ville man gøre bryggerset større samt sørge formere opmagasineringsplads. Udhængene har vist sig at virkehelt efter hensigten, idet sommersolen kun lige når soklenaf husets sydfacade, mens vintersolen har uhindret adgangtil de store glasflader mod syd.Entreprenørens ordDet er vigtigt, at alle underleverandører forstår projektetsintentioner.Desværre havde vi ikke fået underleverandører og producentermed i processen tidligt nok.For at brugerne skal kunne følge med i deres energiforbrug og aflæseindeklimaparametrene samlet, er der installeret House Control iboligen. House Control sørger for, at forbruget af varme, vand og lysoptimeres på det lavest mulige niveau. Dataene til House Controlstyres og angives på en trykfølsom skærm, der er placeret i køkken/alrummet.De elektriske installationer er også styret over House Control,så de går fra stand by til slukket, når boligen forlades. Automatik er effektiv,når man vil spare husholdningsel på standbystrøm og lignende.Men el-tavlen bliver ret kompliceret. Alle hårde hvidevarer er i bedsteenergiklasse, og huset er opført med en del LED belysning.Fra starten skal der arbejdes med nogle overordnede streger,og inden man går i detaljen, skal det besluttes, om man vilbygge på pladsen eller med elementer, for det skal tegnes påto forskellige måder.Elementleverandøren har flyttet mange grænser, fordi arkitektensønsker lå uden for dennes ”hyldevarer”.Indbyggede spots i baderum og gangareal.Side 71

Stenagervænget 39Side 72

HUS39ProjektudviklerBjerg Arkitektur A/SAlgade 449000 AalborgTelefon 98 11 15 55www.bjerg.nuArkitektBjerg Arkitektur A/SAlgade 449000 AalborgTelefon 98 11 15 55www.bjerg.nuIngeniørErasmus & Partnere A/SØstergade 1, 1.salPostboks 329850 HirtshalsTelefon 98 94 38 11www.erasmus.dkEntreprenørHassing-HusetFabriksvej 27760 HurupTelefon 97 95 20 45www.hassinghuset.dkAfslappet og funktionsvenligSide 73

Stenagervænget 39Præfabrikerede træelementerSyd Vest Øst NordVinduer Areal Varmetab ved transmission kWh/år Tilskud ved solindfald kWh/årVinduer mod nord 2,79 m 2 8,4 % 206 6Vinduer mod øst 2,85 m 2 8,7 % 194 55Vinduer mod syd 24,36 m 2 74,2 % 1463 2444Vinduer mod vest 2,85 m 2 8,7 % 194 56Ovenlysvinduer 0,00 m 2 0,0 % 0 0I alt 32,85 m 2 2056 2561Kilde: PHPP beregningSide 74

Arkitektens ordDen sortmalede træfacade med listebeklædning og store glaspartiermod syd giver et afslappet og sommerhusagtigt præg.Mod syd åbner huset sig i form af den store terrasse medpergola, som giver skygge om sommeren og lader solens strålertrænge langt ind i huset om vinteren.Mod nord er huset mere lukket. Her er carporten drejet 30grader i forhold til huset, og mellemrummet giver plads tilindgangspartiet.Interiøret er lyst og præges af væggenes og lofternes birkefinér.Fra vindfanget træder man direkte ind i husets hovedrum, hviscentrale del er højloftet og med højtsiddende vinduer, der øgerlysindfaldet fra syd. Tre bærende søjler medvirker til at giverummet karakter.Fra husets hovedrum er der adgang til værelser, nicher og køkkenet,som kan lukkes af med en skydedør. I køkkenet er der -som i hovedrummet - højloftet og udgang til terrassen.Solafskærmning.HoveddataPHPP verifikationsdataRumvarmebehov 15 kWh/m 2 årPrimært energibehov i alt 119 kWh/m 2 år- uden husholdnings-el 73 kWh/m 2 årVarmelast 11 W/m 2Overtemperatur 0 %BE06 beregningRumvarmebehov - kWh/m 2 årEnergibehov - kWh/m 2 årBlowerDoor testresultat 0,40 h -1BlowerDoor testresultat 0,21 l/s/m 2BygningskroppenNetto etageareal 151,9 m 2Brutto etageareal 179,3 m 2Andel vinduesareal/bruttoetageareal 18,3 %Areal klimaskærm 548,5 m 2KonstruktionerneVarmekapacitet (PHPP) 84 Wh/m 2 KU-værdierYdervæg 0,096 W/m 2 KTag 0,083 W/m 2 KDæk 0,115 W/m 2 KΨ-værdierFundament -0,110 W/m KFundament skillevæg 0,090 W/m KSamling ydervæg/tag 0,000 W/m KSamling ydervæg/ydervæg 0,000 W/m KVinduerneFabrikat: Vrøgumvinduer (Ewiterm, importeret)Rammetype: Træ isoleretRuder: 3 lag glas, argonfyldtU g0,53 W/m 2 KU f0,76 W/m 2 KU w(vægtet gennemsnit) 0,76 W/m 2 KSolvarmetransmittans (g-værdi) 0,53Vindueslysning dybde 70 mmInstallationenFabrikat: Nilan VP 18 CompactKompakt aggregat Ja -Behovsstyret ventilation Ja -Effektivitet luft til luft VGV 77,6 %Gennemsnitlig luftskifterate 0,34 h -1Gennemsnitligt vent. flow 131 m 3 /hJordrørsystem (luft) 40 mJordslange (væske) 80 mSolfanger - m 2Solceller - m 2Distribution ventilationsluft: Nilairslanger i installationslaget i loftet.Sænket loft i stuenPlacering luftindtag:Taghætte på carpotenDistribution vandbåret varme: Gulvvarme i felter i badeværelser, entre og ibryggersEmhætte:Kulfilter, recirkuleretHUS39Side 75

KonstruktionerTag og ydervægDe præfabrikerede væg- og tagelementer er monteret med transportfolie,som efterfølgende er fjernet, inden den endelige dampspærre ermonteret. Tagelementet er isoleret med 405 mm ISOVER og væggenemed 405 mm ISOVER. I alle samlingerne mellem elementerne er detsikret, at isoleringen danner et ubrudt lag hele vejen rundt i konstruktionen.VinduerDampspærren er fastmonteret på vinduesrammen inden montage.Folien er foldet ind i vindueshullet, så den ikke er i vejen, når væggensdampspærre monteres.FundamentFundamentet er opbygget af Leca Term blokke med 70 mm indvendigrandisolering, og terrændækket er fyldt op med 300 mm polystyren.Side 76

HUS39Dampspærren og det støbte dæk udgør det lufttætte lag. Dampspærren er monteret på stedet ogtapet omhyggeligt sammen i alle samlinger. Mod dækket og omkring gennembrydninger er der bådefuget og tapet. Inden for dampspærren er der etableret et 45 mm installationslag i både loft og væg. Istuen er loftet nedsænket 120 mm og hulrummet er isoleret. Taget er opbygget af ventilerede tagelementermed kileopbygget hård ISOVER og tagpap.Til sidst er tætningen mellem vinduets og væggens dampspærre udført. Her er ikke brugt speciellematerialer eller nye metoder. Ved god planlægning og omhyggelighed i udførelsen er der opnået enimponerende lufttæthed.Alle installationsgennemføringer er samlet i den ene ende af huset, så der kun er én gennembrydningaf det lufttætte lag. For at styre vægelementerne er der indstøbt styredorne i fundamentet. På denindvendige side af vægelementet er der gjort plads til efterfølgende understopning med isolering.Kuldebroen er afbrudt med 20 mmISOVER under remmen.Side 77

KonstruktionerLysHøjtsiddende vinduer leder dagslyset langt ind i rummet. Varierendeloftshøjde bidrager til en bedre akustik.Høje vinduerDe højtsiddende vinduer er placeret i en kileformet opbygning på det i øvrigt vandrette tag. Hvis huset placerespå en grund, hvor kombinationen af byggelinier og ønsket om udsigt gør det hensigtsmæssigt, kan opbygningenvendes anderledes i forhold til resten af huset. På den måde sikres det, at huset uanset placeringaltid kan få solvarmetilskud og godt dagslys. Til de højt placerede vinduer er der brugt stillads ved montagen.Alternativt kan vinduerne monteres ved hjælp af lastbil med kran.Gulvvarme i udvalgte felter på badeværelsetI dette hus er supplerende varme kun nødvendigt som backup i ekstremtkolde perioder uden passivt solvarmebidrag. Den supplerende varmedistribueres ved gulvvarme i badeværelserne. Da badeværelserne erfor holdsvis store, ville gulvvarme i hele gulvfladen give for meget varme.Derfor er der kun gulvvarme i udvalgte felter – på de steder, hvor mannaturligt vil stå eller gå.Side 78

HUS391,816%1,614%Efterklangstid1,41,210,80,60,40,20125 hz 250 hz 500 hz 1000 hz 2000 hz 4000 hz 8000 hzFrekvensDagslys stue foran glasparti12%10%8%6%4%2%0%0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00Afstand fra væg [m]Graf 1 , efterklangstid stue. Graf 2, dagslys stue foran glasparti. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse”af Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet økonomisk af Realdania.De skrå vinkler i huset og niveauspringene medvirker til enbedre rumakustik. De rå træoverflader og åbningerne vedpladesamlingerne er også med til at afbøje lyden.Side 79

InstallationerFRISK LUFT »UDKAST «LUFT » LUFTVGV« UDSUGNING» INDBLÆSNINGVVB60°CGULVVARMEVP VPVBV2 x 20 M JORDRØR80 M JORDSLANGEOpvarmning via ventilation og gulvvarme samt varmt brugsvand leveres af et kompakt anlæg fra Nilan. Den friske luft forvarmes i to jordrør af 20meter og opvarmes yderligere i modstrømsveksleren, hvor varmen fra luften, som suges ud af huset, overføres til indblæsningsluften. En væskefyldtjordkreds på 80 meter er tilsluttet varmepumpen, der er integreret i anlægget. Om vinteren sørger den for, at der ikke opstår frostproblemer imodstrømsveksleren. Om sommeren benyttes jordkredsen til køling af huset. Endvidere leverer den varme til brugsvand. Der er gulvvarme i gangzonerog entre samt badeværelser, og i kolde perioder kan varmen fra gangzonerne ”trække” ind i opholdsrummene. Gulvvarmeanlægget forsynesfra beholderen til varmt brugsvand. Huset er forberedt til solvarme og solceller.Luftindtaget er placeret på taget af carporten. Indblæsningsluften passerer gennem et 2 × 20 meter jordrør, så den forvarmes om vinteren ogafkøles om sommeren. Både indblæsnings- og udsugningsluften føres i plastikslanger over et forsænket loft i stuens bageste halvdel. Ventilerne erplaceret højt enten i væggen, i loftet eller i kanten af den forsænkede loftsflade. Overførsel af lyd mellem rummene via luftkanalerne undgås ved,at hvert rum forsynes via sin egen kanal, direkte fra kompaktaggregatet i bryggerset.Side 80

Ingeniørens ordHuset er karakteriseret ved at adskille sig meget lidt fra et”almindeligt hus”.Konsortiet har arbejdet en del med lydkomforten. Rumlige nicherog lyddæmpende materialer giver et behageligt akustiskmiljø.De store sydvendte glasfacader - 30 kvadratmeter i alt - giverlysindfald, som det kendes fra traditionelle parcelhuse, ogkun et nærmere øjesyn afslører, at der er tale om passivhusvinduer.Det er også påfaldende, så lidt man fornemmer teknikken ihuset. Her er ingen radiatorer og synlige rør, og ventilationener fuldstændig lydløs. Faktisk markerer den sig udelukkende iform af små udtag, der er integreret i loftskonstruktionen.Der er heller ikke noget stort teknikrum, men blot et skab ivaskerummet, hvor energiforbruget kan kontrolleres.Installationen er udført som planlagt, og luftfordelingssystemetmonteret i en nedsænket loftzone - fri af damspærren.Solenergi i form af solvarme og solceller er ikke nødvendig forat holde sig inden for kravene til et passivhus. Derfor blev detvalgt fra.Hvis huset skulle bygges i dag, ville man formentlig vælge træmed en naturlig imprægnering til facaden - og ikke som nutrykimprægneret træ.HUS39Der er valgt hårde hvidevarer i bedste energiklasse.Hvert rum har sin egen kanal. Derved undgås lydtransmission. Fra et betjeningspanel på væggen i stuen vælges rumtemperatur og i særlige situationerogså et andet ventilationstrin.Side 81

Stenagervænget 41Side 82

HUS41ProjektudviklerArkitektfirmaetC.F. Møller A/SEuropaplads 2, 118000 Århus CTelefon 87 30 53 00www.cfmoller.comIngeniørTækker Rådgivende IngeniørerMejlgade 478000 Århus CTelefon 86 19 18 44www.taekker.dkArkitektArkitektfirmaetC.F. Møller A/SEuropaplads 2, 118000 Århus CTelefon 87 30 53 00www.cfmoller.comNordisk modernismeSide 83

Stenagervænget 41Komfort Huset, der er beliggende på Stenagervænget 41, er ved udgivelsen af denne bog ikke færdigbygget. Huset er dogunder endelig færdiggørelse, og det bygges som et lavenergiklasse 1 hus. Oprindeligt var huset projekteret som et passivhus,men på grund af et skifte af hovedentreprenør har det ikke været muligt, at få den nye byggeansvarlige til at garantere for bl.a.lufttætheden i byggeriet. Huset forventes færdigt primo 2010.Helvægselement med skalmurSyd Vest Øst NordSide 84

Arkitektens ordProjektet har kørt som integreret designproces mellem ingeniørerog arkitekter. Vi har erfaret, at samarbejdet mellem deforskellige rådgivere bør starte fra dag ét, og projektet udviklesi fællesskab for at sikre, at vi når de planlagte miljømål.DesignArkitektonisk tager C. F. Møllers KOMFORT HUS sit afsæt i dennordiske modernismes lyse og enkle tradition. Huset er i opførti tegl med bagvægge af træ. Begge materialer medvirker til ennaturlig regulering af indeklimaet. Materialerne er gennemgåendeindvendigt såvel som udvendigt og skaber dermed en flotsammenhæng mellem inde og ude. Huset er et etplans hus påcirka 180 m 2 med en indskudt hems som ekstra opholdsareal.Huset er opført med et patenteret, præfabrikeret byggesystemaf vægge og vinduer, som Arkitektfirmaet C. F. Møller og TækkerRådgivende Ingeniører har været med til at udvikle.Solens vigtighedEn vigtig parameter er, at husets største facadeareal vendermod syd, så det kan udnytte solens varme. Grundplanen ertrekantet, og formmæssigt fremstår huset som to tragte, derskulder ved skulder rejser sig mod syd. Huset får på den mådeét stort facadeareal mod syd, hvor også boligens opholdsrumer, og et minimalt facadeareal mod nord, hvor solen ikke bidragermed noget.De to tragtformer forskyder sig i forhold til hinanden både ihøjden og længden. I den højeste del er indarbejdet en hems ogtrappe i glasfiber. Den er placeret over spisepladsen ved sydfacadenog er translucent i kraft af dens kompositmateriale.Endnu en vigtig parameter i passivhuset er solafskærmningved de store glasfacader mod syd. For at undgå at afdække heleden åbne facade med screens eller anden solafskærmning erselve husets form trukket, så den ender i et udhæng, der mimerskyggen på en kasket. Det giver huset en dynamisk, formmæssigafslutning. Om vinteren, når der er behov for varmetilskud,rammer solen vinduesfladerne, og huset drager nytte af denlave sol. De store glaspartier er trukket ind under et udhæng,så det alene er den lave vintersol, der rammer dem. Der er enniveauforskydning i boligen, som giver ekstra luft omkringopholdsrum og den indskudte hems.Materialer og konstruktionerHuset er opført af bagvægselementer i træ med asketræsbeklædningindvendigt. Den ydre facade er i en mørk klinkebrændtteglsten. Væggene kommer som færdige elementer ogrejses på pladsen i løbet af få dage. De indvendige vægge/kernerer i beton, der fremstår rå som kontrast til den fine træbeklædningpå gulve, vægge og lofter. Lofter og gulve er ligeledesi asketræ. Huset har Protec vinduer.HoveddataBygningskroppenBrutto etageareal 216,8 m 2Andel vinduesareal/bruttoetageareal 32 %Areal klimaskærm 564 m 2KonstruktionerneVarmekapacitet (PHPP) 120 Wh/m 2 KU-værdierYdervæg 0,88 W/m 2 KTag 0,74 W/m 2 KDæk 0,58 W/m 2 KVinduerneVinduesarealFordeling på verdenshjørnerne m 2 %Nord 2,2 3,2Øst 5,3 7,7Syd 53,5 77,9Vest 7,7 11,8Ingeniørens ordLavenergiklasse 1Husets komfort varetages af en komplet Danfoss indeklimaløsning.Opvarmningen sker ved hjælp af et Danfoss DHP-HOpti Pro 6 kw jordvarmepumpeanlæg. Det udmærker sig vedat have en ekstra veksler, der gør det muligt at producerevarmt brugsvand, samtidig med at der produceres varme tilgulvvarmen. Jordvarmepumpen er placeret i boligens centraleteknikrum, hvor øvrige installationer også findes.Huset har komplet gulvvarmeanlæg med Danfoss SpeedUpsystem, hvor gulvvarmen er placeret i plader lige undergulvoverfladen. Denne løsning sikrer hurtig og effektiv reguleringaf varmen samt et reduceret energiforbrug i forhold tiltraditionel gulvvarme udlagt i beton.Optimalt indeklima sikres med en Danfoss Air Unit medvarmegenvinding. Danfoss Air Flex kanalsystemet er udlagti gulvkonstruktionen, hvorigennem stue samt værelser tilføresfrisk opvarmet luft. Udsugningerne er placeret i køkken,bryggers og badeværelser. Indblæsning tilføres via indstilleligeriste i gulv foran vinduespartier, og udsugningen skerligeledes på traditionel vis via ventiler i loftet.HUS41Side 85

KonstruktionerTagTagkonstruktionen er korrugerede stålplader med varmt tag og tagpapdækning.Det lufttætte lag udgøres af dampspærren, der er placeretmellem de to nederste lag isolering. Loftet består af akustik loftplade,monteret på spredt forskalling. Den samlede isoleringstykkelse i taget er480 mm. På de store spænd er stålpladerne understøttet af stålbjælker.Bjælkerne er placeret indenfor det varmeisolerende lag og udgør såledesikke en kuldebro, undtaget ved samlingen med sydfacaden, hvor der skalisoleres et stykke ud i udhænget.YdervægYdervæggen er et præfabrikeret element bestående af to 95 mm trærammekonstruktionermed et lag ubrudt isolering imellem. Trærammerneer holdt adskilt af lasker. Udvendigt er facaden skalmuret pånærved glaspartiet mod syd, hvor der er formur af beton. Den samledeisoleringstykkelse i elementet er 400 mm.Fundament og ydervægSide 86Fundamentet er udført som et dobbeltfundament af letklinkerblokkemed 250 mm polystyren imellem. Der er 40 mm kuldebrosafbrydelseind mod det støbte dæk. På det indvendige fundament er bundremmenetil helvægselementerne placeret. Gulvet er lagt på strøer ovenpådet støbte dæk. Ønsket om forskellig gulvniveauer i huset er løst ved atudføre strøgulvene med forskellig højde. Der er derfor ingen kuldebroeri dækket som følge af niveauspring.

ByggekonceptHUS41Huset er opført med skillevægge i beton. Ydervæggen er en træskeletkonstruktion leveret som helvægselementer. Taget er en varmttagskonstruktionpå et bærende underlag af korrugerede stålplader.MurerhåndværkDe skrå vinger på sydfacaden var en udfordring i murerarbejdet. Udover skråningen fra fundament mod tag, danner vingens front en spids vinkel iforhold til væggens forløb. Stenene fra Wienerberger er specialfremstillet til dette byggeri.SkillevægsfundamenterDe bærende betonskillevægge står alle på skillevægsfundamenter, der gennembryder terrændækketsisolering. Letklinkerblokkene når op til overkant støbt dæk og har 40 mm kuldebrosafbrydelseud mod dækkets beton.Den trekantede facon åbner for sollyset. Idette hus er 78 % af vindues arealet orienteretdirekte mod syd.Side 87

Stenagervænget 43Side 88

HUS43ProjektudviklerRambøll Denmark A/SOlof Palmes Allé 228200 Århus NTelefon 89 44 77 00www.ramboll.dkIngeniørRambøll Denmark A/SOlof Palmes Allé 228200 Århus NTelefon 89 44 77 00www.ramboll.dkArkitektAart A/SÅboulevarden 22, 5.sal8000 Århus CTelefon 87 30 32 86www.aart.dkEntreprenørDTE-BYG A/SBanevej 3Haastrup5600 FaaborgTelefon 62 68 13 23www.dte.dkVinder afVejle Prisen 2008Den nordiske modelSide 89

Stenagervænget 43Præfabrikerede massivtræsmodulerSyd Vest Øst NordVinduer Areal Varmetab ved transmission kWh/år Tilskud ved solindfald kWh/årVinduer mod nord 9,31 m 2 15,9 % 571 120Vinduer mod øst 0,00 m 2 0,0 % 0 0Vinduer mod syd 38,75 m 2 66,0 % 2438 4198Vinduer mod vest 10,65 m 2 18,1 % 650 218Ovenlysvinduer 0,00 m 2 0,0 % 0 0I alt 58,71 m 2 3670 4536Kilde: PHPP beregningSide 90

Arkitektens ordDesignmæssigt startede vi med en vurdering af om det skullevære et etplans- eller toplanshus. Toplan huset blev valgt fordidet var det, der rent arkitektonisk, indholds- og funktionsmæssigtpassede bedst til den ønskede grund.Vi har søgt den nordiske model, og det var vigtigt at integrereteknikken i arkitekturen.Kun ét designkoncept har været i gang, mens flere koncepter iforhold til teknik og indhold af installationer har været i gangsamtidig.Det har været vigtigt, at de rigtige rum er placeret på den rigtigemåde, man kan sidde og være sig selv eller være sammenmed sin familie, mens man har et kæmpe rum nedenunder,hvor man kan rende og lege og alligevel være i lydmæssig kontakt,eneste ulempe er, at bæreposerne skal bæres op på 1. sal,men det ses som et af de mere bløde komfort parametre, fordiman rent faktisk kommer op til en fantastisk udsigt.De arkitektoniske kvaliteter er lagt på stedet og dets historie,det har været at få naturen ind i huset, samtidig med at skabeegne rum mod øst og vest og have rigtig lange kig. Dagligdagsliveter hævet op over Ådalen, og det er muligt at løbe lige fragræsset ind i multirummet, sådan at hele stueplanet hængersammen med Ådalen og alt det grønne.Hovedkonceptet er med store sydfacader. Det var naturligt atlave et knæk på huset i forhold til at ankomme lige ind, ogsåi forhold til at gå på nordsiden, og kigge på den sydvendteskråning, som er fantastisk flot. Og lige præcis dér hvor husetknækker, går man ind i huset. Det med at ankomme fra en lidtmørk nordvendt facade og så ind igennem huset og så have etpanoramisk kig over Ådalen, både på stueplan og første sal.Formsproget har været højt og smalt, vinduerne er høje ogsmalle, indtagelsesriste er høje og smalle, radiatorer er høje ogsmalle.Processen har været markant anderledes, de løsninger somindeholder teknik skal man integrere så godt som muligt iarkitekturen, så den bliver så usynlig som muligt. Det virkermeningsfyldt at starte med teknikrummet og så bygge tingeneop omkring det, og hele tiden holde styr på de mulige ventilationsdiagrammer.Et tæt samarbejde skal sikre, at teknikdelenintegreres i designet.Solafskærmning. Udvendige persienner der kan styres bådeautomatisk og manuelt.HoveddataPHPP verifikationsdataRumvarmebehov 13 kWh/m 2 årPrimært energibehov i alt 102 kWh/m 2 år- uden husholdnings-el 61 kWh/m 2 årVarmelast 13 W/m 2Overtemperatur 0 %BE06 beregningRumvarmebehov 3,3 kWh/m 2 årEnergibehov 29 kWh/m 2 årBlowerDoor testresultat 0,6 h -1BlowerDoor testresultat 0,34 l/s/m 2BygningskroppenNetto etageareal 152 m 2Brutto etageareal 214 m 2Andel vinduesareal/bruttoetageareal 27 %Areal klimaskærm 481 m 2KonstruktionerneVarmekapacitet (PHPP) 120 Wh/m 2 KU-værdierYdervæg 0,092 W/m 2 KTag 0,062 W/m 2 KDæk 0,087 W/m 2 KΨ-værdierFundament -0,028 W/m KFundament ved døre/vinduer 0,014 W/m KSamling ydervæg/tag -0,6 W/m KSamling ydervæg/ydervæg -0,6 W/m KVinduerneFabrikat: Häussler Passiv ThermRammetype: Kunststof/aluRuder: 3 lag glas, argonfyldtU g0,60/0,75 W/m 2 KU f0,63 W/m 2 KU w(vægtet gennemsnit) 0,76 W/m 2 KSolvarmetransmittans (g-værdi) 0,51Vindueslysning dybde 25 - 200 mmInstallationenFabrikat: Paul, Atmos 175 DCKompakt aggregat NejBehovsstyret ventilation JaEffektivitet luft til luft VGV 88 %Gennemsnitlig luftskifterate 0,44 h -1Gennemsnitligt vent. flow 163 m 3 /hJordrørsystem (luft) - mJordslange (væske) 300 mSolfanger - m 2Solceller - m 2Distribution ventilationsluft: Spirorør i etagedæk og væggePlacering luftindtag:I ydervæggen på nordsidenDistribution vandbåret varme: Gulvvarme i badeværelser og radiatorer(ingen forvarmning efter VGV luft)Emhætte:Direkte til det fri. Ventil der åbner for indluftsamtidigHUS43Side 91

KonstruktionerTag og ydervægHuset er opbygget af rumstore massivtræskasser bygget på fabrik.På sider og top er kasserne dækket af OSB plader, som fungerer somtransportoverflade, afstivning, og vindtæt lag. Toppen er yderligere afdækketmed en dampspærre af underpap. Badeværelserne, teknikrummetog bryggerset er leveret som to præfabrikerede betonkasser fra EJBadekabiner.VinduerVinduerne er monteret i i purenitrammer og fastgjort på bagmurenenten med hyldeknægte af purenit eller for rumhøje vinduers vedkommendepå en bundrem, der hviler på vinkelbeslag. Lufttætheden eretableret ved hjælp af en lufttæt krave, der tapes til purenitpladen ogtil OSB pladen eller betonoverfladen.FundamentDa massivtræskassernes bund udgør gulvkonstruktionen, er et støbt betonddækikke nødvendigt. Fundamentet består af en enkelt række 100mm lecablokke, der isoleres udvendigt med 2 × 200 mm polystyren ogafsluttes med en beklædning af planeternit. Betonkernens fundamenter en betonblok. 6 kraftigt armerede søjler passerer gennem isoleringslagetog overfører kræfterne fra betonkernen til fundamentet. Indenforrandfundamentet er udlagt 375 mm polystyren og 25 mm ISOVER.Side 92

HUS43På pladsen er derefter monteret 400 mm I-bjælker af træ på væggene og afsluttet med en vindspærreog en ventileret træbeklædning. Taget er isoleret med 600 mm ISOVER og afsluttet med tagpapdækning.Indvendigt er væggene beklædt med gipsplader. Ydervæggene har således ingen egentlig dampbremse,men er bygget op med faldende diffusionsmodstand indefra og ud. Det lufttætte lag udgøresaf OSB pladerne, der er tætnet med tape i samlingerne.Vinduerne er fæstnet i siderne med vinkelbeslag, der efterfølgende fuges og tapes, så der opnås fuldtæthed. Indvendigt tapes tætningskraven til purenitpladen. For at opnå det ønskede arkitektoniskeudtryk er vinduerne placeret ret dybt i væggen. Det stiller ekstra krav til inddækningen. Sålbænkenskal have en veldefineret hældning så slagregn afledes og detaljerne i zinkindækningen skal tænkesgodt igennem så eventuel sammenføjet sne i vinduesåbningen ikke medfører vandindtrængning ikonstruktionen.Gennemtænkte løsninger er ekstravigtige ved dybe vindueshuller.Fundamentet og isoleringen er dækket af et lag tagpap, der fungerer som radon- og fugtspærre, samtudgør det lufttætte lag i dækkonstruktionen. Lufttætheden ved overgangen mellem væg og gulv ersikret med en strimmel tagpap, der er svejst sammen med tagpaplaget og op på OSB-pladen.Alle installationer er ført ind via et”mandehul” i fundamentet underbetonkernen.Side 93

KonstruktionerBetonkerneFor at samle alle installationer under ét og for at udnytte evt. varmeakkumulering er der valgt at placere en betonkerne i midten af huset til installationerog vådrum. Alle installationerne er ført ind i huset via et ”mandehul”, så der opnås så få gennembrydninger af klimaskærmen som muligt.Udkraget balkonBalkonen fremstår, som om den er en udkraget del af etagedækket, men i virkeligheden er den monteret udenpå klimaskærmen. De eneste gennembrydningeraf det varmeisolerende lag er en bærende bjælke i hver ende af balkonen, der er lasket på ydervæggen. Det lufttætte lag gennembrydesslet ikke. Fra den forreste kant af balkonen føres lasten via et trækbånd til toppen af betonkernen. Afvanding fra taget og fra balkonen erført gennem balkonens gulv, skjult af træbeklædningen.Præfabrikerede rumstore kasserMassivtræskasserne bygges under tag og udstyres med robuste overflader inden transporten til byggepladsen.Det giver et mere tørt byggeri. De rumstore kasser er med til at sikre en god lydadskillelse internt iboligen. Men præfabrikation i så store elementer kræver præcision i planlægningen og udførelsen.Side 94

HUS431,816,00%1,614,00%1,412,00%Efterklangstid1,210,80,60,40,20125 hz 250 hz 500 hz 1000 hz 2000 hz 4000 hz 8000 hzFrekvensStuenFørste salDagslys: Stue, foran søjle10,00%8,00%6,00%4,00%2,00%0,00%0,00-2,00%0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00Afstand fra væg [m]Hus: 43 Rum: Stue, foran søjleGraf 1 , efterklangstid stue og første sal. Graf 2, dagslys stue foran søjle. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10danske passivhuse” af Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet økonomisk af Realdania.“I denne proces har det været et helt snært parløb mellemarkitekt, ingeniør og entreprenør, hvor hver eneste parameterer blevet sendt frem og tilbage hele tiden, for ikke at køreud i en blindgyde, det har gjort byggeprocessen meget anderledes.”Rummenes skæve vinkler kombineret med perforeredefelter i gipspladevæggen på udvalgte steder, skaber godeakustiske forhold.Der er valgt en perforering, der også har en dekorativ effekt.Side 95

InstallationerFRISK LUFT »UDKAST «» INDBLÆSNING« UDSUGNINGLUFT » LUFTVGVVVB60°CRADIATORGULVVARMEVBVBUFFERVP300 M JORDSLANGEHuset har jordvarme- og ventilationsanlæg. Jordvarmeanlægget er fra Salling Vaske- og Køleservice. Det er et lille, højeffektivt, frekvensreguleretanlæg med 300 meter jordslanger. Anlægget leverer varme til varmtvandsbeholder og radiatorer i opholdsrum, som skal gøre det nemmere atopnå de ønskede individuelle rumtemperaturer. Der er gulvvarme i badeværelser og en håndklædetørrer. Forsyningen sker via en lille bufferbeholdertil varmeakkumulering. Ventilationsanlægget er fra firmaet Paul Comfort Ventilation, et behovsstyret ventilationsanlæg med effektiv modstrømsvarmeveksler,der er passivhuscertificeret. Indtagsluften forvarmes før varmeveksleren via en lille supplerende varmeflade, der udnytter endelstrøm fra jordslangerne, som i forvejen anvendes til jordvarmeanlægget.Husets luftindtag foregår gennem en rist på huset nordfacade. Alle husets installationer er samlet i betonkernen i midten af husets. Både indblæsnings-og udsugningsventiler er placeret over hovedhøjde.Huset er udstyret med en intelligent betjeningsskærm placeret i køkkenet. Her kan husets energiforbrug og status på rumtemperatur og andreindeklimafaktorer følges. Hensigten er bl.a. at gøre beboerne bevidste om energiforbrug inklusive husholdningsel. Små paneler til styring af lys,temperatur samt manual regulering af persiennen er placeret overalt i huset. Der er valgt at distribuere varmen med traditionelle radiatorer. Davinduerne har gode varmeisolerende egenskaber, kan radiatorerne placeres uden hensyntagen til kuldenedfald. Håndklædetørrer i badeværelseter også med til at fordele varmen. Centralstøvsuger er en udfordring, som kan løses. Støvsugeren er placeret i et rum ved garagen, altså uden forklimaskærmen. Indblæsningsraten reguleres automatisk op, når støvsugeren startes.Side 96

Ingeniørens ordIndledningsvis blev det overvejet, om huset skulle være i ét ellerto plan. Toplanshuset vandt, primært fordi det sammen medet enkelt formsprog gav den bedste basis for et lavt rumvarmeforbrugpå grund af et gunstigt forhold mellem volumen ogoverfladeareal.Der har fra starten været et tæt og godt samarbejde mellemarkitekt, ingeniør og entreprenør, og løsningsmuligheder er blevetdrøftet ud fra såvel æstetiske og funktionelle som energitekniskesynsvinkler.Byggeriet er i første omgang gennemregnet med PHVP i forbindelsemed overslagsberegninger, og siden med PHPP, hvor derer udført en række scenarieanalyser og konsekvensberegninger.Blandt andet er muligheder omkring disponering af vinduerneblevet belyst, og ud fra dette er relativt store vestvendte vinduespartierprioriteret på grund af blandt andet en flot udsigt- selv om de vestvendte vinduer i modsætning til de sydvendteikke har positiv energibalance på årsbasis.Der er ikke anvendt kompaktaggregater til opvarmning og ventilation,men særskilte enheder til henholdsvis opvarmning ogventilation. Solvarme blev valgt fra, fordi husets bygningskropikke umiddelbart lægger op til det. Endvidere ville solvarmenæppe være rentabel, når der i forvejen er jordvarme.rumregulering, blandt andet kan der i fyringssæsonen opnåslidt lavere temperaturer i soverum end i de øvrige rum.Brug af gulvvarme i baderum af komforthensyn har væretet ønske fra starten af projektet, hvilket også har bidraget tilvalget af vandbåren varme, idet det har været et dogme forkonsortiet ikke at anvende direkte el til opvarmning.For at minimere risikoen for overophedning i den varme delaf året er der etableret en effektiv udvendig solafskærmning iform af persienner, der styres automatisk i forhold til indetemperatur,vind og solbelastning.Minimering af elforbruget har været væsentligt i projektet. Derer anvendt hårde hvidevarer i bedste energiklasse, og LED belysningblandt andet i baderum. Husets tekniske installationer kanovervåges via en berøringsfølsom skærm i køkkenet.Entreprenørens ordKravet var fra starten, at byggekonceptet skulle baseres påmassiv træ i form af rumstore kasser opført på et tørt fundament.”Den nordiske model” har været et gennemgående tema i såvelarkitektur som materialevalg.HUS43Konsortiet valgte opvarmning ved hjælp af radiatorer for atsynliggøre, at passivhuset kan kombineres med dansk tradition,hvor opvarmning sker med radiatorer. Man ville vælge sammeløsning i dag.Ønsket har været ikke at gå på kompromis med komforten,herunder muligheden for at kunne regulere temperaturenindividuelt i rummene i fyringssæsonen - som for disse huseganske vist kun er cirka fem måneder. Derfor foretages opvarmningmed moderne panelradiatorer, der er fældet ind i smånicher i plan med væggene. Herved opnås bedre muligheder formøblering.Endvidere er anvendt særlige høje, slanke radiatorer, der samtidigkan anvendes til andre formål, for eksempel til opslagstavleog til knager. Opvarmningsformen muliggør en fuldgyldigValget af udvendige automatiske og integrerede persiennersom en del af husets funktion og udtryk har vist sig at værerigtig. Ligeledes er indvendig akustisk regulering en nødvendigudfordring, man skal arbejde med i fremtidens boliger.Det har været super at opleve, at der konsortierne imellemhar været en positiv dialog og en vilje til vidensdeling. Viljentil udvikling af produkter og detaljer blandt leverandører ogproducenter er ligeledes på rette vej.Det har været godt for landets politiske beslutningstagere ogprojekterende inden for byggeriet at kunne følge et udviklingsprojektsom opførelsen af de 10 KOMFORT HUSE.Viljen til at se husene var der. Alle vi deltagende tog imod - oghar nu et netværk og lidt erfaring.Emhætten leder udsugningsluften direkte til det fri. Detvarmetab som er konsekvensen, er indregnet i energiberegningen.Når emhætten kører, sørger en automatisk styringfor, at der indblæses ekstra luft til erstatning for den dersuges ud. Erstatningsluften kommer ind via en indblæsningsventiltæt ved komfuret.Side 97

Stenagervænget 45Side 98

HUS45ProjektudviklerHundsbæk & Henriksen A/SGunhilds Plads 67100 VejleTelefon 79 43 53 00www.hundsbaek.dkIngeniørHundsbæk & Henriksen A/SGunhilds Plads 67100 VejleTelefon 79 43 53 00www.hundsbaek.dkArkitektRavn ArkitekturHavnegade 327100 VejleTelefon 75 83 40 77www.ravnarkitektur.dkEntreprenørKurt Kirkegaard A/SEgebjerg Landevej 14Krogager7200 GrindstedTelefon 75 33 94 23www.kurt-kirkegaard.dkSymfonisk og oplevelsesrigt indreSide 99

Stenagervænget 45t.t.VMbadbryg.værelseværelseentreatriumopholdsgårdhallfrys(mikro) (damp)(kaffe) ovn(varme)køkkenalrumterrasseopvinduktionudhustoiletcarportbadsoveværelsearbejdsværelsegarderobeatriumåbenopholdsstueåbenBetonelementerSyd Vest Øst NordVinduer Areal Varmetab ved transmission kWh/år Tilskud ved solindfald kWh/årVinduer mod nord 5,9 m 2 8,0 % 331 65Vinduer mod øst 7,7 m 2 10,5 % 437 316Vinduer mod syd 40,4 m 2 55,1 % 2100 4191Vinduer mod vest 14,7 m 2 20,1 % 790 722Ovenlysvinduer 4,6 m 2 6,3% 414 264I alt 73,3 m 2 4072 5558Kilde: PHPP beregningSide 100

