Ea 2007 - årsskrift - Ea Energianalyse

Ea 2007Ea Energianalyse a/s

Indhold3456Hvem vi erKunder og samarbejdspartnereEt par talSådan gik 2007Temaer:UdgiverEa Energianalyse a/sFrederiksholms Kanal 1, 1. sal1220 København KTlf.: 88 70 70 83Fax: 33 32 16 61info@eaea.dkwww.eaea.dkCVR-nr. 28 98 58 27BankDanske BankReg.nr. 3543Kontonr. 3543772143RevisorRevisionsfirmaet Warberg81011121315161819Balmorel – et dynamisk værktøj til modelanalyserScenarieanalyser – kort og langt sigtUdsigt fra Ea – for 100 år sidenEnergibesparelser og intelligent energiforbrugFjernvarme i forandringVind i fremtidens energisystemVores projekterHvad vi taler og skriver omHver isærLayoutMajken GrünewaldtFotoMikael TogebyNina Marie HolmboeCharles HansenJan Kofod WintherApril 2008Ea har kontor på 1. og 2. sal i den lysegrå bygning påhjørnet af Frederiksholms Kanal og Nybrogade (huset tilvenstre for det gule hus). Se kort på vores hjemmeside.

Hvem vi erEa Energianalyse er et konsulentfirma, der rådgiverog forsker inden for energi- og klimaområdet.Vores kunder er myndigheder, energiselskaberog brancheorganisationer, og vi arbejder både iDanmark og internationalt.Vores arbejdsfelt omfatter analyser af energisystemerneud fra en teknisk, økonomisk og miljømæssigvinkel samt analyser af virkemidler i energi- ogklimapolitikken. Analyserne omfatter såvel nyeproduktionsteknologier som besparelser ogtilpasning af energiforbruget til et mere fleksibeltenergisystem.Vi arbejder med komplekse matematiske modellertil simulering af el- og varmesystemerne ien markedssammenhæng, og vi arbejder medscenarieteknikker for at vurdere de langsigtedemuligheder for at udvikle bæredygtige energisystemer.Endvidere hjælper vi selskaber inden forenergiområdet med at tilpasse sig til ændredevilkår.Når vi løser opgaver, lægger vi vægt på tværfaglighed,på tæt dialog med kunden undervejs iforløbet og på, at resultaterne præsenteres på enforståelig måde, uden at faglighed og dokumentationforsvinder. Vi har en tradition for at arbejdesammen med universiteter og andre rådgivere.Udsigt til Magstræde fra Eas terrasse.3

Kunder og samarbejdspartnereKunder2007 2005/6x Amagerforbrændingx x CTR I/SxDanida/City of Cape Townx x Dansk Energix x Dansk Fjernvarmex x Dansk ShellxDe Økonomiske Råds Sekretariatx x DONG Energyx x EFP/Energistyrelsenx Energi E2 A/Sx x Energinet.dkxEnergiselskabet Buskerudx x Energistyrelsenx x EU: Intelligent Energy – Europe (IEE)xHNG/Naturgas Midt-NordxInstitut for Miljøvurderingx x International Energy Agency, IEAx x Københavns Energix x MiljøstyrelsenxNew Brunswick System Operator, Canadax x Nordisk Energiforskningx x Nordisk MinisterrådxOliebranchens Fællesrepræsentationx x PSO/Energinet.dkxRigsrevisionenxSvenska Kraftnätx x TeknologirådetxUNEP Risø Centre/Government of Mauritiusx Vattenfall ABx x VEKSx x VindmølleforeningenxVindmølleindustrienx World Bank/VestafrikaxØstkraftxÅrhus KommuneSamarbejdspartnereBEAMA, British Electrotechnical and Allied Manufacturers’AssociationCenter for Elteknologi (CET), DTUCOWIDanfossDansk EnergiDansk Energi AnalyseDansk FjernvarmeDONG EnergyECONEC PowerEnergi Industrien i Dansk IndustriHagman EnergyNordic Consulting GroupRAM-løse edbRisø DTUSEAS-NVESiemensSyd EnergiWazeeZSW, Centre for Solar Energy and HydrogenResearchOmsætning fordelt på kundegrupperMio. kr.4,54,03,53,02,52,01,51,00,50,02005/620074

Et par talResumé af årsregnskab for 200720071.000 kr.2005/20061.000 kr.NettoomsætningDirekte omkostninger, inkl. løn faktureret på projekterAndre personaleomkostningerAndre eksterne omkostningerResultat før skatSkat af årets resultatÅrets resultat8.9314.7332.4951.447161-201405.6621.7271.4971.549854-252603AnlægsaktiverOmsætningsaktiverAktiver i alt3893.0083.3972202.3372.557SelskabskapitalEgenkapital inkl. årets resultatHensættelserGældsforpligtelserPassiver i alt5001.2432721.8823.3975001.1032521.2022.557Antal ansatte ved firmastart 07.09.2005Antal ansatte ultimo regnskabsåretFuldtid/stud.12/4Fuldtid/stud.4/09/3Effektivitet: Andel af samlet tid faktureret på projekter60%59%Tallene for 2005/2006 dækker perioden fra 7. september2005 til 31. december 2006.2007 har været præget af en markant vækst. Der er bl.a.investeret tid i opbygning af et solidt fagligt miljø, ogpå den baggrund er årets resultat tilfredsstillende.Detaljeret regnskab kan hentes på vores hjemmesidewww.eaea.dk.5