Arkitektens ordVisionen har afsæt i ønsker til komfort, velvære og sanselighed.Vi har programsat en familiebolig, hvor husets funktionelleog rumlige organisation kombinerer kravene til et passivhusmed åbne og lyse rum, samtidig med at der skabes privathed iboligens inde- og uderum.Bygningskonceptet er enkelt og markant. Bygningsanlæggetsinde- og uderum udfoldes i en komprimeret og termisk regulerendebygningskrop, der danner en spiralformet bevægelse franordøst til nordvest.Bevægelsen kulminerer i et glasoverdækket atrium, der - udoverat danne boligens rumlige omdrejningspunkt - fungerer somdagslyskilde, så dagslyset trænger helt ind i boligens midte.Med dette greb mindskes behovet for dagslystilgang gennemydervæggene, og som følge heraf optimeres energirammen.Dagslystilgang gennem ydervæggene sker primært fra syd. Detstore udhæng over terrassen, suppleret med en pergola, sikrermod overophedning af opholdsrummene. I forårs- og efterårsmånederne,hvor solvinklen er lav, opnås der et varmetilskud tilboligen.Atriet er tillige tænkt som et orangeri med en beplantning, dertilfører boligen sanselige kvaliteter. På varme dage fungereratriet som solskorsten og giver en naturlig ventilation af boligensrum.Bygningsanlægget spændes ud i grundens længde og opdelergrundarealet, så der dannes en veldefineret forplads mod vejsidenog et haverum på modstående side. Rumligt er bygningsanlæggetdisponeret således, at ankomsten sker via en afskærmetankomst- og opholdsgård, udlagt i direkte tilknytning tilcarporten. Individuelle tilpasninger til de enkelte parceller kanske ved en omdisponering af carport, udhus og ankomstgård.Boligens rum er udlagt i to planer. Køkken/alrum og værelserer placeret i stueplan, mens arbejds- og soveværelse samtopholdsstue er på første sal. Mod syd, hvor boligen åbner sig, eranlagt en stor opholdsterrasse.En pergola af trælameller supplerer det store udhæng ved de sydvendtevinduer.HoveddataPHPP verifikationsdataRumvarmebehov 15 kWh/m 2 årPrimært energibehov i alt 120 kWh/m 2 år- uden husholdnings-el 81 kWh/m 2 årVarmelast 14 W/m 2Overtemperatur 0 %BE06 beregningRumvarmebehov 11,2 kWh/m 2 årEnergibehov 49,8 kWh/m 2 årBlowerDoor testresultat 0,40 h -1BlowerDoor testresultat 0,21 l/s/m 2BygningskroppenNetto etageareal 173,2 m 2Brutto etageareal 224,0 m 2Andel vinduesareal/bruttoetageareal 32,4 %Areal klimaskærm 623,7 m 2KonstruktionerneVarmekapacitet (PHPP) 204 Wh/m 2 KU-værdierYdervæg 0,083 W/m 2 KTag 0,083 W/m 2 KDæk 0,095 W/m 2 KΨ-værdierFundament 0,020 W/m KFundament ved døre/vinduer 0,000 W/m KSamling ydervæg/tag 0,000 W/m KSamling ydervæg/ydervæg 0,000 W/m KVinduerneFabrikat: PazenRammetype: Træ/alu, isoleretRuder: 3 lag glas, argonfyldtU g0,53 W/m 2 KU f0,67 W/m 2 KU w(vægtet gennemsnit) 0,67 W/m 2 KSolvarmetransmittans (g-værdi) 0,51Vindueslysning dybde 150 mmInstallationenFabrikat: Nilan VP 18 CompactKompakt aggregat JaBehovsstyret ventilation JaEffektivitet luft til luft VGV 76,4 %Gennemsnitlig luftskifterate 0,44 h -1Gennemsnitligt vent. flow 189 m 3 /hJordrørsystem (luft) 160 mJordslange (væske) 80 mSolfanger - m 2Solceller - m 2Distribution ventilationsluft: Både indluft og udsugning i Nilair luftslangerfræset ned i isoleringen under betondækket/indstøbt i skillevæggePlacering luftindtag:På siden af carportenDistribution vandbåret varme: Gulvvarme i badeværelser og bryggers,håndklædetørrerEmhætte:Afkast til det fri. Spjældstyret erstatningsluftHUS45Side 101

KonstruktionerTag og ydervægYdervæggene er en tillempet sandwichelementkonstruktion. Formurog bagmur er støbt som selvstændige elementer og transporteret tilpladsen hver for sig. Taget er 180 mm betondæk med 400 mm ISOVERTaurus og tagpap. Både væg og tag er forsynet med en afbrydelse afkuldebroen ud mod overdækningen mod syd.VinduerVinduerne er monteret med beslag i en 19 mm krydsfinérplade, derer fastgjort på lister på henholdsvis bagmurs- og formurselementer.Formurselementet dækker rammen set udefra, og der er en afbrydelseaf kuldebroen imellem ramme og betonelement.FundamentLangs den inderste kant af det støbte fundament er der sat en 190 mmhøj og 140 mm tyk blok af FoamGlas, der bærer bagvægselementet ogsamtidig giver en god afbrydelse af kuldebroen. Her over er der 200 mmbeton sammenstøbt med dækket. Sammenstøbningen sikrer lufttæthedog radontæthed i samlingen. Dækket er isoleret med 2 x 220 mmpolystyren. Bagvægselementet er placeret på en mørtelfuge oven påudstøbningen, og samlingen er tætnet med en gummifuge.Side 102

HUS45Det lufttætte lag udgøres af de indvendige betonplader og fugesamlingerne imellem dem. I stedet forde traditionelle betonripper er formur og bagmur holdt sammen af 30 cm kulfiberbindere for at minimerekuldebroerne. Kulfiberbinderen er monteret med et vinkelbeslag til bagmuren og boltet ned i enfordybning i formurens element. Væggene er isoleret med 380 mm ISOVER. De store facadeenheder erkun fastholdt ude i de ydre begrænsninger. Det viste sig at være besværligt og tidkrævende at justerede udvendige elementer, så metoden vil blive modificeret i fremtidige byggerier. Etagedækket er 200mm lyddæk med udstøbt slidlag.En dampspærremembran er fastgjort på vinduesrammen inden montagen og efterfølgende fuget tilkrydsfinéren. En almindelig PE-folie er tapet til membranen og ført ud til bagmurselementet mellemkrydsfinérpladen og den fibergipsplade, der udgør lysningspanelet.Et specialudformet betonelementudgør sålbænken.Facadeelementet står direkte på det støbte fundament, og isoleringen i ydervæggen er monteret umiddelbart før facadeelementet. Grundmursmembranener ført op i højde med overside dæk og fastholdt med en liste. De store vinduespartier, der går til gulv, hviler på vinkelbeslag montereti dækket.Side 103

KonstruktionerAtrium og ovenlysAtriet er et kontroversielt indslag i et passivhus. Oprindelig blev det overvejet at have en lysgård uden tag midt i huset. Tanken blev hurtigt opgivet,fordi så store glasarealer, der aldrig vil få direkte solindfald, gør det meget svært at opfylde kravet til maksimalt rumvarmebehov. I stedetblev det til et overdækket atrium, med ovenlys og vinduer mod vest. Atriet bringer dagslyset ind midt i huset og medvirker til tosidet dagslys i defleste opholdsrum. Skorstensvirkningen i atriet bidrager med naturlig ventilation til en effektiv passiv sommerkøling. Det kan være svært at findeovenlys, der opfylder de strenge U-værdi krav. Dels vil der være et stort linietab i traditionelle tynde rammer og karme, dels er U g-værdien højere,når ruden ligger vandret. Her er valgt en løsning, hvor ovenlyset er en rude indbygget uden rammer i en godt isoleret karmkonstruktion udført påstedet. U w-værdien er 1,1 W/m 2 K ; U g= 0,9 W/m 2 K ; g= 0,40 og linietabet 0,05 W/mK.AfskygningDet store udhæng og de forlængede facadevægge danner solafskærmningen på de sydvendte glaspartier. Det er den klassiske udformning af etpassivhus, som man kan se mange eksempler på i Østrig og Tyskland. Efterkalkulation har vist at så stor en afskygning fra siden som i dette hus,hvor facaden er forlænget med 1,8 meter, bevirker, at det bliver langt hen på formiddagen, før man får gavn af solindfald fra øst, og at man pånogle tider af året godt kunne have brugt varmetilskuddet herfra. En løsning med mindre afskygning fra siden, men med samme udhæng, villehave været mere optimal. Over de smalle vinduer i de øvrige facader skabes solafskærmning og beskyttelse mod slagregn af en udkragning påselve betonelementet.Side 104

HUS451,210%19%8%Efterklangstid0,80,60,4Dagslys stue /alrum7%6%5%4%3%2%0,21%0125 hz 250 hz 500 hz 1000 hz 2000 hz 4000 hz 8000 hzFrekvens0%0 1 2 3 4 5 6Afstand fra væg [m]Graf 1 , efterklangstid stue. Graf 2, dagslys stue/alrum. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse” afTine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet økonomisk af Realdania.“I denne proces har det været et helt snært parløb mellemarkitekt, ingeniør og entreprenør, hvor hver eneste parameterer blevet sendt frem og tilbage hele tiden, for ikke at køreud i en blindgyde, det har gjort byggeprocessen meget anderledes.”Etagedækket og tagelementerne er lyddæk, som har akustikregulerendeoverflader mod rummet. Dette kombineret medhusets skæve vinkler giver en rigtig god akustik.Atriet og de rumhøje vinduespartier mod syd sikrer et godtdagslys langt ind i rummene på trods af, at vinduerne modde øvrige verdenshjørner er få og smalle.Side 105

InstallationerFRISK LUFT »UDKAST «LUFT » LUFTVGV« UDSUGNING» INDBLÆSNINGVVB60°CVBVVPVVB35°CGULVVARME5 x 40 M JORDRØRVP80 M JORDSLANGETil ventilation, opvarmning og varmt brugsvand er der valgt et kompakt anlæg fra Nilan. Opvarmningen af huset sker primært ved hjælp af ventilationsluften,som gennem et 200 m (5 x 40 m) langt jordrør forvarmes og evt. køles om sommeren. 200 m jordrør giver også et tilskud til opvarmningen.En lille jordvarmepumpe med en jordkreds på 80 meter er integreret i anlægget og leverer varmt vand til det vandbårne gulvvarme, somalene af komforthensyn er valgt i de to af tre badeværelser i huset.Teknikrummet er placeret i den østlige ende af huset. Ventilationsluften distribueres i plastslanger, der er fræset ned i isoleringen under dækket.Hvert rum forsynes individuelt for at minimere lydtransmissionen fra rum til rum. De mange plastslanger optager meget plads i det øverste lagisolering, hvilket man har valgt at kompensere for ved at øge isoleringstykkelsen i teknikrummets gulv med 200 mm polystyren. Luftindtaget erplaceret i ydervæggen på redskabsskuret og føres via 40 m jordrør til modstrømsveksleren.Luftudkast er placeret i facaden. Overetagen forsynes med frisk luft og udsugning via plastslanger indstøbt i betonbagvæggen og i et 600 mminstallationshulrum langs vestfacaden. Udsugningsventilerne er almindelige standardventiler placeret højt på væggene i vådrummene. Indblæsningsventilerneer riste placeret i væggen lige over gulvhøjde og i soklen under skabene. Den supplerende varme distribueres gennem gulvvarme ibadeværelserne og en håndklædetørrer i forældrebadeværelset.Side 106

Ingeniørens ordByggeriet er et tungt byggeri - Danmarks første certificeredepassivhus opført i betonelementer.Krav til høj kvalitet og komfort sammen med lavt energiforbrughar været nøgleordene for alle de tekniske installationer.Indeklima og komfort (varme, lys, lyd, materialer og deresafgasning) er blevet taget meget alvorligt gennem hele processen.Gennem dynamiske PHPP beregninger, herunder optimeringaf vinduer og placering af atriet med både ovenlys og sidelys,er dagslyset optimeret.Der er lagt vægt på god lydkomfort i huset, og naturlig udluftningkan blandt andet ske gennem de oplukkelige højtsiddendevinduer i atriet midt i huset.Betonens varmeakkumulerende egenskaber er blevet anvendtaktivt til at sikre et stabilt indeklima. Det vil sige, at bygningener klar til at modtage varme, når der er overskud og klar til atafgive, når der er behov for varme - i fin overensstemmelsemed døgnets cyklus.Ved valget af installationer er der lagt vægt på effektivitet ogbetjeningsvenlighed, så husets beboere kan klare sig uden atvære teknisk mindede. Nilan var med i konsortiet, og anlæggetblev udviklet i løbet af processen - til dette og til nogle afde øvrige huse. De fleste installationer er skjult og præindstøbti elementerne fra fabrikken.Solvarme og solceller til elproduktion blev overvejet menfravalgt af økonomiske årsager og på grund af de uklare reglerfor enkeltforbrugeres handel med el. Var begge dele realiseret,ville huset have været et 0-energihus.Elforbruget i huset følges nøje ved hjælp af syv mini-elmålere.Alle hårde hvidevarer er i bedste energiklasse. Endvidere karakterisereselinstallationen af komfortudstyr som indbyggetcappuccinomaskine, mikrobølgeovn, varme i køkkenskuffer tilopvarmning af service og badekar med spafunktion (dog udenvarmelegeme).Hvis huset skulle bygges i dag, ville der blive tale om de sammeinstallationer - men måske i en mere raffineret udgave påbasis af de erfaringer, projektet har givet.Arkitekturen ville dog blive ændret lidt mod syd, idet ”vingerne”i hver side er ensbetydende med, at vintersolen når vinduernelidt senere, end den ellers ville. Endvidere har konsortieterfaret, at når der arbejdes med dobbelthøje rum, ”straffes”huset lidt i tæthedsmålingen, fordi rummets volumen errelativt stort i forhold til bruttoetagearealet, som den danskemåling tager udgangspunkt i.Endelig er det en udfordring at benytte vinduer vandret, idetde fleste vinduesproducenter udelukkende har beregnet U-værdier for lodrette placerede vinduer.Slutteligt er det vigtigt, at brugerne lærer at leve og bo i etsuper lavenergihus, som kan rigtigt meget, men også er anderledespå nogle punkter. Det skal man nok vænne sig til.HUS45Alle hårde hvidevarer er i bedste energiklasse. Endvidere karakteriseres elinstallationen af komfortudstyr som indbygget cappuccinomaskine,mikrobølgeovn, varme i køkkenskuffer til opvarmning af service og badekar med spafunktion (dog uden varmelegeme).Side 107

Stenagervænget 47Side 108

HUS47ProjektudviklerVilla VisionAarøsundvej 276100 HaderslevTelefon 70 27 33 88www.villavision.dkIngeniørEsbensen Rådgiv. Ingeniører A/SMøllegade 54-566400 SønderborgTelefon 73 42 31 00www.esbensen.dkArkitekt+M Arkitekter A/SBispegade 2A, 1. th.6100 HaderslevTelefon 74 52 03 33www.plusm.dkEntreprenørVilla VisionAarøsundvej 276100 HaderslevTelefon 70 27 33 88www.villavision.dkModerne kubismeSide 109

Stenagervænget 47Traditionelt muret husSyd Vest Øst NordVinduer Areal Varmetab ved transmission kWh/år Tilskud ved solindfald kWh/årVinduer mod nord 4,99 m 2 10,5 % 392 121Vinduer mod øst 17,93 m 2 37,9 % 1194 1213Vinduer mod syd 17,12 m 2 36,2 % 1116 2285Vinduer mod vest 6,53 m 2 13,8 % 507 281Ovenlysvinduer 0,76 m 2 1,6 % 131 57I alt 47,33 m 2 3340 3957Kilde: PHPP beregningSide 110

Arkitektens ordDette hus er bygget over samme grundplan som Stenagervænget49 men har tunge ydervægge og dermed tykkere vægge ogstørre bruttoetageareal. Til forskel fra Stenagervænget 49 erder ingen tagterrasse men et dobbelthøjt rum.Huset er disponeret med en midterakse, hvor man færdesmellem funktionerne i huset. Installationskernen er centraltplaceret, så føringsvejene er korte uden krydsende rør. Trappener placeret i midteraksen i husets dobbelthøje rum. Herfra erder kontakt mellem det åbne arbejdsrum, værelserne på førstesal og køkken/alrum i stueetagen. Facaden ved det dobbelthøjerum er udført med murværk, mellem to over hinandensiddende vinduer, for at reducere varmeoptaget og undgåoverophedning på varme dage.Vinduerne er valgt efter dansk byggetradition med smallerammer, der medfører en let fremtoning. Samtidig fås en optimeretsolindstråling i vinterhalvåret, der giver vinduet en godenergibalance.Det har været interessant at få erfaringer med samme grundplan,brugt på to forskellige måder: Tung/let og dobbelthøj/tagterrasse.Dette hus er designet uden nogen form for sommerafskygning. Erfaringernefra den første sommer, hvor huset har været beboet, viserat dette, kombineret med tunge indvendige konstruktioner og storevinduespartier mod syd og øst, ikke kan anbefales.HoveddataPHPP verifikationsdataRumvarmebehov 13 kWh/m 2 årPrimært energibehov i alt 92 kWh/m 2 år- uden husholdnings-el 45 kWh/m 2 årVarmelast 12 W/m 2Overtemperatur 3 %BE06 beregningRumvarmebehov - kWh/m 2 årEnergibehov - kWh/m 2 årBlowerDoor testresultat 0,50 h -1BlowerDoor testresultat 0,35 l/s/m 2BygningskroppenNetto etageareal 154,8 m 2Brutto etageareal 165,0 m 2Andel vinduesareal/bruttoetageareal 28,7 %Areal klimaskærm 521,0 m 2KonstruktionerneVarmekapacitet (PHPP) 180 Wh/m 2 KU-værdierYdervæg 0,086 W/m 2 KTag 0,070 W/m 2 KDæk 0,090 W/m 2 KΨ-værdierFundament -0,012 W/m KFundament ved døre/vinduer - 0,574 W/m KSamling ydervæg/tag -0,070 W/m KSamling ydervæg/ydervæg -0,071 W/m KVinduerneFabrikat: Protec 7,0 (prototype)Rammetype: Glasfiberarmeret polyester + træRuder: 3 lag glas, argonfyldtU g0,52 W/m 2 KU f1,40 W/m 2 KU w(vægtet gennemsnit) 0,86 W/m 2 KSolvarmetransmittans (g-værdi) 0,50Vindueslysning dybde 50 mmInstallationenFabrikat: Nilan Comfort 300Kompakt aggregat NejBehovsstyret ventilation JaEffektivitet luft til luft VGV 79,0 %Gennemsnitlig luftskifterate 0,33 h -1Gennemsnitligt vent. flow 129 m 3 /hJordrørsystem (luft) - mJordslange (væske) 330 mSolfanger - m 2Solceller - m 2Distribution ventilationsluft: Spirorør i etageadskillelsenPlacering luftindtag:TaghætterDistribution vandbåret varme: Gulvvarme i badeværelser og en radiator i stuenEmhætte:HUS47Side 111

KonstruktionerTag og ydervægVægkonstruktionen består af 120 mm letbeton bagvægselementer380 mm ISOVER og 108 mm teglsten. Taget er opbygget med 450 x 45mm Kertobjælker med ensidigt fald på 7 grader. Taget er isoleret med450 mm ISOVER.VinduerVinduesfalsen er muret op af porebeton og tætnet med fuge ind modbagvægselementet. Mellem falsen og formuren er en kuldebrosafbrydelseaf 50 mm polystyren.FundamentOven på det støbte fundament er der muret et dobbelt fundamentaf tre skift letklinkerblokke. Fundamentet er isoleret med 370 mmpolystyren.Side 112

HUS47Under bjælkelaget er monteret en fugtadaptiv dampbremse og herunder 145 mm isoleret installations -lag. Udvendigt er afsluttet med tagkrydsfinér og to lag tagpap. Tagkonstruktionen er uventileret.Etagedækket er et træbjælkedæk, der hviler på en rem monteret på bagvægselementerne. Det lufttættelag består af letbetonbagvæggen, betondækket samt af dampbremsen i taget. Damp bremsener fuget og klemt mod bagvæggen, og der er fuget mellem bagvægselementerne samt mellem bagvægog betondæk.Installationerne er ført i et nedforskalletlag under etagedækket, som erbeklædt med en gipsplade.Vinduerne er monteret, så rammen er delvist ud for teglstenen. Det giver naturligvis et øget varmetab,som der må kompenseres for et andet sted. Til gengæld er vinduerne placeret langt ude i murhullet,hvilket giver et optimalt solindfald i vinterhalvåret. Samtidig opnås det ønskede arkitektoniske udtryk.Sålbænken er udført i zink og rillet indi murværket.Dækket er isoleret med 440 mm polystyren ovenpå sandpuden, og der er 20 mm kuldebrosafbrydelsemellem fundamentet og terrændækket. En radonspærre er placeret under terrændæk og bukketop over den øverste letklinkerblok. Lufttætheden mellem gulv og væg er sikret ved fugning mellemradonspærre og bagvægselement.Side 113

KonstruktionerLinietab ved vinduerI dette hus er der valgt en løsning til indbygning af vinduer, hvor vinduesrammen er delvist ud for teglstenen. Der er også valgt en muret fals vedhoveddøren. Det giver et linietab på 0,030 W/mK, hvor passivhuse normalt ligger på 0,005 – 0,010. Ved at have et linietab på 0,005 W/mK kunneman i dette hus have reduceret rumvarmebehovet med 1 kWh/m 2 år. Men da behovet i forvejen er under kriteriet, nemlig 13 kWh/m 2 år har detikke været nødvendigt.Dybe vindueshullerEn kombination af tung hulmur og smalle sålbænke giver en bred vindueskarm. I dette hus er arealet nyttiggjort ved at have vinduesbrystningeni ”siddehøjde”. Når vinduerne placeres helt ude i hjørnet opnås en god refleksion af dagslyset ind i rummet, og fornemmelsen af de dybe vindueshullermindskes.Lufttæthed ved omhyggelig fugetætningLufttætheden er sikret ved omhyggelig fugetætning i elementsamlinger og mellem element og fundament. Etagedækket er monteret indvendigtpå bagvæggen, hvilket minimerer antallet af kuldebroer og gennembrydninger af lufttæthedslaget.Side 114

HUS47Efterklangstid1,81,61,41,210,80,60,40,20125 hz 250 hz 500 hz 1000 hz 2000 hz 4000 hz 8000 hzFrekvensDagslys stue øst16%14%12%10%8%6%4%2%0%0 1 2 3 4 5 6Afstand fra væg [m]Graf 1 , efterklangstid stue. Graf 2, dagslys stue øst. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse” afTine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet økonomisk af Realdania.Akustikken reguleres med to perforerede felter i gipsloftet.Den kompakte form og det dobbelthøje rum giver mulighedfor højsiddende vinduer og to-sidet belysning, der skaber etvarieret dagslysindfald.Side 115

InstallationerFRISK LUFT »UDKAST «LUFT » LUFTVGV« UDSUGNING» INDBLÆSNINGVVB60°CVBVVVB35°CVP330 M JORDSLANGERADIATORGULVVARMEInstallationen er todelt og består af et jordvarmeanlæg fra Bosch og et almindeligt ventilationsanlæg fra Nilan. Jordvarmeanlægget har 330 meterjordslange og leverer varme til ventilationsluften, der er husets primære varmekilde, og til gulvvarme og brugsvand. Anlægget sørger ligeledes for,at lufttemperaturen er over frysepunktet, inden luften når modstrømsveksleren. Der er gulvvarme i badeværelser og en supplerende radiator i stue/køkken-alrum, som kan benyttes i spidsbelastningssituationer. Radiatoren får også varme fra jordvarmeanlægget.Udsugningsluften kastes ud via en traditionel hætte på taget. Luftindtaget er også placeret på taget, og indluften ledes direkte til installationenuden forvarmning i jordrør. Alle øvrige installationer føres gennem et grundhul i fundamentet og op gennem dækket i teknikrummet. Teknikrummeter placeret centralt i boligen for at opnå kortest mulige føringsveje. Luften distribueres rundt i boligen via spirorør placeret i etagedækket.Hver afgrening er forsynet med en lyddæmper. Både indblæsnings- og udsugningsventiler er placeret i loftet.Side 116

Ingeniørens ordRumindretningen er stort set som i Stenagervænget 49, menteknik og konstruktioner er helt anderledes.Teknikken blev valgt ud fra et ønske om at kunne anvendejordvarme som primær forsyningskilde til al opvarmning.Jordvarmen giver en bedre årsvirkningsgrad end luft-til-vandeller luft-til-luft varmepumper, der ellers ofte anvendes i passivhuse.Huset opvarmes således primært stadig med ventilationsluftgennem varmefladen i ventilationsanlægget.HUS47Installationen er bygget op af enkeltdele, dvs. modstrømsveksler,varmepumpe og varmtvandsbeholder er separatedele. Teknikrummet er placeret centralt i midten af husetmed direkte adgang til opholdsarealet ved stue/alrum. Derforer døren imellem en lyddør.Solvarme blev overvejet men fravalgt på grund af prisen. Iøvrigt dækker den valgte installation opvarmningsbehovettil fulde.Ovenlyset er et led i komfortoplevelsen, idet det trækkerdagslyset ned midt i boligen og giver mulighed for naturligventilation.Lyset i vådrummene styres med rumfølere.Hvis huset skulle bygges i dag, ville konsortiet erstatte denførste varmeplade i ventilationsanlægget med jordrør tilopvarmning af indsugningsluften. Denne løsning vil passebedre overens med passivhustanken.De hårde hvidevarer er i bedste energiklasse. Endvidere er der bevægelsessensorer på en del af den faste belysningsinstallation.Som i de øvrige beregninger har det vist sig, at PHPP-beregningen ofte medregnersolpåvirkningen og udnyttelsen af passiv solvarme anderledes end BE06. Derforer det erfaret, at anvendelse af BE06 som skitseberegningsmetode er tvivlsom.Der bør meget tidligt i passivhusprojekter udføres skitseberegning med PHPP ellerPHVP.Installationen er bygget op af enkeltdele, modstrømsveksler, varmepumpe og varmtvandsbeholder hver for sig. Teknikrummet har adgang direktetil opholdsarealet ved stue/alrum. Derfor er døren imellem en lyddør.Side 117

Stenagervænget 49Side 118

HUS49ProjektudviklerVilla VisionAarøsundvej 276100 HaderslevTelefon 70 27 33 88www.villavision.dkIngeniørEsbensen Rådgiv. Ingeniører A/SMøllegade 54-566400 SønderborgTelefon 73 42 31 00www.esbensen.dkArkitekt+M Arkitekter A/SBispegade 2A, 1. th.6100 HaderslevTelefon 74 52 03 33www.plusm.dkEntreprenørVilla VisionAarøsundvej 276100 HaderslevTelefon 70 27 33 88www.villavision.dkKubisk med fladt tagSide 119

Stenagervænget 49Rammekonstruktion med facadepudsSyd Vest Øst NordVinduer Areal Varmetab ved transmission kWh/år Tilskud ved solindfald kWh/årVinduer mod nord 1,76 m 2 4,9 % 189 43Vinduer mod øst 16,10 m 2 45,0 % 1303 1454Vinduer mod syd 14,37 m 2 40,2% 1191 1299Vinduer mod vest 3,08 m 2 8,7 % 266 84Ovenlysvinduer 0,44 m 2 1,2 % 48 26I alt 35,75 m 2 2997 2906Kilde: PHPP beregningSide 120

Arkitektens ordHuset er en kompakt bygningstype i to etager med et moderneudtryk: Kubisk med fladt tag og tilbagetrukket hjørne med tagterrasse.Det er disponeret som den velkendte danske bygningstype, opbyggetover en såkaldt korsplan. Den er kendetegnet ved at haveligeværdige rum omkring en centralt placeret skorsten.Huset er disponeret med en midterakse, hvor man færdes mellemfunktionerne i huset. Trappen er centralt placeret ligesom installationskernen.Disse to elementer er sammen med køkkenetog badeværelserne bundet til deres placering, mens rummeneomkring kan have afvekslende funktioner, så familien over tidkan bruge huset på forskellige måder.Installationskernens centrale placering tillader meget korteføringsveje, og krydsende rør undgås.Rummene er lyse og generelt anvendelige, fordi de er lidt størreend normalt. Huset er bygget, så skillevæggene kan flyttes.Målet var, at hvert af opholdsrummene, som er placeret i hjørnerne,skulle have dagslys fra to sider. I projekteringen blev etstørre hjørnevindue i stuen prioriteret højere.Hovedkonstruktion og materialer har haft stor indflydelse påhusets udtryk. Det skal opleves, som om den hvide kube gror opaf terrænet.Huset er tænkt som et typehus.Sommerafskygning består af en pergola med løvfældendeplanter, der skal gro op og give skygge til de sydvendte vindueri stuen.HoveddataPHPP verifikationsdataRumvarmebehov 15 kWh/m 2 årPrimært energibehov i alt 114 kWh/m 2 år­ uden husholdnings­el 68 kWh/m 2 årVarmelast 11 W/m 2Overtemperatur 1 %BE06 beregningRumvarmebehov ­ kWh/m 2 årEnergibehov ­ kWh/m 2 årBlowerDoor testresultat 0,30 h ­1BlowerDoor testresultat 0,16 l/s/m 2BygningskroppenNetto etageareal 153,8 m 2Brutto etageareal 198,0 m 2Andel vinduesareal/bruttoetageareal 18,1 %Areal klimaskærm 485,3 m 2KonstruktionerneVarmekapacitet (PHPP) 80 Wh/m 2 KU-værdierYdervæg 0,087 W/m 2 KTag 0,073 W/m 2 KDæk 0,090 W/m 2 KΨ-værdierFundament 0,003 W/m KFundament ved døre/vinduer 0,250 W/m KSamling ydervæg/tag ­0,063 W/m KSamling ydervæg/ydervæg ­0,033 W/m KVinduerneFabrikat: Protec 7,0 (prototype)Rammetype: Glasfiberarmeret polyester + træRuder: 3 lag glas, argonfyldtU g0,52 W/m 2 KU f1,40 W/m 2 KU w(vægtet gennemsnit) 1,02 W/m 2 KSolvarmetransmittans (g­værdi) 0,50Vindueslysning dybde 50 mmInstallationenFabrikat: Nilan VP 18 CompactKompakt aggregat JaBehovsstyret ventilation JaEffektivitet luft til luft VGV 77,7 %Gennemsnitlig luftskifterate 0,31 h ­1Gennemsnitligt vent. flow 114 m 3 /hJordrørsystem (luft) 50 mJordslange (væske) ­ mSolfanger ­ m 2Solceller ­ m 2Distribution ventilationsluft: Spirorør i etageadskillelsenPlacering luftindtag:I væggen på haveskuretDistribution vandbåret varme: Gulvvarme i badeværelser og en radiator i stuenEmhætte:HUS49Side 121

KonstruktionerTag og ydervægKonstruktionen består af præfabrikerede momentstive rammer pr. 1,20m. Rammekonstruktionen er udfyldt med ISOVER, 300 mm i væggeneog gennemsnitligt 500 mm i taget. Udvendigt er konstruktionen afstivetmed vandfast krydsfinér, der er påført en afsluttende overflade af 80 mmISOVER Facadekoncept isolering.VinduerVinduerne er monteret med almindelige karmskruer i rammekonstruktionen.Dampbremsekraven er klæbet på vinduet inden montagen.FundamentFundamentet er muret op i to dele af henholdsvis 150 og 100 mm blokkemed 80 mm polystyren imellem. Dorne er indstøbt i fundamentet tilmontage af rammekonstruktionen. Mellem fundament og det støbtedæk er der en afbrydelse af kuldebro i form af 100 mm polystyren.Side 122

HUS49På taget er afsluttet med tagkrydsfinér og to lag tagpap. Tagkonstruktionen er uventileret. Indvendigter monteret ISOVER Vario Duplex Klimamembran og derefter et installationslag på 45 mm i vægge og145 mm i lofter afsluttet med 18 mm OSB plade og 13 mm gips. Det lufttætte lag dannes i vægge ogtag af dampbremsen og i dækket af den støbte betonplade.Skillevægge er monteret uden påinstallationslaget, så de kan flyttes,uden at lufttætheden ødelægges.Der er en fold af cirka 5 cm overskydende materiale i hvert hjørne for at sikre, at membranen ikkegaber ud mod vinduespladerne. Kraven er efterfølgende tapet sammen med dampbremsen, indenOSB pladen er monteret.Udvendigt er der skummet og fugetmellem vindue og rammekonstruktionfor at minimere kuldebroen.Sålbænken er udført af zink.Dækket er isoleret med 2 x 220 mm polystyren.Kraftige dorne til montage af rammekonstruktionener indstøbt i fundamentet.Side 123

KonstruktionerTagterrasseVed den tilbagetrukne tagterrasse udgør terrassedækket taget over den ene ende af stuen. Her er den tykke tagkonstruktion en udfordring, daman af flere grunde bør undgå, at tagterrassens tagpapdækkede bund er højere end gulvniveau i overetagen. I dette hus er det valgt at havesamme loftshøjde overalt og dermed have samme tykkelse på etageadskillelsen som på tagkonstruktionen. Den ekstra plads er udnyttet til at føreinstallationerne i. Afvanding fra tagterrassen sker ved en gennemføring ud til en faldstamme på østfacaden.OvenlysOvenlys fra VeluxU w= 1,0U g= 0,50U f= 1,50Ovenlyset, der er et pultlys, har to funktioner. Dels giver det godt dagslys ned over trappen og til den centrale del af huset.Dels indgår det i strategien for sommerkøling, hvor ovenlyset kombineret med små trækruder i alle opholdsrum kangive en effektiv naturlig krydsventilation. Både trækruder ovenpå og ovenlys kan stå åbne ­ også når huset forlades.Facadeisoleringg = 0,45På dette hus er løsningen med facadepuds direkte på hård mineraluld udført som forsøg, idet der kun er brugt 80 mm ISOVER Facadeisolering udenpå krydsfinéren, hvor der normalt anbefales minimum 120 mm. Der er indbygget fugtmålerondeller, så fugtforholdene i væggene kan følges i årenefremover. Hvis forsøget lykkes, vil det blive lettere at lave en god vinduesmontering uden kuldebroer med normal eller smal sålbænksbredde.RammekonstruktionSide 124De momentstive rammer er udnyttet i det arkitektoniskeudtryk. Ved bagkanten af tagterrassen føres lasten frataget ned gennem søjler, der er udnyttet som en dekorativrumdeler i stuen. I det store sydvendte vinduespartier søjlerne i ydervæggen med til at give en markantinddeling.