Sådan gik 2007Ea Energianalyse er stadig et nyt firma inden forrådgiverbranchen. Men de to første leveår hargivet os masser af arbejde, masser af erfaringer ogmange gode relationer til vores kunder.2007 blev et travlt år. Omsætningen voksede med78 pct. sammenlignet med første regnskabsår.Mange af vores gamle kunder fortsatte i 2007,men vi fik også en række nye kunder i Danmark ogi udlandet, bl.a. fik vi opgaver i Mauritius, Sydafrikaog Canada.Emnerne i vores opgaveløsning spændte vidt,fra CO 2-kvotesystemet over kraftvarme, vind,besparelser og hvide certifikater, til brede scenarieanalyseraf det samlede danske og europæiskeenergisystem. Vi fik holdt foredrag i ind- ogudland, vi afholdt workshops, og vi skrev artiklerom aktuelle emner.Spændende opgaver også i 2008Ordrebeholdningen ved årets udgang viser, atogså 2008 bliver et travlt år, hvor mange spændendeopgaver er i støbeskeen. Det er opgaver,som bygger videre på den ekspertise, vi har samlet,og som fordrer, at vi fortsat arbejder på tværs iEa og samarbejder med andre konsulenter.Værdifulde erfaringerVi er glade og taknemmelige for denne udvikling,som har givet os en værdifuld erfaringsbase, somvi kan trække på i det daglige, både fagligt ogadministrativt. Vi har lært meget i det forløbne år,blandt andet at ikke alt, der glimter, er guld. Deter en værdifuld erfaring. Vi ved, det er afgørendeat have de rigtige medarbejdere med viden, analytiskeegenskaber, engagement og ikke mindstmed evne og lyst til at samarbejde med hinandenog med vores kunder. Sådanne medarbejdere harvi i dag, og vi tror på, at vi også kan tiltrække nyemedarbejdere i de kommende år i takt med ennaturlig vækst i Eas aktiviteter. Vi startede medfire partnere – i dag er vi 12 fuldtidsansatte ogfem studentermedarbejdere. Vi har i 2007 haftpraktikanter fra Cameroun og Rumænien, somhar bidraget fagligt og socialt til miljøet i Ea. Også er det værd at fremhæve, at vi har haft et godtsamarbejde med en række eksterne konsulenter,som er tilknyttet specifikke projekter. Det er enarbejdsfacon, som vi er meget glade for, fordi deeksterne konsulenter både er med til at udjævneen ofte presset ressourcesituation og er med til atopbygge de faglige kompetencer hos Eas medarbejdere.Endelig er de med til at skabe et godtsocialt miljø hos Ea.Fokus på udvikling af videnDen fortsatte faglige udvikling er et væsentligttema i Ea, idet man som konsulent risikererat nedslide sin viden på grund af det dagligearbejdspres. Vi har i Ea valgt at deltage i en rækkeF&U-projekter for at være med til at udvikle nyviden om energisystemerne. Disse projekterbidrager ikke væsentligt til indtjeningen, men debevarer og udbygger vores kompetencer, og degiver ikke mindst et vigtigt netværk nationalt oginternationalt.Vi ved også, at stress kan opstå, når man både viloverholde tidsfrister og sikre høj kvalitet i arbej-Besøg på Eas hjemmesideBesøgende2000Besøgende pr. måned1500100050006

Både Hans Henrik Lindboe og Mikael Togeby fejrede 50-års fødselsdag i løbet af 2007.det. Derfor fik vi i foråret 2007 dannet et interntstressudvalg, som bidrager til få tilrettelagt arbejdsprocesserne,så risikoen for stress minimeres,selv om det kan være svært i perioder. Vi ved også,at kravene til it-systemet vokser mere end proportionaltmed væksten i antallet af medarbejdere, ogat et velfungerende it-system mindsker risikoenfor stress. Derfor er tilpasning af it-systemerne tilvores måde at løse opgaverne på en højt prioriteretopgave i 2008.Synlige resultaterKommunikation og synliggørelse af vores resultaterer vigtigt, og vores hjemmeside er et af de vigtigstehjælpemidler hertil. Vi forsøger at opdaterehjemmesiden løbende, både på dansk og engelsk,og i 2008 genopstår den i en ny og mere brugervenligudgave. Hjemmesiden bliver brugt af voreskunder og netværk, det kan vi blandt andet se påbesøgstallene. I 2005/2006 var der 10.542 besøgpå hjemmesiden, i 2007 var tallet steget til 17.731besøg. Se figuren overfor.I årets løb fejrede vi, at Hans Henrik Lindboe ogMikael Togeby fyldte 50 år, og vi fik holdt detårlige energitræf i november med mange gæster,megen snak, levende musik og sågar dans!Det var mange ord om Eas liv i 2007. Det kan ogsåskrives kort: Ea lever, har det godt og udviklersig, som vi havde håbet. Vi glæder os til de kommendeår.7

TemaerIsær fem temaer karakteriserer Eas opgaver i 2007: modelanalyserved hjælp af værktøjet Balmorel, scenarieanalyser,energibesparelser og intelligent energiforbrug, fjernvarme ogvindkraft. På de følgende sider kan du læse om Eas opgaverinden for de fem temaer.Balmorel – et dynamisk værktøj til modelanalyserEa har i 2007 styrket indsatsen inden for modelanalyseraf energisystemet. Der er ansat to nyemedarbejdere med særlig ekspertise inden formatematisk modellering af energisystemer, og Eahar deltaget i en række projekter, hvor modelanalyserer væsentlige.Særligt anvendelse af elmarkedsmodellen Balmorelhar spillet en stor rolle i flere af Eas projekter.Erfaringer og datagrundlag er opbygget gennemen årrække i et modelforum med bl.a. Risø DTU,COWI, RAM-løse edb og tidligere Elkraft System,og modellen er blevet anvendt og testet i enrække projekter. Ea gennemfører modelanalyseralene, men ofte også i samarbejde med andreanalytikere.Simulerer investeringerEt eksempel på anvendelse af Balmorel er enanalyse af sammenhængen mellem investeringeri elmarkedet og CO 2-kvotesystemet, som Ea afsluttedei foråret 2007 for Miljøstyrelsen. Balmorelmodellensimulerede investeringer i ny kapacitettil elproduktion i Nordeuropa i de kommende 20år ud fra forskellige forudsætninger om rammernefor CO 2-kvotesystemet. Hermed kunne kvotesystemetsindvirkning på mængden af nye anlæg, dengeografiske placering og typen af anlæg analyseres.Modelanalyserne viste, at den eksisterendeallokering af gratiskvoter til nye anlæg virker somet investeringstilskud til brunkul, kul og gas, stikmod formålet med kvotesystemet.250000250.000ReferenceUden allokering af gratis CO 2-kvoter250000250.000Nye anlægMed allokering af gratis CO 2-kvoterMWMW200000 200.000150.000150000100.000100000MW250000200000150000100000500000MWMW200.000200000150.000150000100.00010000050.0005000050.000500000000Allerede eksisterende eller planlagt Kul Naturgas VindFiguren viser resultatet af Balmorel-beregninger af investeringer i ny kraftværkskapacitet i det nordeuropæiske elmarkedi perioden 2010 – 2022. Modelresultaterne viser, at uden allokering af gratis CO 2-kvoter til nye anlæg (referenceforløbettil venstre), så vil der blive investeret i vind-, naturgas- og kulanlæg. Med allokering af gratis CO 2-kvoter investeresder alene i kulfyrede anlæg, primært i Tyskland (forløbet til højre).8

Ea præsenterede resultaterne af analyserne på etseminar i Bruxelles i maj 2007. Der var stor interessefor konklusionerne, som peger på, at allokeringaf gratis kvoter til nye anlæg er uhensigtsmæssigt,at det forvrider elmarkedet, giver et betydeligtsamfundsøkonomisk tab og gør det væsentligt dyrereat nå ambitiøse målsætninger for vedvarendeenergi og nedbringelse af CO 2-udslip. I begyndelsenaf 2008 kom EU med et udspil til nye regler forCO 2-kvotesystemet efter 2012, der lægger op til, atallokering af gratiskvoter til nye anlæg afskaffes.Hurtig modeltilpasning og synergiVi og vores kunder har stor fordel af en fleksibelsystemmodel som Balmorel. Det er nemlig muligtat tilpasse modellen til at regne på nye problemstillinger,efterhånden som de opstår. Modellener udviklet i et såkaldt højniveau modelleringssprog,hvilket gør modeltilpasninger og -udbygningernemme i sammenligning med tilsvarendemodeller. Her er det nævnte CO 2-projekt et godteksempel, eftersom der ikke i den oprindeligeudvikling af Balmorel var tanker om systemer somallokering af gratis CO 2-kvoter mv. Ligeledes harvi i løbet af 2007 arbejdet med modeludvidelseri forhold til nye problemstillinger som fx VEmarkeder,målsætninger for vindkraft, forskelligesystemer til flaskehalshåndtering i elmarkedet ogøget detaljering af fjernvarmesystemer.Vi skaber synergi mellem projekter ved løbendeat udvikle modellen og opdatere data til nyeforudsætninger, fremskrivninger, anlægstyper mv.Vi arbejder for åbenhed i denne sammenhæng ogdeler udviklinger i model og datasæt med voresProjekter hvor Balmorel er anvendt• Impact of CO quota allocation to new2entrants in the electricity market (Miljøstyrelsen)• Steps for improved congestion managementand cost allocation for transit (NordiskMinisterråd)• Håndtering af flaskehalse i det nordiskeelmarked (Nordisk Ministerråd)• Energipolitik for Mauritius, 2007 – 2025(UNEP Risø Centre)• 50 pct. vind i Danmark i 2025 (Vindmølleindustrien)• Vindkraftens systemomkostninger (Institutfor Miljøvurdering)• Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem(Energiforskningsprogrammet)• Markedsgørelse af forsyningssikkerhed(Energiforskningsprogrammet)• Integration af vind i New Brunswick,Canada (New Brundswick System Operator,NBSO)• Analyser af fremtidens lastfordeling affjernvarme i hovedstadsområdet (KøbenhavnsEnergi, CTR og VEKS)Se også www.balmorel.dksamarbejdspartnere, hvor det er muligt; og vi takkervores samarbejdspartnere for gensidighed pådette område.9

Scenarieanalyser – kort og langt sigtIgen i år har scenarieanalyser spillet en vigtig rollei Eas arbejde. Vi har blandt andet arbejdet medenergi- og klimascenarier for Teknologirådet, Europa-Parlamentetsinstitut for teknologivurderingSTOA (Scientific Technology Options AssessmentPanel), Miljøstyrelsen og Nordisk Ministerråd.Danmarks fremtidDen 17. september 2007 blev teknologirådsprojektet”Det fremtidige danske energisystem”afsluttet med en konference i Folketinget, hvorpolitikerne i Energipolitisk Udvalg deltog. Projektet,som inddrog en bred gruppe af interessenteri energisektoren, har haft til formål at belyse forskelligeteknologiske udviklingsspor, som kan føretil, at energisektorens CO 2-emissioner og olieforbrugkan halveres i 2025. I projektets anbefalede”kombinationsscenarie” er de vigtigste virkemidlermere effektive biler, øget satsning på energibesparelserhos private og hos virksomheder samt størreanvendelse af vedvarende energi. På konferencenblev der uddelt en række projektstafetter til centraleaktører i energisektoren.Som et led i projektet er der i samarbejde medRisø DTU og Energinet.dk udviklet et modelværktøj– kaldet STREAM – som siden er brugt i en rækkescenarieprojekter og til undervisningsformål.Modellen udmærker sig ved at kunne modellerealle energistrømmene i energisektoren, herundersamspillet mellem energi- og transportsektoren.Helge Ørsted Pedersens indlæg fra folketingskonferenceni september kan ses og høres på Eashjemmeside www.eaea.dk, og på Teknologirådetshjemmeside er det muligt at hente den afsluttendescenarierapport og anden dokumentationaf projektet....og EU’sI samarbejde med Teknologirådet og Risø DTU harEa undersøgt, hvordan EU’s mål om øget forsyningssikkerhedog mindre udledning af drivhusgasserkan nås på en økonomisk hensigtsmæssigmåde. I forbindelse med projektet er STREAMmodellenblevet videreudviklet og indeholdernu offentligt tilgængelige data fra alle EU-lande.Første fase af projektet – som er iværksat afEuropa-Parlamentets institut for teknologivurderingSTOA – blev afsluttet med en konference iEuropa-Parlamentet den 20. november 2007. Herblev projektets bud på et bæredygtigt energiscenariefor Europa i 2030 præsenteret. I fase II, somløber frem til efteråret 2008, vil der blive arrangeretmøder med medlemmer af Europa-Parlamentetog centrale interessenter, som har til opgave atvurdere virkemidler inden for forskellige områder,som fx energieffektivisering og besparelser, transport,elforsyning og energiinfrastruktur.Scenarier for 2020 og 2050I samarbejde med Risø DTU har Ea analyseret, hvilketeknologier og teknologimix der kan anvendesi det danske energisystem, inkl. transportsektorenog aktiviteterne i Nordsøen, for at nå fremtidigereduktionsmål for drivhusgasser på 30-40 pct. i2020 og 60-80 pct. i 2050 på en omkostningseffektivmåde. Analyserne tager bl.a. udgangspunkti de scenarier og scenarieværktøjer, der erudviklet i forbindelse med teknologirådsprojektet”Det fremtidige danske energisystem” samt deberegningsmæssige forudsætninger, Energistyrelsenanvender i sine fremskrivninger. Projektetblev udført for Miljøstyrelsen/Energistyrelsen isamarbejde med Risø DTU. Analyserne kan hentespå Energistyrelsens hjemmeside.Nordiske scenarierFor Klimagruppen under Nordisk Ministerråd harEa sammenfattet resultater og konklusioner fra enrække nylige studier af, hvordan de enkelte nordiskelande og Norden som helhed kan reducereudledningen af drivhusgasser i perioden frem til2050. Konklusion er, at det er teknisk muligt at reducereemissionerne betydeligt (over 50 pct.) fremmod 2050, at dette langt hen ad vejen kan ske vedbrug af kendte teknologier, samt at det kan skemed relativt beskedne omkostninger (under 1 pct.af BNP). Notatet kan hentes på Nordisk Ministerrådshjemmeside www.norden.org.Klimaændringers effekt på elsektorenNordisk Ministerråd har igangsat et fireårigtforskningsprojekt, der belyser, hvordan klimaændringer,fx i form af ændrede nedbørsmængder ogændrede vindforhold, kan påvirke energisektoreni løbet af de næste 20-30 år. I projektet vil Ea bl.a.bidrage med at skitsere scenarier for den fremtidigenordiske energisektor og vurdere elsektorenssårbarhed over for ændrede klimatiske forhold.10