HUS49Efterklangstid2,521,510,50125 hz 250 hz 500 hz 1000 hz 2000 hz 4000 hz 8000 hzFrekvensDagslys spisestue18,00%16,00%14,00%12,00%10,00%8,00%6,00%4,00%2,00%0,00%0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50Afstand fra væg [m]Graf 1 , efterklangstid stue. Graf 2, dagslys spisestue. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse” afTine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet økonomisk af Realdania.Ydervæggene er 480 mm tykke. Det var tidligt et fælles måli teamet at finde en løsning, hvor ydervæggen blev så tyndsom muligt.Kun i trappehullet fornemmer man, hvor tykt etagedækket er.Side 125

RADIATORInstallationerFRISK LUFT »UDKAST «LUFT » LUFTVGV« UDSUGNING» INDBLÆSNINGVVB60°CVBVVP50 M JORDRØRGULVVARMEInstallationen består af Nilans kompaktanlæg med en indbygget elpatron til opvarmning af brugsvand og vand til gulvvarmesystem. Opvarmningenaf huset sker primært ved hjælp af ventilationsluft, som forvarmes gennem et 50 meter langt jordrør. Der er gulvvarme i badeværelserneog en radiator i køkken­alrum til eventuel brug i spidsbelastningsperioder. Oprindeligt havde man talt om at installere et jordvarmesystem. MenNilans anlæg blev foretrukket af økonomiske årsager.Luftindtaget er placeret i carportens nordlige gavl. Luften ledes via jordrør til installationen. Udsugningsluften kastes ud via en traditionel hættepå taget. Alle øvrige installationer føres gennem en udsparing i fundamentet og op gennem dækket i teknikrummet. Teknikrummet er placeretcentralt i boligen for at opnå kortest mulige føringsveje. Luften distribueres rundt i boligen via spirorør placeret i etagedækket. Både indblæsningsogudsugningsventiler er placeret i loftet.Side 126

Ingeniørens ordVed første møde var intet tegnet. Strategien blev at udnytteog optimere bygningens passive egenskaber først og så derefteroptimere energiforsyningen.Delmål undervejs gav en base at arbejde ud fra.Skitseberegningerne startede i BE06, men det er for usikkerti forhold til de beregninger, der laves i PHPP. Kuldebroer, ogtætheden har stor betydning for resultatet.HUS49Huset er projekteret med relativt små vinduer, og så var tankenat gøre dem større, hvis der var plads i energiberegningen.Arkitekten har kunnet ringe og spørge, om de kunne ”skrue”på det ene eller andet.Der var et ønske om, at alle rum skulle have dagslys ind fra tosider, men det var der ikke plads til i energiberegningen. Endvidereblev der fjernet vinduer mod nord, som blev placeretmod sydøst og sydvest. Her træder forskellen mellem PHPPog BE06 meget kraftigt frem. BE06 beregner ikke solbidragetpræcist nok.Skorstenen i midten af huset var tiltænkt en skorstenseffektog naturlig ventilation, men endte som et pultlys med naturligventilation.Ovenlyset er en del af komfortoplevelsen, idet det trækkerdagslyset ned midt i boligen.Det har været svært at finde en VVS­mand, der ville benytteikke VA­godkendte aggregater, men det løste sig senere.Teknikrummet er placeret med indgang fra stuen. Det kræver en ekstragod lyddør.På grund af det energimæssige måtte vi gå fra lambda 37isoleringsmateriale til lambda 34.Hvis huset skulle bygges i dag, ville valget af varmeinstallationmåske falde på et jordvarmeanlæg.Huset har opvarmningsmuligheder i gulvet på begge badeværelser og en radiator placeret i stuen. For at minimere elforbruget i husholdningen erder valgt energisparepærer overalt, bevægelsessensorer på en del af den faste belysning samt hårde hvidevarer i bedst mulige energiklasse.Side 127

Stenagervænget 51Side 128

HUS51ProjektudviklerArkitekt Finn PripVibevænget 34800 Nykøbing FTelefon 54 82 98 74www.finnprip.dkIngeniørEsbensen Rådgiv. Ingeniører A/SMøllegade 54-566400 SønderborgTelefon 73 42 31 00www.esbensen.dkArkitektArkitekt Finn PripVibevænget 34800 Nykøbing FTelefon 54 82 98 74EntreprenørVilla VisionAarøsundvej 276100 HaderslevTelefon 70 27 33 88www.villavision.dkRum til refleksionSide 129

Stenagervænget 51Komfort Huset, der er beliggende på Stenagervænget 51, er bygget som et lavenergiklasse 0 hus. Oprindeligt var huset projekteretsom et passivhus, men på grund af et skifte af hovedentreprenør har det ikke været muligt, at få den nye byggeansvarlige til at garanterefor bl.a. lufttætheden i byggeriet. Huset er bygget som et lavenergiklasse 1 hus, hvorpå der er monteret ca. 25 m 2 solceller.Solcellerne kan stort set producere den energi huset skal bruge til opvarmning og varmt vand. Huset er således bedre end den typeboliger, som vi forventer, der bliver minimumskravet i bygningsreglementet i 2020.Rammekonstruktion med facadepudsSyd Vest Øst NordVinduer Areal Varmetab ved transmission kWh/år Tilskud ved solindfald kWh/årVinduer mod nord 3,1 m 2 7,7 % 279 58Vinduer mod øst 5,7 m 2 14,2 % 469 286Vinduer mod syd 19,6 m 2 48,9% 1349 2250Vinduer mod vest 6,4 m 2 16,0 % 530 272Ovenlysvinduer 5,3 m 2 13,2 % 746 360I alt 40,1 m 2 3373 3225Kilde: PHPP beregningSide 130

Arkitektens ordBygningen er kompakt i et plan for at minimere overfladen iforhold til det indvendige volumen.En plan tagflade er vippet over en akse øst/vest, så huset har ensidigtaghældning mod syd til indbygning af solceller og ovenlys.Tiltning af tagfladen giver mulighed for etablering af et tagrumtil teknik og opbevaring mod husets nordside og giver øget rumhøjdei opholdsrummene.Huset er hævet ud af et let skrånende terræn og drejet pågrundarealet til en direkte syd-orientering for at opnå maksimaltsolindfald på solcellerne på tagfladen og maksimalt varmetilskudgennem vinduesarealerne i sydfacaden.Indretningen er disponeret med henblik på en moderne familiesbehov for fællesskab, aktiviteter og rum til refleksion og hvile.Rummene er organiseret omkring ”dagslysakser” i retningenøst/vest og mod syd, så man oplever dagslysets skiften hen overdagen og frit udsyn til omgivelserne, der nærmest bliver en delaf huset. Adgangs- og vådrum er placeret i husets nordside. Opholdsrummed døre og vinduer er orienteret mod øst, syd og vestmed direkte adgang til terræn.Mod øst findes en morgenterrasse med et udebad i tilknytningtil soveværelset og med udsyn over ådalen. Fra opholdsrum ogbørneværelser mod syd er der adgang til en terrasse og modvest til et udekøkken med aftensol. Forældrerum og børnerumforbindes via et fælles aktivitetsrum med tilknytning til køkken/opholdsrum.Et stort tagudhæng over vinduespartierne til børneværelsernepå sydfacaden danner solafskærmning for at begrænse varmetilskudeti sommerhalvåret og tillade maksimalt solindfald ivinterhalvåret. Over vinduespartiet til opholdsrummet er dermonteret en markise som kan regulere solafskærmningen.HoveddataPHPP verifikationsdataRumvarmebehov 20 kWh/m 2 årPrimært energibehov i alt 87 kWh/m 2 år- uden husholdnings-el 40 kWh/m 2 årVarmelast 14 W/m 2Overtemperatur 3 %BE06 beregningRumvarmebehov 16,1 kWh/m 2 årEnergibehov 40,6 kWh/m 2 årBlowerDoor testresultat 0,60 h -1BlowerDoor testresultat 0,44 l/s/m 2BygningskroppenNetto etageareal 145 m 2Brutto etageareal 160 m 2Andel vinduesareal/bruttoetageareal 25 %Areal klimaskærm 563 m 2KonstruktionerneVarmekapacitet (PHPP) 60 Wh/m 2 KU-værdierYdervæg 0,072 W/m 2 KTag 0,060 W/m 2 KDæk 0,086 W/m 2 KΨ-værdierFundament 0,100 W/m KFundament ved døre/vinduer - W/m KSamling ydervæg/tag -0,043 W/m KSamling ydervæg/ydervæg -0,043 W/m KVinduerneFabrikat: Vildbjerg VinduerRammetype: TræRuder: Krypton fyldtU g0,52 W/m 2 KU f1,49 W/m 2 KU w(vægtet gennemsnit) 1,02 W/m 2 KSolvarmetransmittans (g-værdi) 0,49Vindueslysning dybde 100 mmInstallationenLavenergiklasse 1Fabrikat: Ventilation: Genvex GE premiunVarmepumpe: Vanvex 185/5Kompakt aggregat NejBehovsstyret ventilation JaEffektivitet luft til luft VGV 76,9 %Gennemsnitlig luftskifterate 0,30 h -1Gennemsnitligt vent. flow 110 m 3 /hJordrørsystem (luft) 90 mJordslange (væske) 80 mSolfanger - m 2Solceller 25 m 2Distribution ventilationsluft: Spirorør i forsænket loftPlacering luftindtag:I havenDistribution vandbåret varme: Gulvvarme i badeværelsetEmhætte:Direkte til det friHUS51Side 131

KonstruktionerTagTagelementerne er bygget op af plankespær, isoleret med 400 mmISOVER og afsluttet med 50 mm krydslægtet lag, og tagpap påkrydsfiner. Tagelementet er suppleret med et 95 mm nedforskallet lagder bruges til fremføring af installationen og montage af indbyggedespots.Væg og vinduerVæggene er bygget op af 80 mm massivtræselementer med 13 mmgips plade indvendigt og 12 mm OSB plade udvendigt. Det lufttættelag udgøres af OSB-pladen.FundamentFundament og krybekældervæg er udført af fundamentsblokke udstøbtmed beton. Fundamentets top er afsluttet med et lag murpap.Side 132

HUS51Ovenpå taget er opbygget en stålkonstuktion beklædt med træ. Konstruktionen bærer de to store ovenlys samt de 25 m 2 solceller der forsynerhuset med el til at drive installationen.El-kapler kan derfor uden videre fræses ind i gipspladen og massivtræselementet. Udvendigt er væggen isoleret med 2x 245 mm ISOVER, ogafsluttet med 9 mm vindgips, et ventileret hulrum og en 16 mm fibergips med puds. Vinduerne er monteret ud for isoleringslaget og tætnet indmod OSB-pladen med en krave og tape. Sålbænken er udført i zink.Derefter er de færdige gulvelementer lagt ud og samlet. Ovenpå dampbremsen er der udlagt bundremmetil vægelementerne samt strøgulv. Dækket er isoleret med 400 mm ISOVER og yderligere 95mm under strøgulvet. Den øverste del af krybekældervæggen samt gulvelementets kant er isoleretmed 150 mm polystyren og afsluttet med sokkelpuds.Side 133

InstallationerLUFT » LUFTVGV»VPFRISK LUFTUDKAST «« UDSUGNING» INDBLÆSNINGVVB60°CGULVVARMEVPVBV3 X 30 M JORDRØRInstallationen består af et todelt Genvex anlæg. Denne ene del, ventilationsanlægget, sørger for opvarmning af huset. Luften hertil leveres via envarmepumpe. Den anden del, også med egen varmepumpe, leverer varme til brugsvandet. Luften til begge anlæg forvarmes i jordrør. Der er tre 30meter lange rør. I ventilationsrørene, som leder luften ud til det enkelte rum i huset, sidder en varmeflade, der varmer luften yderligere op.Der er gulvvarme i badeværelset, som får vand fra brugsvandsanlægget.Luftindtaget er placeret i haven. Afkastventilerne er anbragt i nordfacaden. Indblæsningsluften føres gennem jordrør til varmegenvindingsaggregatet,der er placeret i loftrummet indenfor det lufttætte og isolerede lag. Luften distribueres i en individuel kanal til hvert rum. Der er lyddæmperemellem aggregatet og rummene. Ventilerne er placeret højt i alle rum. Fortrinsvis i væggen eller loftet direkte ind til loftrummet, hvor aggregateter placeret. Varmepumpen til det varme brugsvand og varmtvandsbeholderen er placeret i et teknikrum med adgang fra stue/køkkenområdet.Her er der også blevet plads til en skabsfryser. Kontrolpanelet viser status og er enkelt at betjene.Side 134

Massivtræ – et bæredygtigt alternativAf arkitekt Finn PripTræ har til alle tider været anvendt som byggemateriale ibyggeriet.I Danmark er træ ikke anvendt i bygningskontruktioneri samme omfang som i vore nordiske nabolande. Et nyerealternativ til byggeriet i Danmark er anvendelsen af massivetræelementer.Massive træelementer har åbenbare miljø- og energimæssige,statiske og økonomiske fordele. Massivtræelementer er konkurrencedygtigtsom byggemateriale, da de er fabriksfremstilletaf billigt, usorteret træ med en relativ simpel produktionsteknik.Massivtræeselementer bearbejdes som fladeelementerog som volumenelementer til byggeriet.På byggepladsen opstilles massive træelementerne hurtigt oglet i et tørt arbejdsmiljø og byggeriet kræver ingen efterfølgendeudtørring, er klart til efterfølgende overfladebehandlinger.Massivtræelementer opstilles med simpel afstivning på enfodrem og sømmes eller skrues sammen.Alle dør- og vindueshuller er tilvirket fra fabrik og afstivningenkan fjernes når tagskiven eller skillevæggene giver den endeligestabilitet.Træet har en lav varmeledningsevne og et massivtræelementer isolerende samtidig med høje varmeakkumulerendeegen skaber, som kan virke som en varmebuffer. Varmetabsberegningerog komfortvarmen er gennemsnitlig ca. 3grader lavere end normalt ved brug af massivtræelementer ibygnings konstruktionen.Massivtræelementer har fugtregulerende egenskaber ved atabsorberere og afgive rumfugt og udjævner fugtfrekvenseni en bygning over døgnet. I bygningskonstruktioner med træelementerer den relative fugtighed stabil med udsving på 5-6%i det komfortable område omkring 55% relativ fugtighed.Udjævningen af rumluftens relative fugtighed skyldes træelementernesevne til at absorbere og afgive fugt.Dette er begrundelsen for den høje komfortoplevelse og detlavere varmeforbrug.Massive træelementer kan anvendes som terrændæk udlagtpå trykfast isolering til erstatning for et betonlag og som krybekælderdækmonteret med isolering på undersiden udlagt på enventileret krybekælderkonstruktion.Træ kan brænde, men det brænder langsomt, stabilt og forudsigeligt.Som konstruktionsmateriale har træ meget gode egenskabertil opfyldelse af funktionskravene til brandmodstand ogformstabilitet. Massivtræelementer bibeholder træet brandtekniskeegenskaber og ved brand er forkulnings-hastighedenlangsom, 0.67 mm pr. minut og dette bevirker, at konstruktionenkan opnå høj brandmodstand og bevare bæreevne ogstabilitet i lang tid.De høje krav til lydreduktion i moderne byggeri iagttages oftesom et særligt problem. Ved anvendelse af massivtræelementeti en etageadskillelse i kombination med et overliggendebetonlag, en svømmende gulvkonstruktion eller på undersidenmonteret med pladebeklædning og isoleringsmateriale - opnåsen økonomisk løsning med den nødvendige luftlyds- ogtrinlydsreduktion.HUS49DONG Energy har sponseret 25 m 2 solceller, der har en optimal placering, på husets sydvendte tagflade. Solcellerne producererel til husets eget forbrug. Når der er overskud ”løber el-måleren baglæns”. Uden bidrag fra solcellerne har huset i henhold tilBE06 beregningen et energibehov på 40,6 kWh/m 2 år. Med solcellebidraget indregnet er behovet 1 kWh/m 2 år. Var huset blevetet passivhus, som oprindeligt planlagt, ville det med solcellernes hjælp have produceret et overskud af el, altså været et +hus.Der er valgt hårde hvidevarer i bedste energiklasse, og LK’s IHC boligpakke sørger for intelligent elstyring. Ovenlyset er en del af komfortoplevelsen,idet det trækker dagslyset ned midt i boligen og giver mulighed for naturlig ventilation.Side 135

Side 136PROJEK

TERINGSide 137

DesignprocessenNår et passivhus skal designes er det vigtigt, at starte med attage alle de passive tiltag i ed, såsom at optimere bygningensudformning og solindfald, og minimere varmetabet. Først derefterkan de aktive tiltag som installationen optimeres.At designe et passivhus kan betragtes som en projektering eftervægtskålsprincippet. Det er hele tiden et spørgsmål om at fåligevægt i de tiltag, der giver plus, og de tiltag der giver minus ienergiregnskabet. Alt kan lade sig gøre, det koster bare.I det følgende vil vi gennemgå designprocessen og de enkeltetrin igennem planlægningsfasen og udførelsen, opdelt efterbygningens udformning, klimaskærmen, komforten og installationen.Erfaringerne og billederne er alle fra KOMFORT HUS projekteti Skibet ved Vejle og repræsenterer et bredt udsnit af, hvordandet kan gøres. Men det vil altid være nødvendigt at drage sineegne erfaringer og bruge sin sunde fornuft, når andres idéerovertages og anvendes.Optimerde aktive tiltagHold på varmenUdnyt de passive tilskudPassive tiltag kommer før aktive tiltag, deraf navnet passivhus, men dette giverligeså stor logik i dagens byggeri. Udnyt først de passive tilskud, der ikke kosternoget men er der alligevel. Sørg så for at holde på energien inde i huset, før detsidste energibehov løses med aktive tiltag.Vi håber, dette vil inspirere til at komme i gang med energieffektivtbyggeri. Det er ikke så svært, når det først er prøvet– og rådene kan nemt overføres til, og dermed effektivisere,dagens byggeri.Højt til loftetGulvvarmeStore vinduespartierMasser af pladsMere effektivvarmegenvindingBedre væg/loftisoleringBedre U-værdipå vinduerMindre kuldebroved sokkelJordvarmeAt projektere et passivhus, eller for den sags skyld et energieffektivt hus, er altid et spørgsmål om balance. Alt kan lade sig gøre, men ønskes der højt til loftet eller karnapper,koster det på energibalancen og der må mere isoleres bedre eller findes bedre samlingsdetaljer.”Konsortierne har erfaret, at det er vigtigt, at alle faggrupperinddrages fra de første idéer, så de kan opnå den mestoptimale vidensdeling.”Kilde: ”Erfaringer med designprocessen i KOMFORT HUSENE”af Camilla BrunsgaardSide 138

Saml alleaktører ogfastsætenergikravUdnytden passivevarmeBegrænsvarmetabetTænkkomforttiltag indOptimerinstallationerneKOMFORT DESIGN ­ Netop fordi energieffektivt byggeri er en balance mellem, hvad der er plus og minus i energiregnskabet, er det vigtigt at starte projekteringen iden rigtige rækkefølge, ellers kan det blive svært at redde energiregnskabet længere henne i processen.Inddrag alle aktørerDesignprocessen er ikke arkitektens alene, som tilfældet er medtraditionelt byggeri.Alle aktører i et lavenergiprojekt er nødt til at mødes for at afstemmeformål og forventninger, så alle ved, hvad det handlerom. Igennem hele processen er det vigtigt at holde et vågentøje med, hvad der sker med energibalancen, når der tages nyebeslutninger. Og allerede på første møde skal der tages beslutninger,som herefter er svære at ændre.Ved udbudsmaterialet bør man som bygherre inkludereforholdsregler for kvalitetssikringen, specielt med hensyntil beregningen af energibehovet og lufttæthedsmålingen(BlowerDoor­testen).Vælger man at certificere huset efter passivhusstandarden, skalbyggeriet kvalitetssikres fra starten.Designprocessen er fulgt tæt igennem hele KOMFORT HUSprojektet, læs mere i artiklen ”Erfaringer med designprocessen iKOMFORT HUSENE” af Camilla Brunsgaard.Tjek varmebehovet undervejsDet er vigtigt hele tiden at holde øje med, hvad der sker medenergi balancen, når der tages nye beslutninger, eller vinduetlige flyttes til et andet verdenshjørne. Derfor skal der allerede pådette tidlige tidspunkt foretages en foreløbig energiberegning,og den skal nøje følges igennem hele projektet og derfor enderdialogen mellem aktørerne også med at være fortløbende.Foretag en foreløbig PHPP beregning og tjek om de 15 kWh/m 2 årkan overholdes, inden du går videre.”Konsortiernes råd til andre designere og rådgivere ergenerelt, at vi i fremtiden skal arbejde tættere sammen frastarten, vi skal se det som en fælles opgave som vedkommeralle parter af design­ og byggeprocessen og vi skal tænke detekniske aspekter ind i arkitekturen fra start.”Kilde: ”Erfaringer med designprocessen i KOMFORT HUSENE”af Camilla BrunsgaardSide 139

DesignprocessenKomfort Design – Trin for trinDesignprocessen Side 1381. Komfort Design - Trin for trin Side 140a. Inddrag alle aktørerb. Tjek varmebehovet undervejsKonceptet2. Opstart Side 144a. Indkald alle involverede til opstartsmødeb. Fastlæg energikravet til bygningenc. Fastlæg andre overordnede krav til bygningend. Vælg byggekonceptBygningens udformning3. Placering på grunden Side 146a. Orienter huset mod sydb. Ved skrånende terræn placeres bygningen på sydsidenc. Undgå skygge på sydfacaden fra nabobygninger,højdedrag eller træer­ Undgå skygge på vinduerne om vinterend. Tjek lokalplanen4. Bygningskroppen Side 150a. Vælg en kompakt udformningb. Vend en stor del af vinduesarealet mod syd(for fritliggende enfamilehuse bør tilstræbes 40%)c. Vælg en effektiv solafskærmning, så direkte sol påvinduesglasset undgås om sommeren­ Sikre et godt dagslys5. Planløsningen Side 158a. Fastlæg grænsen for det opvarmede arealb. Planlæg rumfordelingen så værelser, der ønskeskøligere end resten, orienteres mod øst og nordc. Placer teknik­ og vådrum, så føringsvejen for rørog ventilationskanaler bliver kortest muliged. Afsæt god plads til teknikrum6. Tjek varmebehovet Side 161a. Foretag en foreløbig PHPP beregning og tjek om de15 kWh/m 2 år kan overholdes inden du går videreKlimaskærmen Side 1627. Konstruktioner Side 164a. Design hovedkonstruktionerne­ Fundament og terrændæk Side 168­ Væg Side 178­ Tag Side 186­ Altaner, carporte, terrasser mv. Side 192b. Fastlæg opbygning og U­værdier8. Føringsveje Side 194a. Isoler og lyddæmp føringsvejene9. Vinduer Side 196a. Vælg vinduestype /fabrikat– oplukkesystemb. Fastlæg U­værdier og g­værdierc. Vælg princip for indbygning i ydervæggen:placering i forhold til facadeplanet ogmontagemetode10. Kuldebroer Side 202a. Fastlæg strategi for at undgå kuldebroer,ved samlinger i hovedkonstruktionerneog ved samling omkring vinduer og yderdøre11. Lufttæthed Side 204a. Fastlæg placeringen af det lufttætte lagb. Design detaljerne for samlinger ihovedkonstruktionerne og ved samlingomkring vinduer og yderdøre12. Knudepunktsdetaljer Side 210a. Projekter knudepunktsdetaljerne,ud fra de besluttede principper13. Tjek kuldebroer og lufttæthedslaga. Gennemgå detaljetegningerne nøjeog tjek om detaljerne er bygbare,uden væsentlige kuldebroer og opfylderkravene til lufttæthedb. Lav 2D eller 3D beregning af kritiske kuldebroerSide 140

14. Tjek varmebehoveta. Foretag endnu en foreløbig PHPP beregning,nu med de endeligt fastlagte U­værdier, linietabog g­værdierb. Tjek varmebehovet, varmelasten og risikoenfor overtemperatur15. Besluta. Er den opnåede ydeevne god nok ellerskal der pusles mere med bygningskroppenog klimaskærmen inden installationen fastlæggesKomforten16. Varme Side 21617. Lyd Side 218a. Sørg for en god lydisolering og lydreguleringså der ikke opstår støj internt i rummet, imellemrummene eller fra installationer18. Lys Side 220a. Sørg for et godt dagslys i alle rum19. Luft Side 222Installationen20. Strategi for opvarmning Side 228og varmt brugsvanda. Kompaktaggregat eller enkeltkomponenterb. Luft­ eller vandbåret distributionc. Det varme brugsvand21. Ventilation Side 232a. Behovsstyret ventilationb. Naturlig ventilationc. Kølingd. Jordrør22. Husholdingsel Side 233a. Tilstræb et lavt el­forbrugSide 141

Designprocessen- artikelErfaringer med designprocessen i KOMFORT HUSENEAf Camilla Brunsgaard, Ph.D. stipendiat, Aalborg Universitet, Institut for Byggeri & Anlæg.Det generelle mål i en designproces er som oftest at designeflotte æstetiske bygninger, der samtidig opfylder vores komfortogenergikrav. Dette resulterer ofte i en kompleks designproces,hvor mange parametre skal tages i betragtning samtidig for atfå designet til at ”gå op i en højere enhed”.Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan designprocessenog samarbejdet gribes an. Erfaringerne fra KOM-FORT HUSENE viser, at processen kan forbedres og optimeresved at arbejde med den Integrerede Designproces.Bygherre}ArkitektIngeniørEntreprenør…ProgramSkitseringKoncept designProjekteringUdførelse”Da KOMFORT HUSENE skulle ramme noget, som både er standardi forhold til danske typehuse og samtidig noget, som entreprenørenkunne deltage i konkurrencen med - og endvidere en lav pris,var der mange bindinger i forhold til det arkitektoniske. ... Den tekniskedel er den tungeste ved et enfamiliehus i et plan, synes jegsom arkitekt. Den betyder, at man ikke bare sætter sig ned og tegnermed en løs hånd. Man tegner et rektangel og sender tegningentil ingeniøren og spørger: ”Er det bedre nu?” Men det er der jo ikkemeget arkitektur i. ”Skal det være lidt lavere?” ”Åh, ja, 20 cm lavereloftshøjde” ... Det har været en udfordring at tænke arkitektursamtidig med, at man tænker passivhus i et plan ...” En arkitekt.Alle konsortier siger at de arbejdede tætsammen fra starten … men der var megetforskellige tolkninger af dette.Type 1Type 2 Type 3Den integrerede Designproces – en iterativ procesAlle konsortier udtaler, at de har haft et tættere samarbejde frastarten, end de plejer, men måden, man har arbejdet sammenpå, har varieret meget. I nogle konsortier har der været inddragetén aktør mere i starten, i andre flere aktører, for eksempelbåde arkitekt, ingeniør og entreprenør, og i nogle tilfælde ogsåleverandører.Derudover har det været forskelligt, hvor meget indflydelse, deenkelte aktører har haft på udviklingen af designet - og hvornåri processen.Senere+Arkitekt og ingeniører samlet fra start,men den ene har stadigstørre indflydelsepå designet end denanden. Senere bliverflere aktører inddraget.Udgangspunktet erdet interdisciplinæresamarbejde, men designeter stadig primærtpåvirket af énaktør.Løbende+Alle aktører arbejdersammen om alleaspekter fra starten iet interdisciplinærtsamarbejde. Løbendeinddrages specialisterog underleverandøreri processen.Konsortierne har erfaret, at det er vigtigt, at alle faggrupperinddrages fra de første idéer, så de kan opnå den mest optimalevidensdeling. Ellers kan der opstå frustrationer hos aktører, somikke føler, de kan få deres faglighed tilstrækkeligt indarbejdet.Dette kan eksemplificeres ved følgende citater:”Jeg synes, det var lidt ærgerligt, at vi fra starten havde bundetos til, hvordan huset skulle se ud, hvilke installationer, der skullevære, og hvad det skulle koste. For det var inden, vi havde nået atregne på noget og på et tidspunkt, da vi ikke vidste så meget ompassivhuse. Havde vi haft den viden, vi sidder med i dag, kunne vihave ændret lidt ved vinduerne. Men nu havde vi jo bundet os tilden arkitektoniske idé.” En ingeniør.Svært at tilgodese alt- men det kan lade sig gøreCitaterne viser fint, at det i designprocessen med passivhuse kanvære svært at tilgodese alle aspekter samtidig. De arkitektoniskekvaliteter kan nemt bliver elimineret af de hårde tekniske krav,men på den anden side er det også svært at integrere de tekniskeaspekter, hvis arkitekten har frihed til at designe, hvad han/hun lyster, og ingeniør og eventuelt entreprenør først inddragesi projekteringsfasen. Et konsortium, som synes, de har haft engod proces, beskriver deres tilgang således:”Vi tænkte ikke først på arkitektur, for dernæst at eftervise, atenergiberegningen kunne holde. Vi lavede nogle skitseringer ogregnede og tænkte teknik. Så lavede vi ændringer og tænkte teknikigen og regnede energi og kiggede på, hvordan vi praktiskkunne udføre byggeriet ... Det gjorde vi sådan lidt i nogle trin heleSide 142

tiden, men hvor vi hele tiden forsøgte at holde de der ting i fokuslidt på samme tid kan man sige - i stedet for at prøve og lappe pådet eller hente det ind på et tidspunkt, hvor det i virkelighedenville være svært at få det integreret.” Et konsortium.Dette kan oversættes til, at det er vigtigt at lave et koncept frastarten, som er holistisk i sin natur ­ altså at der i det formmæssigehovedkoncept også er tænkt komfort­ og energitekniskeaspekter ind. Det, der kan gøre processen og samarbejdet svært,bunder blandt andet i arkitektens og ingeniørens forskellige fagligetraditioner.Arkitekten er generalist og arbejder primært inden for det kvalitative(bløde) fagområde, der udover arkitektur og æstetik ogsåomfatter funktionalitet, sociologi, psykologi, sundhed med mere.Ingeniøren derimod er specialist og arbejder med det kvantitative(hårde) fagområde, som ofte er et meget afgrænset område.Derfor er det vigtigt, at designteamet åbner op for hinandensfagligheder, så der skabes en indsigt og interesse for hinandensviden, hvilket er vigtigt for at tillade en mere integreret designproces,som kan giver et mere holistisk design.Udover at arbejde tæt sammen og åbne op for hinandens faglighederer værktøjer til at eftervise de energi­ og komfortmæssigeforhold også en vigtig del af processen.Alle konsortier har anvendt beregningsværktøjet PHPP både iskitseringsfasen og i projekteringsfasen for at sikre sig, at designetbevægede sig i den rigtige retning for til sidst at kunneopfylde passivhuskriterierne. PHPP kan også anvendes til at undersøgekomforten i forhold til risikoen for overophedning, mendenne beregning bør dog i nogle tilfælde suppleres med en dynamiskberegning i et simuleringsværktøj for at studere forholdenemere indgående.I forhold til undersøgelse af de lyd­ og lysmæssige forhold er deri størstedelen af husene taget beslutninger på baggrund af 1)erfaringer og 2) løsninger, som konsortierne mener, imødekommerkendte problem fra andre byggerier.Konsortiernes erfaringer baserer sig på eksisterende byggeri, ogde er desværre ikke nødvendigvis repræsentative i forhold til passivhusbyggeriet.Derfor er det vigtigt, at man i passivhusbyggeristøtter sig til værktøjer og/eller specialekspertise gennem processenfor også at sikre, at de komfortmæssige aspekter er løst.Brug en Design FacilitatorI nogle processer er det foreskrevne måske ikke nok for at skabeen god proces og et godt resultat. Derfor kan et yderligere tiltagfor at styrke den integrerede designproces være at bruge en DesignFacilitator.En Design Facilitator skal have det overordnede overblik og opdageproblemer og uafklarede spørgsmål i processen og gøredesignteamet opmærksom på dem. For eksempel om designteamethar taget højde for tilstrækkelige dagslysforhold, om deter ved at miste nogle af de tiltænkte arkitektoniske kvaliteter,eller hvordan efterklangstiden er i de forskellige rum?En Design Facilitator skal have en interdisciplinær profil, som forstårbåde det tekniske og arkitektoniske sprog. En sådan profil vilenten kunne tilegnes gennem betydelig erfaring med arkitekturog de tekniske aspekter inden for lavenergibyggeri eller gennemen uddannelse inden for en interdisciplinær studieretning, somkombinerer arkitektur­ og ingeniørvidenskaben.Design Facilitator eller ej, så er det først og fremmest vigtigt, atbranchen begynder at arbejde mere sammen end den alleredegør ­ især i de tidlige faser af designprocessen.En barriere ligger måske i, at arkitekterne beskytter deres egetfagområde, og ingeniørerne er bange for at træde ind på arkitekternesterritorium.En anden barriere er, at hverken arkitekter eller ingeniører er trænetpå udannelsesinstitutionerne i at arbejde integreret. Noglegange kan man godt få en fornemmelse af, at parterne i branchenikke har tillid til og er åbne over for hinanden. Men netopåbenhed er vigtig for at få en god integreret designproces.Reference: (Brunsgaard, C, Knudstrup, M & Heiselberg, P 2009,’The First ”Comfort Houses” in Denmark: Experiences of differentdesign processes’, I PLEA 2009 : Architecture Energy and theOccupant’s Perspective: Proceedings of the 26th InternationalConference on Passive and Low Energy Architecture, 22-24 June2009, Québec, Canada, Université LAVAL, Québec, Canada.)Konsortiernes råd til andre designere og rådgivere er generelt,at vi i fremtiden skal arbejde tættere sammen fra starten, viskal se det som en fælles opgave som vedkommer alle parteri design­ og byggeprocessen og vi skal tænke de tekniskeaspekter ind i arkitekturen fra starten.Side 143

KonceptetOpstartOpstartsmødetVed opstart af et passivhus­ eller lavenergiprojekt er første step atsætte projektets aktører stævne. Det er ved første møde, det skalbesluttes, hvilket energimål bygningen skal opnå, idet det er megetsvært eller nærmest umuligt at ændre energimålet fra lavenergiklasse2 til lavenergiklasse 1 undervejs i processen ­ og et passivhuskræver fuld fokus fra start.Det er også på første møde, at byggekonceptet skal fastlægges, såde rigtige aktører kommer med fra starten.EntreprenørenArkitektNår energimål og byggekoncept er bestemt, skal bygningen placeresbedst muligt på grunden, bygningskroppen fastlægges, ogplanløsningen optimeres.RådgiverEnergiberegnerDialogen mellem aktørerne skal opretholdes gennem hele forløbet.”Keep it simple.””At bygge passivhuse er ikke en videnskab. Det handler primærtom at bruge sin sunde fornuft. Man skal passe på ikkeat gøre det for avanceret, så alle får et distanceret forhold tildet ­ også dem, der skal købe huset.””Byggeri på pladsen eller levering som elementer kræver toforskellige tegninger.”Om huset bygges på stedet eller præfabrikeres har stor betydning for processen og detailprojekteringen. Huset kan bygges op af lette eller tunge præfabrikerede elementer,af rumstore kasser bygget på fabrik, af spær samlet på stedet eller ganske enkelt bygges på stedet.Side 144

Vælg byggekoncept - det forpligterValget af byggekoncept har betydning for, hvor lufttæthedsplanetskal lægges. Det har også betydning for kuldebroer og kanendvidere have indflydelse på varmekapaciteten.I træbyggeri indbygges lufttæthedslaget oftest bag en foring,der sikrer et installationslag på den varme side af dampspærren,hvor montage af eldåser, ­kabler, ventilationsrør og lignendekan ske uden at beskadige lufttæthedslaget.I muret byggeri vil en nedforskalling af loftet kunne sikrelufttætheden på samme måde som i træhuset, mens installationernei væggene kræver omhyggelig gennembrydning ogefterfølgende tætning af den indvendige væg. I betonbyggerikan installationerne være indstøbt i betonen.Hvis skillevæggene ikke er bærende, er det lettere at efterlevekravet om lufttæthed og linietab ved skillevægsfoden, mendenne løsning kan også give nogle konstruktive udfordringer.Tunge konstruktioner kan bedre fordele varmen rundt i huset,mens lette konstruktioner giver en større varmemæssig adskillelse.Betydningen af dette i et passivhus er nok begrænset, daman ofte vil leve med åbne døre i et hus, der har en jævn og enstemperatur i alle rummene.Tunge konstruktioner holder længere på varmen end lette. Detvil sige, at sommervarmen kan være sværere at ventilere vækend i lette konstruktioner, hvor konstruktionen hurtigere kølesned. Til gengæld kan de tunge konstruktioner lagre noget afvarmen i løbet dagen og afgive det om natten.Høj varmekapacitet giver risiko for problemer med langvarig overtemperatur om sommeren. Især hvis tunge og mørke konstruktioner rammes direkte af solindfaldet,som i dette tilfælde hvor en mørk teglvæg er direkte belyst fra store sydvendte vinduer uden solafskærmning. Høj varmekapacitet skal kombineres med en god solafskærmningog en mulighed for køling, enten via jordrør eller med effektiv naturlig natventilation.Side 145

BygningensudformningPlacering på grundenOrienter huset mod sydPlacer huset på grunden, så den åbne facade (vinduesfacaden)orienteres mod syd. Det er vigtigt at placere huset i forhold tilresten af bebyggelsen, så andre bygninger, højdedrag eller træerikke skygger for solen ­ specielt om vinteren, hvor solen stårlavest på himlen, og hvor dens stråler skal udnyttes optimalt tilat varme huset op med. I kuperet terræn bør huset så vidt muligtplaceres på sydsiden.Undgå skyggeLigger grunden i en dal med ringe sol eller i et beplantet områdeuden tilgang til solen, kan det være overordentligt svært at fåenergiberegningen til at gå op. Ved typehuse og andre tilfælde,hvor man i designfasen ikke kender placeringen på grunden, børvinduesarealerne fordeles mere jævnt, så følsomheden overforændring i orienteringen nedsættes. Der kan med fordel designesmed højtsiddende vinduespartier, så skygge fra nabogrunden fårmindre effekt, og klimaskærm og installation bør dimensionerestil ”worst case”.Tjek lokalplanenEnergieffektivt byggeri kræver, at lokalplanlægningen givermulighed for at placere de enkelte huse, så de ikke skygger forhinanden, og at alle husene kan drejes på grunden, så solen kanskinne på dem alle. Hvis grunden skråner mod nord, kræver detmere grundareal og bredere byggelinier, for at de enkelte husekan placeres uden at skygge for hinanden, mens det kan væreenklere på en sydvendt skråning. En solsimulering for huset ellerden kommende lokalplan kan være en god indikator for, om derkommer så meget sol på facaden, som man regner med.Skygge En udsat beliggenhed Nordvendte vinduerForhindre solvarmeindfald Giver varmetab på grund af vinden Giver et højere energiforbrugErfaringen fra KOMFORT HUS - projektetProjektet er gennemført på et areal, der allerede var byggemodnet,og hvor der var en lokalplan med ret stringente bebyggelsesregulerendebestemmelser; blandt andet et stramt byggefelt,naturligvis med den hensigt at forhindre naboer i at tageudsigten fra hinanden. Med den normale placering på grunden,hvor facaderne er parallelle med vejen, ville husene have skyggetfor hinanden i forhold til solindfald fra syd.På et fællesmøde puslede vi husenes placering på plads, så allekunne få sol fra syd. Det betød at vi måtte dreje nogle af husenei en skæv vinkel i forhold til vejen. Enkelte projekter måttederefter ændre på bygningskroppens udformning for at kunnevære på byggefeltet.Orientering i forhold til solindfald har betydning for alle typeraf lavenergibygninger, herunder for dagslyset i bygningen og foranvendelsen af udendørsarealer.Side 146

Nr 28Fritliggende enfamiliehuse er sværest at designe som passivhus,og derfor også mest sårbare ved placeringen pågrunden. Fritliggende Er der tale enfamiliehuse om etageboliger er sværest el. lign. kan at designe disse godt som passivhus,i karré så og de derfor har vinduer også mest mod sårbare nord og ved så placeringen de nederste påbyggeslejligheder grunden. beskygges Er der af tale naboejendommen.om etageboliger el. lign. kan disse godtbygges i karré så de har vinduer mod nord og så de nederstelejligheder beskygges af naboejendommen.NØSVNr 43Nr 37NSVNØSVFordelingen af vinduernes orientering i forhold til verdenshjørnerne, for 3 af KOMFORT HUSENE i Skibet.25,0Rumvarmebehov kWh/m 2 år20,015,010,05,0nr 28nr 37nr 430,0-90,0 -67,0 -45,0 -33,0 -22,0 -11,0 0,0 11,0 22,0 33,0 45,0 67,0 90,0Graferne viser, hvordan rumvarmebehovet ændrer sig, når 3 KOMFORT HUSE drejes på grunden. Rumvarmebehovet kan ændre sig op til 11 kWh/m 2 år. Når andelenaf sydvendte vinduer er over 40 % af det samlede vinduesareal ses den største variation i rumvarmebehovet.Side 147

Bygningens udformning- placering på grundenPassivhuse stiller nye krav til udstykningerTraditionelle parcelhuskvarterer er ikke vejen frem, når detgælder fremtidens energieffektive boliger, passivhusene.Det viser erfaringer fra Danmarks hidtil største udviklingsprojektinden for passivhuse, KOMFORT HUSENE i Skibet ved Vejle.”Når kommunernes byplanafdelinger tegner nye kvarterer,orienterer de ofte byggelinierne i forhold til gaderummet. Deter et meget godt koncept rumligt set. Men det betyder i mangetilfælde, at planlægningen ikke tilgodeser passivhuse, derkræver orientering mod syd og ikke må ligge i skygge af andrehuse,” siger Søren Riis Dietz, Bjerg Arkitektur. På vegne af KOM­FORT HUSENE har han placeret de 10 passivhuse på grundenei Skibet, så de udnytter den lavtstående vintersol optimalt, ogskygger minimalt for hinanden.Et passivhus har ingen traditionel varmeinstallation og er derforafhængigt af solindfald i vintermånederne. Da udstykningen iSkibet er udvalgt specielt til passivhuse, og bygherrerne i projektetsamarbejder om placeringen, er målet tilnærmelsesvisnået her inden for de eksisterende byggelinier. Men erfaringernegør det også klart, at kommunerne står over for en helt nyæra i byplanlægningen, hvis de vil hjælpe fremtidens energieffektivehuse på vej.Byudviklingen skal nytænkesSøren Riis Dietz, der både er uddannet arkitekt og byplanlæggerog har arbejdet med passivhuse i nogle år i Østrig, siger,at der er behov for en aktiv strategi. ”Allerede når man læggerperspektivplaner, bør man tænke i nye baner. I mange tilfældeudlægger kommunerne systematisk nye boligområder i forlængelseaf eksisterende. Men hvis passivhuset skal hjælpes på vej,er der behov for at tænke i klimazoner”, siger Søren Riis Dietz.”Kvartererne skal udstykkes, så husene kan orienteres mod sydog i områder, hvor der for eksempel ikke er lavninger og somfølge heraf forholdsvis lavere temperaturer. En nordvendt skråninger ikke umiddelbart egnet,” siger Søren Riis Dietz.Placeringen af de enkelte huse, så de ikke skygger for hinanden,kan opnås ved at udlægge byggefelter.Traditionelt byggeri ”en katastrofe om 10 år”Søren Riis Dietz mener, at byplanlægningen og vores tilgang tilenergikilder og ­forbrug hænger fast i traditionen. ”Kommunernesudlægning af nye boligområder fokuserer næsten udelukkendepå at færdiggøre eksisterende områder. Det er måskeogså det billigste. Men på sigt er det en dårlig forretning, fordet er ikke sikkert, at der kan bygges passivhuse i områderne,”siger Søren Riis Dietz.Dette sammenholdt med et forholdsmæssigt stort fokus påalternative energikilder frem for på huse med et minimalt energiforbrugvil få alvorlige konsekvenser, mener Søren Riis Dietz:”De huse, vi generelt bygger nu, er en katastrofe om 10 år, forde kan ikke renoveres energimæssigt,” siger han.Side 148