Udsigt fra Ea – for 100 år sidenStormbroen 1907: Udsigtfra taget over det hus,hvor Ea i dag har kontorpå første og anden sal.Billedet er taget afAnders Kofoed-Wiuffsoldefar, Charles Hansen,på børnehjælpsdagen i1907. I familiens fotoalbumstår der, at det ersprøjtetoget nederst tilhøjre i billedet.Charles Hansen var blikkenslagerog opfinder.Alle pengene fra sin blikkenslagerkarrierebrugtehan på opfindelser, somhan dog aldrig blev rigpå. Apropos energi varhans mest indbringendeopfindelse det såkaldte”kolde gaskomfur”.Udsigten over Stormbroen fra 1907 viser et bybillede, hvor der ikke er megetforandret. Veje og bygninger er stort set uforandrede på trods af 100 årshektisk udvikling. Dette kan minde os om, at meget infrastruktur har langelevetider. Selv om de konkrete kraftværker er skiftet ud om 100 år, så vil dervære mange spor af dagens beslutninger. Det er vigtigt, at de konkrete beslutningerinden for energi- og miljøområdet ikke sker med for kort tidshorisont.Udfordringen med klimaproblemer kræver et langt perspektiv.Ølhandel på Frederiksholms Kanal 1J. Jensen var ølhandler og ølaftapper på Frederiksholms Kanal 1 i 1880-81. Påden tid blev øllet kørt ud fra bryggerierne i tønder, hvorefter ølhandlerne tappedeøllet på flasker. Ølhandlerne satte selv deres egne etiketter på flaskerne,og J. Jensens etiket er et eksempel på en sådan. Flere mindre samvittighedsfuldeølhandlere blev imidlertid grebet i at sætte en etiket på flasken, som ikkeafspejlede indholdet. En række sådanne sager tilbage i 1870’erne og 80’erneførte til, at bryggerierne indførte autorisering af ølhandlerne og regler om, atølhandlerne skulle anvende bryggeriets etiketter. Senere overtog bryggeriernetapningen af øl på flasker helt, og ølaftapning forsvandt som erhverv.Øletiket fra 1880-81 hvor J. Jensen solgteog tappede øl på Frederiksholms Kanal 1.I dag har Ea kontor på adressen.11

Energibesparelser og intelligent energiforbrugEnergiforbruget er en central størrelse i flere af deanalyser, som Ea har arbejdet med i 2007.Enkle og meget økonomiskeEnergibesparelser er små og ofte ganske simple.Økonomien er ofte god: For en begrænset ekstrainvestering fås en sikker besparelse år efter år.Kendte teknologier som lavenergilamper og isoleringbliver med tiden suppleret med nye teknologiersom fx effektiv belysning ved hjælp af diodereller automatik til hjemmet, som kan spare energi.Potentialerne i energibesparelserne kan fx ses iTeknologirådets scenarier, hvor det endelige energiforbrug(ekskl. transport) i 2025 reduceres med30 pct. på trods af forventninger om økonomiskvækst og øget efterspørgsel efter energitjenester.Da den enkelte energibesparelse er af så beskedenstørrelse, er det imidlertid en udfordring atudforme virkemidler, hvor omkostningerne stårmål med de realiserede besparelser.Omsættelige energisparebeviserEa har for Energistyrelsen gennemført en analyseaf, hvilke forhold Danmark bør være opmærksompå, hvis man ønsker at introducere et system foromsættelige energisparebeviser som effektivtvirkemiddel. I projektet blev der fokuseret påde praktiske erfaringer fra England, Italien ogFrankrig – og på mulighederne for at overføreerfaringerne til Danmark. Positive erfaringer fra detre lande er bl.a. at:• Transport kan omfattes af et sådant system(som i Frankrig)• Handel med energisparebeviser kan ske på enbørs, hvilket kan motivere nye aktører (som iItalien).Omsættelige energisparebeviser er ikke etvidundermiddel. Undersøgelsen påpeger fx, atdet kan være vanskeligt at undgå at udstedeenergisparebeviser til besparelser, som ville blivegennemført i alle tilfælde (såkaldte ”free riders”).I de tre lande gøres der i udstrakt grad brug afstandardløsninger, idet de begrænser administrationsomkostningerne.En standardløsning kan fxtilskrive en bestemt mængde energibesparelsertil et lavenergikøleskab. Besparelsen anses forrealiseret uanset de konkrete forhold. Det er nemt,men ikke præcist, og det kræver regelmæssigeopdateringer.Dynamisk elforbrugFor Energinet.dk deltager Ea i to forskningsprojekterom nytten af et dynamisk elforbrug.Det ene projekt gennemføres sammen medCenter for Elteknologi, DTU, og handler om atudnytte elforbrug som hurtigvirkende reserver tilat beskytte elsystemet mod store driftsforstyrrelser.Udvalgte elforbrug kan afbrydes i løbet af fx ethalvt sekund, hvis netfrekvensen falder. Afbrydelsenskal ofte kun vare nogle få minutter, og mangetyper elanvendelser er velegnede til dette, fxelvarme, frysere og pumper. Ikke mindst hvis derbliver færre centrale kraftværker i fremtiden, kansådanne forbrugsløsninger blive mere og mere attraktive.Allerede i dag ser økonomien i at anvendeforbrug som reserver lovende ud. Udfordringerneer blandt andet en ny form for overvågning af reserverneog udformning af en økonomisk model,som kan føre til, at millioner af apparater bliverfrekvensstyret.Styring efter spotprisenDet andet projekt handler om at lade parcelhusemed elvarme betale for deres el ud fra en spotpris.Hos SEAS-NVE og Syd Energi deltager 250 parcelhusei et sådant forsøg. De foreløbige erfaringerviser, at det ved hjælp af automatik er praktiskmuligt at styre elforbruget uden om de dyreste timer,uden at forringe komforten for brugerne. Detøkonomiske incitament er dog begrænset, når detkun er spotprisen, som varierer. Hvis afgifter ogtariffer også var dynamiske, kunne besparelsernemangedobles.Uanset om elforbruget virker som reserve ellersom prisstyret forbrug, så indebærer det enforøget dynamik, som kan være et vigtigt elementi et fremtidigt elsystem, hvor en stigende andel elproduceres på vindmøller.Projekterne er beskrevet nærmere på www.eaea.dk.12

Fjernvarme i forandringFjernvarme spiller en vigtig rolle i den danskeenergiforsyning. Efter oliekriserne i 70’erne blevfjernvarmen udbygget, og der blev etableret enrække små og store kraftvarmeværker. Gennemvarmeplanlægningen blev der sikret høj tilslutningtil fjernvarmenettene. I dag udgør fjernvarme60 pct. af opvarmningen i de danske husstande.Samtidig er der blevet opbygget en stærk infrastrukturpå området i såvel små som store byer.I EU og Danmark er det målet at formindske afhængighedenaf fossile brændsler og at anvendeenergien mere effektivt. Fjernvarme og kraftvarmekan spille en vigtig rolle i bestræbelserne for atnå denne målsætning. Men fjernvarmen står ogsåover for store udfordringer. Varmebesparelser kanforringe det økonomiske grundlag for fjernvarmenogle steder. Samtidig kan store mængder vindkrafti elsystemet reducere kraftvarmeværkernesdriftstid. Ny teknologi og ændrede rammevilkårkan gøre individuelle løsninger som fx elvarme,varmepumper og mikrokraftvarme mere attraktiveend tidligere. Derfor kan konkurrenceforholdetmellem fjernvarme og andre opvarmningsformerændre sig i fremtiden. Spørgsmålet er derfor, ihvilket omfang fjernvarmen bliver en del af løsningenpå fremtidens krav om energieffektivitet oganvendelse af vedvarende energi.geotermi, fjernkøling og varmelagring. Endvidereer formålet at belyse, hvordan samspillet mellemelmarkedet og fjernvarmen kan effektiviseres samtat pege på, hvilke rammebetingelser der især harbetydning for fjernvarmens fortsatte udvikling ogeffektivisering. Dertil anvendes bl.a. elmarkedsmodellenBalmorel.Nye roller i hovedstadsområdetI hovedstadsområdet har Vattenfall overtagetAmagerværket, mens DONG Energy fortsat ejerAvedøreværket, H.C. Ørsted Værket og Svanemølleværket.Energi E2 (nu DONG Energy) hartidligere varetaget den samlede optimering afproduktionen på anlæggene i hovedstadsområdet,men med Vattenfalls overtagelse af Amagerværketer dette ikke længere muligt. Af hensyn tilkonkurrencen i elmarkedet må de to producenterikke udveksle alle informationer om den planlagteproduktion inden driftsdøgnet, og ingen af de toselskaber kan derfor udarbejde en samlet plan fordrift af alle anlæg i varmesystemet. Det har derforværet nødvendigt at finde en ny procedure forlastfordeling af anlæggene. Den nye situation harbetydet, at varmeselskaberne fremover skal spilleen større rolle i planlægningen af den dagligedrift. Derfor har de etableret en helt ny enhed,Varmeselskabernes Lastfordelingsenhed (VLE).Ea deltager i flere projekter om udvikling af fjernvarmensrolle i Danmark. Projekterne spænder frade meget langsigtede udfordringer, som berøres iet EFP-forskningsprojekt med deltagere fra DanskFjernvarmes Visionsudvalg til de mere kortsigtedeudfordringer, som varmeselskaberne i hovedstadsområdetstår overfor, efter Vattenfall har overtagetAmagerværket og dermed skabt konkurrence påvarmemarkedet i København.Effektiv fjernvarme i fremtidenSammen med repræsentanter fra Dansk FjernvarmesVisionsudvalg, Risø DTU og RAM-løse edbdeltager Ea i et forskningsprojekt under EnergistyrelsensEFP-program. Formålet med projektet er atbelyse, hvordan fjernvarmen kan udvikle sin rolle ifremtidens energisystem ved at reducere energitabeneog ved dynamisk anvendelse af kendteenergiteknologier og ”nye” som fx varmepumper,Ea har i løbet af 2007 bistået med analyser afforskellige organisatoriske modeller for den nyelastfordelingsprocedure. Samtidig har Ea væretproceskonsulent ved etablering af den nye enhed.Endelig har Ea udarbejdet forskellige it-værktøjertil den daglige driftsplanlægning.13

14Udsigt over København med Middelgrundens vindmøllepark, Amagerforbrænding og Amagerværket, som forsyner København med el og varme.Foto: Jan Kofod Winther.