Side 149

BygningensudformningBygningskroppenEn kompakt bygningskrop er bedstVed planlægning af bygningskroppen er det optimale at vælgeen kompakt bygningskrop med et enkelt facadeforløb udenunødige spring i konstruktionen. Jo mindre arealet af klimaskærmener i forhold til nettovolumen, desto bedre holderbygningen på varmen. For hver eneste bygningsdel, der ragerud, forhøjes energibehovet.Hvad angår bygningsgeometrien, hjælper det at have et sågunstigt forhold mellem arealet på klimaskærmen (A) og bygningsvolumen(V) som muligt. Værdien A/ V bør ligge mellem 1og 2 for etplanshuse, og under 1 for 2­planshuse. Jo lavere A/Vforholdeter, jo mere reduceres rumvarmebehovet.En kompakt bygning har en mindre klimaskærm end et langt ogsmalt hus, selv om begge typer hus har det samme gulvareal.Derfor vil et kompakt hus bedre kunne opfylde kravet på 15kWh/m 2 år. Ligeledes vil et hus i to plan klare kravet lettere endet etplanshus. Rækkehuse er nemmere end fritliggende huse.Jo flere forskydninger, der er imellem etagerne, og som medførerfor eksempel opvarmet boligareal over uopvarmet garageeller under tagterrasse, desto sværere bliver det at opfyldekravet til opvarmning.Udover at øge klimaskærmens areal bidrager forskydninger ogknaster også til ekstra samlingsdetaljer, der skal løses, og somigen kan betyde øget risiko for kuldebroer og utætheder.Udnyttelsen af det indre rum har også stor betydning for energiforbruget.Højt til loftet eller dobbelthøje rum giver udfordringeri energiberegningen.Vælges en udestue, skal denne leve en selvstændig tilværelseuden på klimaskærmen som en uopvarmet del. Døre/vinduerog væggene mellem de to bygninger skal betragtes som restenaf klimaskærmen på den opvarmede bygning, det vil sige atadskillelsen skal bestå af evt. passivhus egnede døre og vinduer,og at væggene skal være lig klimaskærmen på resten af huset.Og selvfølgelig er det en betingelse, at udestuen i den koldeårstid skal være uopvarmet, og i sommermånederne ikke skalkøles, men at der skal være mulighed for udluftning.EksempelKlimaskærmens areal 550 m 2Klimaskærmens areal 610 m 2Bruttoareal 200 m 2Bruttoareal 200 m 21 etage, 10 × 20 m1 etage, 10 × 20 m. Tag med ensidigVandret loft, rumhøjde 2,5 mhældning, rumhøjde i snit 3,5 mKlimaskærmens areal 750 m 2Klimaskærmens areal 826 m 2Bruttoareal 200 m 2Bruttoareal 200 m 21 etage, 10 × 18 m med karnap 5 × 4 m1 etage, 10 × 18 m med karnap 5 × 4 m Tag med ensidig hældning, rumhøjde iVandret loft , rumhøjde 2,5 msnit 3,5 mKlimaskærmens areal 400 m 2Klimaskærmens areal 480 m 2Bruttoareal 200 m 2Bruttoareal 200 m 22 etager, 10 × 10 m2 etager, 10 × 10 m. Tag med ensidigVandret loft, rumhøjde 2,5 mhældning, rumhøjde i snit 3,5 mKlimaskærmens areal 460 m 2Klimaskærmens areal 548 m 2Bruttoareal 220 m 2 Bruttoareal 220 m 22 etager, 12 × 10 m med altan 4 × 5 mVandret loft , rumhøjde 2,5 m2 etager, 12 × 10 m med altan 4 × 5 mTag med ensidig hældning, rumhøjde isnit 3,5 mIllustrationerne viser hvilken indflydelse bygningskroppens udformning har påklimaskærmens areal.Side 150

Kompakte huse er ikke lig med kedelige huse. Tværtimod.Komplekse byggeformer forhøjer energiforbruget sammenlignetmed enkle, kompakte byggeformer.12 28 37 39 41 43 45 47 49 51Bruttoareal m 2 182 164,1 169 222,8 216,8 214,0 173,17 154,75 153,78 145,12Klimaskærmens areal m 2 567,5 548,48 535,08 548,5 564,0 507,6 632,74 520,99 485,31 562,54Nettovolumen m 3 362,3 560 640,5 696,2 ­ 480,6 960 769 614 729A/V 1,57 0,98 0,84 0,79 - 1,25 0,66 0,68 0,79 0,77Skemaet illustrerer A/V­forholdet for de 10 KOMFORT HUSE. (Nr. 41 og 51 er opført som lavenergiklasse 1 huse).Side 151

Bygningens udformning- bygningskroppenTag solen og lyset med i planlægningenVinduernes betydning for det samlede energiforbrug ogvarme bidrag er afhængig af typen, vinduernes orientering ogind bygning.Vinduer mod syd modtager bedst den passive solvarme. Herskinner solen ind om vinteren, hvor den passive solvarme harstørst betydning, mens den direkte sol på syd­vinduerne skalafskærmes om sommeren, hvor solen kan være med til at overophedehuset.Vinduer mod øst og vest giver også solindfald om sommeren,fordi solen står lavere på himlen om formiddagen og eftermiddagen,dette solindfald bør ligeledes begrænses, da detofte giver overtemperaturer i huset.For fritliggende enfamiliehuse anbefales et samlet vinduesarealpå 30 procent af bruttoarealet. Heraf bør 40 procent af detsamlede vinduesareal vendes mod syd. De sidste 60 procentfordeles på øst­, vest­ og nordvendte vinduer, så der opnås etoptimalt dagslys.Alle skyggepåvirkninger på specielt de sydvendte vinduer kan fåstor betydning for energiberegningen og passivhusets funktion.Derfor er det vigtigt at placere huset i forhold til resten afbebyggelsen, så der ikke er andre bygninger eller træer, derskygger for solen ­ specielt om vinteren.Indbygningen af vinduerne kan også være med til at reducerebidraget fra den passive solvarme, hvis de placeres langt inde ikonstruktionen ­ tilbagetrukket fra facaden ­ så facaden skyggerpå vinduet eller hvis vinduet indbygges uhensigtsmæssigti forhold til solindfaldet. Ligeledes kan en bred vinduesrammehave indflydelse på solindfaldet.Selve valget af vinduer har stor betydning for energiberegningen.Store vinduer har generelt en lavere indbygget U­værdiend små vinduer.Uoplukkelige vinduer har en bedre U­værdi end oplukkeligevinduer. Ved at placere nogle vinduer højt i bygningen kan manbåde få dagslys længere ind i bygningen og samtidig sikre sigmod skygge påvirkninger fra huset foran.Indbygningen af vinduerne har stor betydning for, hvordan den tykkere væg synes efterfølgende.Hvis vinduet tænkes ind i planlægningen fra starten af, kan arealet ved vinduet bruges til siddeplads, bordplads, og et vindue fra gulv til loft optager ikke gulvareal. Placeresvinduet helt ude i hjørnet, giver det en flot refleksion ind over væggen og lyset kastes længere ind i rummet. Vinduer til gulv og vinduer i siddehøjde giver ekstraopholdsareal med godt dagslys.Side 152

Højtsiddende vinduer, ovenlys og atrier sikrer dagslyset langt ind i bygningen.Når vinduet ikke er oplukkeligt, giver det andre spændende muligheder. Vinduer fra gulv til loft giver mulighed for at udnytte gulvarealet optimalt, mens små oplukkeligevinduer kan give glughuller. De brede rammer tager en stor del af solindfaldet på de små vinduer, mens det betyder mindre på de store vinduer.Vinduesareal i % af bruttoetagearealet50,045,040,035,030,025,020,015,010,05,00,0nr 12 nr 28 nr 37nr 39 nr 43 nr 45 nr 47 nr 49ovenlysvestsydøstnordSøjlerne viser vinduesarealet i procent af bruttoetagearealet, opdelt efter orientering – for 8 KOMFORT HUSE.6000Varmetilskud og -tab kWh/m 2 år500040003000200010000nr 12 nr 28 nr 37 nr 39 nr 43 nr 45 nr 47 nr 49Tilskud fra vinduerVarmetab fravinduerSøjlerne viser det varmetilskud og –tab som det enkelte KOMFORT HUS opnår ved den valgte vinduesprocent og orientering. Fordelingen afvinduernes orientering har større betydning for forholdet mellem varmetilskud og –tab end andelen af vinduer i huset.Side 153

Bygningens udformning- bygningskroppenVinduesplaceringer i passivhuse – ikke så enkeltAf Camilla Brunsgaard, Ph.D. stipendiat, Aalborg Universitet,Institut for Byggeri & Anlæg.I Tyskland er der bygget tusinder af passivhuse, som er megetvelisolerede, enormt tætte, har store 3­lags lavenergivinduerorienteret mod syd og har ventilationssystem med varmegenvinding.Passivhuse har en varmeregning på omkring 1000 kr.om året.I Danmark er vi først lige for alvor begyndt at interessere os forbygningskonceptet passivhuse. For at få ideen med passivhusetintroduceret og markedsført i Danmark skal der udviklesdanske passivhuse. Det tyske passivhuskoncept kan ikkeanvendes direkte, fordi både de krav som stilles fra brugerenog de byggetekniske traditioner, vi har i Danmark, er forskelligefra de tyske.Projektet KOMFORT HUSENE, som er ti forskellige huse tegnetaf ti forskellige danske konsortier, bliver nogle af de førstecertifi cerede passivhuse efter den tyske standard i Danmark.Husene tager netop højde for danskernes stigende bevidsthedom komfort, kvalitet og æstetik samtidig med at den danskebyggetradition er i centrum.I passivhuse med meget velisolerede bygningskonstruktionerfår kuldebroer i samlinger og omkring vinduer og døre, detsåkaldte linietab, forholdsvis stor betydning for varmetabet. Etvindue placeret i en murstensvæg med en traditionel vinduesfalshar et linjetab på omkring 0,1 W/mK, hvilket er et for storttab. I et passivhus ønskes der ”kuldebrofrie” løsninger, som haret linjetab mindre end 0,01 W/mK. For at så lave værdier kanopnås, vil de sædvanlige metoder til indbygningen af vinduetændre sig og vil derfor også få konsekvenser for det arkitektoniskeudtryk.Forskellige vinduesplaceringerRegneeksemplerne der præsenteres i denne artikel tagerudgangspunkt i et af KOMFORT HUSENE, som er lavet som ettraditionelt dansk murstenshus med saddeltag. Derfor er derfokuseret på at placere vinduet yderst i facaden, som der ofteer tradition for i Danmark. På den måde opleves facaden somén plan flade, hvor vinduerne kun artikulerer sig svagt i facaden.Dog er der en markant udtryksmæssig forskel omkringden dybe lysning, som de fleste passivhuse får pga. den øgedeisoleringstykkelse, som er uundgåelig for at opnå de lave U­værdier.I dette eksempel fra KOMFORT HUSENE er indbygningen afvinduet løst på en anderledes måde end den man kender fratraditionelle murstenshuse. Ydermuren i KOMFORT HUSETer forskudt i forhold til bagmuren og vinduet er monteret påindersiden af ydermuren, se Forslaget.Dette betyder, at vinduet åbner indad og er placeret i isoleringen,for at minimerer linje tabet. Samtidig resulterer deti, at det er muligt at dække de ofte meget større og bredererammer, som er karakteristiske for tyske passivhusvinduer,som er anvendt i dette hus. Udefra ligner huset det traditionellehus, hvorimod der indvendigt er et væsentligt anderledesudtryk pga. den dybe lysning og bredde eksponerede rammer.Linjetabet for denne løsning er på 0,02 W/mK, hvilket liggerlidt højere end det foretrukne i et passivhus.I mange tyske passivhuse trækker man vinduet længere tilbagei facaden og lader vinduet åbne indad. Begge dele er der meretradition for i Tyskland generelt, men det giver også mulighedfor at lade isoleringen gå indover rammen og derved forbedrelinjetabet. Dette giver imidlertid et andet arkitektonisk udtrykfor bygningen, som bevæger sig væk fra det traditionelle danskeudtryk, se Alternativ 1 og 2.Ved at trække vinduerne længere tilbage i facaden artikuleresvæggen og den udtrykkes mere som en masse, hvori der er”udgravet” huller til vinduerne. Des længere vinduerne er placerettilbage i facaden des mere understreges massen.Dette udtryk giver imidlertid associationer til arkitekturenunder varme himmelstrøg , hvor vinduerne typisk trækkes tilbagei konstruktionen for at minimere solindfaldet og dervedminimere kølebehovet, hvilket ikke stemmer helt overens medmålet i Danmark. Her er målet netop at udnytte solens varmetil opvarmning.Side 154

Trods disse associationer bliver massen som udtryk alligevelsvækket ved at den udvendige lysning, som opstår ved attrække vinduet tilbage, ikke vil være i samme materiale sommurstensvæggen. Selvom der tilstræbes den samme farve ogtekstur vil materialet aldrig blive helt tro overfor teglstenen ogmassen som udtryk vil opløses.Forslaget Alternativ 1 Alternativ2 Alternativ3Forslaget Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3Vinduesdybde 0 mm 115 mm 230 mm 0 mmIsoleret vinduesramme Nej Ja Ja Ja, men indvendigGennemsnitligt linietab (W/mK) 0,020 0,009 0,008 0,000Den rigtige løsning?Disse regneeksempler giver anledning til en række spørgsmål.Opfylder den bedste tekniske løsning så også de arkitektoniskekrav? Hvilket udtryk er tænkt med bygningen? Er det ok atbryde det traditionelle arkitektoniske udtryk for en murstensvillaog på hvilken måde skal det gøres? Eller må rammernegodt være kraftigt eksponeret? Måske kan et større linjetabkompenseres for et andet sted i bygningen? Det er op til designereneller designteamet at tage disse beslutninger.Artiklen vil ikke diktere, hvad der er rigtigt og forkert, men vilblot vise og påpege, som der her er skitseret, nogle af de tekniskeog arkitektoniske konsekvenser.Regneeksemplerne viser tydeligt, at detaljeringen bestemt kanhave en betydning for både hele konceptet og det udtryk manønsker bygningen skal have. Derfor er det vigtigt, at samlingsdetaljernediskuteres tidligt i skitseringsfasen, så der opnåsgode løsninger, som både opfylder de tekniske og arkitektoniskeaspekter i den sidste ende. Måske er fremtidens arkitektoniskeudtryk for et passivhus ikke som det traditionelle danskemurstenshus. Måske har fremtiden sin egen passive arkitektoniskestil.En mulighed er også at der udvikles nye vinduer, som gør detmuligt at fastholde det arkitektoniske udtryk, som vi kenderfra det traditionelle murstenshus i dag. I så fald er der behovfor udvikling af vinduer med smallere rammer end de tyske ogsom samtidig ikke går på kompromis med U­værdien.Vi må se hvad udviklingen bringer. Men en ting er sikkert, viskal ikke sættes os tilbage og vente. Vi skal i gang med at gøreos nogle erfaringer og få Danmark med i front, når det handlerom at bygge lavenergibyggeri og passivhuse, og ikke mindstminimere vores CO 2udslip. Der er mange udfordringer derpresser sig på.Side 155

Bygningens udformning- bygningskroppenVælg en effektiv solafskærmningOm sommeren skal store vinduespartier mod syd afskærmes.Det mest enkle er en konstruktiv afskærmning, for eksempelet stort udhæng over vinduespartiet. Store vinduespartier modøst og vest kan være nødvendige at afskærme med variabelafskygning, for eksempel udvendige persienner, da de også omsommeren rammes af solstråler fra en lavtstående sol.Det er vigtig at undgå, at en evt. altan eller carport skyggerfor de vinduer, huset skal have sin varme fra, omvendt kanen altan udgøre det for en fast solafskærmning.Skyggepåvirkningen har stor indflydelse på varmeforbruget.Solafskærmningen er ekstrem vigtig, fordi den sikrer husetmod overophedning og giver mulighed for at vælge hvor megetvarme, husets beboere ønsker i huset om sommeren.En effektiv solafskærmning er en afskærmning, der skygger forsolen om sommeren, men ikke om vinteren ­ og samtidig ikkefjerner udsynet fra boligen.Afskærmningen kan enten være en del af konstruktionen,fast og passiv, og dermed forudbestemt såsom et udhæng, enbaldakin eller et udkraget tag eller altan. Den kan også være enmere variabel type, der styres enten manuelt eller automatisk,for eksempel elektriske persienner eller lignende. Ved automatiskstyring er det de indtastede parametre, der bestemmer,hvornår solen holdes ude af huset.Solafskærmningen kan også være en pergola, hvor bladeneskygger om sommeren med ikke om vinteren.”Vingerne i hver side er ensbetydende med, at vintersolen når vinduerne lidt senere,end den ellers ville”.Solafskærmning skal være udvendig. Har solvarmen først passeretglasset bidrager den til opvarmningen, uanset om der erindvendige persienner eller ej.Side 156

Side 157

BygningensudformningPlanløsningenPlanløsningen skal favne det varmeI planløsningen er det vigtigt fra starten at tage en beslutningom, hvad der skal regnes med i det opvarmede areal, og hvadder holdes udenfor, for eksempel en altan.UopvarmetDet er vigtigt at placere bygningsdelene optimalt i forhold tilhinanden, så der ikke er uopvarmede bygningsdele blandt opvarmededele ­ og hvis det fornuftige alligevel brydes, så at fålavet en plan for, hvordan udfordringerne løses med eksempelvisindskudte dæk, indbyggede tagterrasser, dobbelthøje rum,balkoner, altaner, kældernedgange og carporte.OpvarmetOpvarmetOpvarmetUopvarmetNår der bygges kompakt, er det vigtigt at sikre dagslysets tilgangtil de enkelte rum. Her kan det være nødvendigt at tænke højtplaceredevinduer, atrier eller lignende ind i projektet.OpvarmetUopvarmetPå en sort/hvid snittegning kan det være svært at se, hvor husets varmegrænsegår, derfor er det vigtigt at opridse områderne, der skal indgå i det opvarmedeareal.Kompakthed behøver ikke at være kedelig og det giver mulighed for at de fleste rum kan få dagslys fra 2 sider – kompaktheden kan udefra blødes op med en baldakin,og indenfor kan en skrå væg bryde det kvadratiske.Side 158

Dobbelthøje rum eller højt til loftet koster mest i energiberegningen.Balkonen er bygget udenpå huset, så kuldebroer undgås. Men vægbeklædningen er ført udenom balkonen,så den fremstår som en integreret del af bygningskroppen.En lysgård eller et atrium er en udfordring.Skakten giver et stort ekstraareal til klimaskærmen, og de mangeglaspartier i konstant skygge giver etstort varmetab. Her er det løst ved atatriet er overdækket og en del af detopvarmede areal.På en indskudt altan eller tagterasse, hvor dækket udgør taget over rummet nedenunder, skal der være plads til ca. 600 mm isolering i dækket. For at undgå at bundenaf altanen er højere end gulvniveau i adgangsrummene, kan der enten vælges en lavere rumhøjde i rummet under altanen eller et højere etagedæk i hele huset. Denekstra plads i etagedækket kan bruges til fremføring af installationerne.Planlæg rumfordelingen, så værelser, der ønskes køligere end resten af huset, orienteres mod øst og nord.Side 159

Bygningens udformning- planløsningenPlanlæg installationen med korte føringsvejeInstallationen skal tænkes ind fra starten. Der skal være pladstil den, men vigtigst er at placere teknikrum og vådrum samlet.Det sikrer samlede og korte føringsveje og giver det lavesteenergitab og de færreste gennembrydninger af klimaskærmen.Planløsningen skal indeholde en strategi for, hvor ventilationskanalerne,indblæsnings­ og udsugningsventilerne samtfriskluftsindtaget skal placeres.Skal der gå en ventilationskanal ud til hvert eneste rum, ellerskal installationerne laves som stikledninger til en hovedledning?Skal de placeres på loftet eller indstøbes i dækket? Altsammen har betydning for opbygningen af konstruktionerneog gennemføringerne, men i høj grad også for lydoverførslenfra rum til rum. Installationer må ikke støje mere end 25 dB(A).Indblæsningsventilerne kan placeres i loftet, i væggen eller igulvet. I boliger har det ingen betydning for luftens opblanding,hvor ventilen er placeret, når blot den er placeret et sted, hvorden ikke naturligt vil blive dækket til at møbler eller lignende.Friskluftindtaget kan tages direkte udefra eller igennem etjordrør. Tages friskluften fra taget skal der være minimum 3 mmellem indtag og afkast i horizontal retning, eller også skal afkastetplaceres minimum 1 m højere end indtaget. Afkast skalaltid være placeret højere end indtaget. Friskluftindtag placeresmest optimalt på øst­ eller nordsiden af huset.Sæt god plads af til installationen. I et parcelhus skal man regne med: b x d x h = 1,80 x 0,90 x 2,40 m.Installationsrummet3 x 60 cmAllerede i planlægningen er det nødvendigt at vide, om ventilationsluften skal føres ud i gulvene, i skabe eller i loftet. På loftet skal der gøres plads til lyddæmpere ogventilationsrør, og de skal føres så langt nede i isoleringen som muligt.Side 160

Skal installationen stå i bryggerset, i et skab, i et rum for sig selv eller på loftet. Skal installationen forsyne en etage eller flere etager? Beregn minimum 180 x 90 x 240 cmtil anlægget.Distribution af indblæsningsluften kan placeres hvor det er mest hensigtsmæssigt. Udsugningsventiler placeres som i traditionelt byggeri i vådrum, såsom bad, køkkenog bryggers.Frisk luft kan tages ind i huset direkte eller gennem jordrør. Dette har indflydelse på, hvor indtaget skal placeres på huset, eller hvor jordrøret skal nedgraves.Hvordan skal huset varmes op? Med ventilationsluften, gulvvarme, håndklædetørrer, radiatorer eller på anden måde.Tjek om de 15 kWh/m 2 år er opnåetNår bygningens udformning er fastlagt, laves en foreløbig beregning i PHPP, hvor der regnes med U­værdi på vinduerne på 0,85W/m 2 K og 0,09 W/m 2 K på konstruktionerne samt en varmegenvindingseffekt på 80 procent. Linietabene sættes til 0. Ud fradet opnåede rumvarmebehov besluttes det, om der skal arbejdes mere med bygningen udformning. Fastholdes bygningensudformning skal eventuelle nødvendige tiltag for at forbedre energiydeevne ske på klimaskærmen eller installationen.Er der på forhånd besluttet et koncept helt uden vandbåret distribution af varmen skal varmelasten også tjekkes nu.Side 161

KlimaskærmenDet valgte byggekoncept skal nu detailprojekteres, og her erdet vigtigt, at klimaskærmen gør huset tæt og varmt og ikkeefterlader huller, hvor energien kan slippe ud.Alle konstruktionerne i byggeprojektet skal projekteres medså god en varmeisolering som muligt samtidig med, at der ­ isamme ombæring ­ tænkes på, hvordan kuldebroer og lufttæthedløses på en enkel og bygbar måde.Vælger man at udfordre den kompakte byggeform med vinkler,altaner eller lignende, kræver det endnu større fokus på degrundlæggende konstruktioners U­værdi, for i så fald må mantage initiativer et andet sted, som opvejer det uhensigtsmæssige.En vigtig parameter for et lavenergiprojekt er at vælge hovedkonstruktionerne,så U­værdien kan fastsættes så tidligt sommuligt i processen, for det er svært at ændre den senere, hvisenergiberegningen ikke går op.Dernæst fastlægges strategien for fremføringen af ventilationsluftog rørinstallationer. Og så vælges vinduestype og princippetfor indbygningen.Klimaskærmen skal bygges op, så der opnås cirka samme tykkelseisolering hele vejen rundt om huset. I princippet tegnesisoleringslaget og lufttæthedslaget uden at ”løfte” blyantenhele vejen rundt om huset.Som sikkerhed for at klimaskærmen er tæt, bør der ­ inden denindvendige beklædning færdiggøres ­ foretages en BlowerDoortest, der giver mulighed for at lokalisere utætheder og udbedredem, inden den endelige test laves.Hver gang blyanten løftes, eller isoleringen ændrer tykkelse eller retning, er der en potentiel kuldebro eller utæthed. Disse steder skal lokaliseres, og der skal udarbejdesmålrettede detailløsninger ­ helst i samarbejde med håndværkerne.Side 162

Side 163

KlimaskærmenKonstruktionerGod varmeisoleringAlle elementer (gulve, vægge og tag) i den ydre klimaskærmskal være så velisolerede, at de gennemsnitligt overholder enmaksimal U­værdi på mellem 0,06 og 0,09 W/m 2 K for frit liggendeenfamiliehuse og mellem 0,10 og 0,12 W/m 2 K for storeog sammenbyggede bygninger.Jo bedre isoleret konstruktionerne er, desto nemmere opfyldesenergiberegningen, og desto mere råderum er der i designet afhuset.For at opnå en god varmeisolering er det vigtigt at få selvekon struktionerne delt i lag, så der ikke er gennemgåendevarme led ende elementer, såsom spær eller bjælker til at givemarkante kuldebroer og dermed ringere U­værdi på selvekonstruktions delen. Jo mere ubrudt isolering der er i en konstruktion,desto bedre U­værdi opnås der.Jo mindre træprocenten er, desto bedre U­værdi. Selve materialerneslambda­værdi (varmeledningsevnen) i konstruktionsopbygningenhar også stor betydning.Sagt med andre ord: ”3. decimal i U-værdi-beregningen erblevet vigtigere”.Allerede under design og opbygning af de enkelte konstruktionsdeleskal det gennemtænkes, hvordan sammenbygningenkan sikre, at samme tykkelse isolering kan føres ubrudt rundtom hele den ydre konstruktion, og lufttætheden sikresoptimalt.Side 164

U-værdien x 10 = forbruget af liter fyringsolie pr. m 2 pr. år!KOMFORT HUSENES projektkravKlimaskærm• Væg: U ≤ 0.09 W/m²K• Loft: U ≤ 0,09 W/m²K• Gulv: U ≤ 0,12 W/m²K• Vinduer: U ≤ 0,80 W/ m²KFor at sikre, at husene kunne opnå passivhuscertifikatet, var projektkravenetil U­værdierne sat lavt, men i virkeligheden endte de betydeligtlavere.12 28 37 39 41 43 45 47 49 51U DækW/m 2 K 0,066 0,068 0,068 0,116 0,058 0,087 0,095 0,090 0,090 0,086U VægW/m 2 K 0,086 0,083 0,085 0,096 0,088 0,092 0,083 0,086 0,087 0,072U TagW/m 2 K 0,059 0,073 0,076 0,083 0,074 0,062 0,083 0,070 0,073 0,060Y fundamentW/mK 0,000 0,036 ­0,043 ­0,110 ­ 0,000 0,020 ­0,067 0,000 0,100YydervægW/mK ­0,064 ­0,037 0,000 0,000 ­ ­0,023 0,000 ­0,070 ­0,023 ­0,043Y dør/vinduerW/mK 0,057 0,000 0,090 ­ 0,034 0,000 ­ 0,000 ­Y væg/tagW/mK ­0,063 ­0,037 0,000 0,000 ­ ­0,023 0,000 ­0,070 ­0,023 ­0,043Oversigt over de i KOMFORT HUSENE anvendte U­værdier og Psi­værdier – PHPP­værdier. Psi­værdierne er beregnede eller opslagstal. (Nr. 41 og 51 er opført som lavenergiklasse1 huse).Side 165

Klimaskærmen- konstruktionerU-værdiens indflydelse på rumvarmebehovet7,06,0Ændring i rumvarmebehov kWH/m2 år5,04,03,02,01,00,0-1,0-2,00,02 0,01 0,00 -0,01nr 45nr 47nr 49-3,0Ændring i U-værdiGrafen viser ændringen i rumvarmebehovet hvis klimaskærmens U­værdi ændres for 3 af KOMFORT HUSENE. Beregningerne tager udgangspunkt i det opførte hus.Linietabets indflydelse på rumvarmebehovet3,0Ændring i rumvarmebehov kWh/m 2 K2,52,01,51,00,50,0-0,5-1,0-0,050 -0,025 0,000 0,025 0,050 0,100Nr. 37nr 47nr. 43-1,5Linietab W/ m KGrafen viser rumvarmebehovets følsomhed overfor ændring af fundamentets linietab. Rumvarmebehovet kan variere med 2 – 3,5 kWh/m 2 år, alt efter hvor godt fundamenteter designet.Varmekapacitetens indflydelse på rumvarmebehovet1,00Forskel i rumvarmebehov kWh/m 2 år iforhold til udgangspunkt: 204 Wh/m 2 K0,900,800,700,600,500,400,300,200,10Varmekapaciteten:80 Wh/m 2 K ­ let trækonstruktion – træsommerhus132 Wh/m 2 K ­ let trækonstruktion, med betongulv og gipsvægge180 Wh/m 2 K ­ murstenshus204 Wh/m 2 K ­ betonhusnr 45nr 47nr 490,00204 180 132 80Varmekapacitet Wh/m 2 KGrafen viser ændringen i rumvarmebehovet hvis konstruktionens varmekapacitet ændres for 3 af KOMFORT HUSENE. Beregningerne tager udgangs punkt i at huset erbygget som et betonhus – 204 Wh/m 2 K. Varmekapaciteten har ringe indflydelse. Ved en variation fra det tungeste byggeri til let kan den ekstra rumvarmebehov varierefra 0,3 til 0,9 kWh/m 2 år.Side 166

0,0860,059120,0660,0830,073280,0680,0850,076370,0680,0960,083390,1160,0880,07441 430,0920,0620,0580,0870,0830,083450,0950,0860,070470,0900,0870,073490,0900,0720,060510,086U­værdien (W/m 2 K) på dæk, væg og tag for hvert enkelt KOMFORT HUS.Side 167

Klimaskærmen - konstruktioner- fundament/terrændækTerændækTerrændækkene er opbyget af 300 ­ 550 mm polystyren med enU­værdi på mellem 0,066 og 0,116 W/m 2 K. Der er generelt valgten god U­værdi på terrændækket, da det er umuligt at ændresenere i processen.12 28 37 39 41 43 45 47 49 51U TerrændækW/m 2 K 0,066 0,068 0,068 0,116 ­ 0,087 0,095 0,090 0,090 ­Y FundamentW/mK 0,000 0,036 ­0,043 ­0,110 ­ 0,000 0,020 ­0,067 0,000 0,100Y Dør/VindueW/mK 0,057 0,000 0,090 ­ 0,034 0,000 ­ 0,000 ­Oversigt over de i KOMFORT HUSENE anvendte U­værdier for terrændæk og Psi­værdier for fundament og samling ved dør og vindue – PHPP­værdier. Psi­værdierne erberegnede eller opslagstal. (Nr. 41 og 51 er opført som lavenergiklasse 1 huse).Fundamenter – tunge ydervæggeVed de tunge ydervægge med 380 mm ISOVER Murfilt er fundamentet opbygget som et dobbelt fundament med 300 mmpolystyren imellem. Det betyder at der er behov for murbindere. For at polystyrenen kan placeres efterfølgende, er der afsatekstra 10 mm afstand mellem formur og polystyren.FOAMGLAS (R) PERINSULHøjde: 90, 135 mm Trykstyrke 0,63 N/mm²Bredde: 125, 150, 175 mm Lambda 0,050 W/m² KLængde: 450 mEr kuldebroen svær at undgå op tilbagvæggen, eller er bagmuren tung,kan FoamGlas benyttes.Side 168

Fundamenter – lette ydervæggeFundamentet til lette vægge løses enklest ved at benytte termoblokke i 2­3 lag med 50­100 mm randisolering indvendigtog/eller ved efterfølgende at isolere udvendigt i forbindelse med eventuel facadeisolering. Radonsikringen er støbt ind underbetonpladen og føres ud over randisolering og fundament.”Arbejdet er det samme, det er bare mere isolering i terrændækket.””Afstanden mellem fundamentsblokkene er større – og hvorvi plejer at støbe hen over skillevægsfundamenterne, gårlecablokkene her igennem betondækket.”Skal bagmuren altid bære?Det kan altid diskuteres, hvad der skal være bærende, ogom det skal blive ved med at være bagmuren, der er denbærende del. I KOMFORT HUS projektet blev dette spørgsmåldiskuteret livligt, men alle husene endte alligevel medat blive bygget efter de traditionelle principper ­ blot i enbredere udgave.TerrændækTerrændækket opbygges af polystyren. Heri kan ventilationskanaler nedfræses eller isoleringslagene vælges, så øverste lagstykkelse passer med ventilationskanalens højde. Terrændækkets isoleringsopbygning kan med fordel benyttes som støbeformfor dæk og for øverste bagsokkelsten.75 mm200 mm275 mm200 mm75 mm275 mmDet øverste lag polystyren skal nå dybere ned (til rød linie) end overkant indvendigt fundament. Ellers glider pladen ud ifundamentet når flydebetonen presser midt på. Det øverste lag skal stadig være skåret helt igennem, pointen var netop atblive fri for at fræse.Side 169

Klimaskærmen - konstruktioner- fundament/terrændækTerrændæk - niveauspringEr vådrummenes gulvkote placeret under færdig gulvkote for resten af huset, sikres samme isoleringstykkelse under hele gulvet ved at udgrave dybere under vådrummene.Højdeforskellen på isoleringen kan benyttes som støbeform. Fundamentsisoleringen kan i tilfælde af niveauspring i facaden benyttes som ”støbeform”, indenudvendig afslutning monteres (i form af mursten, betonfiberplade, puds eller lignende).Terrændæk – gennemføringer til installationerKlar til at støbe fundamentblok under en to­etages præfabrikeret vådrumskerne. Der er udsparing til installationsgennemføring. De kraftige lodrette jern er armering ibetonstolperne, der går gennem isoleringslaget og udgør den direkte understøtning for betonkernen. Efter stolperne er støbt, og der er udlagt isolering (polystyrenog et toplag af mineraluld), og man er klar til påsvejsning af et lag tagpap, der udgør radon/fugtspærre og lufttæt lag. Ved en traditionel gennemføring til installationerneer det vigtigt, at kompensere for den manglende isolering der vil være hvor rør og kabler ligger samlet. Det gøres nemmest ved at øge isoleringstykkelsen i teknikrummetsgulv.Skillevægge - bærendeEr skillevæggen bærende, udgør fundamentet en potentiel kuldebro. Dette er elimineret ved at lade en lecablok gå op igennem betonlaget med randisolering på begge sidereller ved at isolere skillevægsfundamentet med en 150 mm S250 polystyren.Side 170

Skillevægge - ikke bærendeEr skillevæggene ikke bærende, placeres de direkte oven på terrændækket. Hermed undgås de kuldebroer, som skillevægsfundamentet kan afstedkomme.Gulv til loft vinduer og terrassedøreFor at det udragende gulv ikke vipper henover fundamentisoleringen ved terrassedøre og gulv til loft vinduer, skal der etableres en understøtning til gulvpladerne/trægulvet. Dette kan gøres ved at benytte FoamGlasblokke, vinduernes befæstigelse eller anden løsning der ikke afstedkommer en kuldebro.KrybekælderEn krybekælder gør det vanskeligt at opnå tilstrækkeligt lavt rumvarmebehov, da dækket bliver underafkølet.LinietabLinietab ved fundamenter samt omkring vinduer og yderdør bør ikke overstige 0,01 W/mK.12 28 37 39 41 43 45 47 49 51Y fundamentW/mK 0,000 0,036 ­0,043 ­0,110 ­ 0,000 0,020 ­0,067 0,000 0,100Ydør/vinduerW/mK 0,057 ­ 0,000 0,090 ­ 0,034 0,000 ­ 0,000 ­Y ydervægW/mK ­0,064 ­0,037 0,000 0,000 ­ ­0,023 0,000 ­0,070 ­0,023 ­0,043Y væg/tagW/mK ­0,063 ­0,037 0,000 0,000 ­ ­0,023 0,000 ­0,070 ­0,023 ­0,043Oversigt over de i KOMFORT HUSENE anvendte Psi­værdier – PHPP­værdier. Psi­værdierne er beregnede eller opslagstal. (Nr. 41 og 51 er opført som lavenergiklasse 1huse).Side 171

Klimaskærmen - konstruktioner- fundament/terrændækTerrændæk - Svømmende betondækpå Ekspanderet PolyStyren (EPS)I forbindelse med skærpelser i energirammer øges isoleringskravenenaturligt og dermed isoleringstykkelserne, også iterrændækket. Med øgede tykkelser er det vigtigt, inden valgaf isoleringstype og ­kvalitet at opsætte simple funktionskravfor terrændækket, såsom:­ belastning/nødvendig bæreevne (brugslast, skillevæggeuden selvstændigt fundament og andet)­ isoleringskrav (isoleringstykkelse)­ sætningsfølsomhed­ dræning, kapillarbrydende lag (behov?)­ fugtspærre (behov?)­ radon­ jordbundsforholdBelastning/bæreevneValg af EPS kvalitet skal afstemmes med forventningerne tilbelastning, til maksimal sætning og til isoleringstykkelse.Vær opmærksom på at punktlaster og deres forventede placering(worst case) ofte er dimensionsgivende.Eksempler på sammenhæng mellem belastningens art ogtypisk kvalitetsvalg: EPS 60 ­ Bolig; EPS 80 ­ Bolig/Let erhverv;EPS 150 Bolig/Let erhverv/stab. skillevægge.IsoleringskravIsoleringskravet afhænger typisk af rammeberegninger forenergiforbruget til rumopvarmning.U-værdi 0,08W/m 2 KU-værdi 0,07W/m 2 KEPS 60 (435 mm) 2 (500 mm) 2U-værdi 0,06W/m 2 KEPS 80 405 mm 465 mm 545 mmEPS 150 385 mm 440 mm 515 mmEPS 250 365 mm 420 mm 490 mmEksempler på U­værider 1 afhængig af kvalitet og tykkelse.1Beregnet for gulv med gulvvarme og dermed uden tillæg for eventuelværdi af gulvisolans og indvendig overgangsisolans. Vær opmærksompå producenternes standardtykkelser.2Vær opmærksom på anbefalede maksimale tykkelser.Ovennævnte tykkelser opnås ved at lægge standardtykkelseri flere lag. Det anbefales at begrænse antallet til et absolutminimum.Bemærk, at linietabsværdier forbedres ved at lægge en delaf isoleringen oven på betonpladen. Husk at isolansen underbetonpladen skal være højere end isolansen over betonpladen(forhold 1:2).SætningfølsomhedEPS er et elastisk materiale som ved konstant belastningdeformeres minimalt. Ved valg af EPS kvalitet skal det sikres,at en forventet langtidsdeformation ikke berører omkringliggendekonstruktionsdele.Til vurdering af en mulig langtidsdeformation kan EPSproducenternes data for bæreevne og langtidsdeformationbruges. Eksempel: EPS 60 kan forudsættes at have en langtidstrykstyrkepå 18,0 kN/m 2 ved 2% deformation. Med dettemenes, at påføres isoleringen 18,0 kN/m 2 over lang tid (50 år)vil underliggende isoleringsmateriale maksimalt deformeres2% af tykkelsen. Den halve belastning kan forventes at giveden halve deformation. Således kan belastning, bæreevne ogønske til maksimal deformation afstemmes.Ved isoleringstykkelser større end 300 mm anbefales kvalitetenEPS 80 eller bedre. Anvendelse af EPS 60 kvalitet børundergå en ingeniørmæssig vurdering i hvert enkelt tilfælde,ved større tykkelser end 300 mm.Ikke bærende skillevægge kan stilles direkte på terrændækuden selvstændigt fundament, hvorved linietab fra fundamentethelt undgås. Ikke bærende skillevægge uden selvstændigtfundament kan bidrage til husets stabilitet.JordbundsforholdUnderlag for EPS isoleringsplader skal være plant og stabilt.Typisk anvendes sand som underlag. Jordbundens sammensætningmå ikke give anledning til skadelige sætninger. Seafsmitte om sætninger ovenfor. Vær specielt omhyggelig medvibrering og planering i indvendige hjørner.DræningEPS isolering er i sig selv kapillarbrydende og sikrer dervedkonstruktionen mod opstigende grundfugt.Der må ikke forekomme vand omkring isoleringen. Det skali givet fald sikres med dræning, kapillarbrydende stenlag, atdet ikke finder sted.LinietabLinietab igennem fundamenter afhænger af fundamentets,ydervæggens og terrændækkets opbygning.Kilde: EPS sektion under Plastindustrien i Danmark.Se mere herom på EPS producenternes hjemmesider.Side 172