Vind i fremtidens energisystemVindkraft har stået højt på listen over debatemneri 2007. Når man ser på udledning af CO 2, SO 2ogNO xfra energiproduktionen, har vindkraft klaremiljøfordele. Men det er vanskeligt at vurdere,hvor store fordelene er, og hvad økonomien veden udbygning af vindkraft er, fordi produktionenaf vindkraft indgår i det samlede elsystem ogelmarked på en kompleks måde.Det er baggrunden for en række af analyser, somEa har gennemført i 2007. I foråret var fokus på tostørre analyser om udbygning med vindkraft forVindmølleindustrien og for Institut for Miljøvurdering.Begge analyser bygger på systemberegningeraf det nordeuropæiske el- og kraftvarmesystem,modelleret i Balmorel (se særligt tema omBalmorel-modellen s. 8).Vilkår for vindkraft i DanmarkRapporten ”50 pct. vindkraft i Danmark i 2025” forVindmølleindustrien blev præsenteret ved et seminari maj 2007, hvor hovedkonklusionerne blevfremlagt, samtidig med at Energinet.dk og DanskEnergi gav deres vurdering af analyseresultaterne.Institut for Miljøvurdering har anvendt voresanalyser som en del af baggrunden for rapporten”Vindkraftens pris”, som analyserer, hvor store desamfundsøkonomiske omkostninger er ved at udbyggeden danske vindkraft til henholdsvis 30, 40og 50 pct. af elforbruget i 2025. Rapporten findespå www.imv.dk.Ud over disse analyser har Ea bistået Vindmølleforeningenmed at udarbejde en række faktabladeom vindenergi. Se mere på www.dkvind.dk.Nordvind - samordning af vind i NordenNordvind er et projekt under Nordisk MinisterrådsArbejdsgruppe for Fornybar Energi. Nordvindarbejdsgruppenbestår af repræsentanter for myndighedernei Sverige, Norge, Finland og Danmarkog har Ea som sekretariat. Nordvind arbejder for atsamordne udbygning med vindkraft i Norden gennemerfaringsdeling og fælles problemløsning.Udgangspunktet er myndighedernes planlægningog procedurer for behandling af vindkraftprojekter,men de øvrige vilkår for vindkraftudbygning iNorden indgår også i arbejdet.En af Nordvind-aktiviteterne i 2007 var en workshoppå Gotland, som samlede omkring 40 personerfra Norden til to dages intensivt arbejde medbarrierer og muligheder for vindkraft i Norden.Direkte afledt af resultaterne fra denne workshoper der blandt andet iværksat et samarbejdeomkring erfaringsopsamling fra de svensk-dansktyskehavmølleprojekter ved Kriegers Flak (Østersøen).Tilsvarende bliver der i 2008 arrangeret enkompetenceopbyggende workshop for lokalevindkraftplanlæggere i Norden. Nordvinds arbejdeer beskrevet nærmere på hjemmesiden www.nordvind.org.Indpasning af vind i CanadaEa arbejder også med vindkraft uden for Norden.I efteråret 2007 har vi således afholdt et seminarfor New Brunswick System Operator, NBSO, somer systemoperatør for elsystemet i provinsen NewBrunswick i Canada. Ideen med seminaret var atvideregive nogle af de nordiske og europæiskeerfaringer med at integrere vindkraft i elsystemet.På baggrund af seminaret er der igangsat et størreprojekt for NBSO, som omfatter en samlet systemanalyseaf, hvordan vindkraft kan indpasses i denordamerikanske elmarkeder. Projektet skal ogsåudarbejde et udkast til en ”road map” for udbygningenmed vindkraft i New Brunswick, hvor ogsåde lokale forhold indgår med vægt. Dette projektgennemføres i den første halvdel af 2008.15

Vores projekterRECaBS – samfundsmæssigekonsekvenseraf vedvarendeenergiHovedformålet med projektet var at undersøgede samfundsmæssige konsekvenser af at anvendeelektricitet fra vedvarende energikilder i forhold tiltraditionelle teknologier på en veldokumenteretog gennemskuelig måde. I analyserne blev denøkonomiske værdi af forskellige eksternaliteter, fxluftforurening, systemindpasning, forsyningssikkerhedog beskæftigelse indregnet.I samarbejde med Wazee og Spang Media har viudviklet et interaktivt webbaseret værktøj, somgør det muligt at beregne fordele og ulemper vedVE-teknologier sammenlignet med konventionelleel-teknologier. Værktøjet findes på www.recabs.org.Udført for IEA’sprogramområde forudbredelse af vedvarendeenergi - RenewableEnergy TechnologyDeployment,RETD. Blev igangsati november 2006 ogafsluttet i januar 2008.Bekæmpelse afenergifattigdom– et katalog overmuligheder for CapeTown kommuneProjektet omfattede udarbejdelse af et katalogover tarifmodeller, som kan bruges til at bekæmpeenergifattigdommen i Cape Town. Kataloget fokusererpå forskellige tarifmodeller til at afhjælpeenergifattigdommen i byområder og på modellerneseffektivitet, styrker og svagheder samtmulige omkostninger forbundet med dem. Somled i projektet har vi også undersøgt, hvordanenergibesparelser kan fremmes i husstande medlav indkomst.Resultatet af projektet var anbefalinger til CapeTown kommune om at gennemføre oplysningskampagnerblandt fattige husstande om energibesparelser,og om hvordan man forstår energiregninger.Desuden anbefalede vi kommunen attilbyde mikrofinansiering af lavenergiapparater ogat ændre det månedlige tilskud til elregningen forhusstande med lav indkomst.Udført for Cape Townkommune under DanidasUrban EnvironmentalManagementprogram. Projektetblev igangsat ioktober 2007 og løbtil december 2007.Projektrapport påengelsk findes påwww.eaea.dk.Energipolitik forMauritius2007 – 2025Projektet mundede ud i en energistrategi oghandlingsplan for Mauritius frem til 2025. Arbejdetblev udført af et projektkonsortium af internationaleenergieksperter. Ea har primært bidraget medanalyser af elsektoren. Arbejdet omfattede vurderingaf det eksisterende elsystem, modellering ogscenarier for udbygningen med nye teknologierfrem til 2025 samt anbefalinger om vilkår for nyeproducenter, tarifstrukturer mm. Til modelleringenanvendte vi elmarkedsmodellen Balmorel.Udført af UNEP RisøCentre og Ea for regeringenpå Mauritius.Finansieret af EU ogFN’s udviklingsprogram(UNDP) i fællesskab.Løb fra august2007 til januar 2008.16