1 Murpap2 Radonspærre3 100 mm letklinkeblokke4 2 × 150 mm polystyren5 150 mm letklinkeblokke6 Betonfundament7 100 mm betondæk8 2 × 250 mm polystyren9 Sandpude178234569Stenagervænget 121Murpap22 × 100 mm letklinkeblokke32 × 190 mm polystyren4Letklinkenødder til afretning5100 mm betondæk67NilAir slanger75 + 200 + 275 mm polystyren158Sandpude9Betonfundament6273849Stenagervænget 28Side 173

Klimaskærmen - konstruktioner- fundament/terrændæk1 Præfabrikeret træelement2 45 × 195 mm rem3 45 × 195 mm udnivelleret bundremfastgjort til fundament4 Klemt ISOVER15 Radon og fugtspærre6 330 mm midtisoleret letklinkeblokke7 100 mm polystyren8 Sokkelpuds9 Hulrum udfyldt med ISOVER10 Trægulv fuldlimet til underlag11 50 mm polystyren12 100 mm betondæk13 2 × 275 mm polystyren14 Sandpude15 Betonfundament34567291112101381514Stenagervænget 371 Præfabrikeret træelement2 45 × 225 mm bundrem3 Alu vandnæse4 75 mm polystyren5 330 mm letklinkeblok med polystyren6 12 mm gevindstang til forankring17 330 mm letklinkeblok8 Hulrum udfyldt med ISOVER9 Hulrum udfyldt med ISOVER10 15 mm flydende trægulv, dampspærre og 3 mm underlag11 100 mm betondæk8912 Radon og fugtspærre13 2 × 150 mm polystyren14 Sandpude15 Betonfundament234510111213614715Stenagervænget 39Side 174

1 Præfabrikeret træelement2 Fugtspærre ført op under vindplade på element3 120 mm letklinkeblok4 150 mm letklinkeblokke5 250 mm polystyren6 230 mm letklinkeblokke7 Betonfundament støbt i jordrende8 45 mm ISOVER9 45 × 145 mm trykimprægneret bundrem10 22 mm massiv trægulv11 160 mm ISOVER og støopbygning12 Fugtspærre13 40 mm polystyren14 100 mm betondæk15 2 × 250 mm polystyren16 Radon­ og fugtspærre17 Sandpude2345671891011121314151617Stenagervænget 411 8 mm fibercementplade2 250 mm polystyren3 Tape4 SBS­3500 pap5 100 mm letklinkeblokke6 2 × 200 mm polystyren7 Betonfundament8 20 mm massiv egetræ9 10 mm OSB ­plade10 140 mm massivtræselement11 15 mm OSB­plade dampspærre12 SBS­3500 pap13 25 mm trykfast ISOVER14 100 mm polystyren15 250 mm polystyren123456789101112131415Stenagervænget 43Side 175

Klimaskærmen - konstruktioner- fundament/terrændæk1 100 mm letbetonelement som formur2 2 × 200 mm ISOVER Facadeisolering, l 343 120 mm letbetonelement som bagmur4 Radon­ og fugtspærre5 140 + 190 mm FoamGlas byggeblokke6 Betonfundament7 Gummifuge8 100 mm betondæk9 2 × 220 mm polystyren110 Sandpude2378495106Stenagervænget 451 Radon­ og fugtspærre2 100 mm letklinkeblokke3 150 mm polystyren4 2 × 220 mm polystyren5 100 mm letklinkeblokke6 100 mm betonlag7 20 mm kantisolering8 2 × 220 mm polystyren9 Sandpude10 Betonfundament16782349510Stenagervænget 47Side 176

1 Radon­ og fugtspærre2 150 mm letklinkeblokke3 80 mm polystyren4 100 mm letklinkeblokke5 100 mm polystyren6 Betondæk7 2 × 220 mm polystyren8 Sandpude9 Betonfundament123456789Stenagervænget 491 Fugtsikring2 Dampspærre3 15 cm polystyren4 Sokkelpuds5 2 lag fibergips6 95 × 95 mm rem7 Fugtspærre8 29 cm sokkelsten udstøbt med beton9 Evt. belægningsfliser10 Sandpude11 Randfundament1234567891011Stenagervænget 51Side 177

Klimaskærmen - konstruktioner- væggeLette ydervæggeEn U­værdi på 0,09 W/m 2 K på en let ydervæg kræver 400 ­ 455mm isolering og en konstruktionsbredde på mellem 500 og 550mm. I KOMFORT HUS projektet ligger de lette ydervægges U­værdi på mellem 0,085 og 0,096 W/m 2 K.En god U­værdi for en ydervæg opnås ved at give plads til et tyktlag isolering, at vælge isolering med lav lambdaværdi og at indbyggeet ubrudt lag isolering i konstruktionsopbygningen.For hver lambdaklasse, isoleringen reduceres, forbedres U­værdienmed cirka 0,002 mW/mK. Det vil sige, at hvis lambdaværdienændres fra 37 til 32 mW/mK, forbedres U­værdien med op til0,010 W/m 2 K ved 400 mm isolering, eller det giver mulighed forat slanke vægkonstruktionen med 45 mm.Et ubrudt isoleringslag på 100­150 mm giver en forbedring afU­værdien på 0,004 ­ 0,005 W/m 2 K. For hver yderligere 50 mmubrudt isolering der etableres, forbedres U­værdien med 0,001W/m 2 K.Dertil kommer muligheden for at mindske træprocenten i konstruktionenenten ved større afstand mellem reglerne, mindretræ i det adskillende lag eller et mindre varmeledende materiale.Ændres afstanden mellem reglerne fra c/c 600 til c/c 1000 mm ogtræprocenten fra 10 til 5 procent, forbedres U­værdien med optil 0,01 W/m 2 K afhængigt af, hvor stor træprocenten er for helekonstruktionen, eller hvor mange mm ubrudt isolering der er iopbygningen.Skiftes træspærrene i konstruktionerne ud med I­bjælker vil træprocentenoftest halveres, og det forbedres yderligere jo størrekonstruktionstykkelsen er – helt op til 80 % ved en 600 mmkonstruktion. På årsbasis kan det betyde optil 300 kWh der kanspares på et i forvejen højisoleret hus – udregnet på KOMFORTHUSENE.Alle U­værdier afrundes normalt efter DS418, men da den 3.decimal har stor betydning i kampen for at ramme kravene iPHPP­beregningen, er det vigtig at gøre sig bekendt med, hvilkefaktorer der spiller ind.Tunge ydervæggeDe tunge ydervægge er alle isoleret med 2 x 190 mm ISOVERMurfilt, i alt 380 mm ISOVER Murfilt. Murbinderne er Ø 4 mm i500 mm længde med 8 stk./m 2 . Dette giver U­værdier på mellem0,083 og 0,086 W/m 2 K.Ændres lambdaværdien på isoleringen fra 37 til 32 mW/mK,medfører det en ændring på 0,01 W/m 2 K, hvis binderne holdes påmaksimalt Ø 4 mm, og der maksimalt bruges 8 stk./m 2 .12 28 37 39 41 43 45 47 49 51U VægW/m 2 K 0,086 0,083 0,085 0,096 0,088 0,092 0,083 0,086 0,087 0,072Y YdervægW/mK ­0,064 0,036 0,000 0,000 ­ ­0,023 0,000 ­0,070 ­0,023 ­0,043Oversigt over de I KOMFORT HUSENE anvendte U­værdier og Psi­værdier for ydervæggene – PHPP­værdier. Psi­værdierne er beregnede eller opslagstal. (Nr. 41 og 51 eropført som lavenergiklasse 1 huse).Lette ydervæggeI de lette ydervægge er der brugt massivtræ og I­bjælker, momentstive spær eller almindelige træelementer som bærende bygningsdele, hvorpå der udvendigt ermonteret facadeisolering med puds, træbeklædning, skalmur eller pladebeklædning med puds.Side 178

Betydende faktorer for U-værdienLambdaFor hver gang lambdaklassen reduceres med 1 mW/mKforbedres U­værdien med 0,002 W/m 2 K.Ubrudt isoleringslagPåfores et udbrudt lag isolering forbedres U­værdien.l37 l34 l32-0,006 W/m 2 K -0,004 W/m 2 K­ 1 mW/mK => ­ 0,002 W/m 2 KUbrudt isoleringslag+ 0 mm ­ 0,000 W/m 2 K+ 50 mm ­ 0,002 W/m 2 K+ 100 mm ­ 0,004 W/m 2 K+ 150 mm ­ 0,005 W/m 2 K+ 200 mm ­ 0,006 W/m 2 K+ 250 mm ­ 0,007 W/m 2 KTræprocentØges afstanden mellem regler eller spær forbedres U­værdien.600 100010% 5%-0,008W/m 2 KEr konstruktionen påforet med et ubrudt lag isolering, formindskes effekten afat øge afstanden mellem regler eller spær jo tykkere påforingen er.600 1000Ændring af træprocent i konstruktioner med ubrudtisolering+ 0 mm ­ 0,008 W/m 2 K+ 50 mm ­ 0,007 W/m 2 K+ 100 mm ­ 0,006 W/m 2 K+ 150 mm ­ 0,004 W/m 2 K+ 200 mm ­ 0,003 W/m 2 KLambda for inhomogene materialelagFor lag, der indeholder en blanding af konstruktionstømmer og isolering (inhomogene materialelag), beregnes en gennemsnitligl­værdi.l-værdi for inhomogene materialelag af træ og isoleringStolpeskelet i ydervægge 45/600 ~ 10 % træ(incl. veksler, afstivning og remme)l-værdi for isolering alene0,040 (mW/mK) 0,037 (mW/mK) 0,034 (mW/mK)0,050 (mW/mK) 0,047 (mW/mK) 0,045 (mW/mK)Gitterspærslofter 45/1000 mm ~ 5 % træ 0,045 (mW/mK) 0,042 (mW/mK) 0,039 (mW/mK)Bjælkelag i paralleltage 45/600 mm ~ 8 % træ 0,048 (mW/mK) 0,045 (mW/mK) 0,042 (mW/mK)Krydslægtede lag 45/600 mm ~ 8 % træ 0,048 (mW/mK) 0,045 (mW/mK) 0,042 (mW/mK)Lambda værdien (mW/mK) på isolering og træ forringes, jo større træprocenten er for hele væggen.Side 179

Klimaskærmen - konstruktioner- væggeTunge ydervæggeAlle de tunge ydervægge er isoleret med 380 mm ISOVER Murfilt, binderne er Ø 4 mm, og der er brugt 8 stk./m 2 .BetonvæggeFor betonvæggen blev samlingen af for­ og bagmur en udfordring. En mulighed er at benytte et kompositmateriale sombinder i top og bund af elementerne. Men det kræver, at justeringsmulighederne er gennemtænkte.Tung ydervæg på let konstruktionI en enkelt af de lette ydervægskonstruktioner valgte man at afslutte den lette konstruktion med en muret formur. Det blevtil i alt 650 mm ydervæg.”Arbejdet er som det plejer – dog skal åbningerne omkring døre og vinduervære større, da der skal tages højde for den purenit­ramme, hvori vinduetskal monteres. Det har betydet, at overliggeren skulle være længere og at dethar haft indflydelse på porebeton­forbandet.”SAFE­murbindere fra Skagens Trådindustri, Safe murbinder 500/50 AsymetriskØ4mm.”Vi monterede hele stykker facadeisolering som en bort omkring vinduer ogdøre, hermed blev kanten skarpere og når facadeisoleringen var hærdet tilvæggen kunne resten af isoleringen lægges af på borten og dermed bedreholdes fast under tørring og hærdning.”Side 180

1 108 mm teglsten i for­ og bagmur2 2 × 190 mm ISOVER Murfilt, l 3412Stenagervænget 12Ydervæg, U-værdi 0,082 W/m²K1 108 mm teglsten2 2 × 190 mm ISOVER Murfilt, l 343 100 mm porebetonblokke123Stenagervænget 28Side 181

Klimaskærmen - konstruktioner- vægge1 10 mm filtspuds2 120 mm ISOVER Facadeisolering3 15 mm diffusionsåben fibergipsplade4 2 × 145 mm ISOVER, l 37 ­ Præfabrikeret­bjælke, cc 813 mm5 ISOVER Vario Duplex Klimamembran6 45 mm ISOVER, l 37 ­ 45 × 45 mm lægter, cc 600 mm7 2 × 12,5 mm fibergips1234567Stenagervænget 371 25 × 50 mm listebeklædning, cc 80 mm2 25 × 50 mm afstandslister, cc 600 mm3 15 m vindspærre, krydsfinér, malet4 45 mm ISOVER, l 34 ­ 45 × 45 mm lægter, cc 600 mm5 195 mm ISOVER, l 34 ­ 45 × 195 mm spærtræ, cc 600 mm6 120 mm ISOVER, l 34 ­ 45 × 120 mm spærtræ, cc7 Dampspærre8 45 mm ISOVER, l 34 ­ 45 × 45 mm lægter, cc 600 mm9 15 mm krydsfinér10 13 mm gips12345678910Stenagervænget 39Side 182

1 108 mm tegl2 45 mm ventilationsspalte3 8 mm masterboard plade4 95 mm ISOVER ­ 95 × 95 mm stolper, cc 1000 mm5 210 mm ISOVER6 95 mm ISOVER ­ 95 × 95 mm stolper, cc 1000 mm7 Dampspærre8 15 mm OSB9 45 mm ISOVER ­ 45 × 45 mm lægter, cc 600 mm10 Træbeklædning, ask12345678910Stenagervænget 411 25 mm træbeklædning2 Ventilationsspalte ­ 25 × 50 mm afstandslister, cc 600 mm3 Vindspærre4 2 × 200 mm ISOVER, l 37 ­ timberframes, cc 600 mm5 15 mm OSB som dampspærre6 70 mm massivtræselement7 13 mm gips1234567Stenagervænget 43Side 183

Klimaskærmen - konstruktioner- vægge1 100 mm letbetonelement2 2 × 200 mm ISOVER Facadeisolering, l 343 120 mm letbetonelement123Stenagervænget 451 108 mm tegl2 2 × 190 mm ISOVER Murfilt, l 343 120 mm letbetonelement123Stenagervænget 47Side 184

1 10 mm filtpuds2 80 mm ISOVER Facadeisolering3 21 mm krydsfinér4 2 × 150 mm ISOVER, l 34 ­ 300 mm lamelspær, cc 1200 mm5 ISOVER Vario Duplex Klimamembran6 45 mm ISOVER, l 34­ 45 × 45 mm lægter cc 600 mm7 18 mm krydsfinér8 13 mm gips12345678Stenagervænget 491 Puds2 16 mm fermacell3 Ventilationsspalte ­ 30 × 50 mm afstandslister, cc 600 mm4 9 mm vindplade5 2 × 200 mm ISOVER, l 37 ­ I­spær, cc 600 mm6 12 mm OSB som dampspærre7 80 mm massivtræselement8 13 mm gips12345678Stenagervænget 51Side 185

Klimaskærmen - konstruktioner- tagTagene er alle med en U­værdi på mellem 0,059 og 0,083 W/m 2 K. Det vil sige med 400­695 mm isolering. For taget gælderprimært de samme regler som for væggene: Tyk isolering, storafstand mellem spærene, et ubrudt lag isolering og lille træprocentgiver en god U­værdi.På gitterspærret giver det generelt ikke problemer med atplacere den ønskede isolering, men i bjælkespær kan det væresvært og dyrt at sammenlaske den højde på spærret, som isoleringenkræver. Her kan et varmt tag eller et nedsænket isoleretloft være en fornuftig løsning.Et nedsænket loft giver god mening, når der skal placeresinstallationer og eventuelt ventilationskanaler, der ikke må gennembrydedet lufttætte lag. Placeres ventilationskanaler i detnedsænkede loft, kræver det minimum 70 ­ 95 mm nedsænketloft, afhængigt af kanalhøjde, og om der skal være lydfælder/lyddæmpere. Det er vigtigt at isolere det nedsænkede loft bådefor U­værdien og for brandsikkerheden.I konstruktionsopbygningen af loftet og taget skal det vurderes,om der skal etableres adgang til loftet via en loftlem, hvordanden friske luft tages ind til ventilationsanlægget, og hvordanaftrækket fra emhætten sikres varmeteknisk og lufttæthedsmæssigt.Hvis der placeres ventilationskanaler på loftet, er det vigtigt atsikre, at kanalerne er isolerede med minimum 200 mm isolering,så varmen bevares på vejen tilbage til varmegenvindingen.Dette sikrer, at ventilationsanlægget leverer det optimale, mendet har også betydning for, hvordan tagkonstruktionen opbygges,så kanalerne kan placeres nede i loftsisoleringen.12 28 37 39 41 43 45 47 49 51U TagW/m 2 K 0,059 0,073 0,076 0,083 0,088 0,062 0,083 0,070 0,073 0,060Y væg/tagW/mK ­0,063 ­0,037 0,000 0,000 ­ ­0,023 0,000 ­0,070 ­0,023 ­0,043Oversigt over de i KOMFORT HUSENE anvendte U­værdier og Psi­værdier for tage og lofter – PHPP­værdier. Psi­værdierne er beregnede eller opslagstal. (Nr. 41 og 51 eropført som lavenergiklasse 1 huse).TagTagelementer, der afsluttes med et varmt tag og/eller nedsænkede lofter, sikrer både en god U­værdi, og at installationerne kan placeres uden at bryde det lufttætte lag.LofterSørg for, at der er plads til ventilationskanalerne nede i isoleringen. Er loftet en del af det opvarmede areal, er det nemmere at få plads til installationen.Side 186

1 2 lag tagpap2 HVL tagbrædder på spær3 Vindplade af krydsfinér4 505 mm ISOVER, l 345 Snefangsrør6 Dampspærre7 95 mm ISOVER, l 34 med papir8 45 × 95 mm krydslægtning cc 1000 mm9 21 × 95 mm forskalling cc 1000 mm10 Profilbrædder51234678910Stenagervænget 121 195 + 195 + 120 mm ISOVER, l 342 38 × 73 mm taglægte3 25 × 50 mm afstandsliste4 Undertagsmembran5 ISOVER Vario Duplex Klimamembran6 25 mm træbetonloft123456Stenagervænget 28Side 187

Klimaskærmen - konstruktioner- tag1 2 lag tagpap2 ISOVER Taurus kileopbygget 450 mm i gennemsnit3 90 × 300 mm limtræsrem4 Præfabrikeret tagelement med 195 mm ISOVER, l 375 Tilpasset murrem6 Toprem af vægelement7 ISOVER Vario Duplex Klimamembran klemt under tilpasset murrem8 21 × 95 mm forskalling, cc 300 mm9 19 mm tagkrydsfinér med 1 lag underpap9 13 mm gipsplade10 48 mm akustikloftsystem12345689107Stenagervænget 371 Overpap,ISOVER Isoleringskiler og underpap2 15 mm tagkrydsfinér3 Ventilationsspalte ­ 45 × 95 mm påforinger cc 600 mm4 45 mm ISOVER, l 345 95 + 95 + 120 mm ISOVER, l 346 Dampspærre7 45 mm ISOVER, l 34 ­ 45 × 45 mm lægter, cc 600 mm8 15 mm krydsfinér + 13 mm gips9 Zink­inddækning10 Ø 25 mm ventilationshul91012345678Stenagervænget 39Side 188

1 Over­ og underpap2 2 × 180 mm ISOVER Taurus, l 383 Underpap som dampspærre4 120 mm ISOVER TUP Tagunderlagsplade, l 385 Selvbærende højprofil­stålplader6 21 × 95 mm spredt forskalling7 Akustik loftplader1234555Stenagervænget 411 2 lag tagpap2 19 mm tagkrydsfinér3 3 × 200 mm ISOVER, l 37 ­ Timberframes, cc 800 mm4 10 mm vandfast krydsfinér5 15 mm OSB plade som dampspærre16 140 mm massivtræselement27 25 × 95 mm forskalling, cc 300 mm8 13 mm gips345678Stenagervænget 43Side 189

Klimaskærmen - konstruktioner- tag1 Zinkinddækning2 Trekantliste3 2 lag tagpap4 400 mm ISOVER Taurus5 Afstandsholder6 180 mm letbetondæk123456Stenagervænget 451 2 lag tagpap2 21 mm tagkrydsfinér3 Fodblik4 Tagrende5 450 mm ISOVER, l 37 ­ 45 × 450 mm kertobjælker, cc 610 mm6 2 × 100 mm murrem7 ISOVER Vario Duplex Klimamembran, klæbetog klemt til bagmur8 145 mm ISOVER, l 37 krydsforskalling9 21 × 95 mm forskalling10 13 mm gips34561278910Stenagervænget 47Side 190

1 21 mm tagkrydsfinér med 2 lag tagpap2 500 mm ISOVER gennemsnit med kileopbygning, l 37 ­ 450 mm lamelspær3 ISOVER Vario Duplex Klimamemebran4 150 mm ISOVER l37 installationslag5 21 × 95 mm forskalling6 2 × 13 mm gips123456Stenagervænget 491 2 lag tagpap2 25 mm tagplader3 32 × 50 mm afstandslister på diffusionsåbent undertag4 50 mm ISOVER, l 375 400 mm ISOVER, l 37 ­ 45 × 400 mm plankesspær, cc 600 mm6 Dampspærre7 145 mm ISOVER, l 378 2 × 95 mm spredt forskalling9 13 mm gipsplade123456789Stenagervænget 51Side 191

Klimaskærmen - konstruktioner- altaner mv.Altaner, carporte, terrasser mv.Altaner, integrerede carporte, terasser, udestuer og atrier ersom udgangspunkt noget, der bør undgås i et passivhus.Der hvor altaner el.lign. integreres med klimaskærmen er derrisiko for, at der dannes store kuldebroer ved overgange mellemden ”kolde” udragende konstruktionsdel og den opvarmedebygning.Det kan være når både bygning og en evt. altan består afvarmeledende materialer som beton og stål eller når overgangenemellem bygningsdelene har store tværsnit, til at overføresstatiske kræfter.For at der ikke skal opstå varmeafgivelse mellem de to bygningskonstruktioner,skal der ske en fuldstændig termiskadskillelse mellem bygningsdelene. Optimalt placeres altanerel.lign., adskilt fra den varme klimaskærm, som ophængte ellerforanstillede løsninger udenpå klimaskærmen, evt. sammenbyggetmed facadebeklædningen, så løsningen kosmetisk fremstårsom en samlet enhed udefra. Altaner giver kuldebroer, deandre øger overfladearealet mellem varmt og koldt.Atriet har yderligere den ulempe at der er store vinduesarelaerder aldrig rammes af solindfald. Løsningen i KOMFORT HUSprojektet er blevet en overdækket solgård som betragtes somen del af det opvarmede areal.Carport og redskabsskur er monteret som selvstændige enheder på bygningskroppen, men ved at lade taget gå ud over redskabsskuret ser det ud som om skuret ersammenbygget med huset.Den intregrerede carport er adskilt fra den opvarmede del af huset ved at isolerehusets klimaskærm uafhængig af carportens klimaskærm.Side 192

Side 193

KlimaskærmenFøringsvejeIsoler og lyddæmp føringsvejePlaceres ventilationskanalerne på loftet, skal de placeres sålangt nede i isoleringen som muligt ­ på den varme side. Pågrund af lufttætheden er det enklest, hvis rørene kan placeres iet nedsænket loft. Dermed skal de ikke over alle spærfødderne,men de gennembryder heller ikke lufttæthedslaget, hver gangder er et udkast.Hver gang et rør eller en kanal gennembryder klimaskærmen ellerlufttætheden, skal der etableres en god tætning/lufttæthedigen, dette gøres enklest ved at benytte dertil egnede produkterder passer til rør/kanal gennemføringen og den valgte tagkonstruktionog dampspærre. Det er vigtigt at indblæsnings­ ogafkastkanaler som minimum dækkes med 200 mm isolering, ogat isoleringen slutter tæt omkring kanalen. Henover lyddæmperekan der nøjes med 150 mm isolering, da de i forvejen erisoleret med 50 mm.Frisk luftindtag og udkast skal kondensisoleres med minimum50 mm isolering. Er der monteret forvarmeflade eller geotermiskflade (jordvarme), bør friskluftindtaget isoleres medminimum 200 mm.Placeres ventilationsanlægget på loftet, skal kanalføringenledes ned i isoleringen så hurtigt som muligt. Krydser kanalernehinanden, er det vigtigt at lave krydsningen ned i isoleringenog ned mellem spærfødderne, så det er muligt at isolere overkrydsningen. Placeres ventilationskanalerne i gulvet, kan defræses direkte ned i isoleringslaget inden udstøbning af betonlaget.Her benyttes oftest Ø75 mm riflede flexrør.Vælger man en manifoldløsning, hvor hvert rum får sin egenventilationskanal, undgår man, at lyd overføres fra det ene rumtil det andet via kanalen. I forbindelse med denne løsning skalman huske, at der skal lige så mange kanaler tilbage, som dergår ud til de enkelte rum.Oftest benyttes der her Ø75 mm riflede flexrør med en glatinderside. Et rør kan levere 34 m 3 luft, og det vil sige, at der skal3 rør til et køkken (72 m 3 ) og 2 rør til et bad (54 m 3 ). Er der derfori huset et køkken og 2 bad, skal der 7 rør frem og 7 tilbage – i alt14 rør går ud fra ventilationsanlægget.Foretrækker man en hovedledning med stikledninger, der betjenermere end et opholdsrum, bør der placeres en lyddæmper(lydfælde) efter ventilationsanlægget, før hvert udkast ellerimellem hvert rum.Lyddæmperen øger kanalens omfang og skal derfor tænkes medind i planlægningen. Jo større luftmængden lyddæmperen skaldæmpe, jo større skal diameteren på lyddæmperen være. For atluftfordelingssystemet er rengøringsvenligt er det vigtigt at undgåskarpe knæk, overgange, forhindringer eller rør dimensionsændringer.NilAir rørUdvendigt rillet, indvendig glat ventilationsrør. NilAir rør erultralet, fleksibel og hurtig at udlægge. Grundet fleksibilitetenkan røret trækkes i meget vanskelige konstruktioner.NilAir rør er formstabil og kan udlægges i beton. NilAirrør produceres af ny ren PE­HD, og tildannes med en alm.hobbyk niv.NilAir fordelerbokseNilAir luftfordelingsbokse til fraluft og tilluft, beregnet tilmontering på loft eller i gulv. Fordelerboksene er lyddæmpendeog forhinder lydoverførelser fra rum til rum gennemventilationsanlægget (telefoni). Luftfordelerboksen er 105mm høj, og derved optimal til krævende byggetekniskeløsninger.Side 194

Spirorør fås i mange diametre, jo større diameter der vælges jolangsommere bevæger luften sig og jo mindre støjer anlægget.Ø160 mm minimere støjen men der skal stadig brugeslyddæmpere – lyddæmpere fås i samme diametre som selverøret, men en lyddæmper Ø125 hhv. Ø160 fylder som Ø225hhv. Ø260 mm.Lyddæmpere fås både som faste og flexible rør.Isolering af villaventilation med varmegenvindingIsoleringen, der skal sikre den fulde effekt af varmegenvindingsanlægget og undgå kuldebroer igennem konstruktionen, afhængeraf, om rør og kanaler er placeret:­ på den varme side eller­ på den kolde sideRør og kanaler placeret på den varme side ­ i bygningsisoleringen ­ isoleres ved at afslutte med en ekstra isoleringsplade overventilationsrøret. Isoleringen skal have den samme tykkelse som rørets diameter og skal minimum dække diameteren ud tilbegge sider. Ventilationskanaler sikres mod kondens med en lamelmåtte med alu­folie og tapede samlinger.DDDDRør og kanaler placeret på den kolde side ­ i loftsrummet ­ isoleres med minimum 200 mm lamelmåtte for at sikre en så storvarmegenvinding som muligt.EKSEMPELVentilationsanlæggenes effektivitet er beregnet ud fra en udløbstemperatur på 20 °C. Er kanalerne ikke tilstrækkeligt isoleret,yder anlægget ikke det optimale og den beregnede energibesparelse opnås ikke.Eksempel på en villaventilation med ventilationskanaler placeret på den kolde side:En Ø100 mm ventilationskanal placeret i loftsrummet er isoleret med en 50 mm lamelmåtte. Med en omgivende temperatur på­5 °C og en medietemperatur på 24 °C vil temperaturen i kanalen falde til 20,1 °C på bare 10 meter.Energitabet vil være 622 kWh/år.Ved at ændre isoleringstykkelsen til 200 mm vil udløbstemperaturen kun falde til 22 °C, ogenergitabet reduceres til 328 kWh/år. I kanalens levetid (30 år) bliver besparelsen til 8.820 kWh. Med nutidens energipris vil 200mm isolering være rentabel.Side 195

KlimaskærmenVinduerVælg vinduestype og U-værdierVinduerne er den del af klimaskærmen, der skal sikre, at denpassive solvarme bidrager til opvarmningen af bygningen. Detforudsætter, at U­værdien på vinduer ­ og i øvrigt også døre ­ligger på max. 0,8 W/m²K for hele vinduet inklusiv rammen, atmin. 40 procent af glasarealet er sydvendt, og at vinduerne eroptimalt placeret og indbygget. Kravet til U­værdien sikrer, atoverfladetemperaturen på vinduets indvendige side er så høj,at det giver mulighed for en bedre udnyttelse af rummene ogen god komfort.Vinduerne har tre lag glas med isolerende afstandslister, ensåkaldt varm kant, og hulrummet er oftest fyldt med gasartenargon. På den måde kan rudens U­værdi bringes ned på 0,52 ­0,60 W/m 2 K.Vinduesrammen isolerer dårligere end glasset, også selvomrammen er fremstillet af et materiale med en høj isoleringsværdi.Rammer og karme kan typisk opnå en U­værdi på 0,75­ 0,95 W/m 2 K.Vinduets gennemsnitlige indbyggede U­værdi (U w) påvirkes afU­værdien på rudearealet (U g) og U­værdien på rammearealet(U f).Derfor har selve valget af vinduer stor betydning for energiberegningen.Store vinduer har generelt en bedre indbyggetU­værdi end små vinduer. Uoplukkelige vinduer har en bedreU­værdi end oplukkelige vinduer. Kvadratiske vinduer er bedreenergimæssigt end rektangulære. Derudover kan et størreramme­ og karmareal mindske solindfaldet unødigt.Rudens solenergi transmittans (g­værdien) er vigtig, fordi manopnår bedre varmetilskud, når solenergi transmittansen er høj.Men jo flere lag glas, der er i ruden, jo lavere bliver solenergitransmittansen. g­værdien bør ligge på minimum 0,50.Side 196

Beregning af vinduets U-værdi i PHPPVinduets U­værdier har betydning for varmetabet gennemvinduet og for temperaturen på vinduesoverfladen.Varmetabet gennem vinduet U wberegnes som en vægtetværdi af glassets U­værdi og rammens U­værdi i forhold tilresp. areal tillagt linietabet mellem rude og ramme samtinstallationslinietabet.U wU gU fgY instY ramme= vinduets U­værdi= rudens U­værdi= rammens U­værdi= solvarmetransmittans= installationslinietabet= linietabet v. rammer og sprosserBemærk: linietabet om vinduer og døre indgår i den krævedeU max= 0,80 W/m 2 K.Kondens på udvendig side afdine vinduer betyder, at de virkerAlle vinduer er passivhusvinduer, dvs. vinduer med 3 lags glasog en varmkant mellem glassene, så varmen ikke slipper ud.Det betyder også, at når der praktisk taget ikke slipper varmeud til det yderste glas, vil det yderste glas være meget koldt påkolde dage.På de nætter hvor der er udstråling til himmelrummet (koldeklare nætter) vil det udvendige glas være så koldt, at når solenstiger op, vil nattens dug danne kondens udvendig på vinduet.Denne kondens vil forsvinde efter få timer, når det udvendigeglas er varmet op.Det samme vil ske på kolde dage, hvor vinduet åbnes for udluftningom morgenen, her vil rummets varme luft sive ud ogkondensere på vinduets udvendige kolde side.Den høje isoleringsværdi sammen med vinduernes placeringinde i isoleringen gør, at der er en god overfladetemperatur påden indvendige side af vinduet.Det betyder faktisk, at du kan sidde i vindueskarmen medryggen op ad vinduet, uden at fryse på en kold dag.Et passivhusvindue er i øvrigt en god lydbarriere mod støjudefra.Side 197

Klimaskærmen- vinduerPrincipper for vinduets placering og indbygningVinduet skal placeres, så det flugter med isoleringen i væggen.Dermed bliver linietabet minimalt. Det betyder, at vinduetmonteres i hulrummet i væggen på hyldeknægte eller i vindueskasserlavet af et materiale med en ringe varmeledning,hvilket giver mulighed for at benytte almindelige karmskruer imontagen af vinduet. De store og tunge vinduer og døre monterespå vinkelbeslag, der er fastgjort på bagvæggen, så der kanisoleres hen foran vinkelbeslaget.Kuldebroer rundt om vinduerne elimineres optimalt ved atvinduesrammerne overdækkes med isolerende materiale for atreducere kuldebroen omkring vinduet. Dette gøres enklest ved atmure forbi eller isolere forbi vinduesrammen udvendigt, hvis vinduetåbner indad. Åbner vinduet udad, må kuldebroerne klaresindvendigt med en isoleret inddækning.Kontakt mellem vindue og tunge konstruktionsdele såsom dentraditionelle murfals bør undgås, hvilket efterfølgende giver enudfordring i valg af sålbænk og inddækning.Fugen mellem vinduesramme og ydervæg skal være tæt. Hvisman monterer en plastikkrave om vinduet, inden det fastgøresi vindueshullet, er det nemmere at lave en lufttæt samling meddampspærren i væggen.Montage af vinduerVinduet kan fastholdes til bagvæggen med bærebeslag eller hulbeslag.Vinduet monteres på lister, hyldeknægte, vinkelbeslag eller i kasser af varmeisolerende materiale.Vinduer med 3 lag glas er rigtig tungeog skal oftest løftes på plads medkran.Side 198

”Det endte med at vinduerne blev monteret med karmskruer, der blev satskrå i, for at have noget at skrue i. Dampspærren blev monteret på vinduetfør montage.””Lysningen er lidt anderledes end den plejer at være. Der må ikke væresprækker eller revner i samlingen og hjørnet skal armeres. Tætheden afhængeraf samlingen mellem vindueskasse og væg – der er fuget og spartlet.””De gående vinduespartier er monteret på sædvanligvis med karmskruer indi trækonstruktionen (lysningen), 4 skruer i hver side. I bunden er vinduetklodset op på et plastmateriale. De faste partier er monteret med beslag, derførst er monteret på vinduet, derefter sat ind i væggen og monteret fast itrækonstruktionen.””De tyske vinduesmontører ville gerne have haft en opkant på betonen nederst,så den kunne komme op under vinduet, for at undgå indtrængning afvand. Nu er der lagt et ekspanderende fugebånd og bagefter lagt en skråfuge udvendig.”Side 199

Klimaskærmen- vinduerKOMFORT HUSENE introducerer danskepassivhusvinduerFra nu af vil der eksistere alternativer til de udenlandskepassivhusvinduer, som hidtil har været alene på markedetherhjemme.To danske producenter er nemlig klar til at markedsførevinduer, som overholder den magiske 0,85 U­værdi grænse,der er kravet for certificering til passivhusvindue. VildbjergVinduet er den ene af dem. I de senere år har virksomhedenleveret vinduer til at række byggerier, som er opført efterBygningsreglementets Klasse 1.”Vores Energy Window lever op til kravene i Klasse 1. Menda kravene til passivhuse jo er endnu højere, stod vi overfor en udviklingsopgave, da vi fik ordren på vinduer til et afKOMFORT HUSENE,” fortæller salgschef Carl Mahler, VildbjergVinduet.Vildbjerg Vinduets udviklingsafdeling gik i gang, og nærmestsamtidig med, at vinduerne skulle leveres i Skibet, blevmålet nået i form af en overholdelse af U­værdi kravet.”Vi måtte ændre konstruktionerne adskillige gange, men nuhar Teknologisk Institut i Århus målt sig frem til, at vi overholderkravet for det indbyggede vindue,” siger Carl Mahler.”Danmark er 10­15 år bagefter, når det gælder passivhusvinduer.Men der er ingen tvivl om, at der er et marked, for hvereneste dag har vi to­tre forespørgsler,” siger Carl Mahler, deroplyser, at virksomheden arbejder hen imod en Svanemærkningaf sine produkter.Vinduesramme i kompositDét, der karakteriserer tyske passivhusvinduer, er forholdsviskraftige rammer, og at de åbner indad. Pro Tec VinduersPro Tec 7 (seven) er anderledes på begge områder.”Med en ramme af glasfiberarmeret komposit kan vi kommened på en tykkelse på 56 mm. Det betyder, at man kanbibeholde et slankt og elegant udtryk på bygningens facade,der passer godt til skandinavisk arkitektur, siger forretningsudviklingschefNikolaj Haulrik, der også mener, at Pro Tec 7har eksportpotentiale.Pro Tec Vinduer har arbejdet på ”Fremtidens vindue” siden2003, da virksomheden kom i finalen i en konkurrence om atudvikle fremtidens vinduer til fortidens huse, udskrevet afStatens Byggeforskningsinstitut og Grundejernes Investeringsfond.”Efterfølgende valgte vi at fortsætte udviklingsarbejdetmed fokus på nybyggeri, og det har nu ført til lanceringen afPro Tec 7,” siger Nikolaj Haulrik.Pro Tec Vinduer har netop modtaget bladet IngeniørensProduktpris for Pro Tec 7, som Nikolaj Haulrik venter også vilblive udbredt til andre typer byggerier end passivhuse.”Vores nye vindue isolerer dobbelt så meget som traditionellelavenergivinduer,” siger Nikolaj Haulrik. Pro Tec 7 er CEgodkendt.Yderligere oplysninger kan fås hos de to producenter:Vildbjerg Vinduet tlf. 97 13 18 23, www.energywindows.dkPro Tec Vinduer tlf. 97 41 30 77, www.protecwindows.comVinduets betydning for dagslysetMængden af dagslys, der slipper gennem en rude, blivermindre jo flere lag glas, lyset skal passere. For eksempel laderen tolags glasrude cirka 80 procent af lyset passere. Det betyderikke, at man vil opleve at få mindre lys ind. Men sidderman i direkte sollys fra vinduet, vil det føles mindre varmt,end hvis man sad udendørs i direkte sol. Samtidig holderde flere lag glas bedre på varmen inden døre. Alt i alt giverisoleringsruder et mere behageligt og ensartet indeklima.Samtidig skal du som tommelfingerregel regne med, at lysetsstyrke halveres for hver meter, det trænger ind i boligen.(Kilde: Velux)Side 200