Håndtering af flaskehalsei det nordiskeelmarkedProjektet belyser de tekniske og økonomiskekonsekvenser af den nuværende håndtering afflaskehalse i det nordiske elmarked og de vigtigstealternativer hertil. Elementer i analysen er bl.a.effektivitet i ressourceanvendelsen, markedsmagt,incitamenter til investeringer i infrastruktur, forsyningssikkerhedog tekniske aspekter. I analyserneanvendes elmarkedsmodellen Balmorel.Udføres af HagmanEnergy, Cowi og Ea forElmarkedsgruppenunder Nordisk Ministerråd.Blev igangsatdecember 2007 ogforventes afsluttetmarts 2008.Analyserne danner bl.a. baggrund for konkreteanbefalinger om den fremtidige nordiske håndteringaf flaskehalse og skal ses i forlængelse afdet tidligere udførte projekt ”Steps for improvedcongestion management and cost allocation fortransit”.ESMA – EuropeanSmart Meter AllianceEa deltager sammen med 13 andre europæiske institutioneri et projekt om erfaringsudveksling omanvendelse af moderne energimålere. Projektethar særlig fokus på mulighederne for at fremmeenergibesparelser, bl.a. ved at give forbrugernebedre muligheder for at følge med i deres energiforbrug.En helt aktuel visning af energiforbrugetkan være med til at bevidstgøre forbrugerne omomkostningerne til energi.Blandt andet Norge og Holland har taget konkreteskridt i retning af at kræve fjernaflæste elmålerehos alle. I Danmark er vi tilsyneladende bagud pådette område.Projektet er støttet afEU’s Intelligent EnergyEurope-program.Forventes afsluttet i2010.En række publikationer,bl.a. en guide ombrugen af nye målere,er under forberedelse.Se projektets hjemmeside:www.esmahome.eu.Formulering afDanidas samarbejdsprogramom vedvarendeenergi i Kina,2009 – 2013Projektet skal munde ud i en programformuleringfor Danidas støtte til et center for vedvarendeenergi i Kina. Jørgen Boldt repræsenterer Ea i Kinaog har rollen som international energisektorekspertpå projektet. Ea skal vejlede Danida om,hvilke teknologier et center for vedvarende energii Kina skal fokusere på, og hvordan der kan findessynergi mellem dansk forskning og viden om vedvarendeenergi og Kinas behov på området.Udføres af Nordic ConsultingGroup og Eafor Danida. Projekteter finansieret af Danida.Blev påbegyndtdecember 2007 ogafsluttes medio 2008.17

Hvad vi taler og skriver omForedrag• Kommunale klimanetværk. Indlæg af HelgeØrsted Pedersen på møde i KommunernesLandsforenings klimanetværk, 7.12.07• White certificates - What can Denmark learnfrom other countries? Indlæg af KirstenDyhr-Mikkelsen ved seminaret ”Vita certifikat– senaste nytt om marknadsbaserade styrmedelför effektiv energianvändning”, Stockholm,28.11.07• Security of supply for Bornholm: Demandsideoptions for system reserves. Indlæg afEdward James-Smith ved PowerEvent Bornholm,Center for Elteknologi, DTU, 22.11.07• Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning.Indlæg af Hans Henrik Lindboe påDansk Gas Forenings årsmøde, Nyborg,15.-16.11.07• 50% wind power in Denmark and powermarket integration. Indlæg af Jesper Werlingog Lars Bregnbæk ved Nordic Wind PowerConference 2007, Risø DTU, 1.-2.11.07• The Nordic electricity market. Indlægaf Hans Henrik Lindboe på Workshop onTransmission Access, Investment and Pricing,London, 23.10.07• Konsekvenser af frit brændselsvalg. Indlægaf Hans Henrik Lindboe på Energipolitik 2.0- Energipolitisk konference, Scandic Copenhagen,1.10.07• Fremtidens danske energisystem. Indlægaf Helge Ørsted Pedersen på Teknologirådetsafsluttende konference om det fremtidigedanske energisystem, 17.09.07• Energy savings in Denmark - lessons learnt.Indlæg af Mikael Togeby på konferencen”2007 International Forum on Demand SideManagement in China”, Beijing, 24.06.07• Impact of suboptimal design features inthe EU ETS - Allocation in the electricitymarket. Indlæg af Hans Henrik Lindboe vedmøde i EU’s ECCP working group on emissionstrading, Bruxelles, 22.05.07• Dynamiske priser - effektiv integration afvindkraft. Indlæg af Mikael Togeby ved DanskVindkraft Konference 2007, 26.04.07• Innovative electricity markets to incorporateintermittent production. Indlæg af MikaelTogeby ved IEA Implementing Agreementon Electricity Networks Analysis, Research &Development (ENARD) Workshop, Wien,20.03.07• Guidet tur gennem 25 års energipolitik.Indlæg af Helge Ørsted Pedersen for Foreningenfor Energi og Miljø ved konferencen”Energi og Miljø 07”, Korsør, 27.02.07• Energihusholdning og transport. Indlægaf Hans Henrik Lindboe for Grønne Familier,Maribo, 5.02.07• Danske scenarier for reduktion af drivhusgasser.Indlæg af Helge Ørsted Pedersen påkonferencen ”Hvordan kan Norden blive etklimavenligt samfund?”, Oslo, 25.01.07• The crucial role of demand response.Indlæg af Mikael Togeby på Smart GridsForum 2007, Amsterdam, 23.01.07Artikler• Besøg hos Babalwa Tatsi. Energifattigdomi Cape Town, Sydafrika. Artikel af MikaelTogeby og Edward James-Smith i El & Energinr. 18, 23.11.07• 50% wind power in Denmark and powermarket integration. Artikel af Jesper Werlingog Lars Bregnbæk til Nordic Wind Power Conference2007, Risø DTU, 1.-2.11.07• 25 år med naturgas: Danmark har væretførende på energifronten - nu skal sejleneigen rebes. Artikel af Helge Ørsted Pederseni HVAC-magasinet nr. 9, september 2007• Effektiv energi er vejen frem. Artikel af HansHenrik Lindboe i Ingeniøren, 31.08.07Foredrag og artikler kan hentes på www.eaea.dk.18

Hver isærHelge Ørsted PedersenCand.polit., Partner• Energiplanlægning og klimastrategier• Langsigtede scenarier• Tværgående analyser• Strategier for forskning, udvikling og demonstration• Udvikling af samarbejdsformer inden for energisektorenMedstifter af Ea, september 2005Hans Henrik LindboeCivilingeniør, Partner• Systemanalyse og scenarier• Håndtering af forsyningssikkerhed i et liberaliseret elmarked• Teknologier for vedvarende energi• CO -virkemidler og virkemidler til fremme af vedvarende energi2• Udvikling af varmesektoren til fremtidige kravMedstifter af Ea, september 2005Kaare SandholtCivilingeniør og Master of Management Development, Partner• Indpasning af vedvarende energi i energisystemer• Udvikling af systemansvaret for elsystemet i et liberaliseret marked• Internationale projekter om energi• Beredskab i elsektoren• Organisationsudvikling, kommunikation og coachingMedstifter af Ea, september 2005Mikael TogebyCivilingeniør og Ph.D., Partner• Prisfølsomt elforbrug, energibesparelser, elmarkedsanalyser• Prognoser for og analyser af elforbruget, statistiske analyser• Analyser af teknologier og energisystemet på langt sigt• Evaluering af virkemidler• Forskning, udvikling og demonstrationMedstifter af Ea, september 2005Jesper WerlingCivilingeniør• Analyser og planlægning af integrerede energisystemer,herunder analyser af elmarkeder og fjernvarmesystemer• Udvikling og anvendelse af matematiske modeller afenergisystemer• Forbrændings- og forgasningsteknologier• Planlægning i fjernvarmesektorenAnsat oktober 200519