Linietabsværdiens indflydelse på energiforbruget - når der også er taget højde for skyggevirkningpå vinduetAf Camilla Brunsgaard, Ph.D. stipendiat, Aalborg Universitet, Institut for Byggeri & Anlæg, med udgangspunkt i artiklen ”Vinduesplaceringeri passivhuse – ikke så enkelt”Eksempel 1 BR08 Forslaget Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3Gennemsnitlig linietab(W/mK)Varmebehov(kWh/m 2 pr år)Afstand fra skyggehjørne (mm)Overtemperaturer(% risiko)% ­vis ændring fraforslaget0,030 0,020 0,009 0,008 ~0,00014,66 14,30 14,41 14,90 13,58110,00 110,00 225,00 340,00 110,004,2 4,3 3,3 2,0 4,72,52 0,0 0,77 4,20 ­5,03Eksempel 2 BR08 Forslaget Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3Gennemsnitlig linietab(W/mK)Varmebehov(kWh/m 2 pr år)Afstand fra skyggehjørne (mm)Overtemperaturer(% risiko)% ­vis ændring fraforslaget0,030 0,020 0,009 0,008 ~0,00011,19 10,87 10,85 11,13 10,25110,00 110,00 225,00 340,00 110,0013,4 13,6 13,1 12,3 14,12,94 0,0 ­0,18 2,39 ­5,70Eksempel 3 BR08 Forslaget Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3Gennemsnitlig linietab(W/mK)Varmebehov(kWh/m 2 pr år)Afstand fra skyggehjørne (mm)Overtemperaturer(% risiko)% ­vis ændring fraforslaget0,030 0,020 0,009 0,008 ~0,00015,30 14,81 15,10 15,66 13,84110,00 110,00 225,00 340,00 110,005,5 5,7 5,0 4,1 6,13,31 0,0 1,96 5,74 ­6,55Tabellerne viser, at selvom linietabsværdien optimeres ved f.eks. at ændre vinduets placering, stiger energiforbruget i de fleste tilfælde pga. skyggevirkningenpå vinduet, som forhindrer solvarmen i at trænge ind i boligen. Men kan vinduet placeres yderst og samtidig optimere linietabet kan energiforbruget idisse regneeksempler sænkes med ca. 6 %. Man skal dog være opmærksom på at risikoen for overtemperaturer også stiger. I alle tilfælde er det også vigtigtat være opmærksom på det arkitektoniske udtryk, som de forskellige løsninger giver. Det er derfor vigtig at være opmærksom på at linietabsværdien ikke børoptimeres alene, men i sammenhæng med andre faktorer, som sol/skygge, energiforbrug og arkitektonisk udtryk.Side 201

KlimaskærmenKuldebroerUndgå kuldebroerKuldebroer er steder i konstruktionen, hvor varmen kan slippeud. Alene på grund af de nødvendige gennemføringer i klimaskærmenmed forsyningsledninger og montering af vinduer ogdøre kan man ikke helt undgå kuldebroer.Kuldebroer kan både være geometriske, hvor facaden ændrerretning, eller materialemæssige hvor et varmeledende materialegennembryder isoleringen.I lavenergihuse er den høje isoleringstykkelse i klimaskærmenmed til at kompensere for mange typiske kuldebroer. Men tilgengæld betyder kuldebroer i lavenergihuse procentuelt merei energiregnskabet end i dagens huse. Derfor skal kuldebroer såvidt muligt undgås.En pålidelig metode til at lokalisere kuldebroer er at illustreredet konkrete projekt grafisk og gennemgå grundplan, tværsnitog detailtegninger med henblik på at finde mulige smuthuller iden udvendige isolering.Det kan anbefales at tegne isoleringslaget op med en gul markørog herefter undersøge, hvor stregen brydes. På disse svagesteder må man formode, at der er potentielle kuldebroer. Manskal herefter være opmærksom på disse steder og overveje, omde konstruktivt kan undgås.I en bygningsdel skal der tages hensyn til hyppigt forekommendekuldebroer som spær, lægter, søjler, murbindere, el­kabler og såvidere, når man beregner U­værdier for den pågældende del. Sådannekonstruktioner betegner man inhomogene bygningsdele.Udover varmetab kan de også medføre skader på byggeriet.I traditionelt byggeri står kuldebroerne for 10 ­ 15 procent afvarmetabet og kan nemt alene udgøre 5 kWh/m 2 år. Når detsamlede rumvarmebehov, udregnet i BE06, højst må være9 kWh/m 2 år, for et passivhusbyggeri, er det indlysende, atkuldebroerne også skal reduceres kraftigt for at nå i mål.Linietab ved fundamentet samt omkring vinduer og yderdørebetegnes også som en kuldebro og bør ikke overstige 0,01 W/mK.Kuldebroer ved vinduerne kræver stor opmærksomhed.Montagen af vinduerne er vigtig, eftersom glasset i vinduethelst skal placeres ud for isoleringslaget i væggen. Det bevirkerat vinduet skal ”svæve” inde i hulmuren.Oftest er det løst ved at montere vinduet med karmskruerdirekte i trærammekonstruktionen i de lette konstruktioner,ved at montere vinduet i en purenitkasse eller med bærebeslagmonteret direkte til bagmuren. Det er vigtig at vælge enløsning hvor vinduet senere kan udskiftes.Hvis ikke, skal der findes en løsning til at reducere dem mestmuligt. Enhver brydning af isoleringslaget giver en kuldebro, derforringer energiregnskabet og kan føre til fugtskader i byggeriet.Man kan undgå geometriske kuldebroer ­ i hjørner eller vedspring i facaden ­ hvis den udvendige isolering er tilstrækkeligdimensioneret og gennemgående.En tommelfingerregel siger, at når to kontaktflader er udførtmed en U­værdi < 0,12 W/m 2 K, og isoleringen har en god kontaktfladeover hele samlingen, er det en rigtig god kuldebroløsning­ det vil sige en nærmest ikke eksisterende kuldebro.Materialekuldebroer skal altid undgås eller reduceres. Detgælder kuldebroer i fundamenter og kælderloft, på trapper,i overgange fra vægge til loft, i overgange mellem kolde ogvarme vægge, niveauspring, på tagterrasser, altaner og balkoner,trappeafsatser og udragende bygningsdele, ved vinduer ogovenlysvinduer.Kuldebroer kan optræde som punktvise kuldebroer, som enbjælke, der bryder igennem klimaskærmen, eller som linietab,der forekommer ved alle liniære samlinger, som samlinger mellemgulv og væg og som samlinger rundt om vinduet.Side 202

Potentielle materialekuldebroer som søjler, bindere og vinduesfalse, er her reduceret ved at vælge isolerende materialer somkompositmateriale til binderen, porebeton med ekstra høj isoleringsevne til vinduesfalsen eller ved ganske enkelt at isolerekuldebroen omhyggeligt.Monteres etagedækket indvendigt med bærebeslag er der ingen kuldebro.Selvom der vælges et godt isolerende materiale i vinduesfalsen, indsættes der stadig kuldebroafbrydelse forrest i murhullet.Ved at isolere, mure eller beklæde hen foran vinduet udefra, eller isolere foran rammen indvendigt reduceres kuldebroen.Ved samlinger mellem vinduer og døre, er det vigtigt at sikre en god kuldebrosafbrydelse, dette gøres enklest ved at påbyggeen kasse med isolering.Det gælder om at finde de svageste led og planlægge sig ud af dem, så de ikke bliver til kuldebroer, der giver varmetab ellermisfarvninger.I princippet gælder det om at adskille inde­ og udeklimaet med et isolerende lag, så varmen ikke ledes ud ­ eller med andre ordat hæve temperaturen indvendigt på den pågældende løsning, så der ikke er en kuldebro.Det kan gøres ved at afbryde eventuelle kuldebroer midtvejs eller at give varmen så lang en vej ud, at den nærmest er ikkeeksisterende.Side 203

KlimaskærmenLufttæthedFastlæg placeringen af det lufttætte lagFør byggestart er det vigtigt at vurdere, om hele huset skalvære én tæthedszone, eller om hver etage eller hvert enkeltrum skal udgøre en zone for sig.Man må også gøre sig klart, at hvis skillevæggene skal være bærende,må der udlægges folie oven på dem inden spærmontage.Omvendt ­ hvis de ikke skal bære ­ kan man blot trække folienhen over dem senere.Ved fundamentet er både lufttæthed og radonsikring vigtig.Oftest løses radonsikringen traditionelt med tagpap ­ dog medden forskel, at der er længere fra betonpladen hen over isoleringen,mens lufttætheden oftest sikres ved at samle folierneunder gulvbelægningen med folien i væggen. Det kan være vedat tape eller klemme samlingerne over en fuge. Ud for døre ogvinduer til gulv er det nødvendigt med et bredere stykke pap.I de lette konstruktioner løber lufttætheden oftest selvstændigti sit eget niveau hele vejen rundt indvendigt i bygningen,oftest som en påforing, hvor folierne enten er tapet sammeneller klemt sammen med fugemasse. Dette giver mulighed forat udnytte påforingen til installationerne. Ved massivtræskassernedanner selve ydersiden af kassen det lufttætte lag i formaf OSB plader, der er tapet sammen. Ved montage på terrændækketsikres tætheden ved at påsvejse tagpappen sammenmed tagpappen på terrændækket.Rør, der kommer ind fra kulden skal lufttætnes ved gennembrydningenaf det lufttætte lag og isoleres, så kondens undgås.Vælges loftet at være en del af det opvarmede areal kan ventilationskanleruhindret føres rundt her – men loftrummetsvolumen tæller så ligeledes med i energiregnskabet.Ved at udnytte nedsænkede lofter eller påbyggede vægge kanventilationsrørene nemt føres rundt i huset. Ligesom de kangemmes i skabe eller i centralt placerede teknikrum. Vælgerman at nedsænke loftet mere end 22 mm, skal der isoleres afbrandhensyn.Er det nødvendigt at gennembryde lufttæthedslaget, krævesder modhold til ventilationskanalerne for at kunne tape disseoptimalt. I tunge byggerier kan kabler og ventilation indstøbesi elementerne.Alle gennembrydninger af kabler og lignende skal tætnesomhyggeligt. Spots skal monteres i en kasse, der enten kanplaceres i installationslaget eller effektivt tapes sammen medlufttæthedslaget.Udvendige installationer skal ligeledes gennemtænkes, dakablet ofte kommer fra den varme side og dermed bryder detlufttætte lag.For det tunge byggeri er der tale om pudsede tætte bagvægge,hvor lufttætheden sikres ved at opmure med fyldte fuger ogklemme dampspærren ned på bagvæggen med fuge og remeller ind til bagvæggen med fuge og en regel.Rundt om alle gennembrydninger skæres folien præcist af, sådet er nemmere at tape ordentligt. De enkelte baners samlingerunder loftet fuges og tapes.Ved vinduerne er det vigtigste at sikre, at der ikke opstår småhuller, når alle de mange lag folie forsøges samlet. Dette sikresnemmest ved meget omhyggeligt skærearbejde og planlægning.Igen kræver det tunge byggeri lidt mere planlægning forhvordan lysningen afsluttes, fordi mur­ og betonfalse nærmester udelukket på gund af kuldebroen.Ved at benytte Purenit forenkles processen eftersom Purenit’ener lufttæt i sig selv og derfor kun kræver, at henholdsvis vindueog indervæg tætnes effektivt til pladen.Installationernes vej ind i huset går oftest gennem gulvet. Herer isolering og støbningen omkring rørene uhyre vigtig for, atder ikke opstår utætheder (luftkanaler) i konstruktionen. Herfindes fejlkilden oftest, når der testes med BlowerDoor­testen ibyggeforløbet.Side 204

Lufttæthedens indflydelse på rumvarmebehovetÆndring i rumvarmebehov, kWh/m 2 år10,009,008,007,006,005,004,003,002,001,00nr 28nr 37nr 450,000,60 0,75 0,94 1,17 1,46 1,83 2,29Blowerdoor testresultat [h -1 ]Grafen viser ændringen i rumvarmebehovet for 3 af KOMFORT HUSENE, når infiltrationen ændres. Der er taget udgangspunkt i et fiktivt BlowerDoor testresultat påpræcis 0,6 h ­1 , og derefter er infiltrationen hævet med 25% indtil der nås et punkt på 2,29 h ­1, svarende til de 1,5 l/s m 2 , der er kravet i BR08. Følsomheden bliver mindrejo større nettotilskud huset får fra solindfaldet.12 28 37 39 41 43 45 47 49 51BlowerDoor testresultat h ­1 0,59 0,50 0,42 0,40 ­ 0,60 0,40 0,50 0,30 0,60BlowerDoor testresultat l/s/m 2 0,33 0,27 0,30 0,21 ­ 0,32 0,21 0,35 0,16 0,44Oversigt over de i KOMFORT HUSENE målte BlowerDoor tests. (Nr. 41 og 51 er opført som lavenergiklasse 1 huse).”Ved at vælge simple løsninger er risikoen for, at det gårgalt, minimal.””Flere detailtegninger gør lufttætheden nemmere at løse.””De største utætheder er fundet rundt om BlowerDoortestdøren,ved installationsgennemføringerne i gulvet og iselve vinduet.””BlowerDoor test af meget tætte huse stiller store krav tilselve testen. Testdøren skal være tæt, og ventilatoren skalkunne klare at håndtere den lille luftmængde.”Projektkrav til lufttæthed i KOMFORT HUSENEI et almindeligt parcelhus på 150 kvadratmeter må der væreutætheder, som sammenlagt svarer til et hul på 18 cm i diameter.Dette forholdsvis skrappe krav, som blev indført ved revisionenaf Bygningsreglementet i 2008, er en udfordring forbyggeriet.Kravet til KOMOFRT HUSENE var imidlertid endnu strengere,for her skal hullets diameter være under det halve, nemlig 8cm.8 cm 18 cmPassivhus 0,6 h ­1Bygningsreglement1,5 l/s/m 2Når arealerne af de to huller regnes ud, viser det sig, at kravettil KOMFORT HUSENEs lufttæthed er fem gange skrappereend til parcelhuse, idet hullerne er henholdsvis 201 og 1.018kvadratcentimeter.Side 205

Klimaskærmen- lufttæthedOmregning fra l/s m 2 til h -1Omregningsfaktoren afhænger af rumhøjde, bygningens størrelse og grundplan.1,5 l/s m 2 ≈ Brutto etageareal 150 m 2 250 m 2Rumhøjde 2,7 m 2,5 h ­1 2,4 h ­13,0 m 2,3 h ­1 2,2 h ­13,3 m 2,0 h ­1 2,0 h ­10,6 h -1 ≈ Brutto etageareal 150 m 2 250 m 2Rumhøjde 2,7 m 0,36 l/s m 2 0,37 l/s m 23,0 m 0,40 l/s m 2 0,42 l/s m 23,3 m 0,44 l/s m 2 0,46 l/s m 2Beregnet ved vægtykkelse 0,6 m og gavlbredde 10 mFor bygninger med KOMFORT HUSENES størrelse og udformning kan bygningsreglementets kravpå maksimalt 1,5 l/s m 2 oversættes til 2,0 og 2,4 h ­1 .Passivhuskravet på 0,6 h ­1 er altså 3­4 gange så skrapt som bygningsreglementets.Trykprøvning med gode resultaterAlle KOMFORT HUSENE har klaret de indledende trykprøvningergodt. Blandt andet Stenagervænger 49, hvis resultatlå helt nede på 0,18 liter luft pr. sekund/m 2 . Det svarer tilhalvdelen af det tilladte.I et passivhus må der være en utæthed, der totalt set svarertil et hul med i diameter på otte centimeter. For at overholdedette krav skal der udvises stor omhyggelighed i alle detaljer,når dampspærren monteres.Hvis bygningen ikke er tæt, kan det hurtigt give et ekstraenergiforbrug på 10 kWh/m 2 /år. Omvendt er det nemt forerfarne håndværkere at opnå en lufttæthed på 0,3­0,4 l/s m 2 .”På indersiden af både formur og bagmur er monteret5x5 mm lister, og oven på disse er der monteret en 20 mmkrydsfinér, hvori vinduet er monteret med karmskruer.”I nr. 49 anvendes Isover Vario dampspærreprodukter, ogtømrer Ole Adolphsen har et godt tip:”Når vi har klammet dampspærren fast, sætter vi en baneVario tape over hullerne, så undgår vi, at de mange småperforeringer bidrager til utætheden,” siger han.”Oprindeligt skulle dampspærren være monteret mellemisolering og krydsfiner, men det var lettere at montere denmellem krydsfineren og gipspladen.”Endvidere er etageadskillelsen konstrueret, så hele baneraf Vario kan være gennemgående fra gulvet i stueetagen tilloftet på første sal.”Dermed behøver vi kun at skære i dampspærren ved debærende bjælker,” siger Ole Adolphsen.”Skitseberegningerne startede i BE06, men de er for usikre iforhold til de beregninger, der udføres i PHPP. Kuldebroer ogtætheden har stor betydning for resultatet.”Side 206

Design detaljerneFor at sikre en vedvarende lufttæthed i hele byggeriets levetidskal arbejdet udføres omhyggeligt og forarbejdet skal være iorden. Hver konstruktionstype kræver sin egen strategi forplanlægning og udførelse af lufttætheden.Følgende tre tiltag er vigtige for at opnå en god lufttæthed:1. Kvalitet ­ tænk strategien for lufttætheden indsamtidig med at konstruktionernes opbygningfastlægges.a. Hvor er det lufttætte lag placeret i konstruktionen?b. Hvordan sikres lufttætheden ved overgangen tilandre konstruktioner?c. Hvor og hvordan føres installationer gennem detlufttætte lag?2. Detaljer ­ tænk lufttætheden ind, hver gang derdesignes en detalje ­ med fokus på, hvordan den kanudføres i praksis.3. Udførelse ­ oplær håndværkere i at forstå vigtighedenaf lufttætheden, så den er i fokus gennem heleprocessen.En lufttæt konstruktion er garanti for, at der ikke slipper varmeud af huset eller kold luft ind i huset, som giver træk, samt atventilationsraten kan styres. Når kravet til infiltration er såstramt i et passivhus, er det for at sikre, at energiforbruget bliverminimalt, at den styrede ventilation fungerer optimalt, at konstruktionerneikke får fugtproblemer, og at der kan opnås en godlyddæmpning.Ventilationsanlægget regulerer temperaturen og klimaet indendørs.Det er derfor endnu vigtigere at bygge passivhuset lufttæt,da det dermed er ventilationsanlægget, der bestemmer ventilationsratenog ikke vinden. Endvidere sker der ikke varmetab viaden luft, som siver ind og ud af konstruktionen. Sidst men ikkemindst sikrer lufttætheden ventilationsanlæggets effektivitet,da det kan indreguleres korrekt.Selv om huset skal være tæt, må man gerne åbne vinduerne ­hvis man får lyst til det. Om sommeren kan et åbent vindue omnatten være en god måde at holde et velisoleret hus køligt.Lige så vigtig som en omhyggelig planlægning ned i mindstedetalje er gennemførelsen af BlowerDoor testen i løbet af byggeriet.Den bruger man til at teste lufttætheden og få oplysningerom skjulte energislugere som fuger, ridser eller andre lækager.Testen er en god form for kvalitetsovervågning af byggeriet. Etfornuftigt tidspunkt for testen er inden den indvendige beklædningmonteres, så der er mulighed for at lokalisere og udbedreeventuelle utætheder.Når huset er færdigt, testes infiltrationen en sidste gang af enuvildig operatør, og testresultatet indgår i certificeringen. Infiltrationentestes ved en BlowerDoor test på samme måde sombeskrevet i bygningsreglementet ved 50 Pa trykdifference.I passivhuskriterierne opgives resultatet dog som luftskiftet pr.time. Jo mindre denne værdi er, desto mere lufttæt er klimaskærmen.For passivhuse kræves en værdi ≤ 0,6 h ­1 . Det vil sige,at maksimalt 60 procent af rumluftvolumen må forsvinde vialækager ved en timelang måling.Side 207

Klimaskærmen - lufttæthed- udførelseMontage af dampspærreDampspærren fastgøres uden kanaler og krøller til den bagvedliggendekonstruktion med klammer pr. 10 cm ­ opsati lige linie. Herved sikres et ensarter træk i klammerne ogantallet af klammer er højt nok til, at utætheder ved tæthedsprøvningundgås.Der bør ikke anvendes dasker til opsætning, da den oftebeskadiger dampspærren. Denne bør i stedet monteres medtrykluftpistol til klammer.Tapen skal lægges på uden at den strækkes og vrides, da denellers efterfølgende vil give sig og krølle dampspærren.Der må ikke sættes fingre på limsiden af tapen under montering,da det svækker vedhæftningen.Tapens vedhæftning styrkes med ca. 15%, hvis der anvendesen rulle eller lignende specialværktøj til at trykke den på med­ også selv om underlaget er isolering. Det samme opnås ikkemed fingrene, da der ikke kan udøves et jævnt og ensartettryk over hele den tapede flade.100Tapede samlingerSamlinger mellem banerne i dampspærren skal overlappemed min. 100 mm og herefter tapes. Samlinger i duo­dampspærrerbehøver sædvanligvis ikke foregå over modhold,mens sam linger i PE­folie kun bør ske over modhold, og derskal både klammes og tapes, da den nødvendige tæthed ellersikke kan sikres.Rengøring og vedhæftningVedhæftning/rengøring ­ tilstødende konstruktioner:Inden dampspærren afsluttes mod tilstødende konstruktioneraf f.eks. træ eller beton, skal vedhæftningsfladerne rengøres,så løse fibre og snavs fjernes, og en holdbar vedhæftningsikres. Ved imprægneret træ skal imprægneringen fjernesmed stålbørste. Ved meget beskidte overflader bruges evt. enprimer (meget tyndtflydende lim).Det er endvidere vigtigt, at der kun anvendes materialer, derer godkendt til vedhæftning på de pågældende materialer.Reparation af huller i dampspærrenSkader i dampspærren kan ved huller op til 50 mm i diametereller ved revner op til 150 mm fortages med diffusionstæt tape.Større skader udbedres med et stykke dampspærre med100 mm overlap i alle retninger. Der tapes efterfølgende.Montering af fugemasse ved afslutning af dampspærre mod tilstødende konstruktionerFugemasse skal lægges på med et let tryk mod konstruktionen ellers sikres vedhæftningen ikke. Fugetykkelseca. 6­8 mm. Efterfølgende monteres ISOVER Vario og trykkes på med to fingre, så siderne fikseres, og deropstår en pølse i midten. Fugen må ikke trykkes helt flad, da laget så bliver for tyndt til at kunne vedhæfteordentligt. Efterfølgende klemmes fugen bag en liste – ”afslutning af dampspærre mod tung ydervæg”.Side 208

Montering af fugebånd ved afslutning af dampspærre mod tilstødende konstruktionerAfslutning af dampspærren mod tilstødende konstruktioner, kan ligeledes foretages med et fugebånd, der optager eventuelle ujævnheder ogsikrer tætheden. Efter montering af fugebånd og dampspærre klemmes med liste.Præfabrikerede vindue- og hjørneløsningerLufttætheden ved afslutning af dampspærren i vindueslysninger og ved hjørnesamlinger mellem dampspærre fra væg og dampspærre fra loft,kan sikres ved hjælp af præfabrikerede hjørneprofiler i PE­folie. Hjørneprofilerne tapes med overlapning til dampspærren fra væggen og sikreren lufttæt løsning.GennemføringerGennemføringer bør så vidt muligt undgås. Hvor det alligevel er nødvendigt med gennemføringer, skal derforetages en omhyggelig tætning, f.eks. ved hjælp af tætningskraver.Side 209

KlimaskærmenKnudepunktsdetaljer1 Klimamembranen i det præfabrikerede vægelement er bukket ombunden af elementet og fuget og klemt mod bundremmen2 Lufttætheden i fundamentet er sikret ved at føre radonsikringen overtermoblokken og afslutte den mod bundremmen med et fugebånd12TæthedsplanStenagervænget 37. Lodret snit i fundament, tæthedsplan.1 120 mm lufttæt letbeton element som bagmur2 Radon­ og fugtspærre sikrer lufttætheden i fundamentet og i overgangenmellem fundament og letbetonelement12TæthedsplanStenagervænget 45. Lodret snit i fundament, tæthedsplan.Side 210

1 120 mm lufttæt letbeton bagvægselementer2 Radon og fugtspærren sikrer lufttætheden i fundamentet og i samlingenmellem bagvæg og fundament12TæthedsplanStenagervænget 47. Lodret snit i fundament, tæthedsplan.1 Klimamembran fra vægggen er bukket rundt og ført ud på betondækketog afsluttet med tape2 Radon­/fugtspærre sikrer lufttætheden i fundamentet12TæthedsplanStenagervænget 49. Lodret snit i fundament, tæthedsplan.Side 211

Klimaskærmen- knudepunktsdetaljer1 Damspærre fra loftet er bukket rundt og ført bag forskalling og fugettæt til teglstensvæggen2 108 mm lufttæt teglstensvæg som bagmur12TæthedsplanStenagervænget 12. Lodret snit i tagfod, tæthedsplan.1 140 mm massivtræselement2 70 mm massivtræselement3 15 mm OSB plade som dampspærre tapes sammen i hjørnesamling122TæthedsplanStenagervænget 43. Lodret snit i tagfod, tæthedsplan.Side 212

1 180 mm lufttæt letbetondæk2 120 mm lufttæt letbetonelement som bagmur12TæthedsplanStenagervænget 45. Lodret snit ved tag, tæthedsplan.1 Dampspærre fra loft og væg er bukket rundt med >100 mm overlægog tapet sammen2 Lamelspær12TæthedsplanStenagervænget 49. Lodret snit ved tag, tæthedsplan.Side 213

Klimaskærmen- knudepunktsdetaljer1 Gummifuge og bagstopning2 Dampspærre monteret på vinduet inden montage. Dampspærren erefterfølgende klæbet på murværket og klemt3 108 mm lufttæt teglstensvæg som bagmur1323TæthedsplanStenagervænget 12. Lodret snit i vinduer, tæthedsplan.1 Gummifuge og bagstopning2 30 mm lufttæt purenitramme fastgjort til bagvæg: lufttætheden ersikret ved en fugning mellem ramme og bagvæg233 100 mm lufttætte porebetonblokke1Tæthedsplan3 2Stenagervænget 28. Lodret snit i vindue, tæthedsplan.Side 214

1 Klimamembran fra vægge føres ind i vindueshullet inden monteringaf vinduet2 Lufttætheden i samlingen mellem vindue og klimamembran er sikretved først at skumme og siden tape mellem klimamembran og vinduesramme3 Elastisk fuge og skumning1213TæthedsplanStenagervænget 37. Lodret snit i vindue, tæthedsplan.1 15 mm OSB sikrer lufttætheden i vægelement2 30 mm lufttæt purenitramme fastgjort til massivtræselement. Lufttæthedener sikret ved at tape rammen til træelementet3 Dampspærrekrave monteret på vinduet inden montering. Kraventapes efter montering til purenitrammen4 Komprimeringsbånd5 Tapet samling mellem purenitramme og vinduesramme1235432TæthedsplanStenagervænget 43. Lodret snit i vindue, tæthedsplan.Side 215

KomfortenVarmeNår en bygning er projekteret og bygget efter principperne i etpassivhus, er der ikke lang vej til at få det sidste med ­ dét dergiver et optimalt indeklima og en høj boligkomfort. Passivhuskonceptet,tillagt de bedste byggefysiske principper, giver enbolig med et godt indeklima, med komfortable temperaturer,god lydkomfort, gode dagslysforhold og god luftkvalitet, hvorselv allergikere befinder sig godt.Ydervæg18,5°CVinduer9,9°CIndetemperatur22°CBehagelig temperaturI et passivhus er der altid lunt og behageligt. De velisolerede,tætte konstruktioner og energirigtige vinduer betyder, at deropnås en ens høj overfladetemperatur i hele huset, og at det ermuligt hele året at sidde tæt op af vinduerne og nyde udsigtenog dagslyset, uden at blive generet af træk eller kulde.En behagelig rumtemperatur kan variere mellem 20 og 26 °C– alt efter sæson. En behagelig rumtemperatur er nødvendigfor at opnå komfort i boligen, både når der skal slappes af ognår der skal arbejdes effektivt. Rumtemperaturen bør varieremellem sommer og vinter, da det er nemmere at acceptere enhøj rumtemperatur om sommeren, hvor udetemperaturen erhøjere og hvor beklædningen er lettere mens det om vinterener nemmere at acceptere en lavere rumtemperatur. Holdes forskellenei overfladetemperaturer og den omgivende rumtemperaturpå under 3 ­ 4 grader, vil man heller ikke opleve ellerfornemme træk.I et passivhus er temperaturen på klimaskærmens indvendigeoverflader, det vil sige vægge, gulve, vinduer og så videre altidbehagelig ­ selv ved meget lave udendørstemperaturer. Ydervæggeog gulve mod en kælder er kun 0,5 til 1 grad koldere endlufttemperaturen i rummet. Vinduerne i passivhuset er 2 til 3grader køligere end rumtemperaturen. Den komfort finder mankun i huse, som er indrettet med samme isoleringsstandardsom et passivhus.De ventilationsanlæg der oftest bruges i et passivhus til opvarmning,er små anlæg, der giver en lille og jævn varmestrålingsom ikke opleves ubehagelig. Vinduernes 3­lags glas og evt.vinduesbelægninger (solvarmetransmittansen) gør, at solensstråler ikke giver den brændende fornemmelse på kroppen hvisman sidder op ad vinduet.I et passivhus hvor der i den grad holdes på varmen kan dernemt opstå overtemperaturer (t > 25 °C). Overtemperaturer ersvære at undgå i perioder af året, og opstår oftest når der omsommeren ikke er solafskærmning for vinduerne på øst, syd ogvest facaden eller hvis massive indervægge akkumulerer mereog mere solvarme inde i huset uden at det hurtigt kan ventileresvæk. Huset bør derfor designes så overtemperaturer kanundgås eller nemt kan ventileres væk, når man kommer hjem tilet overophedet hus.I bygninger med dårlig isolering er vægge og vinduer relativt kolde.Ofte resulterer det i kondens, skimmelsvampe og ødelæggelser ibygningen.Ydervæg 21,4 °CVinduer 19,1 °CIndelufttemperatur 22 °CBo komfortabelt. Med isolering og vinduer efter passivhus­standardenfår man varme overfladetemperaturer.KOMFORT HUS - ProjektkravI projektet blev konsortierne bedt om at etablere gulvvarme ibadeværelserne, primært ud fra den betragtning, at det er behageligtat stå op til et lunt klinkegulv. Uagtet at der i et passivhuskun er tale om en lille forøgelse af gulvtemperaturen.Ligeledes blev kravet til vinduernes U­værdi sat til max. 0,8 W/m 2 K, for at sikre, at overfladetemperaturen på den indvendigeside af vinduet er over 18 °C, hermed opnås en god komforti huset uden trækgener, og det giver mulighed for at kunnesidde op ad vinduesglasset selv på en dag med minusgraderudenfor.Side 216

Side 217

KomfortenLydGod lydisolering og lydreguleringStøj er altid belastende, uanset om den kommer udefra ellerindefra. Gode lydforhold er en væsentlig del af et godt indeklima,for alle har behov for ro. Men gode lydforhold er ikke detsamme som total ro. Det er mere et spørgsmål om passendeisolering mod støj udefra og støj internt i boligen.En velisoleret klimaskærm giver i sig selv en god lydisolering forstøj udefra. I et passivhus med strenge krav til lufttæthed, fåkuldebroer, vinduer med 3­lags glas og en høj isoleringsværdi,er det begrænset, hvor meget støj der kommer ind udefra.Lydregulering kan udføres på mange måder. Men generelt erdet et spørgsmål om at udføre vægge og loft i et lydabsorberendemateriale. Man kan vælge, at en hel væg eller kun en delaf den udføres med et lydreguleringssystem i gips, træ, ståleller andet beklædningsmateriale med indbygget lydabsorberendemateriale som isolering. Placeres det lydabsorberendemateriale på flere flader i rummet, vil effekten være megetstørre.Lydregulering kan også indbygges i konstruktionen.Når lyden udefra er meget begrænset, er meget af baggrundsstøjenforsvundet. Det er derfor endnu vigtigere at vurdereog undgå den støj, der kan optræde inde i huset, det vil sigestøj fra anlæg, fra ét rum til et andet og støj i det enkelterum. Denne støj vil nu fylde mere og er derfor vigtig at tage ibetragtning.Gode lydforhold er,­ når bygningens konstruktioner yder tilstrækkelig lydisoleringmod eksterne støjkilder og støj mellem rum inde i bygningen(både den støj der overføres via luften, og den støj der overføresvia konstruktionerne),­ når rummenes indvendige overflader sikrer den nødvendigelydregulering og ­absorption,­ og når tekniske installationer er dimensioneret og udført så deikke støjer.Kun lydisolering, der er planlagt og integreret fra starten, kanforventes at give den fulde effekt. I bestræbelserne på at styrelyden, bør hver eneste detalje som materialevalg, materialetykkelse,samlinger og flankerende konstruktioner, der kan påvirkelydniveauet i en positiv retning, medtages. De beslutninger, dertages i designfasens første korte tid, har betydning for husetslydkomfort i hele husets levetid.Støj fra ventiliationsanlægStøj fra ventilationsanlægget måles i et opholdsrum, i frekvensområdetfra 31,5 til 8000 Hz.EfterklangstidEfterklangstid defineres som den tid, der går fra, en lyd sendesaf sted, til lydtryksniveauet er faldet 60 dB. Der er ingenkrav til efterklangstider i fritliggende boliger. Anbefalingerer klassificeret efter et møbleret rum. Tiden måles ved hverfrekvens mellem 250 Hz og 4000 Hz.Undgå lydkaosI dag vælger mange at have en åben planløsning og en minimalistiskstil med få møbler, gulvtæpper og gardiner. Materialevalgeter oftest lydhårde og glatte overflader som glas, gips ogbeton. Lydmiljøet bliver dermed hårdt med en temmelig langefterklangstid. Det er forskelligt, hvordan man oplever dette,men generelt opleves lydhårde rum som kolde og tomme.Den minimalistiske stil, der umiddelbart ser lys, let og frisk ud,forvandler sig hurtigt fra at være et indbydende miljø til etkoldt og tomt miljø med et meget højt lydniveau, hvis man ikketænker på akustisk regulering i rummene.KOMFORT HUSENE – PROJEKTKRAVLydkravDer skal tages hensyn til bygningens lydmæssige formåen iprojektet, så huset fremstår som et komfortabelt hus at levei. Der skal specielt tages hensyn til de interne lydproblematikker,såsom efterklangstid.Ved alle konstruktionssamlinger, installationer og gennemføringenskal husets lydmæssige formåen sikres.Side 218

LydisoleringEn bygning skal lydisoleres mod to typer støjkilder: Den luftbårneog den strukturbårne støj. Luftbåren støj er lyden fra enlydkilde, for eksempel trafikken, naboens stemmer eller tv, dertransmitteres via luften fra et rum til et andet. Strukturstøjbeskriver den lyd, der transmitteres via bygningens egne konstruktioner,rør eller lignende som for eksempel trinlyd.Lydisolering går ud på at undgå:- Støj fra omgivelserne­ Trafikstøj­ Nabostøj ved sammenbyggede huse- Støj inde i bygningen­ Støj fra rum til rum­ Støj fra trinlyd­ Støj fra installationer­ Støj i selve rummet (efterklangstid)Støj fra omgivelserne er primært luftbåren støj, mens støjeninde i bygningen kan opdeles i luftbåren støj mellem rum ogstrukturstøj fra gennemgående rør, træregler og trin.Støj fra omgivelserneFor at forhindre udefrakommende støj i at komme ind i husetskal ydervægge, tag og vinduer være tætte og godt isolerede.Klimaskærmen til et passivhus vil oftest give en rigtig godlydisolering i forhold til omgivelserne.Ydervæggen bygges lydmæssigt optimalt som et dobbelt skeleti flere lag, der krydser hinanden uden gennemgående træ ellerståldele. En let ydervægskonstruktion med dobbelt skelet forbedrerluftlydisoleringen med 10 dB i forhold til en konstruktionopbygget af et enkelt skelet. En ekstra gipsplade indvendigtog udvendigt giver yderligere 5­10 dB i forbedring.I facaden spiller vinduesfladerne en fremtrædende rolle, idetde bestemmer lydisoleringen af ydervæggen. For som transparentebygningsdele isolerer de kun ganske lidt mod støjen. Forat udligne det skal lydisoleringen af ikke transparente bygningsdeletilsvarende forhøjes.Støj inde i bygningenInde i bygningen skal der lydisoleres mod den støj, der kanoverføres fra rum til rum via luften, konstruktionerne ellervia varme­ og ventilationsanlægget, og mod den støj der kanoptræde inde i selve rummet.Luftlydisolering mellem to rumLuftlyd mellem to rum bestemmes af den adskillende bygningsdelog de flankerende bygningsdeles evne til at forhindre,at lyden transmitteres via luften. Det kræver, at indervægge,gulve og lofter er i stand til at blokere for den støj, der genereresinde i bygningen. Luftlydsisoleringer over 50 dB kræver endobbeltkonstruktion med adskilte vægdele eller en tung massivvæg. Samlingerne mellem bygningsdelene er afgørende for,om man opnår de ønskede lydtekniske egenskaber. Derfor skalkonstruktionerne være uden sprækker og svage sammenføjninger,det vil sige lufttætte.Strukturstøjsisolering mellem rumStrukturstøj mellem rum bestemmes af den adskillende bygningsdelog de flankerende bygningsdeles evne til at forhindre,at lyden overføres via direkte kontakt imellem materialer. Herer det vigtigt at huske, at lyd ikke kun går mellem nærtliggenderum via skillevæggen men også kan overføres til rum længerevæk via flanker, bærende konstruktioner og gennemgåenderegler. Det er ikke sjovt at kunne høre, når der trækkes ud påWC’et nede i den anden ende af huset, bare fordi der går entræregel ubrudt gennem hele huset.Den optimale lydkontrol inde i bygningen er kun mulig, hvisvedhæftningerne/samlingerne af flankerne i konstruktionerneer afbrudt effektivt. Det er kun muligt, hvis den synlige overflade(gulv, loft, vægbeklædning og så videre) er lydmæssigtadskilt både fra hinanden og fra den bærende konstruktion. Detkan effektivt sikres ved at adskille komponenterne med isoleringsstrimlereller fugebånd i samlingerne ved for eksempelgulv/væg og loft/væg og ved bevidst at afbryde de gennemgåendekonstruktioner ved hver skillevæg.TrinlydsisoleringTrinlyd er strukturstøj, der opstår ved gang eller ”banken”på etagedækket. Trinlyd kan transmitteres direkte gennemetageadskillelsen eller via flankerende konstruktioner. Trinslydsdæmpningopnås ved at indbygge gennemgående elastiske lageller opklodsning samt ved dobbeltkonstruktioner uden fasteforbindelser.Etagedæk kan måske komplementeres med et flydende gulv,der er lagt på Isover Trinlydsplade, som giver en forbedring aftrinlyden på op til 25 dB. Samtidig bidrager det flydende gulvmed op til 5 dB i forbedring på lydisoleringen. Bjælkelag og etagedæk,der er bygget traditionelt, kan med disse forandringermåske gå en lydklasse op ­ til A eller B.Bjælkelag eller etagedæk udført med en ekstra gipsplade kangive en forbedring på mindst 5 dB. Gipspladen kan også monterespå en akustikprofil i stedet for på forskallingsbrædder,hvilken vil give en yderligere forbedring på cirka 5 dB.Støj fra installationerStøj overføres nemt via stål, rør og kanaler. Derfor skal allegennembrydninger på grund af varme­ og ventilationssystemereffektivt isoleres fra resten af konstruktionen, ligesomdet er vigtigt at vurdere, om ventilationskanalerne skal væreserieforbundet, så der skal monteres lydfælder før hvert rum,eller der skal etableres separate kanaler til hvert eneste rum.Selve anlægget eller det rum anlægget står i, skal lydisoleres, såanlægget ikke kan høres i huset.EfterklangstidDen støj, der opleves i det enkelte rum, er ofte et resultat af,hvor hurtigt lyden i et rum dør ud, også betegnet som efterklangstiden.Den afhænger af rummets lydabsorberendeoverflader og rummets størrelse.Side 219

KomfortenLysGode lysforholdGodt dagslys i boligen har stor betydning for vores helbredog velbefindende. Rigeligt dagslys gør os i bedre humør, og såsparer det på elforbruget.Et godt indeklima kræver gode lysforhold ­ både dagslys ogdirekte sollys. Ethvert rum kræver en vis mængde dagslys.Dagslyset i boligen er en vigtig del af indeklimaet og skaltilpasses beboernes behov og arbejdsopgaver, de enkelte rumsfunktion og naturligvis omgivelserne. Sollyset er nødvendigtfor den passive opvarmning. Til gengæld må solen ikke varmehuset så meget op, at det opstår overtemperaturer. Derfor erdet vigtigt at tænke dagslys og sollys ind fra starten af, så deropnås et godt lys inde i huset, samtidig med at der etableressolafskærmning, så man ikke bliver blændet og overophedetindenfor. Det anbefales at lave en dynamisk simulering af dettermiske indeklima for at være sikker på at de valgte tiltag ertilstrækkelige.Mange forhold har indflydelse på lysindfaldet: Man tagerudgangspunkt i det dagslys, som rammer bygningen og rummetsåbninger mod det fri. Bygningens placering og orienteringpå grunden har derfor stor betydning. Store, skyggendetræer eller andre bygninger i nærheden kan reducere dagslysetbetragteligt. Ligesom bygningens form, vinduernes størrelseog rummenes dybde har afgørende indflydelse på, hvor stor endel af lysbehovet, der kan dækkes af dagslys. Det anbefales atlave simuleringer af dagslysforholdende for at være sikker på atdagslysbehovet er opfyldt.Side 220

DAGSLYSETDagslyset indendørs er en kombination af sollys, himmellys ogreflekteret dagslys.Sollys - er den direkte solstråling ind gennem vinduerne, der­ giver rummet karakter med stærke lys­ og skyggevirkninger,­ når længere ind i boligen, særligt i forårs­ og efterårsmånederne,hvor solen står lavt,­ af og til kan genere øjnene og derfor kræver afskærmning.Himmellyset - er det lys, vi har mest af i boligen.­ Det lyser rummet blødt og ensartet op men aftager medafstanden til vinduet. En god huske­regel er, at manhelst skal kunne se himlen fra de steder i rummet, hvorman har behov for rigeligt dagslys.Reflekteret dagslys - er det lys, som de udendørsomgivelser kaster ind gennem vinduerne. Det­ bliver kastet tilbage af græsplænen, terrassen eller enmodstående væg men reduceres kraftigt undervejs,­ reflekteres indendørs fra de forskellige overflader ­ gulve,lofter og vægge. Husk at mørke vinduesrammer, mørkegulve, lofter og vægge ”stjæler” en stor del af dagslysetsrefleksion i rummet.(Kilde: Velux)DAGSLYSFAKTORENDagslysfaktoren angiver hvor meget dagslys der er i et rum i forhold til belysningsniveauet udendørs.Dagslysfaktoren (DF) er forholdet mellem det lys, der kan måles (for eksempel på et bord) i rummet (E inde) og den belysningsstyrke,der samtidig kan måles udendørs (E ude).DF=E indeE udeDagslysfaktoren måles, når der er en jævnt overskyet himmel ­ det vil sige, at direkte solindfald ikke medtages.Måling af luxniveau’et foretages løbende ind gennem rummet. Udendørs registrering og tilbagemelding af luxniveau.Side 221

KomfortenLuftRen og frisk luftEt af menneskets vigtigste ”levnedsmidler” indtager vi i stigendegrad i lukkede rum ­ nemlig luft. Vi tilbringer omkring 90 % afvores tid indendørs, hvor der som regel er dårligere luftkvalitetend udenfor.Luften indendørs belastes især af for høj luftfugtighed og skadeligestoffer, lugte og så videre. Et menneske afgiver to liter væskei døgnet gennem sved og ånde, vi går i bad, vi laver mad ogvasker tøj.Alt dette skaber et dårligt indeklima, hvis fugten ikke ventileresbort. Luften skal udskiftes regelmæssigt for at opfylde kravenetil en hygiejnisk luftkvalitet indendørs.Ved udluftning via åbne vinduer kan luftudskiftningen ikke doseresnøjagtigt. Den afhænger af udetemperaturen, vindretning ogpersonlige udluftningsvaner ­ og endelig er der ikke mulighed forvarmegenvinding.Mekaniske ventilationsanlæg sørger for en forvalgt konstantluftudskiftning, genindvinding af varmen i udluftningsluften ogfordeling af luften.Den eneste fornuftige luftudskiftning er den kontrollerede. Altandet fører til varmetab, træk, fugt, overophedning, skader påkonstruktioner og så videre. Den kontrollerede ventilation givermulighed for at behovsstyre ventilationen, både når det gælderCO 2indhold og luftfugtighed, så der ventileres kraftigere, når derer mange mennesker i huset og mindre, når alle mand er ude afhuset.Naturlig ventilation kan være et supplement til ventilationen,f.eks. til køling om sommeren eller til hurtigt at fjerne evt. overtemperatureri huset.Derudover sørger ventilationsanlægget for en række indeklimafordele:Luften renses for støv, pollen og partikler, og denautomatiske udluftning modvirker fugt og støv. Man behøverikke bruge tid på at lufte ud hver dag ­ men kan åbne et vindue,når man har lyst.For at bevare de gode indeklimaforhold og få det fulde udbytteaf anlægget skal filteret udskiftes med jævne intervaller.Valg af filtertype afgør graden af rensning af udeluften. I defleste anlæg kan der monteres et pollenfilter, så allergigenerminimeres.Side 222

Side 223

Komforten- måleprojektetKrav og måleresultater fra måleprojektet af KOMFORT HUSENEAf Lektor Tine S. Larsen og Ph.D. stipendiat Camilla Brunsgaard, Aalborg Universitet, Institut for Byggeri & Anlæg.Måling af energiforbrug, temperatur, akustik, dagslys og CO2 i KOMFORT HUSENE.For at sikre, at erfaringerne fra KOMFORT HUSENE, både medhensyn til det opnåede indeklima i boligerne, livskvalitetenog det lave energiforbrug vil blive dokumenteret og gjort tilgængeligfor kommende boligejere samt byggebranchen somhelhed, har Realdania støttet et måleprojekt i passivhusene,som løber over 3½ år med opstart i sommeren 2008. Projektetledes af Aalborg Universitet, men med et tæt samarbejde tilSaint­Gobain Isover a/s og TRE­FOR Energiforsyning. Formåletmed måleprojektet vil netop være at registrere og dokumenterede nævnte parametre gennem både objektive målinger ihvert enkelt hus og interviewundersøgelser. Dette vil få storbetydning for udviklingen af lavenergibyggeri i den kommendeårrække.Ud over dokumentationen af indeklima og energiforbrug ihusene vil projektet også resultere i viden om brug af behovsstyretventilation i boliger, da der i KOMFORT HUSENE er givetdispensation for bygningsreglementets krav om et luftskiftepå 0,35 l/s pr m 2 (svarer ca til 0,5 gang pr time). Man kandermed gennem måleprojektet vise hvor meget ventilation,der er nødvendig for at kunne opretholde et tilfredsstillendeindeklima, og om behovsstyring vil resultere i en reduktion afventilationsmængden, og dermed en energibesparelse, ellerdet modsatte.Følg med i måleprojektet på www.komforthusene.dk ellerwww.isover.dk. Målinger af KOMFORT HUSENES energiforbrugog indeklima vil løbende blive opdateret, når husene erblevet beboet.TERMISK INDEKLIMAI et passivhus anbefales det at temperaturen ikke overstiger25 °C i mere end 10 % af året. Der er ikke i KOMFORT HUSENEsat yderligere krav til hvor temperaturen i huset skal ligge. Imåleprojektet er der taget udgangspunkt i DS/EN/CR 1752,Ventilation i bygninger ­ Projekteringskriterier for indeklimaethvor det er valgt at benytte Kategori B for indeklimaet ihusene. Det svarer til, atden forventede temperatur i huseneom sommeren skal ligge mellem 23 – 26 °C og om vinterenmellem 20 – 24 °C, for at 90 % af beboerne vil være tilfredse.Der måles rumtemperaturer i KOMFORT HUSENE i flere forskelligerum, disse registreres hvert femte minut døgnet rundtog analyseres i et fordelingsdiagram holdt op mod kravene tilkategori A, B, C og udenfor kategori.Aktivitetsniveau[met] 1,2Kategori A B COperativtemperaturMaksimalmiddellufthastighedDS/EN/CR 1752, Ventilation i bygninger ­ Projekteringskriterier for indeklimaet.Krav til temperatur og middellufthastigheder for hhv kategori A, B og C. I måleprojektetforventes det at opnå kategori B i KOMFORT HUSENE.46[°C][m/s]8 1Utilfredse< 6%Utilfredse< 10%Utilfredse< 15%Sommer 24,5 ± 1,0 24,5 ± 1,5 24,5 ± 2,5Vinter 22,0 ± 1,0 22,0 ± 2,0 22,0 ± 3,0Sommer 0,18 0,22 0,25Vinter 0,15 0,18 0,21AKUSTISK INDEKLIMANår der tales om det akustiske indeklima skelnes der mellemflere forskellige typer af støj – nemlig støj udefra, støjfra tekniske installationer samt efterklangstid. I KOMFORTHUS­projektet er eneste krav til de lydmæssige forhold, athusene skal fremstå komfortable og uden irriterende støj fratekniske installationer. Der er dermed ikke specifikke krav tilefterklangstiden i et passivhus ligesom der heller ikke findesspecifikke krav til dette, når der ses på almindelige fritståendeenfamilieboliger.I måleprojektet tages der udgangspunkt i krav til etageboligeropstillet i DS490, hvor det forventes at efterklangstiden vil liggei klasse B, dvs. ikke overstiger 0,6 s. Støjen fra anlæggene forventesligeledes at ligge i klasse B, dvs. ikke at overstige 25 dB(A).45Kat. AKat. BKat. CIngenkategoriFor hvert hus laves et fordelingsdiagram for den målte temperatur afhængigaf om beboerne er klædt på til sommer eller vinter­sæsonen.Side 224

RumtypeI trapperum og gange med adgangtil mere end 2 boliger eller erhversenhederved 500 Hz, 1000 Hz og2000 HzI gange i plejehjem og lignende,hvor gangarealet i nogen grad anvendestil ophold, ved 500 Hz,1000 Hz, 2000 Hz og 4000 HzFælles opholdsrum, ved 125 Hz,250 Hz, 500 Hz, 1000 Hz, 2000 Hzog 4000 HzKlasseATlsKlasseBTlsKlasseCTlsKlasseDTls1,0 1,0 1,3 1,30,9 0,9 0,9 0,90,6 0,6 0,6Note ­ I fælles opholdsrum er grænseværdien 0,9 s ved 125 HzingenkravDS490, Krav til efterklangstid ­ Projekteringskriterier for indeklimaet. Grænseværdierangiver højeste tilladelige værdi i hvert oktavbånd.I måleprojektet forventes det at opnå klasse B i KOMFORT HUSENE.Rumtype MålestørrelseI beboelsesrumog køkkenersamt i fællesopholdsrumKlasseATlsKlasseBTlsKlasseCTlsKlasseDTls20 25 30 35DS490, Støj fra tekniske installationer ­ Projekteringskriterier for indeklimaet.Grænseværdier angiver højeste tilladelige værdi for A­vægtet, ækvivalent lydtryksniveau.I måleprojektet forventes det at opnå klasse B i KOMFORT HUSENE.Der er udført lydmålinger i alle KOMFORT HUSENE. Først erder målt på efterklangstid i stuer/alrum. Derefter er der målt,hvor meget støj der kan registreres i opholdsrummet fra ventilationsanlægget.Efterklangstiden er i første omgang målt uden møbler. Demålte efterklangstider ser på nuværende tidspunkt, lovendeud i cirka halvdelen af husene, uden at de dog overholderklasse B.Når boligen bliver møbleret, vil inventaret virke lydabsorberendeafhængig af ”blødhed” og skabe en kortere efterklangstidog derved en bedre rumklang. Det er svært at sætte tal på,hvor meget bedre akustikken bliver, men i nogle af husene vilefterklangstiden nok stadig ligge i den høje ende.Det er idag er ikke generel praksis at eftervise efterklangstideni parcelhusbyggeri, men da akustikken er vigtigt for voresvelbefindende i boligen bør det overvejs at medtage dettesom et projekteringskriterium, hvis indeklimaet i en bolig skalvægtes højt.Dette kræver, at akustikregulering indtænkes i boligen alleredei designfasen.Sammenlignes de målte efterklangstider med de forskelligeakustikregulerende tiltag, viser der sig et klart billede af,hvor stor betydning disse tiltag kan have.. Når de kommendebeboere er flyttet ind i husene og møblerne er sat på plads, vilmålingerne blive foretaget igen for at give et mere nøjagtigtbillede af akustikken.12 28 37 39 41 43 45 47 49 51Gennemsnitlig efterklangstid (125­4000 Hz)UDEN MØBLER1,23 0,89 0,79 1,34 ­ 1,13 0,86 1,4 1,4 ­Gennemsnitlig efterklangstid (125­4000 Hz)MED MØBLER­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­Akustikregulerende tiltagRockidanIngenspec.­ListelofterTræbetonlofterAkustikreguleringi centralvægEXPNAlyddækIngen decideredetiltagFeltermed akustiklofter­Målte efterklangstider i KOMFORT HUSENE. Efterklangstiderne er målt i rum uden møbler, derfor giver tallene ikke det korrekte resultat (som vil ligge lavere medmøbler i rummet). Tallene giver mulighed for at sammenligne de forskellige løsninger.Side 225

Komforten- måleprojektetMålingerne af støjen fra ventilationsanlæggene i opholdsrummeneviser, at støjen fra ventilationsanlæggene i husene ergenerelt lav, og at alle huse generelt har formået at reducerestøjen, så de er komfortable at leve i. Støjen måles i etfrekvensområde fra 31,5 Hz til 8000 Hz. Næsten alle husenelever op til kravet på 25 dB fra tekniske installationer. I de tohuse, som ikke overholder kravet, går det galt med målingernei oktavbåndet 250 Hz, hvor støjen er målt til 27 dB.DAGSLYSDer er i udbudsmaterialet ikke sat specifikke krav til belysningsniveauet.I dette projekt benyttes en minimumsgrænsefor dagslysfaktoren på 2 procent, som bør kunne opnås helevejen ind gennem rummet, hvis forholdene skal vurderes somgode dagslysforhold.På denne måde vil dybden af rummet også kunne medtagesi vurderingen, da dybe rum bør have større eller højere placeredevinduesarealer end smalle rum.Målingerne af dagslysfaktorer blev gennemført en kold vinterdaghvor det endelig lykkedes at få de korrekte himmelforholdtil at få alle målinger lavet. Der skulle udføres samtidigemålinger af lysniveauet indenfor og udenfor, så der var detmeste af dagen en fast plads udendørs med et luxmeter og enmobiltelefon, så resultaterne kunne koordineres. Resultaternefra målingerne af dagslys i KOMFORT HUSENEs stuer og alrumviser alle rimelige dagslysforhold, og især husene med højtsiddendevinduer giver rigtigt fine målinger, da disse vinduersørger for at kaste dagslyset langt ind i rummet.Eksempler på måleresultater:16%14%12%Dagslys spisestue10%8%6%4%2%0%0 1 1 2 2 3 3 4 4 5Afstand fra væg [m]Dagslys, vindue foran køkken16%14%12%10%8%6%4%2%0%0 1 2 3 4 5 6 7 8Afstand fra væg [m]Hus: 28 Rum: Vindue foran køkken, 1Dagslys stue /alrum10%9%8%7%6%5%4%3%2%1%0%0 1 2 3 4 5 6Afstand fra væg [m]Hus: 45 Rum: Stue/alrumSide 226

ATMOSFÆRISK INDEKLIMASom indikator for luftkvaliteten i huset vurderes både CO 2­niveauet i huset samt den relative luftfugtighed. Dog erbidrag fra fx menneskelige bioeffluenter samt afgasning afmaterialer også noget der spiller ind på vores vurdering afluftkvaliteten i et rum. Dette er dog ikke målbart på sammemåde, som ovenstående parametre, men vurderes i stedetbl.a. via vores lugtesans.Fælles for alle påvirkningerne af det atmosfæriske indeklimaer, at antallet af utilfredse reduceres når ventilationsmængdenforøges, men en forøget ventilationsmængde resulterersamtidig i et forøget energiforbrug, så det er her vigtigt atfinde en balance. Der er i udbudsmaterialet ikke sat specifikkekrav til luftkvaliteten.Ved vurdering af den relative luftfugtighed (RF) anbefalesdet i CR1752, at RF holdes mellem 30% og 70%.Den nedre grænse på de 30% bør overholdes, da der ellers vilopstår gener i form af tør luft, statisk elektricitet og udtørredeslimhinder. Den øvre grænse på 70% bør overholdesfor at undgå problemer med fugt og skimmel i boligen, somefterfølgende kan medføre allergi samt dårlig lugt. I [SBi224]angives desuden en kritisk grænse på RF>75%, hvor risiko forproblemer i konstruktionerne kan opstå.Den sidste grænse, som bliver vurderet i dette projekt, eren RF

InstallationenStrategi for opvarmningNår husets udformning og placering samt klimaskærmens ydeevneer fastlagt, kan kravene til installationen beregnes.Der er metodefrihed til at vælge, hvordan husets installation opbygges.For at opnå tilstrækkeligt lavt rumvarmebehov (maks. 15kWh/m 2 år i et passivhus) vil det dog være nødvendigt, at der eren effektiv varmegenvinding på luftskiftet. Derfor er mekaniskventilation en nødvendighed.Man kan tage udgangspunkt i den klassiske passivhusinstallationog modificere den efter bygningens behov og bygherrens ønsker.Kompaktaggregat eller traditionel installationInstallationen kan være samlet i et kompaktaggregat eller væresammensat af enkeltkomponenter på traditionel vis. Hvilkenløsning, der er bedst, afhænger af de krav, der stilles til installationensydeevne, og hvilken type bygning den indgår i.KompaktaggregatVælges kompaktløsningen opnås som navnet siger, en kompaktløsning, hvor komponenterne er tilpasset, så de kan være indenfor et afgrænset, veldefineret volumen.vil man ikke kunne opretholde den ønskede rumtemperatur.Huse, hvor vinduesarealerne er samlet i få store rum, huse medhøjloftede rum samt huse med lavt internt varmetilskud er mestsårbare.En løsning kan være at have et jordvarmeanlæg, der supplererVGV’en. En anden løsning kan være et varmelager, hvor overskudsvarmefra solrige perioder gemmes. Et varmelager kanvære en ekstra varmtvandsbeholder, velisoleret og med stortvolumen. Det kan også være en tung bygningsdel inden for detvarmeisolerende lag. Et varmelager kan eventuelt kombineresmed et solfangeranlæg.EnkeltkomponenterEn installation sammensat af enkeltkomponenter giver mulighedfor at udvælge komponenter med særlig høj ydeevne og designeløsningen, så den passer præcis til den aktuelle bygning. Der erderfor mulighed for at få en mere energieffektiv installation.Til gengæld kræver det en større indsats ved projekteringen,og det må forventes, at installationen fylder mere og fremstårmindre brugervenlig og rengøringsvenlig.Det kan især være en fordel i små boliger, hvor der ikke kan afsesmeget plads til installationen. Her kan man i de fleste tilfældenøjes med et kompaktaggregat på størrelse med et køkkenhøjskab.Det samme gør sig gældende ved opgradering af lejlighedertil lavenergi­ eller passivhusniveau. Her er køkkenet måskedet eneste sted, den nye installation kan placeres, og så er deten fordel med en støjsvag løsning samlet i ét kabinet. Man får enfærdig løsning, hvor automatik og styring er indbygget og tilpassetkomponenterne.Køber man et certificeret aggregat, har man sikkerhed for deoplysninger, man bruger i energiberegningen.Det klassiske kompaktaggregat, der kan rummes i et 60x60x210cm kabinet, kan ikke opnå tilstrækkelig VGV­effektivitet ved deluftydelser, der skal til i større boliger (over cirka 130 m 2 ). Der erbrug for mere plads til en større modstrømsveklser. I forbindelsemed KOMFORT HUS projektet udviklede Nilan A/S et aggregat,der blandt andet er egnet til større parcelhuse. Det fylder nogetmere, 90x60x210 cm, men der kan også bedre afses plads til deti huse som KOMFORT HUSENE på 150 til 225 m 2 . Læs nærmere iartiklen bagest i afsnittet.Den klassiske installation i et kompaktaggregat er sårbar overfor lange perioder med kombination af meget lave temperaturerog overskyet vejr, fordi brugsvandet opvarmes med restvarmefra VGV’en, og efteropvarmning af indblæsningsluften tages fravarmtvandsbeholderen. Når der ikke kommer tilskud fra solindfald,tærer man på husets varmebeholdning, og efter en periodeKompaktaggregatet er 90 cm i bredden. Men derudover skal der som minimum afsættesplads til fremføring og tilslutning af ventilationskanaler, luftindtag og ­udkast,vandrør, eventuelle varmerør og til elinstallationen. En installation sammensataf enkeltkomponenter behøver ikke at fylde mere, men den vil fremstå merekompliceret. Uanset valg af løsning anbefales det at afsætte 180 cm i bredden, 90cm i dybden og 2,1­2,4 m i højden til installationen i fritliggende enfamilie huse.Side 228

Den klassiske passivhusinstallation0-10 °CLuft til luftVGV22 °CLuft til luftVGV0 °CLuft til luftVGV22 °C22-30 °C80%5-8 °C16-18 °C5-8 °C18-21 °CVPVPVVBVVB60 °CVBVVBVOpvarmningKernen i den klassiske passivhus installation er et balanceretventilationssystem med luft til luft varmegenvinding[VGV]. Effektiviteten i VGV skal væremindst 80 % og gerne højere.Hvis rumtemperaturen er 22°C og udeluften er0­10°C vil VGV’en kunne varme indblæsnings luftenop til 18­21°C.Den sidste opvarmning af luften til de ønskede 22°Ckommer fra diverse tilskud. Det største tilskud erden passive solvarme, der kommer ind gennem vinduerne.Et mindre tilskud kommer fra de personer,der befinder sig i bygningen og fra diverse apparater,der kører og derved afgiver spildvarme.Varmt brugsvandVandet i varmtvandsbeholderen skal varmes op tilmin. 55°C af hygiejnemæssige grunde.Varmt brugsvand [VBV] skaffes med en varmepumpe,med en effektivitet på min 300 % (COP 3,0) og oftenoget højere.Varmepumpen udnytter restvarmen i den brugteluft, der er på vej ud.På en dum dagEn dag med gråvejr og hundekoldt udenfor, få personerhjemme, og få apparater, der kører, kan tilskuddeneikke varme luften nok op.Det klarer man ved at eftervarme indblæsningsluftenmed varme fra varmtvandsbeholderen.27 °C

Installationen-strategi for opvarmningLuft- eller vandbåret distributionVarmegenvinding på ventilationsluften vil altid indgå i opvarmningsstrategien,og i perioder af året ­ især forår og efterår ­ vildet være tilstrækkeligt til at opretholde rumtemperaturen. Iden kolde periode vil der være behov for at tilføre rummenemere varme. Det kan principielt løses på tre måder:• Luftbåret distribution• Blanding af luftbåret og vandbåret distribution• Vandbåret distributionLuftbåretNår indblæsningsluften har passeret VGV’en, tilføres den ekstravarme, inden den ledes ind i rummene. Rumvarmebehovet dækkeshele året udelukkende ved opvarmning med indblæsningsluft.Denne løsning, kan kun bruges, hvis man ved design af bygningskroppenog klimaskærmen har opnået en varmelast på under 10W/m 2 både for den samlede bygning og for kritiske rum enkeltvis.Ved varmelast på over 10 W/m 2 , vil opvarmning udelukkendemed indblæsningsluft kunne medføre en forringelse af indeklimaet.Løsningen kan udføres til en lavere pris end de øvrige to, da derikke skal etableres en varmerørsinstallation. Styring og vedligeholdbliver også enklere.Det varme brugsvand kan genereres af en varmepumpe, derudnytter restvarmen fra VGV’en, af en varmepumpe tilsluttet enjordvarmekreds eller af en solfangerkreds.En jordvarmekreds består af en glykolfyldt slange, en brine, dergraves ned i grunden. Længden kan variere fra cirka 80 meter tilflere hundrede meter afhængigt af, hvor stort et behov der skaldækkes.OBS! Vær opmærksom på, at der kan være klausuler på matrikleneller bestemmelser i lokalplanen med forbud mod nedgravningaf briner med glykol. For eksempel i områder med særlige drikkevandsinteresser.Er der mulighed for tilslutning til fjernvarme,kan det også bruges til at opvarme brugsvandet.En traditionel kedel, for eksempel en naturgaskedel, kan i princippetogså levere det varme vand, men er mest relevant i forbindelsemed opgradering af en eksisterende bygning til lavenergiellerpassivhusstandard. I nybyggeri vil investeringen i en nyinstallation og eventuel tilslutningsafgift i de fleste tilfælde gøreløsningen økonomisk uinteressant.Hvis der er valgt et vandbåret varmesystem med lav fremløbstemperatur,er det en fordel at have en mindre ekstra varmtvandsbeholdertil det formål, da det er unødigt energiforbrug atopvarme vand til højere temperatur, end der er brug for. Lavtemperaturbeholderenkan også bruges som bufferbeholder, hvis derer behov for det. Det vil kræve en noget større beholder.Blanding af luft- og vandbåretNår indblæsningsluften har passeret VGV’en, tilføres den ekstravarme, inden den ledes ind i rummene. Rumvarmebehovet dækkesdet meste året ved opvarmning med indblæsningsluft. I ekstrakolde perioder suppleres med et lille vandbåret system, foreksempel gulvvarme i udvalgte områder eller en enkelt radiator,håndklædetørrer eller lignende.Denne løsning giver mulighed for komfortelementer som gulvvarmeunder klinkegulve, håndklædetørrer eller støvlevarmer.Samtidig bevirker varmefladen, at indblæsningsluften altid haren temperatur tæt på rumtemperaturen. Det giver stor frihedmed hensyn til placering af rumventilerne, for eksempel overopholdszoner, da der ikke opstår en kold luftstrøm.VandbåretIndblæsningsluften går direkte fra VGV’en til rummene udenyderligere opvarmning. I ”fyringssæsonen” suppleres med etvandbåret system som for eksempel gulvvarme eller et antalradiatorer.Denne løsning, giver mulighed for individuel temperaturreguleringi rummene med en traditionel velkendt termostatregulering.Gør det noget? De få dage om året hvor dagtemperaturen er så høj atman ikke kan køle huset om natten, skal man måske bare nyde det.Ligesom man gør i alle de huse, der ikke er lavenergi/passivhus.Side 230

Installationen-det varme brugsvandDet varme brugsvandDet varme brugsvand kan genereres af en varmepumpe, derudnytter restvarmen fra VGV’en, af en varmepumpe tilslutteten jordslange eller af en solfangerkreds.Er der mulighed for tilslutning til fjernvarme, kan det også brugestil at opvarme brugsvandet.En traditionel kedel, for eksempel en naturgaskedel, kan iprincippet også levere det varme vand, men er mest relevanti forbindelse med opgradering af en eksisterende bygning tillavenergi­ eller passivhusstandard. I nybyggeri vil investeringeni en ny installation og eventuel tilslutningsafgift i de flestetilfælde gøre løsningen økonomisk uinteressant.Gulvvarme i badet er ikke altid nok!Suppleringsvarme, der afsættes i rum med udsugning, typiskbad, bryggers og køkken, kommer kun resten af bygningentil gode via varmegenvindingen. Det vil sige, at det varmtilskud,man kan regne med, er den afsatte effekt ganget medVGV­effekten.Suppleringsvarme i bygninger med varmelast over 10 W/m 2 ,skal helst afsættes i de rum hvor behovet er, og altid i rummed indblæsning.Hvis der er valgt et vandbåret varmesystem med lav fremløbstemperatur,er det en fordel at have en mindre ekstra varmtvandsbeholdertil det formål, da det er unødigt energiforbrugat opvarme vand til højere temperatur, end der er brug for.Lavtemperaturbeholderen kan også bruges som bufferbeholder,hvis der er behov for det. Det vil kræve en noget størrebeholder.GulvvarmeI Komfort Husene var der fra projektstart krav om gulvvarmei badeværelserne, derfor har alle husene også indbygget etvandbåret system. Vi kunne ikke finde en måde at varmebadeværelsesgulvene op med varm luft.Solceller og anden elproduktion på matriklenEfter passivhusstandarden kan el, produceret på matriklen,ikke modregnes i energiforbruget. Det betyder ikke at solcellerer ”forbudt” på et passivhus. Det betyder blot at selvomman har mulighed for at producere en vis mængde el påegen grund, kan det ikke bruges som en undskyldning for atopføre en bygning, der bruger unødigt meget energi.Tanken bag er, at el kan distribueres næsten uden tab. Derforkan enhver kWh el, som du sparer, udnyttes et andet sted isamfundet. I modsætning til f.eks. passiv varme, der vil værespildt, hvis man ikke er i stand til at udnytte den lokalt.Brændeovn/pejsBrændeovn eller andre former for åben ild, kan godt ladesig gøre i et passivhus/lav­energihus; men det kræver noglesærlige tiltag.• Skorstenen skal kunne lukkes lufttæt,når der ikke er tændt op.• Der skal tilføres ekstra udeluft,når der er tændt op.Forbrændingsprocessen bruger meget ilt, og hvis der ikke erilt nok tilstede er der risiko for glødebrand, der afgiver denfarlige gasart, kulilte (CO) til rummet. Derfor skal man sørgefor at der automatisk kommer ekstra udeluft ind, når der ertændt op, uden at beboerne selv skal lukke vindue op ellerlignende.Side 231

Installationen- ventilationUdskiftning af luften i bygningen foregår primært ved balanceretmekanisk ventilation med luft til luft varmegenvinding.Luftskiftet kan ske med en fast rate, 0,5 h ­1 som anvist i bygningsreglementet,eller ved behovsstyring, som dog kræverdispensation. Alle 10 KOMFORT HUSE har fået dispensation tilat opføre husene med behovsstyret ventilation.Behovsstyret ventilationI Tyskland og Østrig anvendes i høj grad behovsstyret ventilation.Kompaktaggregater har indbygget automatik til behovsstyring.Behovsstyret ventilation er en god løsning ud fra et energimæssigtsynspunkt, idet ventilationstabet og elforbruget reduceresi perioder, hvor der ikke er aktivitet i bygningen og dermedreduceret behov for luftskifte.Systemet afpasser løbende ventilationsraten efter det aktuellebehov. En føler i udsugningskanalen måler fugt­ og CO 2indholdi udsugningsluften. Ved en trinløs regulering af luftskiftet holdesfugt­ og CO 2­indholdet inden for nogle grænseværdier, derer fastsat ved indreguleringen af systemet.Temperaturen styres dels ved trinløs regulering af luftskiftetdels ved hjælp af varmefladen i kanalen. Temperaturføleren erplaceret i et opholdsrum. Den ønskede temperatur fastlæggesaf beboerne ved hjælp af et brugervenligt betjeningspanel.Herfra kan beboerne også manuelt øge luftskiftet til en fasthøj rate, hvis der i en periode er behov for ekstra udluftning,for eksempel på grund af aktiviteter, der støver eller afgivergenerende lugt.Står huset tomt i en længere periode, en uge eller mere, kan derpå betjeningspanelet vælges et lavere ventilationstrin. På detlave trin er tolerancen for udsving i temperatur samt fugt­ ogCO 2­indhold større. Derved sænkes den gennemsnitlige ventilationsrate,og der spares energi.Ved indreguleringen fastsættes en minimumsgrænse forluftskiftet, som ikke kan overskrides uanset om hensynet tilCO 2­ og fugtindholdet kunne tillade det. Derved sikres, at støvog gasarter, der afgives fra inventaret, fjernes løbende.Der anbefales en minimumsgrænse for luftskifte på 0,3 h ­1 .Naturlig ventilationNaturlig ventilation kan ikke stå alene i et passivhus. Tilskuddetfra varmegenvindingen er nødvendig om vinteren. Men omsommeren kan bygningen ventileres udelukkende med naturligventilation, hvis det varme brugsvand ikke skal genereres vedhjælp af udsugningsluften. Tages varmen til varmt brugsvandfra udsugningsluften, kan der vælges en løsning, hvor VGV’enby­passes om sommeren, mens udsugningsluften stadig passerervarmeveksleren til varmepumpen.Hvis naturlig ventilation indgår i grundlaget for at opretholdeet sundt og behageligt indeklima, skal man ved beregningensikre sig, at ventilationsåbningerne har den fornødne størrelse,er anbragt hensigtsmæssigt i forhold til fremherskendevindretning, og giver mulighed for krydsventilation. Manskal også sikre sig, at åbningstidspunkterne og varigheden afåbningstiden er realistiske i forhold til beboernes forventeligeadfærd.KølingHvis bygningsudformningen inklusive solafskærmning eroptimal, kan øget ventilation om natten gennem vinduer ellerved indblæsning uden VGV, holde bygningen behageligt køligdet meste af sommeren. Er der brug for yderligere køling, kanden genereres ved at trække udeluften ind gennem et jordrør,hvorved indblæsningsluften køles nogle grader ned.Hvis dagtemperaturen udenfor i en længere periode er højereend den ønskede indetemperatur, er natkøling ikke nok til atholde husets temperatur nede. Så er et jordrør nødvendigt.I den situation er det vigtigt, at døre og vinduer holdes lukketdet meste af tiden, så den varme udeluft ikke lukkes direkte indi huset.Aktiv energiforbrugende køling bør ikke være nødvendig i boligerbeliggende i vores klimazone.JordrørEt jordrør er et fleksibelt plastrør, der lægges cirka en meternede i jorden, og som ventilationsluften trækkes ind igennem.Da der konstant er 7­8° C i denne dybde, vil luften om sommerenkøles på vej ind i huset og forvarmes lidt om vinteren.Slangen har en indvendig diameter på 180 mm og kan væreop til 40 m lang. Trækkes luften gennem mere end 40 meter,vil tryktabet i røret og dermed energiforbruget i ventilatorenblive for højt. Er der brug for mere end 40 meter til at give detnødvendige køle­/varmetilskud, lægges flere rør parallelt medmindst 0,5 meter imellem og samles i en brønd.Af hensyn til hygiejnen i røret er det nødvendigt at trække luftenigennem hele året, også selv om det i perioder i foråret ogefteråret ikke er nødvendigt af hensyn til temperaturen. Derforer det vigtigt, at tryktabet i røret ikke er for stort.I perioder, hvor udeluften har højt fugtindhold og samtidig højtemperatur, for eksempel lige efter en tordenbyge i juli­august,kan der kortvarigt opstå kondens i jordrøret. Normalt vil fugtenventileres væk, men der er en mulighed for, at der samles kondensi bunden af røret. Derfor lægges røret med et veldefineretfald hen imod et lille afløb.Side 232

Installationen- husholdningselHusholdningselMan kan ikke styre eller dokumenterer forbruget af husholdningseli forbindelse med projekteringen. Men man indrettebygningen, så beboerne har bedre mulighed for at gøre enindsats. Ser man på fordelingen af forbruget er der 3 områder,hvor det er vigtigt at sætte ind:• Hårde hvidevarer: De hårde hvidevarer, der er installeret vedafleveringen bør altid være i bedste tilgængelige energiklasse.I planløsningen og placeringen af bygninger på grunden, børder skabes mulighed for at indrette en tørreplads, så der er etalternativ til tørretumbleren.• IT og anden elektronik. Her handler det om at undgå standbyforbrug,altså at der er slukket for alt, der ikke er i brug.Det er naturligvis op til beboerne at sørge for, men man kanhjælpe det på vej, ved at installere IHC eller andet trådløstsystem til intelligent styring.• Belysning: Bygningens udformning, planløsning og vinduernesplacering skal sikre gode dagslysforhold. Den fastmonteredebelysning bør altid være forsynet energirigtige pærerog lysstofrør. På udendørsarealer og i rum, beregnet tilkortvarige ophold, bør der installeres behovstyring med lysogbevægelsescensorer.CentralstøvsugerØnsker man centralstøvsuger, er det en god ide at gøre pladstil støvsugeren i teknikrummet eller andet sted indenfor detlufttætte og varmeisolerende lag.Det kræver en god støjdæmpning og gode filtre.Alternativ kan man anbringe støvsugeren i et skur udenforhuset, men så skal der være sørget for, at der kommer ny luftind til erstatning af den, der suges ud. Det vil indebære etvarmetab, som skal tages med i beregningen.Lufttætheden skal sikres, hvor klimaskærmen gennembrydes.EmhætteI bygningsreglementet er det et krav, at afkast fra emhættenledes direkte til det fri. Det er særdeles fornuftigt, da detkan være vanskeligt at håndtere fedtholdig aftræksluft i envarmeveksler.Men i et lufttæt hus er det nødvendigt at øge tilgangen afudeluft, når man leder afkastluft direkte til det fri. Det kanske ved at indblæsning automatisk øges, når emhættenkører. Eller man kan antage at beboerne åbner et vindue påklem, når emhætten kører på det høje trin.Uanset hvad vil et afkast til det fri medføre et varmetab, derskal tages med i beregningen.Alternativt kan man montere en emhætte med et kulfilter,der renser luften, hvorefter luften recirkuleres til rummet.Dette kræver en dispensation i byggetilladelsen.12 28 37 39 41 43 45 47 49 51Kompaktaggregat ja ja ja ja ­ nej Ja nej ja nejEffekivitet luft til luft VGV % 75,3 79,5 80,0 77,6 ­ 88,0 76,4 79,0 77,7 76,9Gennemsnitlig luftskifterate h ­1 0,34 0,36 0,40 0,34 ­ 0,44 0,44 0,33 0,31 0,30Gennemsnitligt ventilationsflow m 3 /h 123 120 142 131 ­ 163 189 129 114 110Jordrørsystem m ­ 40 ­ 40 ­ ­ 160 ­ 50 90Jordslange m 180 80 150 80 ­ 300 80 330 ­ 80Varmeflade før VGV ja ja ja ja ­ ja nej ja nej jaVarmeflade i indblæsning ja ja ja ja ­ nej ja ja ja jaVandbåret varmedistribution* ja ja nej ja ­ ja ja ja ja nej* udover komfortgulvvarme i baderumOversigt over de i KOMFORT HUSENE anvendte installationsdata til PHPP­beregningen. (Nr. 41 og 51 er opført som lavenergiklasse 1 huse).Side 233