Anders Kofoed-WiuffCand.techn.soc.• Analyser af energisystemer• Miljøomkostninger og lovgivning om CO -reduktion2• Langsigtede energi- og klimascenarier• Udvikling og anvendelse af modeller af energisystemer• Samarbejde mellem myndigheder og energiselskaberAnsat december 2005Camilla HayCand.techn.soc.• Vindkraftplanlægning og -analyser• Indpasning af vedvarende energi i elsystemet• Planlægning af energisystemer• Evaluering af forskningsprojekter• Beredskab i elsektorenAnsat oktober 2006Edward James-SmithCand.techn.soc., BSc Biokemi• Energibesparelser• Energipolitisk regulering og virkemidler• Prisfølsomt elforbrug• Energiplanlægning i udviklingslande• Planlægning af elsystemetAnsat januar 2007Lars BregnbækCivilingeniør, speciale i Anvendt Matematik• Modellering af energisystemer• Økonomisk ligevægtsmodellering• Matematisk programmering• OperationsanalyseAnsat marts 2007Nina Marie HolmboeCivilingeniør, Miljø• Analyser af CO -kvote- og CO -kreditmarkeder2 2• Lovgivning om CO -reduktion2• CDM- og JI-projekter - investering, risikovurdering, håndtering mv.• Økonomisk optimering i fjernvarmesektorenAnsat november 200720

Kirsten Dyhr-MikkelsenCivilingeniør, International Teknologioverførsel• Energisparetjenester og -virkemidler• Evalueringsteori og praktisk evaluering• Energiplanlægning/integreret ressourceplanlægning• International teknologioverførselAnsat januar 2007Jørgen BoldtCivilingeniør, Energiteknik og Ph.D. i Energy EngineeringIndehaver af Wazee• Projektleder, bl.a. på internationale projekter• Strategi og planlægning i energisektoren i ind- og udland• Klimaforandringer, herunder JI og CDM• Teknologier til el- og varmeproduktion• Vedvarende energi, især biomasseteknologierKonsulent for EaMajken GrünewaldtMaîtrise i Anvendt Fremmedsprog (engelsk, tysk og fransk)• Intern og ekstern kommunikation• Webredaktør• Oversættelse og korrekturlæsning• Administrative opgaver, herunder faktureringAnsat maj 2006Sheila Maria KitchingBA.ling.merc., Engelsk og Europæiske studier• Oversættelse og korrekturlæsning• Opdatering af hjemmeside• Administrative opgaver, herunder bogholderiAnsat januar 2007Mikkel Haugaard WindolfStudentermedarbejder• Læser til civilingeniør i Energi på DTU på 5. år• Arbejder hos Ea med analyser af elsystemetog produktionsanlæg, datahåndtering og modellerAnsat december 200621

Walter J. SanchezBSc Teknologisk-Sociologisk PlanlægningStudentermedarbejder• Læser TekSam og Filosofi og Videnskabshistorie på RUC på 4. år• Arbejder hos Ea med energiplanlægning og energistrategiersamt energiøkonomi i udviklingslande og lande med overgangsøkonomiAnsat august 2007Rasmus Sandbech ClausenStudentermedarbejder• Læser til civilingeniør i Konstruktion og Mekanik på DTU på 5. år• Arbejder hos Ea med fjernvarme og datahåndteringAnsat august 2007Katja Frederik BuhrkalBScE Matematik og TeknologiStudentermedarbejder• Læser til civilingeniør i Anvendt Matematik på DTU på 4. år• Arbejder hos Ea med analyser af elsystemetog produktionsanlæg, datahåndtering og modellerAnsat september 2007Kim Frithjof MygindBScE Produktion og KonstruktionStudentermedarbejder• Læser til civilingeniør i Konstruktion og Mekanik på DTU på 4. år• Arbejder hos Ea med datahåndtering, modellering og analyseaf el-, varme-, produktions- og trafiksystemerAnsat januar 2008Alexandros FilippidisBSc Computer EnergineeringPraktikantLæser Sustainable Energy Planning and Management på•Aalborg Universitet på 5. årArbejder hos Ea primært med energiscenarier og dataanalyser•Praktikant hos Ea siden januar 2008I 2007 var Troels Hartung ansat hos Ea. Cecilie Terese Holst, Catarina Marcus-Møller og Casper Frost Thorhauge var studentermedarbejdere, og Elena Custura(Rumænien) og Divine Ngwana Che (Cameroun) var praktikanter hos Ea.22

Direkte kontakt Telefon E-mailHelge Ørsted Pedersen 60 39 17 01 hoep@eaea.dkHans Henrik Lindboe 60 39 17 04 hhl@eaea.dkKaare Sandholt 60 39 17 00 ks@eaea.dkMikael Togeby 60 39 17 07 mt@eaea.dkJesper Werling 60 39 17 05 jw@eaea.dkAnders Kofoed-Wiuff 60 39 17 03 akw@eaea.dkCamilla Hay 60 39 17 08 ch@eaea.dkEdward James-Smith 60 39 17 10 ejs@eaea.dkLars Bregnbæk 60 39 17 06 lb@eaea.dkNina Marie Holmboe 60 39 17 11 nh@eaea.dkKirsten Dyhr-Mikkelsen 60 39 17 09 kdm@eaea.dkJørgen Boldt 29 29 27 00 jorgen@wazee.dkMajken Grünewaldt 60 39 17 02 mg@eaea.dkSheila Maria Kitching 88 70 70 83 sk@eaea.dkMikkel Windolf 30 54 96 98 mw@eaea.dkWalter J. Sanchez 50 59 86 78 ws@eaea.dkRasmus Sandbech Clausen 88 70 70 83 rsc@eaea.dkKatja Frederik Buhrkal 61 33 66 56 kb@eaea.dkKim Frithjof Mygind 88 70 70 83 km@eaea.dkAlexandros Philippidis 88 70 70 83 af@eaea.dkEa Energianalyse a/sFrederiksholms Kanal 1, 1. sal1220 København KTlf.: 88 70 70 83Fax: 33 32 16 61info@eaea.dkwww.eaea.dk