Installationen- artiklerStenagervænget 43 – et passivhus opvarmet med radiatorerAf Johannes Thuesen, RambøllBaggrundI Tyskland og Østrig vælger man ofte ­ men ikke altid ­ attilføre den relativt lille varmemængde, der er nødvendig i etpassivhus, med ventilationsluften. Denne opvarmes centralt,ofte via et kompaktaggregat, hvorved indblæsningstemperaturenkan komme op på maksimalt 50 ­ 52 °C på en koldvinterdag.Fordelen ved denne metode er blandt andet, at et radiatoranlægkan spares, og at det er lettere at møblere boligen.Blandt ulemperne er manglen på mulighed for individuelregulering af rumtemperaturen, for eksempel hvis man i soverummetønsker en lidt lavere temperatur end de øvrige rum.Dette kan så løses ved, at man om vinteren åbner et vindue,hvilket naturligvis er en mulighed, men som alt andet lige vilgive forøget varmeforbrug. Endvidere kan det i nogle tilfældevære en ulempe, at der ikke kan tilføres supplerende effekt ikolde perioder i rum med relativt store vinduesarealer.Stenagervænget 43Varmeproduktionen i forbindelse med Stenagervænget 43foretages med et lille højeffektivt jordvarmeanlæg, der leverervarme til en buffertank til rumvarme, og til en kappebeholdertil det varme brugsvand.Ventilationsanlægget er et aggregat med en meget effektivopretstående modstrømsvarmeveksler. Indtagsluften forvarmesvia en lille supplerende varmeflade, der udnytter en delstrømfra jordslagerne, som i forvejen anvendes til jordvarmeanlægget.Den indblæste luftmængde til huset behovsstyres.Overvejelser omkring opvarmningDen producerede varme kunne i princippet være tilført husetvia ventilationsluften. Vi har imidlertid fravalgt denne mulighedog i stedet valgt at foretage opvarmningen decentraltmed radiatorer ­ ud fra følgende:I Stenagervænget 43 er vinduerne mod syd relativt store,hvilket på årsbasis giver et lavere varmeforbrug, idet denpassive solvarme udnyttes bedre. Men samtidig giver de storesydvendte vinduer en større nødvendig varmeeffekt i disserum på kolde vinterdage (hvor der samtidig kun er lidt ellerintet solindfald), end der med rimelig sikkerhed kan bæres indmed ventilationsluften. Supplerende varmekilder i disse rumvar derfor nødvendige under alle omstændigheder.En måde at løse dette på kunne eventuelt være at hæve luftstrømmeni perioder til mere end 0,5 gange i timen, men detteer ikke ønskeligt, idet risikoen for udtørring af luften hervedøges væsentligt til skade for både beboere og husets trægulve.Endvidere har konsortiet ikke ønsket at dække den manglendeeffekt med supplerende elvarme.Opvarmning med radiatorerVarmepumpeanlægget med buffertank gav umiddelbar mulighedfor at anvende radiatorer til opvarmning, hvorfor det blevbesluttet at gøre dette.Dermed blev behovet for supplerende effekt i sydvendte rummed store vinduespartier løst, hvilket under alle omstændighederhavde været påkrævet.Endvidere er der i princippet opnået en fuldgyldig individuelrumregulering i fyringssæsonen, der er cirka fem måneder fraog med november til og med marts. Og det vil være muligt atholde temperaturen i soveværelset lidt lavere, hvis det ønskes,idet man blot kan lukke for radiatoren og lukke døren til soveværelset.Endelig adskilles varmebehov og behov for frisk luft, hvilketblandt andet indebærer, at risikoen for udtørring af luften ermindre, idet den nødvendige varmemængde ikke er bundettil et bestemt luftskifte, og når der samtidig er mulighed forbehovsstyring af ventilationsluften.Radiatorerne er monteret i nicher i plan med væggene. Hervedopnås bedre muligheder for møblering. Endvidere er der anvendtsærligt høje, slanke radiatorer, der samtidig kan benyttestil andre formål, for eksempel opslagstavle og knager.Konsortiet så således en god mulighed for at synliggøre, atidéen om passivhuse fint kan kombineres med en dansk tradition,hvor opvarmning sker med radiatorer, der i dette tilfældesamtidig får flere funktioner end blot opvarmning. Samtidigtilgodeses ønsker om håndtering af ”kritiske rum”, mulighed forlidt lavere temperatur i for eksempel soverum samt de øvrigenævnte fordele ved at adskille opvarmning og ventilering.Samlet er det således vores vurdering, at de decentrale radiatoreralt andet lige vil bidrage til bedre komfort ­ hvilket netophar været et væsentligt tema i forbindelse med de aktuellepassivhusbyggerier.Side 234

Køling i passivhuseArtikel af Troels Kildemoes, Ellehauge & KildemoesEt af de vigtigste salgsargumenter for passivhuse er den højekomfort. Til den høje komfort hører også kravet om at overtemperaturerskal begrænses mest muligt. Ved design af passivhusesætter man normalt overtemperaturgrænsen til 25 grader. Viasimuleringsprogrammet PHPP 2007 beregner man antallet aftimer, hvor rumtemperaturen overstiger 25 grader.Overtemperaturer kan naturligvis opstå ved kraftigt solindfald,særligt om sommeren. Det er vigtigt, at designeren allerede iden tidlige planlægningsfase vurderer risikoen for overtemperaturerog foreslår løsninger til at modvirke dette. Passive tiltagsom solafskærmning, natkøling via åbne vinduer og forøgetventilation foretrækkes. Mekaniske kølesystemer bør undgås.Køling via jorden kan med fordel bruges, idet køleeffekten næstener gratis. Grundprincippet er at køle indblæsningsluften.To principper er hyppigt brugte i passivhuse henholdsvis kølingaf indblæsningsluft via jordrør eller køling af indblæsningsluftvia væskebåren jordkreds. Køleeffekten er dog begrænset, daden er knyttet til ventilationsmængde og temperaturforskel;for 1­familiehuse på omkring 200 m 2 vil effekten på varme sommerdageudgøre ca. 500­700 W, dvs. ca. 3 W/m 2 etageareal.Uanset jordrør eller væskebåren jordkreds, er systemets primæreformål at forvarme den friske luft om vinteren, således atfriskluft­temperaturen før varmeveksleren i ventilationsanlægget,er over 0 grader. Dette eliminerer risikoen for tilisning afvarmeveksleren i ventilationsanlægget. Køleeffekten er såledesat betragte som en ”gratis” sidegevinst.200 m 3 /h, benyttes normalt en slangelængde på ca. 100 m.Slangen nedgraves typisk i en dybde på 1.5 m (Ø 32 mm slange).Fordelen ved dette system fremfor jordrøret er elimineringen afrisikoen for bakterier i indblæsningsluften samt at det er megetsimpelt at nedgrave jordslangen. Systemet er dog lidt merekompleks i opbygning med varmeveksler, cirkulationspumpe ogstyring. Elforbruget til cirkulationspumpen kan holdes megetlavt, idet systemet kun bør køre, når der er et reelt behov forkøling eller forvarmning (styring sørger for det). For et system til1­familiehuse ligger elforbruget typisk på 10­20 kWh om året.Varmeveksleren vælges typisk så stor, at tryktabet (og dermedekstra elforbrug til ventilatorerne) er meget begrænset og liggertypisk omkring 10 Pa.Værktøj til dimensionering af jordkølingPassivhaus Institut i Darmstat har udviklet et gratis beregningsprogram”phluft10” til dimensionering af jordrør til køling / forvarmningaf friskluft (programmet kan downloades fra www.passiv.de). Program til design af væskebåren jordkreds findesendnu ikke på markedet.Figuren nedenfor viser et eksempel på temperaturforløbetberegnet med ”phluft10” hen over året for henholdsvis jordtemperatur(rød kurve), temperatur for udeluft (grøn kurve)samt temperatur for udeluft efter passage igennem et jordrør(gul kurve). På de varmeste sommerdage opnås en afkøling påtypisk 7­10 grader.JordrørVed et 1­familiehus er 40­60 m plastrør (fx Ø 180 mm) nedlagti en dybde på ca. 1.5 m typisk passende. Den friske luft afkølesvia passagen i røret. Systemet er meget simpelt og har væretbrugt i mange år i passivhuse. Det er dog meget vigtigt at jordrøretudføres med et passende fald, således der ikke optræderlunker i røret, hvor kondensvand kan samle sig og give bakterievækst.Luftindtaget til jordrøret skal endvidere udføres meden filteranordning samt der skal være afløb for kondensvand.Tryktabet i jordrøret er meget afhængig af rørdiameter, omder bruges et langt jordrør eller der benyttes parallelkobledejordrør. Tryktabet ligger typisk på 10­30 Pa.Væskebåren jordkredsDette system er blevet meget populært indenfor de sidste 2­3år. Væsken i jordslangen køler indblæsningsluften via en væske/luft­veksler. Erfaringsmæssigt benyttes en slangelængde, somer den halve størrelse af ventilationsflowet. Dvs. er ventilationSide 235

Installationen- artiklerBehovsstyret ventilation perfekt til passivhuseNilan A/S, som udvikler og producerer energibesparendeventilationsanlæg, har fået et væsentligt input til sin produktudviklinggennem deltagelsen i KOMFORT HUSENE.Virksomheden med hovedsæde i Hedensted har leveret seksud af 10 anlæg til KOMFORT HUSENE, og fælles for dem er, atde styrer ventilationen efter behov.”I et passivhus er det utroligt vigtigt at få den fulde virkningsgradaf anlægget, for det er jo den eneste kilde tilrumopvarmning og varmt brugsvand,” siger områdechefLars Bek, Nilan A/S.”Til KOMFORT HUSENE har vi udviklet anlæggene til at væremere selvtænkende, så der i realiteten er tale om behovsstyretventilation. Det vil sige, at anlæggene øger eller reducererventilationen, når fugt og CO 2ændrer sig i huset,” siger LarsBek. På den måde bruger anlægget ikke mere elektricitet endhøjest nødvendigt.Varme fra jord til gulvKapaciteten er der også blevet arbejdet med, for Nilans eksisterendeanlæg kunne ikke yde nok.”Da KOMFORT HUSENE er forholdsvis store og derfor har brugfor mere energi, har vi været nødt til at udvikle et større og etbedre anlæg. Dette anlæg kan yde mere luft end det hidtidige,og det har fået indbygget en Micro jordvarmepumpe på 2 kilowatt,som ved hjælp af en 80 meter lang jordslange overførerjordens varme til gulvvarme i husene. Endvidere trækker viluften til anlægget ind gennem et 40 meter jordrør, så den haren vis temperatur, når den når huset.”KOMFORT HUSENE. Der bliver både tale om tekniske målingerog undersøgelser af beboernes opfattelse af livskvalitet ogvelbefindende i et passivhus.Det nye anlæg fra Nilan kan også styrke virksomhedenseksport. HTA prøvningsinstituttet i Schweiz har testet detmed særdeles gode resultater, og da Nilan i forvejen er indepå markedet her, vil testresultatet kunne føre til endnu flereordrer.”Vi har brugt mange penge på udvikling. Men de har væretgodt givet ud, for vi står med fremtidens anlæg,” siger LarsBek.Han tilføjer, at en producent af ventilationsanlæg også måvære opmærksom på kulturelle forskelle i det internationalemarked.”Når schweizerne synes, der ikke er varmt nok i huset, tagerde et par sivsko på. Når danskerne fryser, skruer de op foranlægget, så herhjemme kan vi ikke nøjes med en rumtemperaturpå 20 grader…”Ventilationsanlægget, som Nilan har udviklet i forbindelsemed KOMFORT HUSENE, er kompakt og kan dermed nemtpasses ind overalt. Betjeningspanelet til ventilationsanlæggeter trådløst.Jordvarmepumpe, brugsvandspumpe og ventilationsanlæg erintegreret i ét og samme anlæg, som det endda er lykkedes atkomprimere, så det kun fylder 90 cm i bredden.Produktudviklingen kan også få betydning for huse, der opføresefter kravene i Lavenergiklasse 1, hvor det ligeledes kanklare hele opvarmningen.”Her ligger et stort marked, tror vi, for en hel del kommunerer jo begyndt at lave udstykninger, som er forbeholdt dissehuse,” siger Lars Bek.Nilans anlæg i Skibet vil være omfattet af det treårige forskningsprojekt,som Aalborg Universitet gennemfører iSide 236

Side 237

ØkonomiFå økonomisk tryghed med passivhusetDe fleste bygherrer, der står over for realiseringen af et byggeprojekt,gør sig mange overvejelser ­ både ”synlige overvejelser”om arkitektur, indretning og materialevalg og ”ikke synligeovervejelser” om forventede varmeudgifter, indeklima og allergivenlighed.Ofte nedprioriteres de ”ikke synlige overvejelser” ved et byggeripå grund af økonomien i projektet ­ og det er helt fejlagtigt.Både på kort og lang sigt er der sund fornuft i at arbejde med ettotaløkonomisk perspektiv for byggeriet.Merprisen for passivhuset er normalt 6 til 12procentErfaringerne fra allerede opførte passivhuse i Danmark viser, atmerudgiften til opførelse er 6 til 12 procent i forhold til byggeriefter Bygningsreglementet (BR06). Det svarer til fra 1.000 til2.000 kr. ekstra pr. kvadratmeter ­ afhængigt af blandt andetbygningens størrelse og materialevalg.Ved opførelsen sparer man eksempelvis på­ varmesystemet,­ radiatorer og­ tilslutningsomkostningerMens man må anvende flere penge på eksempelvis­ ventilationssystem med varmegenvinding,­ velisolerede konstruktioner og­ vinduer med 3­lags glasEn række dele af byggeriet er der ingen forskel på. Det gælder­ malerarbejde,­ el­arbejde,­ køkken og skabe,­ belægninger og­ grunden­ bærende konstruktionDet er billigere at bo i et passivhus!Selv om det erfaringsmæssigt koster 6 til 12 procent mere atbygge råhuset til et passivhus, så påvirkes omkostningerne forgrunden ikke ved at bygge energieffektivt. Derimod reduceresbåde tilslutningsomkostninger og de årlige driftsomkostninger tilopvarmning af boligen.Som det ses i nedenstående skema, vil man med en merpris på9 procent for råhuset alligevel få lavere omkostninger ved at boi et passivhus frem for et hus bygget efter Bygningsreglementet(BR06). I dette eksempel er det 4 procent billigere at bo i passivhuset.Økonomiske konsekvenser ved et passivhus- incl. moms BR 2006 Passivhus %Pris for 169 m 2 bolig uden inventar oggulve2.177.125 2.375.000 9%Grund 700.000 700.000 0%Tilslutningsomkostninger(estimat) 40.000 10.000­75%Samlet investering 2.917.125 3.085.000 6%Årlige driftsomkostninger (varme) 12.000 2.000Årlig renter + afdrag til kredit forening(80%)Eksempel på passivhus på 169 m 2 på grund til 700.000 kr.95.328 100.824Samlede årlige omkostninger 107.328 102.284 ­4%­ Beregning baseret på 30­årigt F1 lån (efter skat) 10­2009Det bør bemærkes, at de anvendte huspriser er baseret påmaterialepriser i 2007­2008. På det tidspunkt var merprisen foret lavenergivindue med 3­lags glas cirka 60 procent højere endnormale lavenergivinduer. Allerede to år senere var prisernepå tilsvarende 3­lags vinduer reduceret, så merprisen i forholdtil normale lavenergivinduer var blot 20 til 22 procent højere.Udvikling i materialer og øget efterspørgsel vil på sigt reduceremerprisen for et passivhus betragteligt.Varmeudgiften reduceres med cirka 85 procentMerudgiften ved at bygge et passivhus kan i mange tilfældespares hjem allerede fra dag ét. I Danmark har vi kutyme for atfinansiere vores boliger med op til 80 procent af entreprisesummenover en 30­årig periode. Hvis man sammenholder udgiftenpå et kreditforeningslån med energibesparelsen på et passivhus,kan man ud fra et totaløkonomisk perspektiv få et passivhusfor samme pris som et hus bygget efter Bygningsreglementet(BR06).Side 238

Energipriserne stiger i fremtidenPrisen for energi har de seneste årtier været støt stigende. Detskyldes produktionsprisen, den globale efterspørgsel, udviklingeni energireserverne og politisk fastlagte energiafgifter.Den gennemsnitlige elpris for en husholdningskunde med etårsforbrug på 4.000 kWh er i perioden 1999­2009 steget fra 137øre/kWh til 209 øre/kWh ­ det er en stigning på mere end 4 procentom året. Tilbage i 1970 udgjorde moms og afgifter 12 øre/kWh, mens de i 2009 udgjorde 110 øre/kWh.Elprisen for en husholdning 2002-2009 (pr. 1. januar)øre/kWh225El (energi)200Faste betalinger forsyningspligtselskab175Offentlige forpligtelser (PSO)150Energinet.dk transmission125Regional transmission1007550250Faste betalinger netselskabLokal nettarifMomsAfgifter2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009NOTE: Før 2005 var el (energi) opdelt i hhv. kommerciel og prioriteret el (støttet energi)Kilde: Dansk Elforsyning Statistik 2008Siden begyndelsen af 2004 er olieprisen mere end femdoblet fragodt 30 dollar pr. tønde til over 150 dollar pr. tønde i 2008. Olienhar dermed nået det højeste nominelle niveau nogensinde. Efterfølgendeer olieprisen dog faldet markant, så den i 2009 ”kun”var cirka det dobbelte af, hvad den var i 2004.Hovedårsagen til prisstigningen er væksten i den globale olieefterspørgsel,drevet primært af Kina og USA. Udviklingen i USAhar overordnet været som ventet, mens efterspørgslen i Kina harværet overraskende høj.Der er ikke meget der tyder på, at energi­ og miljødebatten blivermindre i de kommende år, og det forventes ikke, at hverkenenergipriserne eller moms og afgifter reduceres. Sandsynlighedener nok større for politiske reguleringer, der forøger afgifternepå energi.Side 239

ØkonomiEjendomsværdien for et passivhus er højestSom boligejer kan man fastlåse prisen på penge (renten), mensdet er noget vanskeligere at fastlåse prisstigningen på energiover en 30­årig periode.Man kan dog være sikker på, at jo mindre energiforbrug man har,desto bedre er ens ejendom værdisikret ved fremtidige stigningeri energipriserne. I Danmark er der kun begrænset tradition for, aten bygnings energiudgifter indgår i prisberegningen af bygningen­ men det vil de i stigende grad gøre i fremtiden.Hvis man i 2029 skal prissætte to huse bygget i 2009 ­ det enehus et passivhus, det andet bygget efter Bygningsreglementet(BR06), så fremkommer der store forskelle i såvel energiforbrugsom priserne på husene.Som det fremgår af nedenstående, vil en gennemsnitligt stigningi energipriserne frem mod 2029 på 4 procent om året resulterei, at forskellen i de årlige energiomkostninger til et passivhus vilvære knap 22.000 kr. lavere end et hus bygget efter Bygningsreglementet(BR06). En prisforskel i energiomkostninger på 21.900kr. modsvarer i 2009­priser en belåningsværdi på mere end325.000 kr.afdragsfrihed, modsvarer en energibesparelse et kreditforeningslånpå 262.000 til 698.000 kr. En besparelse på de årlige varmeudgifterkan således i de fleste tilfælde finansiere merudgiften tilat bygge fremtidssikret.Ud fra en betragtning om, at energipriserne forventes at stigemed eksempelvis 4 procent om året de kommende 20 år, erdet en nem beslutning at bygge et passivhus frem for dagensstandard.Hvis man vælger at bygge et passivhus, må det forventes, at demarkante forskelle i driftsomkostningerne vil afspejle sig i højeresalgspriser i fremtiden. Alt afhængig af udviklingen i energiprisernekan boligens værdi om 20 år være fra 220.000 til 700.000kr. højere (i 2009­priser), end det er tilfældet for en bolig byggetefter Bygningsreglementet (BR06).En energibesparelse på eksempelvis 10.000 kr. om året modsvareret kreditforeningslån uden afdragsfrihed (afhængig aflåntype) på 188.000 til 240.000 kr. Hvis man vælger et lån medPassivhus kontra BR06-hus i dagVarmeprisGns. årlig stigning på energii dag2% 4% 6% 8%Indeks (for 2030) 1 1,49 2,19 3,21 4,67Forbrug i passivhuset:­ estimeret varmeforbrugi DKK2.000 2.980 4.380 6.420 9.340Forbrug i BR06­huset:­ estimeret varmeforbrugi DKKForskel i varmeomkostningerPrisforskel (500 kr./md. =lånemulighed på kr.120.000)Prisforskel på husene i2009-priser (prisindekspå 1,5% p.a.)12.000 17.880 26.280 38.520 56.04010.000 14.900 21.900 32.100 46.700200.000 298.000 438.000 642.000 934.000221.250 325.200 476.600 693.500Side 240

Konklusionen er klar …Vi kan ­ heldigvis ­ konkludere, at hensyn til økonomien ogmiljøet i langt de fleste tilfælde går hånd i hånd, når det gælderboliger. Der vil naturligvis være undtagelser, hvor gevinsten vedat investere i energivenlige løsninger i boligen er minimal, eller atman skal betale nogle få hundrede kroner mere for at bo energiogmiljøvenligt. Med der kan generelt være meget at spare ­samtidig med at komforten i boligen øges.Overordnet set er konklusionen helt klar: Investering i nye ogmere energivenlige boliger kan betale sig som en langsigtetinvestering. Den største økonomiske gevinst får man, hvis manvælger at gennemtænke energibesparelser i hele boligen og byggeret passivhus.Side 241

ServiceThe logotypeLe logotypeSide 242

The logotypeLe logotypeSide 243

CVR-nr. 78 86 86 19KOMFORT HUSDeltagereHus nr. 12Hus nr. 37Thyholm Murer A/SFloulevej 67790 ThyholmTelefon 97 87 15 55www.thyholm-murer.dkFloulevvej 6, Hvidbjerg, 7790 Thyholm, Tlf. 97 87 15 55, Bil-tlf. 40 80 15 55, Fax 97 87 15 53NybygningReparationEntreprenør- &KloakarbejdeKuben Byg A/SHerlufsholmsvej 37, 2.sal2720 VanløseTelefon 88 33 26 00www.kuben.dkMøller Nielsens TegnestueHjermvej 297600 StruerTelefon 97 85 08 33www.mntarkitekter.dkEllehauge & KildemoesVestergade 48H, 2.tv8000 Århus CTelefon 86 13 20 16www.elle-kilde.dkSand EnergiMøllevej 525250 Odense STelefon 66 15 10 56www.sandenergi.dkHus nr. 28Jordan + SteenbergVibevej 7B2400 København NVTelefon 35 11 11 39Cenergia Energy Consultants A/SHerlev Hovedgade 1952730 HerlevTelefon 44 66 00 99www.cenergia.dkLunderskov Nybyg A/SDrosselvej 26640 LunderskovTelefon 75 58 60 22www.lnderskov-nybyg.dkJordan+StEE n BE r G design forslag 05.2006 / r .Koch Studio a pSBasislogo.& ellehaugekildemoesAarhus Arkitekterne A/SEuropaplads 16Postboks 51388100 Århus CTelefon 70 24 40 00www.aa-a.dkTRI-CONSULT A/SSkanderborgvej 213, 2.sal8260 Viby JTelefon 86 14 54 22www.tri-consult.dkRoust Spær A/STinggården, Roust6818 ÅrreTelefon 75 19 22 44www.roust.dkSnedkermesterMichael VogtSejstrupvej 146740 BrammingTelefon 75 17 23 73Hus nr. 39Bjerg Arkitektur A/SAlgade 449000 AalborgTelefon 98 11 15 55www.bjerg.nuErasmus & Partnere A/SØstergade 1, 1.salPostboks 329850 HirtshalsTelefon 98 94 38 11www.erasmus.dkThe logotypeLe logotypeSide 244

Hus nr. 39Hus nr. 45Hassing-HusetFabriksvej 27760 HurupTelefon 97 95 20 45www.hassinghuset.dkHus nr. 41ArkitektfirmaetC.F. Møller A/SNørrebrogade 24 A7100 VejleTelefon 76 42 86 60www.cfmoller.dkTækker Rådgivende IngeniørerMejlgade 478000 Århus CTelefon 86 19 18 44www.taekker.dkHus nr. 43Rambøll Denmark A/SOlof Palmes Allé 228200 Århus NTelefon 89 44 77 00www.ramboll.dkAart A/SÅboulevarden 22, 5.sal8000 Århus CTelefon 87 30 32 86www.aart.dkDTE-BYG A/SBanevej 3Haastrup5600 FaaborgTelefon 62 68 13 23www.dte.dkERHVERVS- OG BOLIGBYGGERITØMRER- OG SNEDKERARBEJDEFabriksvej 2 • 7760 HurupTlf. 97 95 20 46Fax 97 95 17 70 • Mobil 40 75 35 50www.hassinghuset.dkKurt Kirkegaard A/SEgebjerg Landevej 14Krogager7200 GrindstedTelefon 75 33 94 33www.kurt-kirkegaard.dkExpanSkomagervej 11C7100 VejleTelefon 76 37 70 00www.expan.dkNilan A/SNilanvej 28722 HedenstedTelefon 76 75 25 00www.nilan.dkHus nr. 47-49+M Arkitekter A/SBispegade 2A, 1. th.6100 HaderslevTelefon 74 52 03 33www.plusm.dkVilla VisionAarøsundvej 276100 HaderslevTelefon 70 27 33 88www.villavision.dkEsbensen Rådgivende Ingeniører A/SSilkeborgvej 478000 ÅrhusTelefon 86 19 24 00www.esbensen.dkHus nr. 51+MArkitekter a/sw w w . p l u s m . d kHus nr. 45Hundsbæk & Henriksen A/SRådhuscenteret 207190 BillundTelefon 79 43 53 00www.hundsbaek.dkRavn ArkitekturHavnegade 327100 VejleTelefon 75 83 40 77www.ravnarkitektur.dkArkitektfirmaet Finn PripVibevænget 34800 Nykøbing FTelefon 54 82 98 74www.finnprip.dkVilla VisionTelefon 70 27 33 88www.villavision.dkEsbensen Rådgivende Ingeniører A/STelefon 86 19 24 00www.esbensen.dkThe logotypeLe logotypeSide 245

IndvielsenThe logotypeLe logotypeSide 246

The logotypeLe logotypeSide 247

PublikationerSe KOMFORT HUSENE på film…mængder skriftlig viden og praktiske erfaringer. Store dele afprojektet er løbende blevet filmet, og resultatet er indtil viderelidt mere end 30 minutters DVD-film.Filmen ”Energirigtigt dansk byggeri” er som udgangspunktproduceret som et erfaringsbaseret indlæg til debatten om,hvordan dansk byggeri skal se ud i fremtiden. I filmen erpassivhus-begrebet fra KOMFORT HUSENE overført til dendanske pendant: ”lavenergiklasse 1”.Med filmen ”Energirigtigt dansk byggeri” har Komfort Husenefuldendt formålet med projektet – nemlig at vise og inspirerealle med interesse for godt byggeri, at man med fordel kan ladesig inspirere af de byggetekniske metoder i passivhuset.DVD-filmen ”Energirigtigt dansk byggeri” består af 2 dele:1. Introduktion : Dansk byggeri er klar til lavenergiklasse 1På ca. 2 minutter får man præsenteret degrundlæggende principper, som man bør følge når manønsker at bygge energieffektivt.2. Dokumentation: Den sikre vej til lavenergiklasse 1De efterfølgende ca. 30 minutter får man etdybdegående indblik i, de vigtigste principper i etenergieffektivt byggeri. Der fokuseres i filmen på deenkelte konstruktioner lige fra fundamenter, væg og tag– til principperne i opvarmning, luftskifte og jordvarme.Efter cirka 30 minutters film har man fået en grundlæggendeviden om lavenergibyggeri, der i kombination med vedlagtedokumentation bør være et godt udgangspunkt for at arbejdevidere med fremtidens byggeri i Danmark.Med DVD-filmen ”Energirigtigt dansk byggeri” kan man ilevende billeder se baggrunden for, at:• det er billigere at bo i et Lavenergiklasse 1 hus.Danske erfaringer viser, at det koster 700 til 1.000 kr. -eller 6 til 8 procent - mere pr. kvadratmeter at bygge etLavenergiklasse 1 hus sammenlignet med huse byggetefter den gældende standard.Når man fratrækker de reduceredeenergiomkostninger medfører det, at husejeren sparer2 til 4 procent på sine årlige udgifter til prioriteter ogenergi allerede fra år 1 (med et 30-årigt lån)!• lavenergiklasse 1 øger komforten i boligen mærkbart.I et Lavenergiklasse 1 hus er komfort ogallergivenlighed i højeste klasse på basis af højeoverfladetemperaturer, godt og afpasset luftskifte,intet kuldenedfald og gode lyd- og lysforhold.• arkitekterne har frie hænder.At bygge energirigtigt medfører kun megetfå begrænsninger i de arkitektoniskeudfoldelsesmuligheder. Danske erfaringer medlavenergibyggeri strækker sig fra bindingsværkshuseover murermestervillaer til præfabrikeredeelementbyggerier.• med lavenergiklasse 1 er vi klar til 2020-kravet.Ved at indføre Lavenergiklasse 1 som standard for altnybyggeri allerede i 2010 sikrer vi, at husene senerekan opgraderes, og at de energimæssigt også kanoverholde de planlagte 2020-krav.Hvis vi ikke allerede nu sikrer, at nye danske bygningeropføres optimalt, har vi forspildt et godt energipolitiskinitiativ.DVD- filmen ”Energirigtigt dansk byggeri” kan ses direkte påwww.isover.dk på såvel dansk som engelsk. Filmen kan ogsåbestilles på isover@isover.dk• der allerede er bygget flere hundrede Lavenergiklasse1 boliger i Danmark.I de senere år er erfaringen med byggeri iLavenergiklasse 1 øget betydeligt. Mangetypehusfirmaer har indført eller vil indføreLavenergiklasse 1 modeller som en fast del af deressortiment.• kommunerne er mere ambitiøse endBygningsreglementet.I flere kommuner har man allerede taget beslutningom, at alt nybyggeri i fremtiden skal opføres somLavenergiklasse 1.The logotypeLe logotypeSide 248

The logotypeLe logotypeSide 249

PublikationerLær at bo i et passivhusSom udgangspunkt skal man ikke have speciel lærdom eller enstørre maskinmester-eksamen for at bo i et passivhus. Passivhusetfungerer som alle andre bygninger, hvor der dog er nogleenkelte grundregler, som man bør kende til for at få den optimalekomfort i boligen.Alle kender behovet for regelmæssig udluftning af boligenfor at bevare et godt indeklima – med et passivhus er det ikkelængere nødvendigt med udluftning, idet ventilationssystemetløbende sørger for frisk luft. Sådan vender passivhuset lidt opog ned på vores normale måde at leve og bo på.I forbindelse med Komfort Husene har vi udarbejdet en kortfattetfolder, der enkelt og præcist forklarer, hvad et passivhus er,hvordan det fungerer og nogle gode leveregler for at få det godti sit hus.De 7 leveregler i passivhusetI vejledningen er der syv anbefalinger til, hvordan man får detoptimale ud af sit passivhus og samtidig ikke forringer husetseffektivitet og komfort:1. Skyg ikke for solen med træer og bygningerDa huset opvarmes af solen om vinteren skal mansikre at solens stråler har uhindret indfald i huset.Om sommeren kan man afskærme for solen for atreducere indetemperaturen.5. Ventilationsanlægget kører af sig selvDu skal som udgangspunkt ikke stille på ventilationsanlægget, når det først er indreguleret. På nogle anlæg vilder typisk være 3 niveauer for ventilation, som man kanvælge – eksempelvis ”fest”, ”normal” og ”ingen hjemme”.Filtret i anlægget skal typisk skiftes 1 gang om året.6. Tænd et stearinlys på kolde dageEn kold og overskyet dag kan man hurtigt øge temperatureni boligen ved at tænde et par stearinlys eller ved at inviteregæster. Ventilationsanlægget eller andre supplerendeanlæg kan også tilføre ekstra varme, hvis det er nødvendigt.7. Minimer alt andet energiforbrugMed et passivhus har man minimeret energiforbruget tilopvarmning og varmt vand til et absolut minimum.Hvis man sørger for, at alle andre husholdningsapparaterog elektronisk udstyr også er energieffektive har man fåeten fremtidssikret bolig – med meget lave energiomkostninger.Du kan læse mere om, hvordan man bor i et passivhus og downloadeKOMFORT HUS vejledningen på www.isover.dk.2. Kondens uden på vinduet betyder at de virkerVinduerne i et passivhus er lavet med 3-lags glas. Detbetyder at de er meget energieffektive, og de vil altidhave en så høj overfladetemperatur på indersiden, atman uden problem kan sidde op ad vinduet. Idet varmeninde fra boligen ikke kommer ud til det yderste lag glas vilder nogle gange forekomme kondens på det yderste lag glas– det er helt normalt.3. Vægge, lofter og gulve på ikke perforeresPassivhuset er bygget næsten 100% tæt. Det gør at husetkan holde på varmen og at det kun er ventilationsanlæggetder bestemmer, hvornår og hvor der ventileres – og ikkevinden. Hvis man er nødt til at gennembryde passivhusetslufttætte lag skal man sikre sig, at den tætnes igen.4. Du må gerne åbne vinduerne – men du behøver ikkeDet er ikke nødvendigt at lufte ud, da ventilationsanlæggetsørger for det nødvendige luftskifte. Udluftningen vilsædvanligvis være styret at temperaturen, luftfugtighedenog udledningen af CO2. Du kan dog til enhver til åbnevinduer og døre, hvis du vil.The logotypeLe logotypeSide 250

The logotypeLe logotypeSide 251

Nyttige linksHvert år gør tusinder deres egnepositive erfaringerOver 20.000 passivhuse er bygget, primært i Tysklandog Østrig, og antallet af nye projekter stiger,også indenfor renoveringer. Det energieffektivebyggeri er vejen frem. På enhver beliggenhed, til alleformål, og med den bedste udsigt – også for dig!De bedste adresser for den bedste informationDer findes allerede i dag et bredtudvalg af information og anvisninger i,hvordan man bygger et passivhus.Mange initiativer i Europa understøtterenergieffektivt byggeri og detsfremme. Erfarne ingeniører, arkitekter,entreprenører, materialeproducenterog uddannelsesinstitutioner såvelsom tilfredse ejere af passivhuse ervelvillige til at stille deres erfaringer ogknowhow til rådighed.Der findes en række interessante hjemmesider,der informerer om fordeleneved at bo i passivhuse. Det er bl.a.:www.ig-passivhaus.dewww.igpassivhaus.atwww.minergie.chPå disse hjemmesider findes ogsåinformation om forskellige kvalitetskriterier ved passivhuse, tilskudsordningerog erfaringer fra realiseredebyggeprojekter.Man kan på disse sider finde samarbejdspartnereog udveksle erfaringermed andre og man kan tilmelde sigløbende nyheder, e-mail lister samtdeltage i passivhus forum.The logotypeLe logotypeSide 252

Jo større efterspørgsel, jobedre løsningerMange passivhus-komponenter hørerallerede i dag til standardprogrammethos byggeindustrien og –erhvervet.Passivhuset vil i nær fremtid være enprisbillig standardløsning.På www.isover.dk findes forskeligeløsninger på både termisk og akustikseløsninger. Her er KOMFORTHUS projektet også samlet, ligesomder løbende vil komme opdagteringerpå måleprojektet og energieffektiveløsninger.www.passiv.dkRådgivning, information og certificeringaf passivhusprojekter i Norden.www.elle-kilde.dkRådgivning og information om danskepassivhusprojekter.www.passiv.deDen vigtigste hjemmeside til alle, dervil være sikre på, at deres planlagteprojekt lever op til passivhus-standardenifølge Passiv House PlanningPackage (PHPP), og at det kan certificeresherefter.www.ig-passivhaus.deSammenslutning til fremme af passivhusei Tyskland.Man arbejder primært med information,kvalitet og uddannelse.www.passivhaus-info.deLeverandør af services til passivhuse.www.passivhaustagung.deInternational passivhus konference, derarbejder mod at etablere en vedvarendebyggeeskik baseret på passivhuskonceptet.www.passivhaus-institut.dePassivhus Instituttet i Tyskland forskerog udvikler inden for lavenergi systemer.www.passivhausprojekte.deOversigt over gennemførte passivhusprojekter.www.cepheus.deOmkostnings effektive passivhuse somen europæisk standard.www.passivhaus.deBasale såvel som dybdegående informationerom passivhuse.www.igpassivhaus.chInformationsside for passivhuse iSchweiz.The logotypeLe logotypeSide 253

Nyttige linkswww.nilan.dkProducent af ventilationsløsningertil lavenergi- og passivhuse.www.drexel-weiss.atProducent af ventilationsløsningertil passivhuse.www.genvex.dkProducent af ventilationsløsningertil lavenergi- og passivhuse.www.paul-ventilation.comProducent af ventilationsløsningertil lavenergi- og passivhuse.www.protecwindows.dkProducent af vinduer til lavenergi-og passivhuse.www.vrogum.dkImportør og producent af vinduertil lavenergi- og passivhuse.www.energate.comProducent af vinduer og døre tillavenergi- og passivhuse.www.pazen-technik.deProducent af vinduer og døre tillavenergi- og passivhuse.www.optiwin.netProducent af vinduer og døre tillavenergi- og passivhuse.www.klimaskaerm.dkForeningen KLIMASKÆRM er enbrancheforening for fagfolk, derarbejder med tæthedsmåling,bygningstermografi og tætningaf bygninger.Foreningen formidler informationom tæthedsmåling, termografiog bygningers tæthed tilalle der måtte ønske det.www.blowcerdoor.deSystemer til måling af lufttæthed.www.pasivna-hisa.comDet første passivhus i Slovenien.www.minergie.chPassivhuse i Schweiz med fokuspå livskvalitet og lavt energiforbrug.www.passiefhuis.nlPassivhus projekter i Holland.www.passiefhuisplatform.bePassivhus projekter i Belgien.www.pasivnidomy.czPassivhus center i Tjekkiet.www.e-colab.orgLaboratoriet for økologiske konstruktioner.www.passivhaus.org.ukPassivhus projekter i UK.www.lamaisonpassive.frPassivhus projekter i Frankrig.www.energyagency.atEnergi agentur i Østrig.www.nachhaltigkeit.atDen østrigske strategi til ”SustainableDevelopment”.www.dataholz.comSamling af information om byggematerialer,trækonstruktionerog konstruktionssamlinger.www.energieinstitut.at”Energy Institute of Vorarlberg”i Østrig, hvor man underviser ogforsker i rationelt brug af energiog vedvarende energi.www.energytech.atPlatformen for innovative teknologierindenfor vedvarende energikilderog energieffektivitet.www.klimabuendnis.atKlima alliance i ØstrigThe logotypeLe logotypeSide 254

The logotypeLe logotypeSide 255

The logotypeLe logotypeSide 256

The logotypeLe logotypeSide 257

The logotypeLe logotypeSide 258

The logotypeLe logotypeSide 259

Hvordan bygges et passivhus?Få svar på dine spørgsmålHar du brug for mere information om KOMFORT HUSENE og passivhusekan du finde det på www.isover. dk eller du er velkommen til atkontakte vores tekniske konsulenter på telefon 72 17 17 27KOMFORTHUSENEisover-inhouse 2010-03-01. 1. udg.Saint-Gobain Isover a/sØstermarksvej 46580 VamdrupTelefon 72 17 17 27Telefax 72 17 19 19E-mail: isover@isover.dkwww.isover.dk